Alle og enhver kan gå ned i en butik og købe en trådløs højttaler. Et gammelt musikanlæg fra 70’erne viser både, at du har tænkt over indretningen i dit hjem, og hvordan du gør din digitale musikstreaming varmere i lyden.
Gammel teknologi kan se ultra-cool ud, hvis du for eksempel er typen, der allerede har gamle designermøbler stående. Men det er jo endnu bedre, hvis teknologien også virker.
I 70’erne lavede man hi-fi-anlæg, der lød fantastisk, hvis det var i en vis prisklasse. Der var en særlig varme over lyden, der ofte kan mangle i moderne, trådløse højttalere.
Heldigvis kan man på DBA købe flere musikanlæg, der både ser vintage-lækre ud og lyder lige så lækkert. Og hvis man er typen, der er vendt tilbage til vinyl-LP’erne for nylig, er det oplagt at købe en gammel forstærker at sætte sin pladespiller til.
Her er 5 bud på modeller, du kan kigge efter.
Beomaster 2000
Denne model er en af klassikerne fra Bang og Olufsen. Beomaster 2000 er en receiver, altså en forstærker med indbygget radio og forforstærker til en pladespiller. Du kan sætte for eksempel din smartphone til kassetteindgangen, men det kræver en særlig ledning eller en adapter, da B&O kørte med fem-polede DIN-stik i stedet for de phonostik, de fleste andre producenter brugte dengang.
Den blev også lavet i 80’erne, men den fedeste model er den, der blev produceret mellem 1974 og 1978, der er lavet med træpaneler og metal og det strømlinede design, firmaet er kendt for.
Denne model fås typisk for omkring 800 kroner og opefter på DBA.
Luxman R-1040/1050
En anden fed vintage-receiver, der oven i købet har den fordel at have ry for at lyde helt fantastisk, er Luxmans R-1040 eller dens efterfølger, R-1050. De kan typisk findes fra omkring 2.000 kroner og opefter og nogle gange billigere, hvis de er i lidt dårligere stand. Den sender 55 watt ud i hver højttaler og blev første gang produceret i 1977. Det sidste ses tydeligt på dens klassiske 70’er-look. Den kører med almindelige phono-stik, så du kan sætte for eksempel din smartphone til med et almindeligt kabel.
Integreret forstærker, Luxman, L-430 - Ny-serviceret superlyd , 2x105 W, God, Her får du 13½ kilo seriøs HiFi-lyd i superklassen fra en velkonstrueret forstærker med Luxman's berømte Duo-Beta kredsl
4.199,00 kr.Forstærkersæt, Luxman, M383+C383, 200 W, Perfekt, Forstærker sæt i perfekt stand.Effekt forstærker M383 samt forforstærker C383.Original Remote samt manualer medfølger.Sættet bliver brugt dagligt,(ikk
9.500,00 kr.Andet , Rimelig, Forforstærker, Andet, Rimelig 3stk stereo forstærker/Receiver/Sorround 1 Stk forstærker Luxman LV-110 virker men højre kanal knaser ind imellem. 1Stk Receiver Pioneer SX-30 spiller o
600,00 kr.Forforstærker, Andet, Rimelig, 3stk stereo forstærker/Receiver/Sorround 1 Stk forstærker Luxman LV-110 virker men højre kanal knaser ind imellem. 1Stk Receiver Pioneer SX-30 spiller og lyder perfekt.
600,00 kr.Pladespiller, Luxman, PD 131, Perfekt, Luxman PD 131 pladespiller sælges. Vanvittig lækker og sjælden spille fra Luxman, bygget i 1975. Der er monteret en SME 3009 Serie II Improved tonearm og en Or
8.000,00 kr.Pladespiller, Luxman, PD 291, Perfekt, Luxman PD 291 sælges. Pladespilleren er direkte drevet, quarts styret og FULDAUTOMATISK. Den er bygget i slut 70'erne og er i virkelig flot stand, mint conditi
4.000,00 kr.Technics SA5000-serien
Technics er en anden klassisk producent af stereoanlæg. Deres receiver-serie fra 70’erne, SA5000-serien, indeholder klassiske receiver-modeller som SA5150 og SA5360, der begge spiller med lækker lyd, men samtidig virkelig bringer dig tilbage til 70’erne i stilen. Serien blev startet i 1976, hvor alting skulle være i sølv og sort og have store knapper. Det er produkter som disse, det netop genopstandne Technics nu efterligner med nye modeller i retro-design, der typisk koster over 20.000 kroner. Men du kan få originalerne fra omkring 800 kroner og opefter.
Receiver, Technics, SA-303, 40 W, God, Technics SA-303 forstærker med indbygget FM stereoradio. Lækker vintage kvalitetssag med teaktræs sider. Spiller perfekt og er helt i orden. Velegnet til pladesp
1.500,00 kr.Receiver, Technics, Velfungerende no-nonse forstærker/receiver fra Technics i god kvalitet. Model SA-EX120, årgang 2000. Kosmetisk pæn, dog lidt ridser på toplåg. 1 ejers. Spiller rigtig fint. Klik v
1.395,00 kr.Sansui -receivere og forstærkere
Japanske Sansui holdt op med at eksportere hi-fi-udstyr i 90’erne, så næsten hvad som helst, der står Sansui på, har et sejt retro-look. Især deres forstærkere og receivere er populære hos hi-fi-nørderne, fordi lydkvaliteten er ret høj, og de bliver sjældnere og sjældnere. Heldigvis kan man stadig få Sansui-forstærkere og -receivere til en god pris på DBA. De starter helt nede ved 1.000 kroner.
Det norske firma Tandberg havde deres storhedstid i 60’erne og 70’erne og var mest kendte for deres spolebåndoptagere. Men de lavede også forstærkere og receivere, og eftersom de næsten holdt op med at lave disse i 80’erne, er de modeller, man kan finde på DBA, rimelig retro-cool i designet. Især Sølvsuper-serien er vintage-lækre. Ligesom med Bang og Olufsens modeller skal man lige tjekke, at man har de rigtige kabler til Tandbergs produkter. Til gengæld kan man komme til at købe en model med rigtige radiorør, der lyder ganske fantastisk, fra helt ned til 500 kroner.
Hvis du mere er til trådløse højtalere, så kan du læse vores guide til gode men billige trådløse højtalere, som du kan købe netop nu på DBA.