DBAs historie: DBA, som vi kender det i dag

Hvordan får man tiden til at gå, når man har brugt det, der føles som hele ens liv, på en virksomhed, som man fra den ene dag til den anden slet ikke skal bruge tid på?

I denne tredje og sidste video af vores video-serie 'Historien om DBA' reflekterer de tre mænd bag DBAs succes, Frank Ludvigsen, Karsten Ree og Jac Nelleman over, hvordan det er at have lagt en virksomhed, man har haft så kær, bag sig, og se den blive købt og styret af andre. Karsten Ree fortæller også, hvordan alderen i dag trykker.

Videoen beriger dig også med data om, hvad DBA er i dag. DBA, som du kender det.

Hvis du ikke allerede har set dem, vil vi anbefale dig at se kapitel 1 og kapitel 2 i vores ”mini-dokumentar” ’Historien om DBA’. Her kan du nemlig blive klogere på, hvordan DBA blev opfundet og etableret i Danmark, og hvad det krævede at drive så stor og nytænkende en virksomhed.

Se mere: Har du endnu ikke set kapitel 1 og kapitel 2 af ’Historien om DBA’

Klik her og se kapitel 1 Mini-dokumentaren ’Historien om DBA’, som vi her på DBA Guide selv har taget initiativ til, begynder faktisk i Los Angeles. Her slog den mand, der fik idéen til aviser, hvori du kunne sætte dine gamle ting til salg helt gratis, sig nemlig ned. En idé, som racerkøren Jac Nellemann senere blev inspireret af og bragte til Danmark. I videoen fortæller Jac om, hvordan han fik Karsten Ree med ind i projektet, og de to ejere husker tilbage på, hvor hårdt det var at drifte en virksomhed, hvis forretningskoncept folk ikke forstod.

Du møder også i kapitel 1 Frank Ludvigsen, der gennem DBAs første 26 år var direktør i virksomheden. Frank kom ind i billedet, fordi han skulle starte vest-afdelingen op, og du kan i videoen høre, hvordan folk reagerede, når Frank greb røret og sagde ’Goddav, jeg ringer fra ’Den Blå Avis’ ’.

Se første kapitel om DBAs historie.

Klik her og se kapitel 2 ’Historien om DBA’ fortsætter i kapitel to, hvor de tre mænd bag DBAs succes fortæller om, hvorfor deres ”ridt” sammen ikke kunne fortsætte. Årerne efter 1988 fortsatte Frank Ludvigsen, direktøren, og Karsten Ree, ejeren, nemlig alene med at drive avisen, uden Jac Nellemann, der ellers var grundlæggeren. Du bliver også klogere på, hvem der i dag kan tage æren for, at du kan gå på nettet og finde din næste, brugte sofa. Karsten og Frank var nemlig rygende uenige om, hvorvidt avisen skulle digitaliseres.

Se andet kapitel om ’Historien om DBA’.

DBA bliver købt af den nordiske mediegigant Schibsted

I kapitel 2 fortæller de to herre, Frank Ludvigsen og Karsten Ree om, hvordan det var at sælge DBA til amerikanske eBay. Det skete i 2008, og det gjorde Karsten Ree yderst velhavende.

Men siden har det amerikansk-ejet selskab solgt DBA fra. I dag er den blå brugtportal ejet af Schibsted, som er en nordisk familie af digitale brands. Salget til Schibsted skete i juni 2020.

Schibsted ejer også Norges, Sveriges og Finlands svar på DBA. Medievirksomheden råder også over handelsportaler, hvor du i norden kan finde dig et nyt job, en bolig eller en brugt såvel som ny bil. Bilbasen i Danmark er markedsleder, når det handler om at købe og sælge bil på nettet, og den portal har Schibsted også købt.

Men foruden de mange (brugt)portaler ejer Schibsted også flere nyhedsmedier, såsom Aftonbladet og Aftenposten, som er Norges mest læste avis. VG kender du måske også som medie, og det brand er også i Schibsteds portefølge. Derudover råder milliardvirksomheden over et stort antal virksomheder inden for financial services og ventures, deriblandt Lendo i Danmark.

En virksomhed, der har klaret sig gennem 41 år

Det er 41 år siden, du stod i kø foran tanken og ventede på, at dørene blev låst op ved åbningstid, fordi du skulle have Den Blå Avis før din nabo, så du kunne få adgang til de ting, der var sat alt for billigt til salg i avisen.

I oktober 2021 rundede avisen 40 år, fordi den i 1981 udkom for første gang, og datoen var helt præcist 31. oktober.

- Når man fylder 40, har man fortjent at vinde en plads i mediebilledet, forretningslivet og i danskernes bevisthed. Også i nogens hjerter sågar, mener Frank Ludvigsen, der stod ved Karsten Rees side i 26 år som direktør for det blå foretagende.

Spørger man Karsten Ree, hvad han tænker om, at hans livsværk har kunne ”gå og stå selv”, siden han solgte det, er stemningen mental, men der er også plads til fjol. Karsten bruger nemlig avisens 41 år til at minde sig selv om, at han i dag er de tilsvarende 41 år ældre:

- Det er en grov sag, at DBA er fyldt 40 år. Det er lidt kedeligt at sidde og tænke på, at det er så mange år siden, siger rigmanden med et smil.

Jac Nellemann, der er DBAs grundlægger, har ikke svært ved at huske tiden, hvor DBA ikke var en virksomhed, som de fleste danskere kendte:

- 40 år er halvanden generation. Det lang tid. Det er det. Det kan somme tider føles som om, det var i går, men det er det ikke, nej, fortæller Jac.

Sådan spår Karsten om fremtiden

Det var mest ”fattigrøve”, der købte brugte ting, dengang DBA så dagens lys i 1981. Brugtmarkedet var ofte forbundet med nød, og selvom det i perioder og blandt nogle aldersgrupper blev hypet som ”trendy” og moderne, var det langt fra alle, der havde den opfattelse.

I dag køber og/eller sælger otte ud af 10 danskere brugt hvert eneste år, og DBA bruges af rigtig mange danskere. 33 procent af os har inden for det seneste år købt en eller flere varer på DBA, mens 27 procent har solgt.

Danskernes forhold til genbrug har tydeligvis udviklet sig, og derfor er det svært at spå om fremtiden, men Karsten forsøger sig dog gerne alligevel, adspurgt af os:

For Karsten er det ikke ligegyldigt, om DBA varer ved.

- Der ligger en stolthed i, at det produkt lever videre (…) Hvis butikken lukker en dag, vil det gøre ondt på mig, fortæller han.

Karsten er dog ikke nødvendigvis sikker på, hvor lang tid han selv har igen. Han har svært ved at tale om fremtiden uden at tænke på sin egen fremtid:

- En uge med det liv, jeg har, føler jeg bare, at tiden brager afsted (…) Man begynder at tælle uger, når man ikke har så lang tid at leve i. Om onsdagen er det skraldedag, hvor jeg skal ud og komprimere alt min kones skrald. Så gik der en uge til. Det gælder om at huske den dag: ’Nå, der røg en uge til’. Det tænker jeg hver onsdag. ’Uge, bum, væk, væk’. Det gør indtryk på mig nu, fortæller Karsten.

Også for Frank betyder det noget, at hans ”virksomhedsbarn” stadig holder sig på taburetten:

- Det er mange store øjeblikke, jeg synes, man har, når man runder 10, 15, 20 og 25 år (red. som virksomhed). Men at se alle de glade mennesker, som virksomheden har afstedkommet, er en enorm glæde, som man bærer med sig resten af livet, fortæller Frank.

DBA som virksomhed i dag – de mange tal

DBA er stadig i dag en kæmpe spiller på markedet. 264 millioner årlige søgninger er der på DBA, og otte gange om ugen besøger danskerne i snit DBA. Der er 30.000 kontakter mellem sælgere og købere hver dag, og du kan finde 1,5 mio. danskere inde på DBA hver måned.

Den typiske DBA-bruger er en mand, for 58 procent af brugerne er mænd, mens 42 procent er kvinder.

De brugere, der genbruger mest, både på DBA og i almindelighed, er børnefamilier, mens det inddelt i aldersgrupper er de unge, der er mest flittige til at genbruge. Her er det nemlig 90 procent, der svarer, at de inden for de seneste 12 måneder har handlet brugt.

- Hver gang en danskerne i alderen 18-30 år købere fire ting, vil én af disse ting være købt brugt. Det viser vores undersøgelse, fortæller Julie Schoen, der er presseansvarlig hos DBA.

Kigger man på, hvor i landet de mest flittige genbrugsdanskere bor, er det i Vestjylland. Her er det 86 procent, der svarer, at de inden for det seneste år har handlet brugt.

Sådan opfører danskerne sig på DBA:

Danskerne er glade for at gå på DBA og købe puder, knager og bakker. I hvert fald er DBAs kategori ’Diverse møbler’ den underkategori med flest pageviews hvert år. Det er samtidig den kategori, der sættes flest ting til salg i, så udbud og efterspørgsel ser ud til at hænge rigtig godt sammen.

Men godt hænger det ikke sammen, når vi hvert år på DBA kan konstatere, at danskerne vil gøre alt for at få sig en brugt iPhone. ’Iphone’ er nemlig hvert år det andet mest populære søgeord på DBA, kun overgået af ’sofa’, men samtidig viser Genbrugsindekset, at 50 procent af danskerne har en brugt mobiltelefon liggende i skuffen.

Kigger man på, hvilke brands, der er mest ”eftersøgt” på DBA, er det Apple, Montana og Lego. Men det er værktøjsbrandet Makita, der trendede mest i søgeordsfeltet fra 2021 til 2022, viser vores undersøgelse.

DBAs egne data afslører også, at det var et sommerhus i Køge, lige ud til fjorden, der var til salg på platformen for 850.000 kroner, som blev den mest populære annonce på DBA sidste år. Og hvis du selv har noget, du vil sætte til salg, skal du gøre det i påsken, for det er her, der handles mest på DBA, viser vores tidligere data.

Genbrug som underholdning og inspiration

DBA er i dag vokset sig til så stort et site, at der hver måned oprettes hele 217.000 annoncer og i skrivende stund er der 2.929.068 annoncer på DBA. Det kan gøre det lidt svært til tider at finde lige præcis dét, man leder efter på brugtsitet.

Derfor blev DBA Guide i 2016 etableret efter idé af Daniel Vandborg. DBA Guide er DBAs online inspirationsunivers. Forestil dig Ikeas inspirationssetage, inden du går ned på lageret – her er DBA Guide inspirationsetagen, og DBA.dk er lageret.

På DBA Guide inspireres du med en række konkrete køberguides og sælgerguides, der klæder dig på til, hvad du skal vide, når du vil købe eller sælge X, Y og Z brugt. Du får altså serveret nogle helt lavpraktiske guides, der trin for trin oplyser dig om, hvad der er vigtigt at vide om lige netop denne her vare i brugt tilstand.

Vi er også klar med tips til dig, der har brug for at sælge, men som mangler et skub. Det skub får du, hvis du lader dig inspirere af vores video-koncept ’Guld i gemmerne’ og ’Hjælp, jeg er broke’, men vi har selvfølgelig også sælgerguides til dig, der guider dig til at sælge helt generelt på brugtmarkedet, uanset hvilken varer du står med i hånden i håb om at få afsat.

Du finder også, på DBA Guide, en masse inspiration til DIY-projekter, gør det selv-projekter. Det gør vi både med videoer og i artikler. ’Skjulte Skatte’ er også et DIY-video-koncept, du kan kaste din nysgerrighed over – her finder vi billige ting på DBA, sætter dem i stand og viser værdiforøgelsen.

DBAs inspirationssite finder også de ting til salg, som du drømmer om at købe. I video-konceptet ’Unikt på DBA’ og ’DBAs dyreste’ får drømmene vinger. Vi viser dig også nogle af de mennesker, hvis drømme er gået i opfyldelse med hjælp fra DBA, fordi de endelig har fået købt en masse ting til deres samling via DBA. Disse mennesker kan du møde i ’Samlerne’ på DBA Guide.

En af de trækplastre, der blandt andet er ved at gå på DBA er, at du ofte kan gøre en god handel. Men nogle gange kan det køb måske blive liiidt for godt. I hvert fald sker det ofte, at sælgere sælger deres brugte ting for billigt, og det har vi på DBA Guide også råd for, for i vores artikel-serie om ting, der er steget i værdi, klæder vi dig på til at spotte, hvilke konkrete ting du lige nu kan tjene penge på at sælge, og hvad der skal til for, at den enkelte ting skulle ”finde på” at stige i værdi.

Har du lyst til at lære menneskerne bag annoncerne på DBA at kende, er vi klar med et artikel- og video-koncept, vi kalder for ’Genbrugselskerne’, og vi har tilsvarende artikelkoncept om salg: ’Mød en af DBAs sælgere’.

Men hvis du helt konkret håber, der gemmer sig en kendis bag DBA-annoncen, kan du være heldig, for mange af de danske kendisser benytter sig da af den blå platform, og det har flere af dem fortalt om til DBA Guide. Måske du kan lykkedes med at blive venner med nogle af de kendte via DBA, hvis du støder på dem, for en undersøgelse, som vi foretog her på DBA, vidste nemlig, at hver 16. mandlige DBA-bruger har fået en ven gennem brugtportalen.

DBAs årlige undersøgelse på tværs af hele Genbrugsdanmark

Siden 2016 har DBA også taget temperaturen på, hvor meget der genbruges på tværs af alle platformer og fora i Danmark. Det betyder, at undersøgelsen ikke kun afdækker danskernes ageren på DBA, men også, når vi shopper på loppemarkeder eller bytter tøj med vennerne. Undersøgelsen kortlægges i en årlig rapport, som vi har valgt at kalde for ’Genbrugsindekset’.

Genbrugsindekset forener en stor Epinionsundersøgelse med vores egne data. Sådan kan vi ikke kun afdække, hvad danskerne i Eipinionsundersøgelsen siger, de gør, men med DBA-dataen kan vi kortlægge deres faktiske handlinger. Undersøgelsen er udsendt repræsentativt i forhold til køn, alder, og uddannelse. Derudover suppleres rapporten også med DBAs egne brugerdata.

Genbrugsindekset for 2022 kan du læse her.

De tidligere Genbrugsindekser kan du finde link til herunder:

Genbrugsindekset 2016 Genbrugsindekset 2017 Genbrugsindekset 2018 Genbrugsindekset 2019 Genbrugsindekset 2020 Genbrugsindekset 2021

I år viser Genbrugsindekset, at 82 procent har handlet med en eller flere brugte varer online, og at tøj er den vare, flest har handlet med. 32 procent af os har enten købt eller/og solgt tøj brugt inden for de seneste 12 måneder.

Undersøgelsen viser også, at den ting, danskerne siger, de mindst kunne finde på at købe brugt, er sexlegetøj, mens de ting, færrest af os har handlet med på brugtmarkedet, er drivhuse, brudekjoler, motor- og sejlbåde.

Genbrugsindekset viser også, at danskerne det seneste år er blevet meget flittige til at tjene penge på deres brugtsalg, for beløbet, hver dansker har tjent på at sælge, har aldrig været større. Rapporten for 2022 viser, at vi har tjent 7.152 kroner på at sælge vores brugte ting i snit per dansker, der sælger brugt. Men vi ville kunne tjene endnu flere penge, hvis vi bare udnyttede potentialet, for vores Genbrugsindeks viser samtidig, at danskerne kunne tjene 11.671 kroner, hvis de solgte alle de ting, der blot lå hjemme hos dem selv og samlede støv.

Hvert år udkommer Genbrugsindekset med nye temaer, og et af fokusområderne for det seneste Genbrugsindeks er et ’pruttelandkort’. Et landkort, der viser, hvor i Danmark der pruttes mest om prisen. Det sker i Vestjylland, hvor 71 procent svarer, at de ofte prutter om prisen. Det danske gennemsnit for samme svar på tværs af landsdelene er ellers 61 procent.

Meget mere om DBAs historie

Vil du vide mere om, hvilke tiltag der er sket på DBA-fronten siden Karsten Ree og Jac Nellemann etablerede den blå brugtportal? I artiklen her kan du dykke ned i vores tidslinje over milepælene i DBAs historie.

Du kan også blive klogere på den samtid, DBA blev skabt i. Hvordan så folk på genbrug dengang? Vi har spurgt en ekspert, hvordan danskernes syn på genbrug har ændret sig fra dengang til nu, og det kan du blive klogere på i denne artikel.

Der er mange flere oplysninger og tal at hente om DBA, og dem giver vi dig adgang til på vores pressesite, som du finder her.

Meget mere med Karsten Ree

Vi har presset citronen og fået så meget som muligt ud af Karsten Rees hukommelse, når det gælder de tidligere DBA-tider, og hvis du vil have det hele med, har vi udgivet en video på 10 minutter, som særskilt kun deler Karstens oplevelser fra dengang. Videoen gentager en del pointer fra vores ”mini-dokumentar”, men du får også flere bonusinformationer med. Blandt andet går Karsten på toilettet med åben dør, mens vi filmer, og Jannie bliver også ”sat på plads” midt i videoen. Se videoen, her.

Du kan også komme med hjem til Karsten Ree, hvor han indvilliger i at åbne skuffer og skabe for at vise, hvor bæredygtig han egentlig er. …Eller mangel på samme. Vi hører om U-bådsfund og om genbrugte skraldeposer, og vi taler om forskellen på at være påholdende og nærig i videoen med Karsten Ree, her.

Har man behov for at sælge noget som helst, når man er milliardær og ejer et kæmpe slot af et hus? Og hvad sælger man så i grunden? De spørgsmål får du svar på i denne artikel, hvor vi har spurgt Karsten ind til hans genbrugssalg på DBA. Karsten er nemlig en flittig bruger

Men det er ikke alle ting, der har været lige lette for Karsten at få afsat. Nogle af hans ting til salg tog længere tid at få solgt end andre, og i artiklen her løfter Karsten sløret for, hvilke ting der har været sværest for ham at få afsat.