DBAs årlige Genbrugsindekset 2023 viser, at danskerne særligt i år er mere end forrige år villige til at give og modtage gaver, som er købt brugte. En af dem, der praktiserer netop dette, er Anne. Hun gør det både af ”nød”, men også fordi, hun nyder sporten i at finde velvalgte, personlige gaver.
Hvad lavede du på din blå mandag? De fleste bosiddende på Sjælland tager i Tivoli, iført noget særligt udvalgt tøj. Anne tog ind i pisseranden med sine skolekammerater, men måtte gå alene ind i genbrugsbutikkerne, for kammeraterne synes, der lugtede derinde:
- De stod udenfor, mens jeg gik derind. Det billede viser bare, at jeg altid har været glad for genbrug. Jeg har købt brugt, før det var sejt, og jeg har syet mit eget tøj, siden jeg var 15 år, fortæller Anne.
Hun har også skrevet sig ind i statistikken som en af de danskere, der ikke blot synes, det er en god idé at give og modtage brugte gaver – hun praktiserer det rent faktisk også selv. Noget, hvor hun er i undertal, for kun 30 procent af danskerne har indenfor det seneste år reelt købt en brugt gave. Så igen er Anne ’firstmover’.
Anne har altid været kreativ. Det har vi vist hurtigt fået slået fast i denne artikel, og det er netop det kreative aspekt, der er en af årsagerne til, at mange af de gaver, som Anne og familien giver, er købt brugte:
Som eksempel på, hvad hun har set på de sociale medier, nævner hun nogle forskellige billederammer, købt brugt, som sat sammen på en væg giver det helt rette udtryk.
Men når man vil give gaver, der er brugte, kræver det også is i maven, eller at man har nogle tomme skuffer derhjemme at lægge gaverne i, inden de skal gives væk, for hvis du skal være taktisk, skal du købe i god tid, fortæller Anne:
- Det er også en del af sporten: At der jo ikke hænger fire af nøjagtig samme taske nede i genbrugsbutikken, så når jeg ser noget, der passer perfekt til en bestemt veninde, slår jeg til. Det er virkelig noget af det, jeg har lært: Aldrig tænk ’Den køber jeg på vejen tilbage til kassen’, for så er tingen nok væk, griner Anne.
Netop af den grund har hun lige for tiden en 80’er buksedragt liggende derhjemme, som først skal gives til en veninde om nogle måneder. Dragten har hun købt på brugtmarkedet for en måned siden.
- Jeg har det sådan med genbrugsgaver – og genbrugsfund i det hele taget: Hvis du bare er det mindste i tvivl: Så køb.
Buksedragt, Youins, str. 3 XL, Rosa, Ubrugt, Bindebånd
100,00 kr.Buksedragt, Buksedragt, Vero Moda, str. XL, Brunlige farver, Næsten som ny, Med brystlommer og sidelommer. Kan hentes nær Storcenter Nord, Aarhus, eller i Randers. Kan også sendes.
50,00 kr.Buksedragt, Buksedragt , H&M, str. 36, Grøn, Polyester , Næsten som ny, Grøn buksedragt med korset stivere i overdelen. Brugt få gange.
180,00 kr.Buksedragt, Birgitte herskind, str. 38, Blå, Fløjl, God men brugt, Flot buksedragt. Købt brugt men jeg kan desværre ikke passe den.
140,00 kr.Buksedragt, H&M - str. L - se mål i annoncetekst, H&M - ubrugt, str. L , Sort , 100 viscose, Ubrugt, FÅ ET OVERBLIK OVER DE VARER, SOM JEG HAR TIL SALG via at klikke på boksen : Se sælgers andre
50,00 kr.Buksedragt, Jumpsuit, buksedragt, onepice, hyggetøj, VRS, str. XL, Sort, Fleece, God men brugt, Lækker varm jumpsuit/onepiece i sort fleece, med præget stjernemønster, hætte og skjulte lommer i sid
180,00 kr.At Anne og familien køber genbrugsgaver handler også om, at de vil spare penge.
- Vi er en familie, hvor midlerne er så små, så jeg bliver nødt til at tænke mig om, for jeg kan ikke bare bruge løs. Hvis gaven skal være personlig og have en høj værdi, uden jeg skal give en formue for den, må jeg på brugtmarkedet, fortæller Anne.
Lige for tiden er Anne på barsel med barn nummer to, mens gemalen er delvist selvstændig.
’Spare penge’ er også den årsag, som er 3. mest hyppigt valgt blandt de danskere, der indenfor de seneste 12 måneder har købt en brugt gave. Kun overgået af ’gaven kunne kun købes brugt’ og ’jeg kunne få en unik gave med en historie’. Det er som regel mændene, der vægter udsigten til en pengebesparelse ved brugte gaver lidt højere end kvinderne, viser Genbrugsindekset 2023.
De danskere, der har foræret en second hand-gave indenfor det seneste år, har primært købt boligtilbehør. Det gælder i hvert fald for 39 procent af dem. Legetøj er den næstmest populære vare at give i brugt gave, mens tøj og sko ryger ind på en tredjeplads. Børnetøj og -sko er den ting, som færrest dansker har været på brugtmarkedet for at købe, af de muligheder, der indgår i top syv over gaveidéer.
Anne har også været på brugtmarkedet for at købe småt boligtilbehør i gave. I værtsgave kan hun godt lidt at finde noget, man altid kan give, og som ser æstetisk pænt ud, når gaven skal gives. Så køber hun typisk brugte (men altså ubrugte) stearinlys, en vase, en dug og en kogebog som alle matcher i farven.
- Forrige jul fik jeg ordnet 90 procent af mine gaver i god tid, fordi jeg fandt på at købe søde krukker i genbrugsbutikkerne og plante mine små stiklinger i dem, og så gav jeg planterne væk den jul. Potteskjulerne skulle være i bast og bambus. Jeg købte også nogle planter brugte faktisk, som jeg bare gav en kærlig behandling, og som så kunne vokse sig pæne inden, de skulle gives væk til jul, fortæller Anne.
- Hvad mit planteeksempel angår, satte alle pris på det. Og foruden penge sparede jeg også en masse tid sådan, fortæller Anne og fortsætter:
- Jeg fortæller altid, det er genbrug, når jeg kommer med en brugt gave, men oftest giver det sig selv, og i dag er det jo så almindeligt. Jeg har aldrig fået nogle negative bemærkninger. Men nogle gange er det da lidt et sats, hvad jeg giver, fortæller Anne.
Selvom Anne er blevet mere og mere tilbøjelig til at købe brugte gaver, er der også tilfælde, hvor gaverne ikke er fra DBA eller en genbrugsbutik:
- Jeg ville være påpasselig, hvis det var nogen, jeg var tæt på og de samtidig fyldte rundt. Her ville jeg kun give genbrug, hvis der decideret på deres ønskeliste stod, det gerne måtte være købt brugt, fortæller Anne.
Hun har for kort tid siden været til en fælles dobbelt rund fødselsdag, hvor hun gav en plade til mandens pladespiller og en lilla striktrøje i mohair, som var hjemmestrikket af sælgeren. Derudover fik parret en kurv med lækre oste for at supplere gaven op.
- Strikken var en rigtig, lækker vamset sweater. Alene garnet, som var brugt til strikken, havde koster mig 500-600 kroner, hvis jeg selv skulle i gang, så jeg sparede så mange penge ved at købe den brugt, fortæller Anne.
Hun havde en brugt billederamme med et linoleumstryk, Anne selv havde lavet, med til sin nieces studentergilde, og foruden dette fik niecen i gave også nogle søde glas, købt brugt, som Anne havde arvet magen til fra sin farmor.
Da Anne og manden var inviteret til en 50 års fødselsdag hos Annes mands kollega, gav parret hende en genbrugsvase, en dug og et magasin, som de havde lagt i en kurv – altså sammen købt brugt og så matchede det.
- Det spillede bare godt sammen i farverne, og silkebåndet matchede også. Jeg kan godt lide, når der er en klar æstetisk rød tråd i gaverne, fortæller Anne.
Genbrugsgaver synes at være kommet for at blive, for de seneste år er danskerne blevet mere og mere åbne overfor at købe og modtage genbrugte gaver, og ifølge Genbrugsindekset 2023 er vi nu helt oppe på, at 63 procent af danskerne ikke ville have noget imod at modtage en gave, købt brugt. 52 procent ville ikke have noget imod at give en brugt gave.
- Jeg tror, folk er kommet med på genbrugsgavebølgen nu, fordi vi lever i sparetider. Folk har skulle lægge deres vaner om, fordi mad koster mere nu, og derfor kan man med fordel tænke kreativt, når det gælder gaverne. Men jeg oplever dog også, at det for unge bare er blevet helt almindeligt at gå i den lokale genbrugsbutik og købe gaven brugt. Det er mere mine forældres generation, der ikke køber brugte gaver, fortæller Anne.
Udgået porcelæn. Hvis gavemodtageren for eksempel har arvet en porcelæns-serie af sine bedsteforældre, kan man gå på jagt efter de ting i serien, vedkommende mangler eller er kommet til at smadre.
Limited edition-varer, som var svære at få fat i, da de udkom, og som ikke sælges fra nye længere.
Smykker, der har betydet noget særligt for sælger, så du kan give smykket videre og fortælle, at det allerede har skabt betydning og glæde hos én.
Legetøj, du selv legede med som barn, og som du giver videre til et barn i din omgangskreds, så du får en god nostalgi-følelse, hver gang du ser barnet lege med gaven.
Ting, der kan tørres af eller vaskes. Hvis du køber tøj, skal du være ekstremt sikker på, at tøjet er ”normalt” i størrelsen, foruden at du selvfølgelig skal kende gavemodtagerens størrelse.
Ting, der er for dyre at købe fra ny, og som du lige så fint kan købe brugt og spare penge. For eksempel legetøjsfigurer, porcelæn, bestik, dansk design-møbler boligtilbehør osv.