Mød en samler: Daniel er tosset med videospil
Luk

Mød en samler: Daniel er tosset med videospil

Af Astrid / 21. august 2020

Kan du huske Spyro, SSX og Crash Bandicoot? Alle de nostalgiske spil fra 90’erne og 00’erne lever i bedste velgående hjemme hos videospilssamleren, Daniel. Se hans enorme samling her.

Når du træder over dørtærsklen til Daniel Lund Kristensens hjem i København, er du ikke et sekund i tvivl om, at han er ellevild med videospil. På trods af sine 25 år har Daniel formået at opbygge en samling, der indeholder intet mindre end 6.000 forskellige spiltitler.

I samlingen gemmer sig dog ikke kun videospil men også retro konsoller. I øjeblikket har Daniel omkring 20 konsoller – og de bliver alle brugt.

- Man begynder hurtigt at lære, at når det tager for meget plads, så bliver du også nødt til at bruge det til noget. Det kan ikke bare stå og rådne op på hylden, siger Daniel grinende.

Med den filosofi består Daniels samling stort set udelukkende af spil han rent faktisk gider at spille. Der har dog alligevel sneget sig et spil ind, Daniel synes er helt forfærdeligt. Hvilket spil der er tale om, samt hvad Daniels yndlingsfund er, kan du finde svar på i videoen ovenfor eller læse dig til her.

Lige nu kan du finde 8.573 spil til Playstation 2 på DBA. 

’Dette skiller jeg mig aldrig af med’

Nogle af spillene i Daniels samling har større betydning end andre. I de 13 år Daniel har samlet på videospil, har han sørget for at tilføje alle de titler til samlingen, han spillede som barn. Men faktisk er det ikke ét bestemt spil, han aldrig vil skille sig af med.

Konsollen Playstation2 har nemlig en helt særlig plads i Daniels hjerte. Netop af den grund er hans gigantiske samling af PS2 det, han vil have sværest ved at skille sig af med.

- Det er den jeg har brugt længst tid på at samle. Og jeg er nået dertil, hvor jeg synes, at jeg er ved at have alle de titler, jeg gerne vil have.

Der er dog ét PS2-spil Daniel endnu ikke har, som han brænder for at få føjet til samlingen – nemlig ’Rule of Rose’ med engelsk cover og engelsk in-game.

SE OGSÅ: VIDEO | CS:GO-spilleren cadiaN giver tips til dit gamer-setup

Daniel har gjort mange gode fund gennem tiden. Han købte blandt andet spillet ’Magic Knight Rayearth’ for 25 kroner. I dag er det 5.000 kroner værdi.

’Det er et forfærdeligt spil’ – derfor er det alligevel i samlingen

Selvom Daniel forsøger at praktisere sin filosofi om, at han bliver nødt til at bruge de spil han har i samling, er det dog ikke alle spil, han er lige begejstret for. Faktisk er der et spil i samlingen, Daniel beskriver som decideret forfærdeligt.

- Mambo er et forfærdeligt spil. Det var primært et spil, der blev solgt i supermarkeder til virkelig lave priser, fortæller Daniel.

Der er dog en helt særlig grund til, at Daniel alligevel gerne vil have spillet i sin samling. Han synes nemlig det er sjovt, at et europæisk firma har været med til at producere sådan et forfærdeligt spil.

LÆS OGSÅ: Derfor bør du købe konsolspil brugt

Daniel bor alene, så han sørger for at holde sig selv i ørerne, når samlingen begynder at tage overhånd.

Må vi besøge dig og din store samling?

Hvis du samler på noget, som du er klar på at vise frem for os, så tøv ikke med at skrive til os på dbaguide@ebay.com. Så kan det være, det er dig og din samling, vi besøger næste gang.
Det er vigtigt for Daniel, at hans konsoller ikke bare står og samler støv på hylderne. Derfor søger han for at få dem alle brugt i ny og næ.

Det synes Daniels venner og familie om samlingen

Eftersom Daniel har brugt mere end halvdelen af sit liv på at samle på videospil, har han næppe kunne skjule samling for sine venner og familie.

- Mine forældre synes, at det er lidt gakket – men de støtter op omkring det, og de respekterer det, fortæller Daniel.

Daniels venner synes, at det er rigtig fedt, at han samler på videospil. Dog har Daniel en tendens til at snakke en hel del om sin samling. Han har dog lært at holde lidt igen.

- De kan godt begynde at synes, det er en lille smule irriterende at høre på. Sådan er det, når man er engageret omkring noget – så er det svært at tie stille, fortæller Daniel.

SE OGSÅ: Video | DBAs dyreste pokémon 

Et af Daniels yndlingsspil til PS2 er Banjo Kazooie.

Daniels yndlingsfund

Gennem de 13 år Daniel har samlet på videospil, har han gjort sig mange gode fund. Der er dog et helt særligt fund, der skiller sig ud fra resten.

- En Nintendo 64 – Banjo Kazooie. Banjo Kazooie er et af mine yndlingsspil til Nintendo 64. Så da jeg fandt ud af, at den var udkommet i Boxart, var jeg nødt til at skaffe den, fortæller Daniel.

Den boks Daniel købte var godt slidt, men det betød ikke det store for Daniel, da var nostalgien ved sættet, der tiltalte ham.

Se alle Nintendo-konsoller på DBA her.

Er du ligesom Daniel også pjattet med legetøj fra barndommen, bør du se med her, hvor vi besøger samleren, Laila, der har åbnet husets døre for hele Andebys beboere. I videoen fortæller Laila blandt andet om, hvilke Anders And-blade og figurer, der er steget i værdi.

I videoen nedenfor kan du møde Mikkel, der samler på Ninja Turtles. Mikkel har så mange figurer i sin samling, at der nu ikke længere er plads til dem alle indenfor. De bad-ass Ninja Turtles har derfor bevæget sig ud i haven, hvor de fungerer som havenisser.


Læs mere om Mikkels samling her.