Spørger du cadiaN, er musemåtten noget af det vigtigste i dit gaming-setup, selvom den er noget af det billigste. Hør hvad du skal mærke efter, når du køber, i denne video herover, hvor cadiaN forklarer vigtigheden af en musemåtte.
Hvis du endnu ikke har stor erfaring med pro gaming, kan musemåtten virke som et forholdsvist ligegyldigt stykke tilbehør, der ligger ved siden af dit andet dyrtindkøbte gamer-grej. Men sådan er det absolut ikke, hvis du spørger cadiaN – det er faktisk noget af det vigtigste.
Og cadiaN ved, hvad han snakker om. Hvis ikke du kender ham, er Casper ’cadiaN’ Møller spiller og in-game leader for CS:GO-holdet ’Heroic’, der for tiden er verdens bedste. Herudover har vi på DBA shanghajet ham til at være din gaming-guide i vores videoserie ’Good gaming’, hvor han giver dig de bedste tips til et skarpt setup.
Denne gang handler det om musemåtten, men i de tidligere videoer, har han taget hul på ting af lidt mere teknisk karakter. Du kan derfor blive guidet i følgende ting til dit gaming setup: Gamer-computeren, computerskærmen, tastaturet og selvfølgelig musen til gaming.
Men musemåtten er absolut ikke en overflødig faktor, selvom det er et stykke gaming-udstyr uden tekniske specifikationer. Hør cadiaN fortælle hvorfor i videoen herover, og få detaljerne med bagefter i artiklen herunder.
Musemåtte, Razer, Firefly, Perfekt, Razer Firefly RGB. Ingen fejl eller mangler. I original kasse med tilbehør.
250,00 kr.Musemåtte, Corsair, God, Sælger denne super fede corsair musemåtte da jeg ikke får den brugt.
299,00 kr.Musemåtte, Enigma, Perfekt, Ved en fejl er min datters søn kommet til at bestille 2. stk. hjem fra USA og de er kommet af 2. omgang så han har betalt fragt 2. gange. Den er ikke pakket ud.
425,00 kr.Musemåtte, Artisan, FX type 99 XXL xsoft, God, Brugt Max 1 uge. Købt direkte hos artisan
400,00 kr.Musemåtte, Perfekt, Sælger denne super fede musemåtte.
225,00 kr.Musemåtte, HyperX, Furty S Pro XL, Ønsker at sælge denne fine HyperX Fury S Pro XL Speed Edition Musemåtte Rigtig fin og stor musemåtte, som stort set er ubrugt. Har været i brug meget lidt og har in
300,00 kr.Der er 167 annoncer med musemåtter på DBA lige nu.
Nogle tennisspillere foretrækker at spille på græs, mens andre vælger at spille på grus. Det er reelt det samme, det handler om, når du skal vælge musemåtte til dit gaming-setup.
At vælge musemåtte handler nemlig om, hvilken overflade der bedst passer til dig. For som med tennisbaner belagt med grus og græs, er der forskel i friktionen, alt efter hvilket underlag du kører under din gamer-mus.
Musemåtter kan variere i, hvilket materiale selve overfladen består af. Nogle måtter er fine i stofmaterialet, andre er grove. De fine er gode til hurtighed, mens de grove er gode til præcision – men i sidste ende handler det om, hvad der passer dine spilpræferencer bedst.
Det er ikke altid, der skiltes med, hvilket materiale der er tale om, når du køber, og derfor er det en god idé at testkøre musemåtten først!
Musemåtter varierer også i sin grundform; der findes nemlig både såkaldte ’hard pads’ og ’soft pads’. Et hard pad er et fast stykke plastik med stof, mens et soft pad er et gummiunderlag med stof. Blandt pro gamere er det klart soft pads, der er det foretrukne valg.
Med stor størrelse og lav hastighed menes ikke noget negativt – nærmere tværtimod. I hvert fald foretrækker cadiaN selv at spille på en stor musemåtte, således musens sensitivity eller musehastigheden, kan sættes ned.
Med lavere musehastighed skal musen flyttes mere for at navigere inde i spillet, hvilket altså kræver mere plads at flytte musen rundt på. Til gengæld giver lavere musehastighed en lidt højere præcision, hvorfor en musemåtte med god størrelse kan være et essentielt værktøj til at finpudse dine skills.
Når du finder en musemåtte og en dertilhørende musehastighed, er det med at holde fast. Din hjerne vender sig nemlig til, hvor meget musen skal flyttes, og hvor meget friktion [musen](https://www.dba.dk/computer-og-spillekonsoller/hardware-og-software/tastaturer-og-mus/produkt-mus/?vis=galleri& utm%5Fsource=DBAguide&utm%5Fmedium=contentlink&utm%5Fcampaign=Goodgaming5) møder, når du spiller. Skifter du musemåtte eller ændrer musehastighed, bliver hjernen forvirret, og det kan tage lidt tid for den at vende sig til det nye setup.
Med størrelsen på plads peger cadiaN også på tykkelsen af musemåtten som et potentielt vigtigt element. I hvert fald hvis du har planer om at spille meget LAN og tage dit setup med dig.
Du risikerer at spille steder med ujævne flader under musemåtten, og så kan det være en god idé at have en tyk soft pad-måtte. Det opdagede cadiaN på den hårde måde til sin første Major, hvor han spillede på paller med søm under, hvilket bulede op gennem musemåtten. Her kunne han godt have brugt en tyk musemåtte, mens han måtte klare sig med to almindelige ovenpå hinanden.
Gaming, Razer, Perfekt, Hej jeg sælger mit razer tastatur, headset, måtte, og mus. Det er kun 22 dage gammelt. Kom med bud!
100,00 kr.Mus, Contour, Rollermouse Free3, God, Nypris omkring 2800,- Perfekt stand
1.400,00 kr.Mus, trådløs, Apple, Mighty Mouse, God, Sælges da jeg ikke får den brugt. Sidst jeg brugte den, koblede den fint til min moderne iMac. Den tænder og lyser, som vist på billedet. Den har en sjov “kle
400,00 kr.Mus, Benq, E200, Perfekt, Helt ny Optisk mus med ledning
125,00 kr.Mus, trådløs, Logitech , G903, Perfekt, Sælger min helt nye Logitech G903 gaming-mus, som aldrig er blevet brugt. Den er stadig i den originale æske og helt perfekt til gaming med hurtig respons og hø
450,00 kr.Gaming, Logitech g513, G513, Perfekt, Brugt 2-3 gange Købt i sommers til 1300
600,00 kr.Der er 698 mus til salg på DBA lige nu, og 162 af dem er trådløse.
Som du kan høre, råder cadiaN dig kraftigt til at finde en musemåtte og holde fast i den for at finpudse dine evner på præcist det underlag, din hjerne er vant til.
Selvom det måske virker til, at en soft pad-musemåtte bare er et stykke gummi med stof ovenpå, holder de faktisk ret lang tid, hvis du passer på dem. Der er derfor al mulighed for, at du kan vende og knytte dig til én musemåtte i lang tid.
Det kræver selvfølgelig bare, at du passer godt på din musemåtte.
Det kan lyde som en opsang, hvis du er en forkælet møgunge, der får maden serveret foran gamer-skærmen – og det er det måske også. CadiaN slår nemlig fast, at det ikke nytter noget at sidde og spise ved sit gaming-setup, så du spilder på musemåtten.
Hvis det skal holde lang tid – og det skal det gerne, hvis du vil være pro – skal du passe på dit udstyr.
Som vi plejer at gøre det i vores [Good gaming-artikler](https://guide.dba.dk/search?q=good+gaming& utm%5Fsource=DBAguide&utm%5Fmedium=contentlink&utm%5Fcampaign=Goodgaming5), slutter vi af med de mærker, som cadiaN anbefaler. Enten fordi han selv har spillet med udstyr fra mærket, eller fordi han har CS:GO-kollegaer, der har.
Det første mærke, cadiaN fremhæver, er [Logitech](https://www.dba.dk/computer-og-spillekonsoller/hardware-og-software/tastaturer-og-mus/produkt-musemaatte/?soeg=logitech&sort=listingdate-desc&vis=galleri& utm%5Fsource=DBAguide&utm%5Fmedium=contentlink&utm%5Fcampaign=Goodgaming5). Selv spiller han i øjeblikket med en Logitech G640. Det er en musemåtte, der fylder godt i landskabet, da den måler 460 millimeter og 400 millimeter. Herudover er den 3 millimeter i tykkelsen og vejer 352 gram.
De to andre musemåtter, cadiaN har taget med, er fra [Steelseries](https://www.dba.dk/computer-og-spillekonsoller/hardware-og-software/tastaturer-og-mus/produkt-musemaatte/?soeg=steelseries&sort=listingdate-desc&vis=galleri& utm%5Fsource=DBAguide&utm%5Fmedium=contentlink&utm%5Fcampaign=Goodgaming5), der sammen med Logitech sidder tungt på markedet for gaming-grej.
Den ene er er en Steelseries QcK Heavy, der fås i tre forskellige størrelser, hvor den, han har med, måler det samme som Logitech G640. Til gengæld er den dobbelt så tyk med 6 millimeter i tykkelsen. En musemåtte, som mange CS:GO-legender har tyet til – og stadig holder fast i.
Den anden er den måtte, som cadiaN beskriver som klassens frække dreng. Et QcK Prism Neon Rider, der her måler 900 millimeter gange 300 millimeter samt 4 millimeter i tykkelsen. Det er lavet til at matche et skin i CS:GO, der populært ses på AK47.
Tastatur, ROCCAT, Vulcan 80 Nordic, Perfekt, Jeg sælger dette keyboard. Fejler absolut intet. Sælges udelukkende fordi, at jeg har vundet et nyt keyboard. Har derfor ikke længere brug for dette keyboa
125,00 kr.Tastatur, Mx5, Mx5, Perfekt, Mx5 gaming tastetur med led lys og virker helt som den skal den har en god lyd og jeg bruger den ikke mere men den er virkelig god, i kan bare skrive hvis i vil have en vi
150,00 kr.Gaming, Razer, Perfekt, Hej jeg sælger mit razer tastatur, headset, måtte, og mus. Det er kun 22 dage gammelt. Kom med bud!
100,00 kr.Tastatur, trådløs, Logitech, K400, Rimelig, Tastatur, trådløs, Logitech, k400, Brugt, Trådløs USB. Understøttet af Windows, Chrome og Android. Dupperne i bunden er faldet af. Almindelige brugsspor.
75,00 kr.Tastatur, GamaKay, K61 60%, God, Lækkert tastatur med vild RGB som kan skiftes. Fin stand, dog ikke som ny. Kabel følger ikke med, derfor lav pris
150,00 kr.Tastatur, Hp, Perfekt, Produkt - Tastatur med mus Mærke - Medion Farve Sort Salgspris - 299.00kr Betalingsform - Kontant/Mobilpay Ps + Salgsprisen er til forhandling
299,00 kr.Du finder 1.386 gaming-tastaturer til salg på DBA lige nu.
Som cadiaN forklarer, er det vigtigt at have styr på musemåtten. Men det kan selvfølgelig være ligemeget, hvis ikke du har styr på gamer-computeren. Hvis du vælger at købe den brugt på DBA, kan du spare mange penge. Vi fortæller, hvordan du handler brugt gamer-computer, her.
Du kan også få tips til gamer-computeren direkte fra cadiaN selv. I denne video fortæller han, hvad der er det vigtigste at kigge efter, når du skal købe gamer-computer. Du kan også se videoen herunder: