DBAs historie: Sådan blev DBA skabt

Hvis man siger ’Den Blå Avis’, tænker mange nok på Karsten Ree. Det er der ikke noget at sige til, for det var også Karsten, der i rigtig mange år – fra 1981 til 2008 - stod bag DBA. Men i de første år, var han ikke den eneste ejer af den blå markedsplads, og helt tilbage i 1981 var Karsten faktisk slet ikke medejer. Det var Jac Nellemann til gengæld.
Den tidligere racekøre Jac Nellemann har i mange år ikke været i medierne, men vi har her på DBA Guide-redaktionen været så heldige at få lov til at aflægge Jac et besøg, så han kunne fortælle sin historie til os – og ikke mindst til jer.

I en helt ny mini-dokumentar, som vi selv her på DBA står bag, dykker vi ned i DBAs historie, så du kan se og høre, hvordan idéen til avisen med det blå navn blev skabt, blev driftet og er blevet til den online markedsportal, DBA er i dag: Danmarks største online handelsplads.

Mini-dokumentaren kalder vi for ’Historien om DBA’, og den er delt ind i tre kapitler. Vi serverer dig det første kapitel i videoen, som du kan se herover.

Se videre: Kapitel 2 og 3 i ’Historien om DBA’

Klik her og se kapitel 2
Vil du vide mere om, hvordan DBA er blevet til dét, som virksomheden er i dag, kan du klikke dig ind på kapitel 2, som vi offentliggør fredag 24. februar. I videoen fortæller Karsten, Jac og den daværende direktør, Frank Ludvigsen om, hvordan de driftede DBA, og hvilken meget stor beslutning, de var uenige om, og som blev afgørende for, at DBA fulgte med tiden. En beslutning, Karsten var imod til en start, men som han i dag takker Frank for at føre igennem.

Klik her og se kapitel 3
I dag er DBA den største online handelsplads i Danmark, hvor private sælgere hvert år opretter 11,8 millioner annoncer. I kapitel 3 om DBAs historie får du et indblik i, hvordan DBA fungerer i dag, hvor stor handelspladsen er, og du bliver også opdateret på, hvem der i dag ejer avisen med ”de blå nuancer”. Ebay solgte nemlig virksomheden i 2020, og vi har fået de tidligere ”bagmænd” til at svare på, hvordan de har det med den virksomhed, som DBA i dag er i hænderne på. Du kan også blive klogere på, hvordan DBA i dag holder sig opdateret om sine brugere for hele tiden at kunne udvikle sig efter, hvad køberne og sælgerne vil have. Se kapitel 3 i ’Historien om DBA’, når videoen offentliggøres fredag 3. marts.

DBA eksisterer kun på grund af en biltyv

Mange danskere tror fejlagtigt, at det var Karsten Ree, der grundlagde og fik idéen til Den Blå Avis. Men det er ikke rigtigt, som vi også før har skrevet om. Virksomheden blev grundlagt af racerkøren Jac Nellemann, som vi vender tilbage til senere i denne artikel, men først kaster vi opmærksomheden på ham, der inspirerede Jac til at etablere en avis med private folks ting-til-salg.

Mike Abbot var en englænder, der i 1968 ifølge Karsten Ree ikke var helt fin i kanterne. Han stjal ifølge milliardæren lidt biler hist og her, og Mike Abbot var i det hele taget sin egen.

- Han udviklede sig til en ’Rasmus-modsat’. Han fandt ud af, at aviserne stjal fra folket. Aviserne fik alt for mange penge for deres annoncer. Han tænkte; ’Jeg må kunne gøre det omvendt’, fortæller Karsten.

Mike Abbot vendte altså den gængse avis-model på hovedet. Han gjorde det modsatte af, hvordan finansieringsstrukturen ellers var: Annoncerne i avisen skulle være gratis, mens avisen skulle koste noget.

Indtil da havde man mest af alt beskæftiget sig med aviser, der var gratis, og de blev finansieret af annoncørerne, der betalte for at få deres reklamer i avisen. Og sammenligner man med de aviser, der på daværende tidspunkt kostede noget at købe, var Den Blå Avis dobbelt så ”dyr”.

’Buy and sell’-avisen blev derfor en realitet, og det var verdens største gratisannonceavis. Den blev etableret i Vancouver, Canada.

Det var konens idé

Mike Abbot får sig en kollega i virksomheden omkring gratisavisen ‘Buy and sell‘, der hedder Gunther Schaldach. Gunther rejser derefter til Los Angeles, hvor han etablerer en avis ud fra samme model, der får navnet ‘The Recycler‘.

Nogle rejsende tager idéen med til Europa, og en mand ved navn Peter Ahlm stifter 6. februar i 1981 ’Gula Tidningen’ (på dansk: ’Den gule avis’) i Sverige.

Peter Ahlms tidligere forlovede møder den danske racerkøre Jac Nellemann og fortæller ham om hendes tidligere forlovedes ’gule avis’, som var en god forretning dengang.

- Ideen til Den Blå Avis stammede fra min kone. Hun synes, jeg skulle beskæftige mig med noget andet og mere fornuftigt end at køre motorløb, griner Jac Nellemann.

- Jac gik hjem og fik lagt fundamentet for avisen og kom så til mig og fortalte, at han ville lave avisen, fortæller Karsten.

Jac håbede, Karsten, der på det tidspunkt have været hans ven gennem 16-18 år, vil være investor i firmaet.

Og heldigvis var Karsten frisk på at skyde nogle penge i projektet og den kommende virksomhed. Ifølge Karsten var det faktisk ikke engang første gang, Karsten havde hjulpet Jac.

- Det var ikke helt uvant for mig at skulle komme ind og være redningsmand for et projekt, Jac brændte for, fortæller Karsten.

31. oktober 1981 søsættes Den Blå Avis med Jac Nellemann i spidsen og med velsignelse fra Karsten Rees tegnebog. På det tidspunkt er der tre-fire andre aviser med samme finansieringsmodel i Europa, husker Karsten det som om.

Den Blå Avis når et oplag på 10.000 solgte eksemplarer.

Mor måtte hjælpe, for at det hele kunne løbe rundt

Man har tidligere hørt om iværksættere, der til at begynde med har måtte sidde og kodede i en kælder, eller hvor de måtte bruge forældrenes køkken, inden de kunne starte deres catering op for alvor.

Sådan var det også med Den Blå Avis: I avisens barndom blev den styret fra et tørloft i København. Jac Nellemanns lejlighed havde nemlig, som mange andre københavnerlejligheder, adgang til et større loftrum, der egentlig var beregnet til, at man kunne hænge sit vasketøj op for at tørre.

Her sad de studerende, som Jac ansatte, og ringede ud til folk, skrev ned og sendte til tryk.

- Min mor, der var oppe i 70’erne, hjalp til. (…) Min mor skrev annoncerne ind på et for-dengang avanceret IT-anlæg, smiler Jac.

Hvad Jac gav sin mor i løn dengang, kan du få svar på i videoen, hvor du også kan se, hvor i København, tørloftet lå.

Avisen udvider

Den Blå Avis holdt sig attraktiv for hele Danmark ved at have et tillæg i avisen, der hed ‘Den Blå Avis Vest’. Her var alle tingene sat til salg af danskere, der boede vest for Storebælt.

Men da DBA for alvor fik succes, fik avisen så mange annoncer indrykket af folk på Fyn og i Jylland, at man besluttede at introducere Den Blå Avis Vest som en selvstændig avis, ligesom man også havde en Øst-version for sig. Det gjorde man 1. oktober 1984

- Jac kendte en gut, der var yngre end ham og jeg. Han hed Frank Ludvigsen og blev den ledende kraft i ”butikken”, fortæller Karsten, der allerede i 1982 blev partner i forretningen.

Frank blev til en start ansat til at drive Vest-afdelingen. Han blev direktør for selskabet, men stod for at starte vest-avisen op.

På det tidspunkt, hvor han Frank blev ansat, var han næsten ved at være færdig med sin uddannelse. Hvad Frank var ved at uddanne sig i, kan du høre i videoen, hvor Jac også kommenterer på, at han og Karsten fik hevet Frank ud af sin uddannelse:

- .. Heldigvis fik vi sporet Frank over på at lave Den Blå Avis i stedet for. Ja, jeg håber ikke, han bliver ked af, at jeg siger det, siger Jac grinende.

Folk var skeptiske overfor konceptet

Det var ikke nogen nem opgave for de tre herre og forhenværende racerkører at starte Den Blå Avis op. Selvom avisen havde flere søsteraviser i Europa, kendte danskerne ikke til forretningsmodellen endnu. Folk var skeptiske overfor, hvordan det kunne være gratis for dem at annoncere med deres ting til salg, og desuden manglede Frank, Karsten og Jac annoncer at putte i avisen.

- Der var et vis skeptisk overfor konceptet. ’Den Blå is’, eller hvad er det, du siger. ’Så må regningen jo komme, på et senere tidspunkt’, tænkte folk, forklarer Frank.

-Folk var ikke af den klare opfattelse af, at noget havde en værdi, hvis det var gratis, fortæller Jac.

Folk kunne simpelthen ikke forstå, hvordan de kunne få lov til at indrykke deres annonce gratis – gad folk virkelig betale for en avis med gratisannoncer i?

- Folk var qua det, de havde oplevet gennem livet, vant til, at når de bestilte et eller andet, kom regningen. Vi sagde: ’Jamen det koster altså ikke noget at annoncere. Heller ikke, når det bliver solgt’, fortæller Karsten og fortsætter:

- Det er de stakler, der køber bladet, der betaler.

Sådan skaffer man annoncer til en tom avis

Dør til dør-metoden. Den hører man jo er blevet afprøvet hos flere iværksættere, og den blev også på sin vis brugt af de tre ”bagmænd” til Den Blå Avis. For hvor finder man folk, der har ting, de gerne vil sælge? Man ringer rundt til et halv af tilfældige mennesker. En liste med 200.000 telefonnumre blev trukket til Frank:

- Der var jo ingen, der ringede til os. (…) Vi ansatte, det, vi kalder for ‘terminalister’ (…) Vi ringede ud til folk. 200.000 telefonnumre, fortæller Frank

Men én ting var at skaffe selve kunderne. Kiosker og tankstationer, der skulle have avisen i salg, skulle også hverves. Så Frank måtte ind i diverse kiosker i Aarhus for at høre, om de ville forhandle ”hans” avis.
Du kan i videoen se, hvad Frank gjorde, da han landede med flyet i Aarhus direkte efter sin første jobsamtale med Jac og Karsten. Frank fik nemlig en succesoplevelse, der samtidig viser hans gå-på-mod.

- Frank tog bestemt opgaven seriøst og viede til liv til det, tør jeg godt sige. Han har været et aktiv i butikken, fortæller Karsten Ree.

På et tidspunkter hører trioen dog op. Karsten og Jac vil noget forskelligt. Makkerparret har på daværende tidspunkt søsat en avis i Tyskland ud fra samme koncept som DBA, og de deler de to aviser op mellem sig. Det gjorde de ud fra et lidt sjovt princip. Du kan i kapitel 2 høre både Jac og Karsten sætte ord på "bruddet", hvor du også kan høre og se resten af fortællingen om DBAs ”rejse”. 

Meget mere med Karsten Ree

Er du vild med Karsten Ree, har vi endnu mere video til dig, hvor du kan dykke ned i hans forhold til DBA. I 2021 fyldte DBA 40 år, og i den anledning optog vi en video med Karsten, der forhold til sig, at hans livsværk havde hele 40 år på bagen. Videoen gentager nogle af pointerne fra de tre kapitaler om DBAs historie, men du får nuancer med fra Karsten, du ikke får at se i de tre kapitler.

Blandt andet fortæller Karsten i videoen, at den avis, som han og Jac dengang grundlagde, var så uskøn, at man kunne have overvejet at navngive papiravisen ’Den grimme avis’ frem for den blå avis. Karsten fortæller også meget personligt om, hvor hårdt det stod til økonomisk i de første år af annonceavisens levetid.

- I de første to-tre år af Den Blå Avis’ levetid kunne jeg nærmest ikke sove om natten, og jeg skvatpissede’, fortæller Karsten blandt andet.

Men vi har også i en helt anden video interviewet Karsten om, hvor meget han egentlig selv genbruger. Karsten er nemlig god til at spare på pengene, og det går jo tit hånd i hånd med en god genbrugsånd, men hvor flittig er milliardæren egentlig selv til at købe brugte sager, og hvilke ting i rigmandens skab har haft en anden ejer før ham? Vi er i videoen taget hjem til Karsten, hvor vi sammen med ham åbner skuffer og skabe for at få en fornemmelse af den tidligere DBA-ejers eget genbrugstemperament.

Vi kan dog afsløre, at Karsten Ree har været god til at bruge DBA selv. Flere gange har han nemlig holdt garagesalg, og selvom det jo ikke har noget af gøre med den online markedsportal, er genbrugssalget alligevel endt på DBA. De møbler og ting, Karsten ikke fik solgt fra garagesalget, blev nemlig sat til salg på DBA, hvor det i sidste ende blev solgt. Særligt én ting havde Karsten svært ved at få afsat. I artiklen kan du læse, hvad det var for en ting.

Meget mere om DBAs historie

Vil du vide mere om DBAs tidslinje til, hvor ”avisen” er i dag, har du følgende muligheder:

Du kan dykke ned i DBAs historie i denne artikel, hvor du blandt andet kan læse DBAs tidslinje.

Men DBAs succes handler lige så meget om, hvordan folks perception af genbrug har forandret sig gennem årerne, og den kan du blive klogere på i artiklen, her, hvor vi har allieret os med en ekspert, der fortæller dig om 40 år med genbrug i Danmark.

Du kan også klikke dig ind på vores pressesite til DBA, hvor vi har listet alle mulige mærkelige, finurlige, sjove og informerende statistikker vedrørende DBA og genbrug. Se dem alle, her.