Rekord mange: 1 ud af 4 danskere vil købe julegaven brugt i år
Livsstil

Rekord mange: 1 ud af 4 danskere vil købe julegaven brugt i år

Julie Schoen
Julie Schoen

Danskerne er mere end nogensinde åbne overfor at give og få gaver, som er købt brugte. Og der er ligeledes rekordmange af os, der i år forventer at give en eller flere genbrugsgaver til jul. Hele én ud af fire dansker planlægger nemlig at lægge en gave, som er købt på brugtmarkedet, ind under juletræet i år. Især kvinder og unge er begejstrede for tanken om second hand-gaver.

Danskernes økonomi er presset, og en stram budgetkonto hænger ikke særlig godt sammen med juletiden: I december er der julefrokoster og julefester. Der skal derfor købes en masse snaps, steg og måske også festsko og lidt nyt festtøj. Dertil skal du punge ud for julegaver, adventsgaver, kalendergaver, juledekorationer og en masse andet. Men i år bliver julefesten ikke lige så dyr som ellers, for når danskernes økonomi er pressede, må der justeres - og det viser en ny undersøgelse nu, at danskerne vil:

Lidt under halvdelen af danskerne svarer i undersøgelsen, som er foretaget af Norstats panel på vegne af DBA, at deres julegaveindkøb i år vil blive påvirket af den økonomiske krise.

Og en af de ting, man her kan justere på, er at købe julegaverne brugte. Og det er en kreativ metode, som rekord mange danskere i år vil ty til. Hele 24 procent – og dermed næsten én ud af fire – danskere vil i år købe en eller flere af julegaverne brugte.

Det er et meget højt tal. Aldrig har så mange danskere forventet at købe genbrug i gave til jul. I foråret, hvor DBA spurgte danskerne om de nogensinde havde givet en brugt julegave, svarede kun 12 procent af os ’ja’.

- Det vil jo nærmest være forbløffende godt, hvis det virkelig viser sig, at hver fjerde dansker køber en eller flere brugte julegaver i år. Det er et meget stort antal af danskerne, der tænker i alternative løsninger, og det er jo dejligt, for det gavner ikke kun deres egen pengepung, men det sparer også klimaet, og det giver vores sælgere på DBA noget mere trafik til deres annoncer, fortæller Julie Schoen, presseansvarlig på DBA.

Læs mere: Eva køber genbrugsgaver

30-årige Eva Pryds fra Valby giver selv brugte gaver. Hun har eksempelvis givet mundblæste snapseglas, som hun har fundet brugt. Hun har også givet skåle, glas og lysestager købt på genbrugsmarkedet. Derudover synes hun, det er meget belejligt at købe genbrug til sin søn, når de 24 pakkegaver skal indkøbes. Læs mere om Evas gavekøb i artikel herover.
30-årige Eva Pryds fra Valby giver selv brugte gaver. Hun har eksempelvis givet mundblæste snapseglas, som hun har fundet brugt. Hun har også givet skåle, glas og lysestager købt på genbrugsmarkedet. Derudover synes hun, det er meget belejligt at købe genbrug til sin søn, når de 24 pakkegaver skal indkøbes. Læs mere om Evas gavekøb i artikel herover.

En finurlig forskel, der nok bygger på en misforståelse

Noget der er, som det plejer, er, at danskernes holdning til at give og modtage brugte gaver stadig er en smule ”modsatrettede”. For tre ud af fire danskere vil ikke have noget imod at modtage en brugt gave, og derfor skulle man tro, vi også var glade for tanken om at forære en gave, som var købt brugt. Men her halter vi, vanen tro, efter: Kun to ud af fire danskere kunne finde på at give en brugt gave.

- Det er ærgerligt, at så mange danskere har det fint med at få en brugt gave, men at potentialet så ikke bliver udnyttet. Vi er simpelthen stadig mere påpasselige med at forære brugte gaver. Øv. Men det handler jo nok om, at man ikke tør tage udgangspunkt i sig selv: Man tør ikke stole på, at ’nu hvor jeg ikke har noget imod at få en brugt gave, har min modtager det nok også sådan’. Man vil ikke skabe en eventuel mærkelig stemning juleaften, og derfor kører man ’sikker stil’, fortæller Julie Schoen.

Derfor kan vi på DBA kun opfordrer til, at du siger højt, at du har det fint med at få gaver, der er købt på genbrugsmarkedet. Du kan med fordel også skrive det på ønskelisten.

Hvorfor køber vi brugte julegaver?

De største årsager til at købe genbrugsjulegaver er:

  1. For at spare penge (44 %)

  2. Pga. klimaet (40 %)

  3. For at give en unik gave (33 %)

Kilde: DBAs undersøgelse foretaget af Norstats

’Holdning’ er en anden end ’handling’

Gave-undersøgelsen er ikke kun finurlig, når det gælder forskellen på, om man kunne finde på at give en gave versus at modtage én. Der er også stor forskel på, hvor mange danskere der kunne finde på at give en brugt gave, og hvor mange der reelt set planlægger at forære en gave, som er købt brugt.

57 procent kunne finde på at give en brugt gave, som vi også før afslørede, og som vi tidligere skrev, er det kun 24 procent af danskerne, der forventer at købe en eller flere brugte gaver i år.

- Det viser, at der er langt fra tanke til handling. Der er mange ting, vi er åbne overfor, og som vi i den perfekte verden burde gøre, men realiteten er en anden. Det er nok samme paradoks, som når man taler om at stoppe med at ryge – det er altid noget, ‘man gør i morgen’. Ja, tanken om at give en brugt gave har man det fint med, men reelt at skride til handling, er jo tydeligvis en anden sag. Det er nok meget normalt, men det er da en skam, fortæller Julie Schoen.

Læs mere om second hand-gaver

Senere på året vil vi her på DBA Guide udgive flere julegave-artikler. Når de er publicerer, sætter vi linksnene ind. Du kan glæde dig til at læse om:

  1. Hvor flittige vores norske og svenske naboer er til at give brugte gaver

  2. Hvilke brugte gaver nordmændene og svenskerne shopper i år til jul

  3. Hvilke typer gaver, der er oplagte at give brugt

  4. Hvilke konkrete ting, der er størst tradition for at give brugt til jul

  5. Hvor mange gaver der bliver solgt videre, fordi de ikke kan byttes eller byttefristen er overskredet

  6. Hvilke gaver vi i år på DBA kan se, at danskerne søgte mest efter

Kilde: DBA Guide

Royal Copenhagen er især et populært søgeord på DBA op mod jul:

  1. RC skåle + vase, Jeg sælger dette fine sæt fra Royal Copenhagen - 1 stor skål og 2 små + vase Og alt

    RC skåle + vase, Jeg sælger dette fine sæt fra Royal Copenhagen - 1 stor skål og 2 små + vase Og alt sammen 1 sortering og som nyt uden skår.

    900,00 kr.23-11-2024
  2. Julehjerter royal Copenhagen, Smukkest julehjerter fra Royal Copenhagen. 

I kraftigt papir med bund

    Julehjerter royal Copenhagen, Smukkest julehjerter fra Royal Copenhagen. I kraftigt papir med bundfarve knækker hvid, guld mønster og svag lyserød i “folden” (se billede 3). Brugt er enkelt år og

    275,00 kr.23-11-2024
  3. Porcelæn, Kande, Royal Copenhagen Blå Elements, Fin kande 37 cl. sælges fremstår som ny.
Ny pris var

    Porcelæn, Kande, Royal Copenhagen Blå Elements, Fin kande 37 cl. sælges fremstår som ny. Ny pris var: 939 kr.

    700,00 kr.23-11-2024
  4. Andet, Påskeæg, Royal Copenhagen, Pynte påskeæg fra Royal Copenhagen

Kan afhentes i Aarhus C. Sende

    Andet, Påskeæg, Royal Copenhagen, Pynte påskeæg fra Royal Copenhagen Kan afhentes i Aarhus C. Sendes ikke.

    100,00 kr.23-11-2024
  5. Fajance, Tallerken middagstallerken frokosttallerken, Royal copenhagen, Ny Tranquebar
I perfekt stan

    Fajance, Tallerken middagstallerken frokosttallerken, Royal copenhagen, Ny Tranquebar I perfekt stand helt uden brugsspor - som nye..! 4 x middagstallerken 11/2870 24,5 cm Pr stk 225 kr 6 x middags

    150,00 kr.23-11-2024
  6. Porcelæn, Termokop , Royal Copenhagen Musselmalet Riflet, Fin kop sælges da vi ikke bruger den.
Inge

    Porcelæn, Termokop , Royal Copenhagen Musselmalet Riflet, Fin kop sælges da vi ikke bruger den. Ingen skår fremstår som ny. 26 cl. Ny pris 750

    550,00 kr.23-11-2024

Vi bliver bedre og bedre

I 2017 var det kun 28 procent af danskerne, der ikke ville have noget imod at give en brugt gave. I år er tallet jo lykkeligvis højere: 57 procent.

Og på bare det seneste år er vi blevet meget mere åbne for at give gaver, som er shoppet på et loppemarked eller eksempelvis på DBA. For i 2022 spurgte vi danskerne om det samme, og her var tallet 42 procent.

- Vi ser, at danskerne bliver mere og mere åbne for at genbruge, uanset hvad det drejer sig om. Om det handler om at købe eller sælge, og om det drejer sig om brugte gaver. Det er jo herligt. Flere og flere hopper hvert år med på vognen. I 2023 er det omkring 8 ud af 10 danskere, der indenfor bare det seneste år har handlet brugt, og dem, der i længere tid har været med på bølgen, dyrker det nok også mere og mere intenst, fortæller Julie Schoen.

Vi har også udviklet os, når det gælder om holdningen til selv at få en brugt gave. Sidste år svarede kun 58 procent, at de ikke havde noget imod at modtage en gave, købt brugt. I år er tallet på hele 76 procent. I 2017, hvor DBA spurgte danskerne for første gang, var tallet 46 procent.

- Fra i år til nu er der jo sket en kæmpe stigning. Flere danskere er villige til at acceptere, at gaven, der ligger til dem under træet, er købt på for eksempel en platform som DBA. Jeg tror, vi har ændret vores mindset så markant fra sidste år til i år, fordi vores økonomi er en anden. Vi har ikke ”råd” til at være ”sarte”. Sidste år var der også allerede krise i vores økonomi, men måske har man allerede dér handlet genbrug og indset, at det er nogle unikke, fine ting, man kan anskaffe sig på brugtmarked, fortæller Julie Schoen.

Læs mere: Gittemarie giver og får brugte gaver

Genbrugsgaver, år for år

- 2022: Disse ting giver danskerne i genbrugsgave - link
- 2021: Disse ting giver danskerne i genbrugsgave - link
- 2020: Disse ting giver danskerne i genbrugsgave - link
- 2018: Disse ting giver danskerne i genbrugsgave - link

- 2022: Så glade er danskerne for at give og modtage genbrugsgaver til konfirmationen - link

- 2022: Så glade er danskerne for at give og modtage genbrugsgaver til jul - link
- 2021: Så glade er danskerne for at give og modtage genbrugsgaver til jul - link
- 2020: Så glade er danskerne for at give og modtage genbrugsgaver til jul - link
- 2019: Så glade er danskerne for at give og modtage genbrugsgaver til jul - link
- 2018: Så glade er danskerne for at give og modtage genbrugsgaver til jul - link
- 2017: Så glade er danskerne for at give og modtage genbrugsgaver til jul - link

- 2019: Her er hvad danskerne købte brugt til jul - link

26-årige Gittemarie Johansen fra Aalborg er en genbrugshaj ud til fingerspidserne, og når det gælder gavekøbet, er der selvfølgelig ingen undtagelser. Gitttemarie har givet kæresten en ekstra controller til hans PlayStation, og hendes mor er blevet beriget med en boghylde. Begge ting fandt hun selvfølgelig på genbrugsmarkedet.
26-årige Gittemarie Johansen fra Aalborg er en genbrugshaj ud til fingerspidserne, og når det gælder gavekøbet, er der selvfølgelig ingen undtagelser. Gitttemarie har givet kæresten en ekstra controller til hans PlayStation, og hendes mor er blevet beriget med en boghylde. Begge ting fandt hun selvfølgelig på genbrugsmarkedet.

Disse danskere er de mest åbne overfor at give brugte gaver

Når du juleaften pakker en gave op fra din far, vil der være meget større sandsynlighed for, at gaven er købt på ”nyvaremarkedet”, end hvis gaven er fra din mor. Kvinder er nemlig mere tilbøjelige til at købe genbrugsgaver end mænd, viser de nye tal.

29 procent kvinder svarer, at de i år forventer at købe en eller flere af julegaverne brugte, mens det samme kun gælder 20 procent mænd.

Men din mor og far er måske ikke engang særlig tilbøjelige til at skæve til genbrugsmarkedet, når der skal handles julegaver, for gavetallene afslører samtidig, at jo ældre, du er, jo mindre begejstret er du for at shoppe dine gaver brugte. Dermed er det også danskerne i alderen 18-29 år, som er de flittige til at give brugte gaver. Hele 32 procent af dem i denne aldersgruppe forventer nemlig at købe en eller flere af deres gaver brugte i år.

- De unge er ”front runnere” med nærmest alt, hvad der rimer på genbrug. Også genbrugsgaver. Det handler nok om, at de er vokset op i en nyere tid, hvor genbrug ikke længere handler om, at man ” er fattig”, men hvor det nærmest viser det modsatte: Overskud. Det viser, du tør være dig selv, vælge nogle ting, som ikke andre har. Genbrugsshopping indikerer også, at du har en æstetisk sans, der gør, du kan håndplukke de flotte brugtfund og sætte dem ind i den rigtige ramme, fortæller Julie Schoen og fortsætter:

- Og så kan vi heller ikke komme udenom, at unge har en strammere økonomi end de andre aldersgrupper, hvilket da også er et incitament til at kigge brugt.

Om undersøgelsen:

DBA har gennemført en befolkningsundersøgelse af danskernes holdninger secondhand julegaver. Undersøgelsen er gennemført i perioden 30. oktober- 3. november 2023 via internettet med udgangspunkt i Norstats panel. Undersøgelsen er gennemført blandt 1.000 danskere i alderen 18-75 år. Undersøgelsen er udsendt repræsentativt i forhold til køn, alder, region og uddannelse.

Relaterede artikler