27-årige Ditte har flere kjoler i sit klædeskab end dig. Kjolerne er ikke helt almindelige, det er kjoler fra 50’erne. Faktisk ejer hun nærmest ikke andet, ikke engang et par jeans. Se Dittes store samling af flotte, festlige og finurlige kjoler fra en svunden tid i videoen ovenfor.
Ditte Jochumsen er 27 år, arbejder på et genoptræningscenter og bor i en lejlighed i Nordvestkvarteret i København. Hun lyder måske meget almindelig, men det er Ditte langt fra. Allerede når du møder hende, er det tydeligt, at hun ikke er som andre på sin alder.
Ditte samler nemlig på vintagekjoler, og hun har mange af dem, og ikke nok med det, går hun ikke i andet end de kjoler, hun samler på, til hverdag. Hendes klædeskab er fyldt med kjoler, der ikke bare er inspireret af den stil, kvinder i midten af 1900-tallet havde, men som rent faktisk er de kjoler, kvinderne dengang gik med. Ditte køber nemlig gamle vintagekjoler i genbrugsbutikker, på loppemarkeder og på DBA.
Cocktailkjole, Dansk Vintage, str. M, Længde 104 cm Liv ca. 44 cm (x2) Bryst ca 47 cm (x2) 50'er, 60'er, 50erne, '60'erne, retro, vintage, mad men, madmen, cocktailkjole, etuikjole, selskabskjole
300,00 kr.Festkjole, VILA, str. M, Beige/meget lys lyserød, Satin,tyl,silke, Næsten som ny, Smuk kjole, til flere formål. Galla, konfirmation, fest, bryllup og hverdag da d er jo moderne med smukt lus bei
349,00 kr.Sommerkjole, Hell Bunny, str. XS, Fineste Vixen kjole fra Hell Bunny med prikker og søde vintage detaljer. Meget yndig og elegant. Perfekt til sommerens fester. 50'er vintage stil Brugt en enkelt gan
225,00 kr.Cocktailkjole, Sandwich, str. M, Blå, brun, turkis, Polyester, Ubrugt, Smuk smuk kjole i 50'er retrostil fra Sandwich. Str 40. Aldrig brugt.
400,00 kr.Sommerkjole, Retro, str. S, Fin retro kjole fra London med bælte og blomster print Passer str Small 100% bomuld Kjolen er aldrig brugt (stadig med prismærke) men der er brugsspor på bæltet på ryggen
150,00 kr.Festkjole, Collectif, str. S, Retro kjole fra Colletif i 50'er stil. Kun brugt én gang Halterneck circle dress. Stor fylde, hvis man tager petti skørt under. Kjolen er i bomuld Str 8 (xs/S) Rockab
250,00 kr.Find alle 50’er-kjoler til salg på DBA her.
Dittes klædeskab bugner med smukke kjoler i alverdens farver og former. Til fælles har de, at de hverken er fra 2010’erne 00’erne eller 90’erne. De stammer derimod fra 1940’erne til 1960’erne og ligner de kjoler, kvinderne har på til skoleballet i Grease.
Ditte har så stor en passion for sine kjoler, at hun selv går i dem til hverdag. Hun er især vild med den form og de farver, kjolerne har, og så har hun vænnet sig til at gå i kjole hver dag hele året rundt.
- Jeg ejer ikke et par jeans. Hvis jeg går i bukser, er det twillbukser eller herrebukser, siger Ditte med et lille smil.
I alt har Ditte over 60 kjoler, og hun har så mange, at hun ikke længere har plads til dem i sit klædeskab. Så nu har hun taget kælderrummet i brug og opbevarer mange af sin store samling af sommerkjoler, festkjoler og uniformer der. Samlingen tæller, udover de 60-70 kjoler, også en spejderdragt fra 60’erne, militæruniformer fra 50’erne, og så har Ditte også tøjsæt fra både år 1910 og 1990.
LÆS OGSÅ: På besøg hos genbrugselskeren Danica.
Må vi besøge dig og din store samling?
Samlingen af vintagekjoler og hatte har vokset sig stor, siden Ditte som teenager begyndte at samle på dem. Dengang startede hendes interesse for de gamle ting med, at hun så gamle film, hvor hun blev draget af den stil, kvinderne havde. Især én episode husker hun tydeligt.
- Jeg tror, at det, der rigtig startede det, var en dag, min mor kom ind og sagde, at de viste Cabaret, og jeg var bare sådan wauw, det er fedt det her, fortæller Ditte.
Men som teenager var hun stadig skeptisk og følte ikke helt, at det var noget tøj, man kunne gå med. Meget har ændret sig siden, og i dag går hun kun i tøj fra midten af 1900-tallet. Det, Ditte godt kan lide ved de gamle ting, er, at hun i dag kan plukke det ud fra dengang, som hun godt kan lide. Folk spørger hende ofte, om hun ikke hellere ville have levet i 1950’erne, og det ville hun bestemt ikke.
- Der er jeg trods alt lidt for glad for mine p-piller, min ret til fri abort, og at jeg ikke behøver min mands underskrift til at åbne en bankkonto og sådan nogle ting, fortæller hun.
LÆS OGSÅ: Nedlukningen i 2020 fik danskerne til at rydde op og sælge ud
Ditte hverken syer eller designer kjolerne selv, derimod køber hun dem i forskellige genbrugsbutikker, på loppemarkeder og på DBA. En kjole, hun engang har købt, og som hun er særligt glad for, er en spadseredragt fra 1957. Spadseredragten er især betydningsfuld for Ditte, fordi den i nakken har et mærke, som viser, at den er købt på Fifth Avenue på Manhattan i New York den 3. april 1957.
I mærket står også den tidligere ejers navn, det var nemlig en Mrs. Barbara Allan, der dengang i 1957 fik syet kjolen i New York. Kjolen gemmer altså på en historie, som Ditte godt kan lide.
- Historien, synes jeg, er ret fantastisk, den ryger nok aldrig, siger Ditte nærmest henrykt.
Og som om, det ikke skulle være nok, at tøjet selv fortæller historien, passer kjolen dertil Ditte perfekt. Spadseredragten er beige og består af en tubeformet nederdel og en overdel med brede skuldre. Den er som taget direkte ud af en gammel film.
LÆS OGSÅ: Liste: Disse Røde Kors-butikker kan du finde på DBA
I Dittes lejlighed er indretningen ikke, som man ville tænke en 27-årig kvinde bor. Det emmer nemlig af en ældre tid med teaktræmøbler, og på væggene hænger gamle filmplakater, vintagehatte og hylder med nips fra gamle dage. Historien betyder meget for Ditte, som går op i at finde de rette ting, som det virkelig var og så ud dengang i midten af 1900-tallet.
Det er ikke kun i sin indretning og tøjstil, Dittes interesse for 50’erne kommer til udtryk. Det er også ved at se på de venner, hun har, og hvad hun laver i sin fritid.
- Noget af det bedste ved at gå i vintagetøj, er faktisk det netværk, jeg har fået mig, fortæller Ditte.
Passionen for kjoler af ældre dato startede som en lille hobby, men har nu vokset sig så meget ind i Dittes liv, at det er blevet mere en livsstil, og den er hun ikke alene om. I sin fritid går hun til arrangementer og fester, hvor det handler om at være klædt ud som folk fra gamle dage. Herigennem har hun mødt mange nye mennesker, og nogle af dem er blevet hendes bedste venner.
Hat, Kæmpe hat, Vintage, str. One size, Sort, Næsten som ny
75,00 kr.Hat, Sjælden gl fin Viftehat, Vintage, str. One size, Gl fin FOLDBAR Sommerhat Utrolig fin Hat hue kyse bøllehat sol skærm som ikke fylder mere end en vifte og så kan bredes ud og sættes på hovedet på
160,00 kr.Hårbøjle, Vintage velour hat med fjer fra 1940-50’erne Den har lidt ujævnheder på hatte pulten Den kan vendes på 2 måder . Se foto
300,00 kr.Hårbøjle, Meget smuk vintage silke blomster hat fra 1940-50’erne Helt unik i rigtig god stand
350,00 kr.Hat, Vintage, Sjov foret læder hat kasket med klapper der kan knappes op og ned. Den har lidt slid på kanten af skyggen, men er stadig i fin stand. Det er ikke til at affotografere. Jeg er str 56
75,00 kr.Hat, Vintage, str. 56, Sort vintage hat i baret stil med fjer og strikket kant. Er ikke sikker på hvad den præcist er lavet af, men den er utrolig blød. Jeg er str 56 Fin stand
75,00 kr.Find alle vintagehatte til salg på DBA her.
Har du ikke fået nok af vintageuniverset, så læs med her, hvor DBA Guide besøger Maria, som elsker vintage. Faktisk er hele hendes hjem propfyldt med gamle, finurlige vintageting. I artiklen kan du få et indblik i, hvordan Marias passion for 50’er- og 60’er-ting startede.
Hvis du er mere til kaffe eller de dåser, man engang kom kaffen ned i, så se videoen herunder. Anne-Mette viser sin enorme samling af kaffedåser frem og fortæller om, hvor meget sådan nogle kan være værd på trods af rust og skidt.