Hvordan lærer man at gøre en god handel på brugtvaremarkedet? Hvis du ikke allerede kender svaret, må du hellere læse med her. Den nyslåede genbrugsjæger, Stephanie Møller fra ’Nybyggerne’, afslører her, hvordan du spotter de gode deals i virvaret.
Fulgte du med i den nyeste sæson af ’Nybyggerne’? Så ved du allerede, at temaet var bæredygtighed, og du er nok også helt med på, at parret fra rødt hus – Stephanie Møller Sørensen, 30, og kæresten Kristoffer – ikke havde vildt meget erfaring med at gå på genbrugsjagt.
Det gav dem nogle udfordringer, som de andre deltagere ikke oplevede, men hver gang formåede parret at gøre et stærkt comeback. Hvorfor? Fordi Stephanie fra starten brugte en helt særlig metode, som i dag har gjort hende til lidt af en genbrugshaj.
Vi har sat Stephanie i stævne til en snak om, hvordan hun lærte at spotte de gode genbrugsfund, så læs med her og find ud af, hvordan du selv stiger i genbrugsgraderne.
LÆS OGSÅ: Verdens værste seng er til salg på DBA netop nu
Med ærlighed kommer man længst, siger et gammelt ordsprog, og det var præcis den indgangsvinkel, Stephanie og kærsten Kristoffer mødte op med, da de tog til casting på ’Nybyggerne 2020’. Årets tema var bæredygtighed, men parret fra Vejle vidste intet om, hvordan man handlede brugt. Det var nemlig ikke noget, de havde prøvet før:
- De tre andre par var konger af genbrug, så vi var virkelig på udebane med bæredygtighed og brugtkøb. Det var en meget stor udfordring for os, men ’Nybyggerne’ tvang os til at prøve, så vi kastede os bare ud i det, fortæller Stephanie.
At melde sig til et boligrenoveringsprogram er vildt, men at melde sig til et boligrenoveringsprogram med bæredygtighed som omdrejningspunktet uden at vide noget om emnet, er endnu vildere. Så hvorfor tage udfordringen op? Stephanie fortæller:
- Jeg kunne godt lide den bæredygtige vinkel, og jeg synes generelt, vi er alt for gode til at skille os af med ting uden grund. I ’Nybyggerne’ lærte jeg, at møbler og andre ting ret hurtigt kan fikses. Jeg ville gerne lære at se mulighederne i ting, der var blevet afskrevet fra folk, så jeg kunne give dem nyt liv, forklarer hun.
Selvom genbrugsmøbler passer pænt ind i parrets hjem, er det ikke bæredygtighed, der gennemsyrer Stephanies stil:
- Jeg synes, det er meget lettere at købe nye ting i butikkerne, på den måde ligner vi nok mange andre, konkluderer hun.
I ’Nybyggerne’ var det ikke en mulighed at købe nyt hele tiden. Der var nemlig både et stramt budget og et underliggende tema, der skulle overholdes, så derfor måtte Stephanie tage de første spæde skridt ud på brugtvaremarkedet. Et marked fyldt med overraskelser, viste det sig.
LÆS OGSÅ: Mød en sælger: Danica
Al begyndelse er svær, og det gælder også, når du for første gang skal købe brugt. For Stephanie var den største udfordring at forestille sig, hvordan de brugte møbler ville se ud i det røde hus:
- Det var svært at se et møbel stå efterladt i en garage. For mig var det var helt klart en udfordring at forestille sig, om det kun passe ind i vores hjem, fortæller Stephanie.
Sammenhængen mellem den fine, herskabelige stil i parrets hjem og de brugte, slidte møbler kunne være svær at spotte. Derfor gjorde hun også nogle fejlkøb undervejs:
- Vi købte en reol, som vi endte med ikke at bruge, simpelthen fordi jeg ikke kun se mulighederne i den, da jeg kom hjem. Jeg ville ønske, der var showrooms i genbrugsbutikker, så man kan se møblerne i en lækker kontekst – og dermed spotte mulighederne med dem, drømmer hun.
Den manglende struktur på genbrugsmarkedet var ikke den eneste udfordring, Stephanie oplevede, da hun som nyslået genbrugsjæger gjorde sine første køb. Særligt én ting overraskede hende, for hvor meget er brugte ting egentlig værd?
LÆS OGSÅ: 10 ting en hver mand bør have i sin man-cave
De garvede genbrugshajer ved, hvad ting er værd – og de er gode til at forhandle. Har du mange års erfaring med genbrugshandler, ved du, det er en del af jobbet at prutte om prisen, men som nybegynder kan det være svært at afgøre, hvornår man kan gøre en god handel:
- Det med prisen var sindssygt svært, for jeg havde simpelthen ikke været i gamet længe nok. Nogle ting var virkelig dyre, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvorfor jeg skulle købe noget brugt, som jeg kunne få billigere fra nyt, funderer Stephanie og fortsætter:
- Der er selvfølgelig noget unikt ved de gamle ting, men det var svært at vurdere, om de var pengene værd, fortæller hun.
Derfor tog hun hurtigt en beslutning om at holde sig til de billige køb, hvor hun vidste, hvad hun fik for pengene. Den strategi viste sig at være en succes:
- Vi har redesignet alle vores køb, så derfor ville jeg ikke give 2-3.000 kroner for en lampe. Det ville være synd, synes jeg! Jeg bestemte mig ret hurtigt for at holde mig fra de dyre genbrugsbutikker og i stedet handle privat gennem DBA. Det var billigere, fordi folk som regel gerne vil af med tingene lidt hurtigt, forklarer Stephanie.
Med den indgangsvinkel blev det lettere for Stephanie at navigere i brugtvarerne, og snart kom flere erfaringer til.
Under billedet kan du læse flere tips til, hvordan du bliver bedre til at købe brugt. Stephanie har nemlig stadig et par fif i ærmet, som du ikke må gå glip af.
LÆS OGSÅ: Brug champagneglassene og det fine porcelæn til hverdag
Vil du gerne blive bedre til at handle brugt, er der én ting, Stephanie vil anbefale:
- Jeg startede i det små med at købe billeder, rammer, ure og vaser brugt. Faktisk var det først, da dommerne i ’Nybyggerne’ sagde, de gerne ville se mere genbrug hos os, at jeg købte brugte møbler for første gang, fortæller hun.
Du kan derfor med fordel starte i småtingsafdelingen, hvis du ikke har de store erfaringer med at købe brugt. Det er som regel også billigt at købe de mindre ting, fortæller Stephanie og tilføjer:
- Det er en god idé at udse sig en bestemt plads til genbrugstingene i sit hjem, før man køber noget. På den måde kan man målrette søgningen, så man undgår fejlkøb, guider hun erfarent.
Samtidig må du også indstille dig på, at det tager tid at finde de helt rigtige scoops. Der kan nemlig være mange om buddet, så tøv ikke med at indgå en aftale, så snart du finder det helt rigtige! For det kan hurtigt blive solgt på brugtvaremarkedet:
- Man skal være på, har jeg lært, og det kræver tid at finde de ting, man skal bruge, derfor vil jeg råde dig til at vide hvad, du søger efter, inden du går igang, men jeg kan godt se, det kan blive en hyggelig hobby, siger Stephanie.
LÆS OGSÅ: Mød en samler: Søs og mågestellet
Glas, Skåle, glas, vase, Blåt glas, sælges samlet for 75,- eller de 4 glas 30,-lille skål 10,- stor skål 25,- hyacint vase 15,- afhentes i Farum.
75,00 kr.Vase, 3 mini Kahler vaser sorte, Kahler, Nye I æske
200,00 kr.Vase, Vase, Vintage, Dekorativ vase i støbt glas. Solid kvalitet. Måler 20-25 cm i højden og diameter omkring 10cm. Hentes i Truust eller i 8464 skovby. Kontant handel.
50,00 kr.Keramik, Vase, Danico, Kohornsmsalet Mørke farver Højde 19 cm Ingen afslag
400,00 kr.Vase, ALTO vase, ALTO, Flot ALTO vase sælges. Som ny. 300 kr. Henv. På 24667203.
300,00 kr.Glas, Flot 20 cm vase, Rillet glasvase fra Lyngby Glas. Kan bruges til fyrfadslys, står der på den medfølgende æske. Helt ny og ubrugt. 20 cm høj. Jeg sender gerne for ekstra 40 kr.
100,00 kr.[Gamle vaser](https://www.dba.dk/soeg/?soeg=vaser&vis=galleri&utm%5Fsource=DBAguide&utm%5Fmedium=contentlink&utm%5Fcampaign= nybyggerstephanie) kan nemt gøres flotte. Her kan du se dem, der [koster under 10 kroner](https://www.dba.dk/soeg/?soeg=vaser&vis=galleri&pris=%280-10%29&utm%5Fsource=DBAguide&utm%5Fmedium=contentlink&utm%5Fcampaign= nybyggerstephanie).
Til trods for de mange udfordringer er Stephanie langt fra færdig med at købe brugt. Hun har nemlig fået øjnene op for en helt ny – og bæredygtig – måde at handle på:
- Det fedeste ved at købe brugt er, at man kan få mange unikke ting, som man er den eneste, der ejer. På den måde kan jeg skabe min helt egen stil, siger hun smilende.
Netop stil er afgørende for nybyggeren, som holder skarpt øje med møblers udtryk, når hun går på genbrugsjagt. For det er ikke standen, som afgør, om et møbel skal med Stephanie hjem:
- Jeg tænker ikke så meget over standen, for kan jeg selv peppe det op, betyder det jo ikke noget. Så længe jeg kan se, hvad jeg vil med et møbel, gør det ikke noget, det har nogle skønhedsfejl. Det er jo også med til at give møblet sjæl, fortæller hun og nævner i samme åndedrag et marmorbord, som mangler en flig:
- Når man køber brugt, er det jo med forventningen om, at tingene har nogle år på bagen, men jeg kan godt lide, at den historie kan ses. Det er en del af charmen, siger Stephanie afslutningsvist.
LÆS OGSÅ: På besøg hos genbrugselskeren Liva
Skrivebord, Tvilum, b: 150 d: 80, Hæve sænkebord, eldrevet, som nyt og meget lidt brugt, hvidt.
2.000,00 kr.Skrivebord, b: 160 d: 90 h: 78, Rigtig flot og velholdt skrive-/spisebord. Har kostet en halv krig engang, dog ikke længere. Giv et bud, eller kig en tur forbi, Vi har stort set alt mellem himmel og
1.200,00 kr.Skrivebord, Borup møbler, b: 160 d: 80 h: 78, Skrivebord i massivt fyr, virkelig solidt og godt skrivebord med skuffer og hylder. Købt i 1984 ved Borup møbler i Tårs. Sælges for 500 kr.
500,00 kr.Skrivebord, IKEA, b: 188 h: 74, Ikea skrivebord til salg! Næsten ingen tegn på brug, i meget god stand. Kun mulighed for afhentning. Mål: 118cmx45cm overflade 74cm højde
300,00 kr.Skrivebord, Ukendt, b: 165 d: 80, Skrivebord med justerbar højde med ben med hjul og bremse. Bordet har tjent mig vel I 6 år. Mærket ukendt. Det er brugt og har små brugsspor (se billeder)- men i god
450,00 kr.Skrivebord, Magnus Olesen, b: 80 d: 50 h: 68, Skrivebord til børn. Minimalistisk design. En tidløs klassisker og kvalitetsprodukt. Model Domino. Tegnet af Rud Thygesen & Johnny Sørensen for Magnus Ole
750,00 kr.Du kan også finde et [skrivebord på DBA](https://www.dba.dk/soeg/?soeg=skrivebord&vis=galleri&utm%5Fsource=DBAguide&utm%5Fmedium=contentlink&utm%5Fcampaign= nybyggerstephanie), som passer til din personlige stil.
Det tager tid at blive en erfaren genbrugsjæger, men for nogle er det en helt naturlig del af hverdagen at tænke i genbrug, når hjemmet skal indrettes. Mød genbrugselskeren Lilian, der syr sofapuder af gamle kjoler og laver drømmefangere af fjer og pynt, hun finder på DBA.
Kan du huske Lise og Michael fra en tidligere sæson af ’Nybyggerne’? I videoen her viser Michael dig, hvordan du trin for trin laver en hylde, som alle børn vil elske. Den er nemlig formet som en flyvemaskine.