Vinyler er hot hot hot, CD'en er not. Retro holder og det gælder også indenfor musikkens verden. Pladesalgtet er siden midten af 00'erne stik imod alle forventninger vokset og i 2015 voksede salget med 52%, hvilket er mere end de glade 90'ere, hvor vinyler havde sin storhedstid.
I USA alene er salget af LP plader nu mere værd en YouTube, Spotify og Vevo - Tilsammen! I mellemtiden raser debatten om vinyler er 'bedre lyd' end deres digitale modstykker.
Uanset hvem der har ret ændrer det ikke ved det faktum at pladesalget går strygende og brugerne elsker deres vinyler. Derfor har vi samlet en række gode råd, som forbereder dig og hjælper med at undgå faldgruberne og købe katten i sækken, når du skal ud og finde en pladespiller til dine dyrebare skiver.
Det første spørgsmål du skal stille dig selv, når du er på udkig efter en pladespiller er hvad du vil bruge den til. Skal du lytte til plader i privaten eller er du den næste DJ Tiesto? Hvis du klart mener du er den næste super DJ, kan du indskrænke din søgning væsentligt...
Der findes 2 typer pladespillere: Direct-drive og Belt-drive.
På en pladespiller med Direct-drive er motoren direkte forbundet til drejeskiven (hvor du lægger din vinyl). Fordelen ved denne type pladespiller er at drejeskiven kommer hurtigt op i fart, hvilket et meget vigtigt for en DJ.
Technics SL-1200 serien har Direct-drive og hvis du kender bare en lille smule til nattelivet førend CD'en fik sit gennembrud har du muligvis hørt om den legendariske Technics SL-1210?
Belt-drive pladespillere har, som navnet antyder, motor og drejeskive forbundet via en kæde eller et gummibånd.
De fleste pladespillere til salg idag er en retro-style afspillere designet i plastik, med indbyggede højtalere. Det er egentlig alt hvad du har brug for til en ganske fornuftig pris, men hvis du vil have fat i 'den rigtigt lyd', som alle vinyl-freaks craver efter - Så skal du ud og spendere lidt mere.
Den største forskel på budgettet er at de fleste mid-range og high-range pladespillere ikke har indbygget forstærker og det skal du selvfølgelig kompensere for i form af ekstern forstærker og højtalere.
Vil du have en pladespiller, som ved et tryk på en knap selv placerer nålen på skiven eller vil du have friheden til at kunne flytte rundt på nålen, fordi dit ynglingsnummer er skæring nummer 4?
Det er ikke fordi der er nogen kæmpe forskel på manuel eller automatisk, men som DJ skal man selvfølgelig have en manuel, for at have den fulde kontrol.
Hvis du 'blot' vil høre en skive fra ende til anden og ryster på hænderne, kan en automatisk afspiller være sagen - Så minimerer du ihvertfald chancen for ridsede plader...
Næsten alle pladespillere idag fås med 2 faste rotationshastigheder - 33 RPM og 45 RPM (Revolutions Per Minute, eller på dansk Rotationer Per Minut). 7-tommer plader, kaldet singler, afspilles på 45 RPM, hvor 12-tommer plader, kaldet albums og EP'et, afspilles på 33 RPM.
Men, fordi pladespillere er analoge systemer, er du ikke garanteret den samme præcision i rotationshastighed, som du får ved eksempelvis en CD-afspiller.
En pladespiller sat til 33 RPM er ikke en garanti for at skiven roterer med præcist 33 omdrejninger per minut. Derfor har de fleste medium- og highend-range pladespillere mulighed for at finjustere hastigheden.
Og hvis du virkelig vil nørde med hastigheden på den nye brugte pladespiller kan du med fordel gå ind på Platterspeed.com (http://platterspeed.com) og downloade deres app, som findes til både iOS og Android telefoner - Men så er du også en rigtig vinylnørd.
Det kan næsten lyde for banalt, men der er skam mening med galskaben.
Pladespillere er uhyggeligt følsomme overfor vibrationer. Et lillebitte puf til en hylde eller kommoden, hvor din pladespiller bor er nok til at få pickuppen til at hoppe og danse.
Sørg for at stille din pladespiller på et stabilt underlag, som ikke kan bevæge sig eller absorberer eventuelle stød. Alternativt findes der alskens eksterne dæmpningsløsninger, du ligeledes kan investere i.
Pladespiller, God, Retro rød pladespiller med FM radio sælges. Kun været brugt et par gange ??
500,00 kr.Pladespiller, Perfekt, Record player with stand - Brand new Record Player in Guitar Shape - Vertical Retro Vinyl Turntable with Belt Drive - Bluetooth and AUX - Set Including Guitar Stand
2.300,00 kr.Pladespiller, Rimelig, Velfungerende retro rejsegrammofon med optræk + ca. 100 stk lakplader, blandede genre Kom og kig
1.000,00 kr.Pladespiller, God, Jeg sælger denne ældre retro grammofon
700,00 kr.Pladespiller, Systemdek, IIX, God, Retro pladespiller, Systemdek IIX, i perfekt stand bortset fra lidt mærker på låget. Lækker teakfarvet træ. Kun let brugt. Står stadig i original kasse. Skal afhente
4.000,00 kr.Andet, Fuldt ud retro grammofon
1.000,00 kr.Generelt set indikerer salgsprisen oftest hvor opgraderbar en pladespiller er. Billige systemer virker out-of-the-box, hvor de lidt dyrere systemer oftest kræver udvidelser med yderligere komponenter.
Når det så er sagt har de fleste afspillere oftest mulighed for som det mindste følgende udskiftelige dele, du kan lege med:
Drejeskiven.
Selve skiven du lægger din vinyl på. Jo tungere en drejeskive er, jo bedre (generelt set selvfølgelig), da vibrationer dæmpes mere effektivt. Du kan samtidig købe en ekstra måtte at lægge ovenpå drejeskiven, som giver yderligere dæmpning.
Tonearmen.
Tonearmen er den del, som holder pickuppen og svinger frem og tilbage. Kvaliteten af en tonearm kan ligeledes have stor indflydelse på om nålen hopper og danser rundt på skiven. Der findes et utal af tonearme i mange farver og former, men hvis du kan finde en tonearm med indstillelig balancevægt, har du de bedste muligheder for at optimere din pladespiller.
Pickup.
Pickuppen, også kendt som nålen, er den letteste del af udskifte og absolut også den vigtigste når du vil opgradere. Pickuppen har direkte kontakt med pladen og er ansvarlig for detaljegraden af lyden.
Som hovedregel skal pickuppen skiftes hver 1.000 time ca. Så når du er ude og købe brugt er det en god ide at spørge ind til pickuppens levetid.
Du vil med garanti kunne finde både nye og gamle pladespillere, der er ganske billige, men gør dig selv den ekstra tjeneste at gennemgå alle bevægelige dele på pladespilleren og stil spørgsmål til sælger.
Overordnet set; jo mere plastik, desto ringere produkt.
Det kan godt betale sig at spendere lidt ekstra på en god pladespiller, da dine vinyler forhåbentlig er tiltænkt en længere levetid en 3 afspilninger og samtidig skal have den helt rigtige autentiske 'kradselyd'.