Mød en samler: Peter er besat af vinylplader
Luk

Mød en samler: Peter er besat af vinylplader

Af Astrid / 10. juni 2022

Peter omgiver sig med lyd, beats og sine elskede LP-plader døgnet rundt. Gennem årene er plade-samlingen blevet til meget mere end en hobby.

En livslang besættelse. Sådan beskriver 49-årige Peter sit forhold til sin LP-samling. En besættelse der til tider har fyldt så meget, at pladerne var det første Peter tænkte på, når han stod op, og det sidste han tænkte på, inden Ole Lukøje kom på besøg.

Pladernes musikalske sprog taler direkte til Peters hjerte, og det har det gjort siden han var en lille knægt. Pladerne og Peters store interesse for musik har bragt ham på en del eventyr gennem årene – både som formidler og producent.

I videoen ovenfor kan du blive klogere på, hvordan Peters interesse for musikken blev vakt, samt høre mere om de mange musikalske eventyr Peter har været på.

Lige nu kan du finde 13.128 LP-plader på DBA.

Vinylpladen over dem alle

Som den samler Peter er, kunne man forestille sig, at det ville være vanskeligt at udvælge en favorit plade – men det er ikke noget Peter behøver tænke længe over.

Yndlingspladen er af Dantalian’s Chariot. Bandet er gik i opløsningen i ’68 – men de nåede at udgive singlen, som nu er Peters favorit.

Peter skifter dog ofte sine plader ud, og derfor har han sjældent den samme yndlingsplade i længere tid ad gangen.

- Det er altid den sidste nye, jeg har købt, som er min yndlings, og så lytter jeg den til døde, fortæller Peter grinende.

LÆS OGSÅ: Din gamle Walkman kan være guld værd

Dette eksemplar med autograf har Peter udstillet på sin væg derhjemme.

Pladerne er mere end en hobby

Peters samling af LP’er ikke bare pynt. Nej, pladerne lever et rigt og festligt liv, hvor de ofte bliver luftet i diskkuglens skær.

- Jeg DJ’er ret tit, og det er med singleplader, fortæller Peter glad.

I videoen øverst i artiklen, kan du høre, hvordan det lyder, når Peter svinger pladerne. Udover at bruge sit musikalske talent som DJ, skriver Peter for et amerikansk musikblad, hvor han anmelder plader eller interviewer folkene bag hans favoritplader.

Særligt dansk pigtrådsmusik fra slut 60’erne har det seneste år vakt Peters interesse. Målet er at lave en opsamlingsplade med alle yndlingsnumrene.

SE OGSÅ: Video – Kendt musiker sætter sin Mercedes-Benz cabriolet til salg

Peter sætter glædeligt gang i festen med sin pladesamling og DJ-udstyr.

Må vi besøge dig og din store samling?

Hvis du samler på noget, som du er klar på at vise frem for os, så tøv ikke med at skrive til os på dbaguide@ebay.com. Så kan det være, det er dig og din samling, vi besøger næste gang.
Vinylplader har de seneste fået en opblomstring – og små pladebutikker skyder op rundt omkring i danske land.

Den første plade i samlingen

Den store glæde ved musik kan spores helt tilbage til Peters barndom. Her kunne man ofte finde en lille Peter dansede rundt til grammofonpladernes søde musik, alt imens han krammede pladecoveret.

Glæde ved musikken voksede i takt med, at Peter blev ældre. Den egentlig pladesamling startede, da Peter var blot 11 år gammel. Black Sabbath ’Paranoid’ fik æren af at være den første LP’er i samlingen.

- Det var en ret hård første plade, hvilket min far ikke var særlig imponeret over, siger Peter grinende.

Som teenager forsøgte Peter sig med at skrive sin egne sange, og det gjorde kun interessen for musik større.

Peter begyndte at skrive musik, da han var teenager og begyndte i den forbindelse at ekspandere sin plade-samling.

Der er i øjeblikket 804 pladespillere til salg på DBA – find dem her.

Er du vild med musik, er det alfa omega at have et godt musikanlæg! I Artiklen her kan du blive klogere på, hvordan du bygger dit eget streamninganlæg til under 5.000 kroner.

Er du mere til at kreere din egen musik, er det måske snarere denne unikke guitar, du skal have fingrene i. Guitaren har tidligere tilhørt en verdenskendt rockstjerne. Hør mere om, hvem guitaren har tilhørt, og hvorfor dens nuværende ejer – 38-årige Michal – har sat det eksklusive instrument til salg.


Læs mere om rockguitaren her.