Kun 54 % af alle de køb, der foretages på DBA, erstatter nykøb

Danskerne er de bedste i norden til at købe genbrug uden også at købe tilsvarende ting fra ny. Men hvilke ting på brugtmarkedet har vi danskere den største tendens til at købe brugte uden også at købe en vare magen til fra ny? Det kan du få svar på i denne artikel.

Du trænger til en ny kjole. Du går på DBA og finder en brugt én, du kan lide. Den køber du. Og hvad sker der så herefter?

Var det så dét, eller tænker du måske noget ala: ’Nu har jeg jo fået kjolen så billigt, og genbrug er jo godt for miljøet, så nu kan jeg jo også liiige købe en kjole i tøjbutikken nede på hjørnet’?

Noget tyder i hvert fald på, at en del af danskerne tænker sidstnævnte. Desværre. For ”kun” 54 procent af danskerne køber ikke også en vare magen til fra ny, når de køber en vare brugt. Det viser en ny undersøgelse, som DBA står bag. Undersøgelsen er en del af DBAs, årlige store rapport, Genbrugsindekset.

Undersøgelsen viser, hvor meget CO2e-udledning danskerne på et år har sparet klimaet for ved at handle på DBA. I forbindelse med rapporten er det også kommet frem, at danskernes erstatningsgrad kun er 54 procent. Med erstatningsgrad menes, hvor stor er sandsynligheden for, at dit brugte køb går ind og erstatter behovet for at købe selvsamme ting fra ny.

54 procent af alle de køb, der gøres på DBA, er dermed køb, hvor køberen har fået ”stillet sin lyst og sit behov” for at købe selvsamme ting på nyvaremarkedet.

Det betyder dermed også, at i 46 procent af tilfældene, erstatter det brugte køb desværre ikke behovet for at købe en tilsvarende vare fra ny.

Disse varer har den bedste erstatningsgrad

54 procent af alle brugtkøb i Danmark erstatter behovet for at købe selvsamme vare fra ny - har vi lige lært. Men heldigvis er der visse ting, der trækker denne statistik op.

Undersøgelsen, som DBA har fået lavet, har tager udgangspunkt i alle de varer, du kan købe på DBA, og for hver vare er der beregnet et gennemsnit for, hvad danskere, der køber netop denne ting, har af tendens til at gøre; køber de også en tilsvarende på ”nyvaremarkedet”?

Men for ikke at opliste alle de mange 100.000 varer, du kan købe på DBA, har vi delt varerne ind i nogle varegrupper, for at få et overblik over, i hvilke varegrupper, erstatningsrgraden er størst og lavest.

Hårde hvidevarer har en erstatningsgrad på 61 procent, hvilket vil sige, at 61 procent af de danskere, der køber et brugt køleskab, eksempelvis, ikke også går ud og køber et nyt køleskab på nærmest samme tid.

Tøj har, som varegruppe den næst bedste erstatningsgad, for her ligger sandsynligheden for, at du har nok i dit brugkøb, på 55 procent.

Disse to varegrupper er dog også store – der er mange varer til salg indenfor disse kategorier på DBA, og derfor trækker de gennemsnittet op.

61 procent er den højeste erstatningsgrad målt på varerne på DBA, og foruden hårde hvidevarer, er produkter som MAC-computere, bærbare-computere generelt, TV, Pladespillere, symaskiner, diverse spillekonsoller, støvsugere, printere, digital kamera, hovedtelefoner og CD-afspillere en del af de ting, der også kan prale med en erstatningsgrad på 61 procent.

Disse varer har den dårligste erstatningsgrad

Varegrupper, der trækker gennemsnittet ned på de samlede 54 procent, er for eksempelvis legetøj og cykler: Her har danskerne desværre en større tendens til ikke at have nok i brugtkøbet i sig selv, for kun 48 procent køber den brugte cykel uden også at købe en ny én. Det samme gælder legetøjet.

- Når det gælder cyklen, kan det have noget at gøre med, at de brugte cykler, der købes på DBA, ofte er sommerhuscykler eller såkaldte ”pendler-cykler”: Cykler du har stående på S-togs-stationen, tættest på din arbejdsplads, og så kan du cykle resten af vejen til kontoret på den. Det er dermed en ”ekstra” cykel, som man ikke ville have købt fra ny, hvis ikke man kunne finde den billigt brugt. Dermed går den jo heller ikke ind og erstatter et køb på markedet for nye varer, fortæller Julie Schoen, presseansvarlig for DBA.

De varer, der scorer den laveste erstatningsgrad, er varer som rulleskøjter, golfudstyr, Lego, cykler, Brio-legetøj, bøger og videofilm. Deres kategoriers erstatningsgrad er på 48 procent.

Dette køn trækker danskernes erstatningsgrad op

Som altid, når vi taler om genbrug, er der forskel på mænd og kvinders adfærd. Denne undersøgelsen er ingen undtagelse.

- Hvert år stadfæster Genbrugsindekset, at mænd er langt mindre flittige end kvinderne til både at købe og sælge brugte ting. Kvinderne er også dem, der får solgt ting for genboen, det er dem, der irettesætter andre, som smider ting ud, der stadig kan bruges, og så videre. Men kigger vi på CO2e-besparelsen, er mænd på sin vis bedre end kvinderne, fortæller Julie Schoen, presseansvarlig hos DBA.

Når danske mænd køber noget brugt på DBA, vælger hele 57 procent at slå sig til tåls med deres køb. ”Kun” i 43 procent af tilfældene, køber mændene også en tilsvarende ting på markedet for nye varer.

Kigger vi ovre i kvindelejren, ser tallene helt anderledes ud: Her er erstatningsgraden på 51 procent, og dermed vælger kvinderne altså i 49 procent af handlerne at købe et produkt magen til fra ny.

Gabet på de 6 procentpoint mellem mænd og kvinders erstatningsgad, er det største gab mellem mænd og kvinder målt på de fire nordiske lande: I Norge, Sverige og Finland ligger mænd og kvinders shoppingvaner på dette punkt altså tættere op ad hinanden.

Danskerne er det nordiske land, hvor brugtkøb i størst omfang erstatter behovet for nykøb

Der er flere rekorder, vi danskere slår med vores erstatningsgrad. Ikke blot har vi det største gab imellem mænd og kvinder (læs i afsnittet herover), men vi har også den bedste erstatningsgrad målt blandt de fire nordiske lande. Norge deler dog vores førsteplads.

I Sverige og Finland ligger deres erstatningsgrad nemlig på henholdsvis 50 procent og 47 procent.

Læs mere om metoden bag denne undersøgelse i den store, nordiske rapport, her.

Danskerne har samlet set, potentielt, sparet 58.000 tons CO2e-udledning ved at handle på DBA et helt år, hvilket svarer til den CO2e, der udledes, når et fly flyver fra København til Stockholm 564.000 gange. Læs mere om danskernes samlede CO2e-besparlese ved at handle på DBA, her.

Hvilke aldre er bedst til at shoppe brugt, uden også at købe tilsvarende vare fra ny

.. svaret er danskere i aldrene 25-34 år. Når de køber brugt, køber 65 procent af dem nemlig ikke også noget nyt magen til.

Vi skal helt ned på en erstatningsgad på 55 procent, når vi skal præsentere den aldersgruppe, der har den næstbedste erstatningsgrad: De 19-24 årige. Danskere i alderen 45-54 år har en erstatningsgad på 53 procent.

- Det er faktisk lidt pudsigt, at det er de 25-34-årige, der er bedst til ikke at overshoppe. Havde man spurgt mig, før jeg havde set resultatet, ville mit bedste bud være, at det var de 19-24-årige. Det siger jeg, fordi de unge generelt er de bedste til at genbruge: De køber mest, de sælger mest, og de er i det hele taget de mest flittige på genbrugsmarkedet, fortæller Julie Schoen.