Unikt på DBA: Hammerhajen søger ”rig onkel”

Opdatering: I dag er hammerhajen "solgt".

Den giver dig dårlig samvittighed. Din swimmingpool eller dit badebassin hjemme i haven. Som alt for sjældent bliver brugt, og som i stedet giver dig en masse arbejde med vedligeholdelse af PH-værdi, og så videre.

Men nu har vi en kreativ løsning klar til dig, der vil kunne vælte folk bagover med din swimmingpool. Put en hammerhaj ned i den! Den tanke har Den Blå Planet nemlig lagt op til, for de har sat deres elskede hammerhaj, Harry, til salg.

For 148.000 kroner kan hajen, hvis race figurerer på top 5 over farligste hajarter i verden, blive din. Det samme kan blandt andet havskildpadden og havodderne, som er nogle af de i alt otte dyr, som Den Blå Planet har sat til salg på DBA. Men desværre nok på en lidt anden måde, end din fantasi havde lagt op til. Hvordan det hænger sammen, kan du læse dig klogere på i artiklen.

I videoen herover kan du se, hvordan det gik for sig, da vi kom helt tæt på hammerhajen. Som det altid er i ’Unikt på DBA’ tager vi ud og besigtiger de skæve og skøreste objekter, der er til salg på genbrugssitet. Når en hammerhaj sættes til salg, gælder der ingen undtagelser: Vi nøjes ikke kun med at se på hajen gennem den tykke akrylrude.

Bliv ”fadder” til en fisk

Desværre er hammerhajen og de andre syv dyr, som Den Blå Planet har oprettet annoncer på hos DBA, ikke til salg på sådan vis, at du som køber kan tage dyrene med dig hjem. Punger du med 148.000 kroner for hammerhajen, kan du sponsorere det store rovdyr, som altså fortsat vil blive i sit barndomshjem: Den Blå Planet.

Virksomheden har sat i alt otte af deres mest eksotiske dyr til salg som et råb om hjælp. De to corona-lockdowns har tvunget den vandholdige zoologiske have til at holde lukket, og det kan ses på bundlinjen. Sker der ikke noget drastisk, kan Den Blå Planet blive tvunget til at lukke om otte måneder, for her er pengene sluppet op.

For at undgå det scenarie har virksomheden sat deres dyr ”til salg” på den måde, at du kan blive dyrenes redningsmand eller -kvinde ved at sponsorere dem. Og dét i sig selv er en taktik, vi ikke før har set på DBA. Vi har så vidt vides aldrig før haft sponsorater til salg på genbrugssitet, og derfor er Den Blå Planets hammerhajs-annonce unik, uanset hvad.

Den Blå Planets strategi synes at virke, for allerede nu er den store blæksprutte, Otto, blevet budt på. Det er bitcoin-milliardæren Niklas Nikolajsen, der har vist interesse for det ottearmede dyr. Der bliver i disse dage forhandlet med ham om at sikre Ottos kost og logi i en årrække.

Men skulle det ske, at ikke nok investerer i den våde virksomhed, skal du desværre alligevel ikke gøre dig nogen forhåbninger om at kunne få hammerhajen hjem i privaten. Hvis Den Blå Planet ikke lykkedes med at skaffe penge nok, bliver dyrene givet væk til andre akvarier rundt om i verden.

Hvordan det kan være, at Den Blå Planet forærer dyrene til andre akvarier, HVIS det sørgelige skulle ske, kan du blive klogere på længere nede i artiklen.

734 akvarier kan du lige nu finde på DBA, og de største kan du se, her. De billigste kan du klikke dig til, her.

Brugt hammerhaj er dyrere end ny hammerhaj

Der er stor forskel på, hvad de forskellige dyr på Den Blå Planets DBA-side koster. To millioner kroner skal du give i bytte for et sponsorat af de fire havoddere, og således indtager de nuttede pelsdyr førstepladsen på listen over de dyreste dyr på DBA.

Hammerhajens pris på de 148.000 kroner kan i det lys synes ganske billigt. Og det er også for billigt:

Lars er kurator og selvudnævnt ’Dyrenes Konge’ på Den Blå Planet.

Prisen er ellers sat ud fra, hvad dyrene nogenlunde koster at anskaffe sig, men nogle har glemt at konsultere Lars, der med et smil uddyber, hvorfor prisen er et ”choktilbud”:

- Da vi for otte år siden fik hammerhajerne, var transportudgifterne den største udskrivning, også selvom hajerne ”kun” målte 70-90 centimeter. Jeg vil anslå, hajerne koster 2.000 kroner om måneden at fodre. Vores hammerhajer er ret kræsne. De får blandt andet laks og rejer. De skal leve godt. Så nu, hvor vi har opfostret den største hammerhaj til at måle hele to meter i længden, er 148.000 kroner alt for billigt.

Men 148.000 kroner er ikke engang nok til at få en hammerhaj hjem i privaten. I afsnittet herunder kan du blive klogere på, hvor dyr sådan en haj at have boende.

SE OGSÅ: VIDEO: Køge Kommune sælger denne bygning for kun 1 krone

Et afhentningstilbud: Køb gratis, men sørg selv for afhentning

148.000 kroner ville langt fra være penge nok, hvis nu det var muligt at købe hammerhajen på en form for tvangsauktion om otte måneder. Transporten hjem til din swimmingpool ville alene koste omkring én million kroner, vurderer Lars, som nævner, at du blandt andet skal have fat i en special lastbil og et akvarium beregnet til transport.

Lars fortæller også, at man ikke flytter så store hajer. Det var også grunden til, at Den Blå Planet adopterede hammerhajerne, da de var små.

Dertil skal du også budgettere med en post til en tømre. Din pool skal nemlig udvides. En hammerhaj kræver nemlig, ifølge Lars, mindst et akvarium, der kan rumme 4,1 millioner liter vand. Et typisk, oppusteligt svømmebassin rummer 6.700 liter vand, så du skal anskaffe et bassin, der svarer til 611 normale badebassiner. Hammerhajen Harry holder sig nemlig gerne i form ved at svømme 70 kilometer om dagen.

Når du har betalt for alle disse ting, skal du dertil regne med et månedligt madbudget, som udgør en fjerdedel af 2.000 kroner, og med til det månedlige forbrug hører elregningen for pumperne, som holder vandet på den rette temperatur. Regningen løber for Den Blå Planets vedkommende op i 660.000 kroner om måneden.

Men om du overkom alle disse økonomiske og pladsmæssige udfordringer, ville det alligevel ikke være lovligt som privatperson at bo med så eksotisk et dyr – på linje med, at du heller ikke må adoptere en gorilla, en tiger eller en pandabjørn.

Du kan i det mindste ånde lettet op over, at det ikke var din egen pengepung, der skulle punge ud for havodderne, da de i henholdsvis 2014 og 2019 blev fragtet til ”den våde planet”. De pelsede pattedyr blev fløjet fra Alaska til Danmark af to omgange og begge gange foregik med privatfly. Flyet skulle køles ned, og dertil skulle der indkøbes en vældig masse is til lastrummet, hvor dyrene huserede under flyvningen. Som menneskelig passager på flyet kan Lars berette, at det var frygteligt koldt ombord.

Den Blå Planet er en del af et internationalt samarbejde, hvor man udveksler dyr med andre akvarier i verden, og her er reglen, at modtager betaler transporten. Det er lidt samme princip som et afhentningstilbud, ligesom vi kender det fra DBA; hvor et skrummel af en reol på fjerde sal sælges gratis mod, at køber selv bærer det ned og hjem.

Du kan købe fisk på DBA. Mange dyrehandlere sælger deres fisk via DBA.

Den Blå Planets økonomiske vanskeligheder

De var nogle af de sidste, der kunne åbne, da restriktionerne lidt efter lidt blev lempet. Den Blå Planet er primært en indendørs zoologisk have, og det har ikke gavnet dem i forhold til at få lov til at genåbne.

- Vi vil gerne med et glimt i øjet gøre opmærksom på, at vi står i en super vanskelig situation, hvor vi mangler alle vores turister. Derfor savner vi gæster, og det betyder, at vi har en forfærdelig økonomi, fortæller Jon Diderichsen, der er direktør for Den Blå Planet.

Modsat hvad mange tror, er Den Blå Planet ikke statsfinansieret. Den blå dyrepark en selvejende institution, som er styret af en fond, og 90 procent af deres indtægter udgøres af billetsalg. 60 procent af billetindtægterne står udenlandske turister for, og alle kan regne ud, at med en pandemi, der nu hærger på andet år, er der ikke skyggen af turister i farvandet.

Den Blå Planet får et årligt driftstilskud fra staten som hedder: ’Statstilskud til zoologiske anlæg’, og dette tilskud går blandt andet til delvis at dække de udgifter, akvariet har i forbindelse med deres undervisning og formidling til skolebørn via Den Blå Planets skoletjeneste. Den våde virksomhed besøges nemlig årligt af cirka 30.000 skolebørn, hvoraf halvdelen modtager undervisning af Den Blå Planets skoletjeneste.

LÆS OGSÅ: Elefant til salg på DBA

Derfor er hammerhajen så særlig

Der findes som tidligere nævnt ingen andre hammerhajer i danske akvarier. Ej heller hos vores nabolande. Du skal helt til Frankrig, hvis du vil opleve en vaskeægte hammerhaj i et akvarium, og turen går til Atlanterhavet, Stillehavet eller Det Indiske Ocean, hvis du vil have de bedste betingelser for at se vilde hammerhajer.

Den Blå Planets fire hammerhajer er af arten ’indopacifisk hammerhaj’. I 2023 er de fire hajer udvokset, og der forventes de at have en længde på op til 2,5 meter. Den største hammerhaj i Oceantanken er i skrivende stund to meter, men den hammerhajer-art, hvor rovdyret kan blive længst, er ’stor hammerhaj’, hvor hajen kan blive helt op til 6 meter.

Hammerhajen kan med sin hammer føle selv de mindste elektriske impulser, som byttedyrenes hjerte og muskler udsender. Det gælder også, selvom en fisk har gemt sig under sandet. Som en metaldetektor svinger den hovedet fra side til side, mens den glider gennem vandet, og sådan kan den undersøge et langt større område end mange andre hajer. Men mærker hajen hidtil ukendte vibrationer, bliver den forskrækket og søger væk. Derfor er en lidt finurlige måde at forskrække en hammerhaj på, at lave luftbobler eller skrige under vandet.

Skulle det store rovdyr miste en tand, fungerer tandsættet som et samlebånd; de bagerste tænder rykker således ”frem i køen”.

643 krybdyr er til salg på DBA, og du kan blandt andet finde skildpadder og frøer på DBA.

Dette dyr må isoleres, når dykkere skal ned i Oceantanken

Det store bassin på Den Blå Planet er med sine 4,1 million liter Nordeuropas største. Det betyder også, at en hel del hajer bor her:

Seks sorttippede revhajer, fire hammerhajer, fire zebrahajer, og to wobbegonghajer har blandt andet deres daglige gang (læs: ”svøm”) i akvariet. Dertil kan du fristes til at tro, der bor to hajer mere i bassinet, for de to aflange svømmere, der mest af alt patruljerer nede på havbunden, ligner til forveksling hajer, men er i virkeligheden guitarfisk, som er en rokke-art. Guitarfisken har fået sit navn, fordi den oppefra har silhuet som en guitar, hvilket dens meget runde, flade hoved kan tage æren for.

Bassinet huset i alt 3 forskellige arter af rokker, og til sammen er der 10 rokker i akvariet.

Rokkerne kan også være en farlig størrelse at møde i vandet, for flere af arterne er udstyret med en pig på halen. Slår rokken piggen ind i et menneske, skal du på skadestuen med det samme, og er man så uheldig at piggen rammer lige i hjertet, er alt håb ude. Det erfarede Steve Irwin, den Amerikanske dyreelsker, som mest af alt var kendt for at svømme med vilde krokodiller. Han døde i 2006 efter at være blevet stukket i hjertet af en pigrokke.

Den 22 grader varme oceantanke giver også husly til en muræne, som mange nok forbinder med havheksen Ursulas to håndlangere i Disneys ’Den Lille Havfrue’. Muræner er ligesom de fleste andre dyr i bassinet ufarlige, hvis du opfører dig ordentlig, men de kan dog bide til og mest af alt se temmelig uhyggelige ud med deres små, spidse hoveder og deres lange, åleformede kroppe.

Danmarks største akvariebassin er dermed hjemmet for mange potentielt farlige dyr, men det dyr, som Den Blå Planet bliver nødt til at putte i karantæne, når dykkere skal ned i bassinet, er nok til manges overraskelse; den otte år gamle havskildpadde.

Den Blå Planets 120 kilo tunge havskildpadde, Gaia, er en nysgerrig fætter, der i fortiden har nappet efter en dykker. Det gør den, fordi den bedst kan visitere nye gæster i bassinet med munden. Det er også derfor, plastik i havene ofte går ud over havskildpadderne; de napper nysgerrigt til plastikken, og mange ender derfor med at have plastik i mavesækken.

Sådan sikrer Den Blå Planet, at dykkere trygt kan omgås fiskene i Oceantanken

En gang om måneden tager Den Blå Planet imod gæster, der vil dykke med dyrene i Oceantanken. En mulighed, der er venteliste til at prøve.

Den blå virksomhed har heldigvis aldrig oplevet nogen uheld med dykkere, og det sikrer de sig blandt andet ved, at de aldrig lader dykkerne fodre dyrene. Den Blå Planet fodrer dertil heller ikke fiskene, mens dykkerne er i bassinet. Således forbinder de våde væsner ikke mennesker med fodring.

Dykkere er også blevet hverdag for fiskene i Oceantanken, for flere gange om ugen er dyrepasserne i basinnet for at tilse det og pudse den 46 centimeter tykke rude, der adskiller publikum fra hajer, skildpadde og rokker.

Fodringen af Oceantankens beboere foregår således, at hver dyreart har en særlig farve bold, de forbinder deres mad med. Når for eksempel hajerne fodres, kastes maden ud samtidig med en rød bold. Sådan ved hajerne, at det er deres måltid, der ligger i overfladen.

Men nogle af svømmerne i tanken kan være for langsomme til at ”bide til bolle”. Det gælder for eksempel murænen og hammerhajerne, fortæller Lars. Derfor foregår fodringen nogle gange ”til båds”. Dyrepasserne sejler ud i en båd i den store Oceantank for at kunne være nær de dyr, der kan være lidt for langsomme til at tage for sig af retterne.

Den Blå Planets hammerhajer bliver fodret to gange dagligt, og derfor går de ikke på jagt. Det er kun, hvis en lille fisk formaster sig hen lige foran gabet på hajen, at den ikke kan styre dens jagtinstinkt. Men hammerhajer er generelt ikke fristet til at angribe mennesker. De skal nemlig passe godt på deres øjne, som på grund af hammer-formen sidder udsat, og når de så ovenikøbet er velfodrede i Oceantanken, løber de ingen risiko ved at angribe en dykker, som potentielt ville kunne skade dem.

102 akvarieplanter kan du lige nu finde på DBA.

Dykkerdagbog fra Julie

I dette afsnit vil jeg fortælle, hvordan det var at snorklede i Oceantanken. Jeg har ikke dykkercertifikat, og jeg er samtidig bange for hajer. Jeg er dog også super fascineret af dem. Når jeg bader i Øresund, går jeg sjældent særlig langt ud, fordi jeg tit får overbevist mig selv om, at der er hajer.

Det var derfor en stor oplevelse og et helt vildt adrenalin-kick at hoppe ned i det store akvarium.

Jeg kunne godt fornemme, at jeg på ingen måde er ”en fisk i vandet” ligesom hammerhajerne. De svømmede nemlig ofte direkte imod mig, og først 40 centimeter fra mit hoved lavede de en U-vending, som de kan udføre relativt ’smooth’. Hammerhajerne er smidige – hvis man kan kalde dem dét.

Jeg dykkede i cirka 30-45 minutters tid, og jeg havde følelsen af, at jo længere tid, jeg blev i bassinet, jo mere trygge, og dermed nysgerrige blev især zebrahajerne på mig. De kom tættere og tættere på, og på et tidspunkt, mens jeg dykkede ned langs tunnelen, som går under Oceantanken, mærkede jeg et blødt dask i ryggen. Jeg kiggede op og så, at zebrahajen havde svømmet parallelt med mig, cirka 10 centimeter over min krop, og det må have været dens hale, der havde ramt min ryg.

Det var den vildeste oplevelse dernede.

Set i bakspejlet, er jeg overrasket over, hvor stor forskel der er på at forestille sig to meter og opleve to meter. De fleste af Den Blå Planets hammerhajer er nemlig cirka to meter, og det tænkte jeg umiddelbart ikke lød af meget. Især fordi jeg fik at vide, at den største hammerhaj-art kan blive op til 5 meter.

Men i vandet er to meter styks haj mere end rigeligt. To meter føltes virkelig stort, men det skyldes nok også, at hajerne ikke er tynde som ål. Tværtimod er kroppene okay-runde, og hammerhovedet hjælper også på breddens volumen, hvilket gør, at det samlet set er en stor, aflang firkant, man svømmer rundt med.

Lars’ tip til mig om at skrige i vandet eller lave luftbobler, hvis hammerhajen kom for tæt på, var både et virkelig godt, men også super dårligt råd. For med snorkel i munden er det meget svært at lave luftbobler i vandet. Det gik selvfølgelig først op for mig, da en hammerhaj kom skræmmende tæt på, og jeg ville til at lave bobler.

Men til gengæld hvinede jeg bare, og det havde en tydelig effekt på hajen, som skiftede kurs.

Jeg kan dog i dag være lidt flov over, at jeg sådan har skræmt den. Stakkels haj. Havde det været en kanin, jeg havde gjort bange, ville jeg automatisk sidde tilbage med dårlig samvittighed, men fordi et er en haj, som for mig et ”skurkedyr”, har jeg bare ikke helt samme medfølelse. Men jeg har alligevel lidt – den var jo trods alt bare nysgerrig, og den er jo et dyr ligesom alle andre dyr. Selvom den ikke har pels og ser nuttet ud. Heldigvis sagde Lars, at hammerhajen ikke lider nogen kvaler af at opleve ukendte vibrationer i vandet, som den hvinen, jeg skræmte den med.

Dette dyr drømmer Den Blå Planet om at få i akvariet, hvis pengene og mulighederne en dag er til det

De økonomiske problemer for det store akvarium er alvorlige, og måske det også er grunden til, at hverken direktøren Jon eller ”dyrenes konge” Lars på stående fod tør drømme om, hvilket dyr de kunne ønske sig at tilføje til dyreriget på Den Blå Planet. Lige nu gælder det nemlig bare om at få råd til at kunne mætte og give husly til ”planetens” eksisterende, våde beboere.

Men HVIS muligheden en dag skulle byde sig:

- Et næbdyr. Når vi planlægger, hvilke dyr vi gerne vil tilføje til Den Blå Planet, handler det om at se på, hvilke dyr andre akvarier tæt på ikke har, så vi sikrer, vi kan tiltrække gæster. Dertil ser vi på, hvilke dyr vi har ressourcerne til at have boende. En søko er for eksempel et stort dyrt, der ville kræve et enormt akvarium, fortæller Jon.

Lige nu er der 109 terrarier til salg på DBA, og de billigste kan du finde her.

Ekstra informationer

Havodderne er de dyr, som direktøren Jon og kurator Lars nok er mest stolte af at have i deres dyrebeholdning. Men det er også dyr, der har været omkostningstungest at skaffe til Danmark, fordi de blev fløjet med privatfly fra Alaska. De blev i øvrigt reddet i Alaska, hvor de blev fundet alene på hver deres bred. Du kan læse mere om fragten af odderne længere oppe i artiklen, og herunder kan du blive klogere på, hvilket dyr Den Blå Planet fik gratis, fordi dyret selv kom svømmende til Danmark.

Lars har arbejdet med våde dyr siden 1990. Han har været med helt tilbage til dengang, Den Blå Planet hed ’Danmarks Akvarium’ og lå i andre lokaler i Charlottenlund. Han er oprindelig uddannet social- og sundhedsassistent, men en dag fik han tilbudt et job som dyrepasser i Danmarks Akvarium. Et job, som kun bliver slået op meget sjældent. I dag er han ansvarlig for alle akvariets dyr, anlæg og dyrepassere, og hans titel er ’kurator’ og ’teknisk chef’. Efter så mange år med en daglig gang blandt fisk, rokker og skaldyr, er Lars nok noget af det tætteste, du kommer på et menneskeligt havdyrs-leksikon, synes jeg. Lars ved meget om nærmest alle dyrene på Den Blå Planet. Spørger du ham, er koralrev og blæksprutter det under vandet, han ved mest om, mens krybdyr er de dyr, han ved mindst om.

De fire havodderne er ikke de eneste vilde dyr, som Den Blå Planet har reddet. I december sidste år blev en 35 centimeter stor havskildpadde af arten uægte karatte spottet ud fra Blåvands kyst. Den var blevet taget af de ”forkerte” strømme og flød rundt i det danske vand helt udsultet og meget syg. I dag er den 1,5 år, bor på Den Blå Planet og rask igen. Skildpadden er af samme art som Den Blå Planets store skildpadde, Gaia, der forventes at kunne leve 60 år endnu, og således håber dyrepasserne, at de to skildpadder en dag kan svømme sammen i Oceantanken. Lige nu er den lille skildpadde i et mindre bassin, indtil den har vokset sig stor nok til det store. Men tiden vil vise, om de to kan enes. Hvis ikke, må den lille skildpadde få nye muligheder i et andet udstillingsakvarium.

Den Blå Planets store havskildpadde hedder Gaia. Et hunkønsnavn. Men lidt tid efter padden havde fået sit navn, opdagede dyrepasserne, at Gaia muligvis er en han. De nænnede dog ikke at omdøbe det langsomme paddedyr, og derfor svømmer en måske-”han”skildpadde i dag rundt i Oceantanken ved navn Gaia.

Guitarfisken har fået sit navn, fordi dens silhuet fra oven ligner en guitar. Derfor kan man undres over ’Zebrahajens’ navn. Den sneppes gule haj med små, sorte prikker ligner ikke just en zebra, men det gør den som unge, hvor den er hvid- og sortstribet.

Det er ikke første gang, en kendt virksomhed sætter deres ting til salg på DBA. Underlige ting. Kræftens Bekæmpelse har også tidligere sat nogle højst besynderlige ting til salg på DBA, og hvad det er, kan du læse i artiklen, her.

En hammerhaj er ikke hverdagskost på DBA, men det er en alien ej heller. Og sådan en størrelse har vi også haft til salg på genbrugssitet. Du kan se det meget ”virkelighedsnære” væsen i videoen herunder. Hvis du tør.

Læs mere om alien i artiklen, her.