For Magnus er der ikke noget bedre end retro ghettoblastere. Derfor har han en stor samling af musikanlæggene. Mange af dem er steget i værdi, siden Magnus købte dem. Eksempelvis fandt han en ghettoblaster på et loppemarked til 100 kroner, som i dag er mere end 2.000 kroner værd.
Kan du også hurtigt og nemt genkalde dig lyden af 80’erne? Måske lyttede du endda til musikken på en ghettoblaster dengang?
31-årige Magnus Klint Sørensen var ikke født, da ghettoblasteren kom frem. Men det afholder ham ikke fra at lytte til bånd på sine mere end 100 ghettoblastere, der står i hans og familiens stue. Nogle er dog bedre end andre til at spille. Faktisk er nogle i så god stand, at de er steget mange gange deres værdi, siden Magnus Klint Sørensen købte dem.
Han har været god til at lave gunstige handler, når han på loppemarkeder og onlinesider har forhandlet sig frem til den rigtige pris på de retro anlæg. Derfor er nogle af hans højtalere i dag steget meget i værdi. En af hans ghettoblastere er eksempelvis blevet 30 gange mere værd.
Du kan blive meget klogere på, hvilke af Magnus Klint Sørensens ghettoblastere der er steget i værdi i artiklen. Du kan også læse om, hvilken ghettoblaster der i skrivende stund er DBAs dyreste. Se videoen øverst i artiklen, hvis du er nysgerrig på, hvor stor Magnus Klint Sørensens samling egentlig er.
Ghettoblaster , Panasonic, RX-DS 16, Perfekt, Fejlfri
500,00 kr.Højttaler, JBL, Transportabel højttaler, – BUY & TRY! JBL BOOMBOX 3 Boombox / ghettoblaster (BT, Wi-fi) | JBL BOOMBOX 3 Wi-Fi transportablel højttaler med seriøst kraftful lyd og evnen til at stream
4.499,00 kr.Ghettoblaster , United, RCD3368, Perfekt, 4 stk. Ghettoblaster til 220 volt samt batterier: A. United RCD3368 Tuner, tape, CD: 800 kr. B. Transistor-radio DUX TR4221 FM,L,M. 3 faste st. 600 kr. C.
800,00 kr.Ghettoblaster , Denver, Denver ghettoblaster sælges
200,00 kr.Ghettoblaster , Denver, Forskellige mærker og modeller, God, Ghettoblastere i forskellige mærker så som Sandstrøm Thomson, Sony Aiwa etc. De koster fra 150 kr/stk afhentet. Enten med cd eller med bå
150,00 kr.Højttaler, Klipsch, Aktiv / streaming højttaler, PRIS-MATCH! Klipsch Groove XXL Boombox / ghettoblaster (BT) | Tag din musik med til stranden, lejerbålet eller haven med stil. Klipsch Groove XXL afsp
2.295,00 kr.Find alle annoncer med ghettoblastere på DBA, her.
En ghettoblaster, Magnus Klint Sørensen er meget glad for at have fået fingrene i, er en JVC RC-M90. Han købte den på et loppemarked for 100 kroner. Det var ikke kun held, der gjorde, at Magnus Klint Sørensen fik øje på ghettoblasteren. Det var hans skarpe samler-øje, der spottede den bag nogle andre ting på en loppemarkedsstand.
- Det er det bedste køb jeg har lavet – nogensinde, fortæller Magnus Klint Sørensen.
Han havde da også ledt længe efter lige præcis sådan en model, og faktisk var han også parat til at betale mere end de 100 kroner, den kostede.
I dag er den dog noget mere værd. Magnus Klint Sørensen vurderer, den er mellem 2000 kroner og 3000 kroner værd på det danske marked.
LÆS OGSÅ: 5 grunde til at gamle højtalere er federe end nye
En af de mere specielle radioer i Magnus Klint Sørensens samling er faktisk også verdens største af sin slags. Det er en JVC RC-550 ghettoblaster.
- Det er verdens største monoradio, og det i sig selv er meget fedt, fortæller Magnus Klint Sørensen begejstret.
Da det er verdens største monoradio, er mange interesserede i den, og derfor stiger prisen på den også. Siden Magnus Klint Sørensen fik fingrene i den, er den blevet fem gange mere værd.
SE OGSÅ: Sådan streamer du lyd på dit gamle stereoanlæg
Mange af Magnus Klint Sørensens ghettoblastere har han ikke svært ved at sætte en pris på, men der findes dog én i samlingen, han finer noget vanskeligere at finde den rigtige pris til. Magnus Klint Sørensen er ikke bare blevet samler gennem de senere år, han har siden han var helt lille følt en stor glæde ved radioer og ghettoblastere. Han husker især tilbage på, hvordan han lånte bånd fra biblioteket med hjem og satte dem i anlægget:
- Den der lyd, den siger, når du sætter et bånd fra biblioteket ned i den. Det er mega fedt, fortæller Magnus Klint Sørensen.
Den radio, han havde som barn, er derfor meget svær at finde den rette pris til, for han kan ikke forestille sig nogensinde at skulle skille sig af med den. Han giver dog alligevel et bud på, hvad radioen fra barndommen skal koste:
- Den ville koste en milliard – i affektionsværdi. Den ville man ikke kunne prissætte, fortæller en grinende Magnus Klint Sørensen.
LÆS OGSÅ: Så mange penge sparer du ved at købe Hi-Fi brugt
Du troede måske, ghettoblastere bare er et levn fra 80’erne eller 90’erne, men der er faktisk godt gang i salget af både gamle ghettoblastere og de nyere af slagsen fra 00’erne på DBA. Der er i skrivende stund knap 100 ghettoblastere til salg på DBA.
De fleste ligger prisklassen 200 kroner til 500 kroner, men der er altså også nogle, der kræver, at du graver en del dybere i lommen.
DBAs dyreste ghettoblaster er lige nu til salg for 4.500 kroner. Det er en Panasonic RX-7700 fra 1981. Du kan se et billede af annoncen ovenfor.
Du kan finde mange fede retro radioer på DBA. Se alle annoncer, her.
Har du nogle gamle højtalere stående derhjemme, der ikke helt spiller med samme gode lyd, som før i tiden? Vent med at smide dem ud! Med nogle få og meget enkle tips, kan du justere dem og dermed få meget bedre lyd ud gennem højtalerne. Læs hvad du kan gøre i artiklen, her.
Er du vild med musik fra før 00’erne? 71-årige Kaj fra Uggerløse har en helt særlig interesse for The Beatles. Han samler på plader, LP’er og alt muligt andet fra bandet, der hittede stort i 1960’erne. Samlingen indeholder plader, der er steget en del i værdi, og så indeholder den også byster af bandets medlemmer. Du kan se samlingen i videoen herunder.
Du kan læse mere om Kajs store Beatles-samling i artiklen, her.