Husker du: Telefonen gennem tiden

Selvom telefonen i dag er en ligeså naturlig del af vores faste, personlige udstyr, som en tandbørste, skal vi ikke så langt tilbage, før det så ganske anderledes ud. Telefonens rejse er en sjælden kultur- og udviklingshistorie, der ændrede hele vores måde at tale sammen på.

Ordet ’telefon’ er dannet af ordene tele ”fjern” og phone ”lyd, stemme”. Og selvom stemmen i røret stadig befinder sig i det fjerne, er telefonen kommet tættere på. Hvor det før var husstanden eller firmaet, der havde en telefon, er det i dag blevet en personlig ting. Faktisk er der flere mennesker på verdensplan, der ejer en mobiltelefon end mennesker, der ejer et toilet.

Det er trods alt noget af en udvikling, når man tager i betragtning, at der i den første telefonbog for København fra 1881 kun var sølle 22 abonnenter.

Lige nu er der 118 annoncer på DBA med fastnettelefoner til salg. De fleste ligger til under 200 kroner, så hvis du vil sikre dig et snart uddødt klenodie fra fortiden, skal du måske slå til nu?

Du kan ikke tale i den længere – men den er penge værd

De første telefoner kom til Danmark allerede i 1877, men det var først i 1881, at den første telefoncentral i København blev oprettet. De 22 abonnenter, der var, blev for øvrigt frarådet at føre private samtaler, da telefonen KUN skulle ”bruges til seriøse anliggender”. Klip til 1985, hvor lidt over 2,5 millioner af os var blevet telefonejere.

Først kom den såkaldte magnettelefon. Hvor man ringede op til en central, der sørgede for at viderestille opkaldet. Den blev også kendt som ’M-telefonen’. Du kan stadig være heldig at finde dem på DBA i dag – og de er meget dekorative at have stående. De kan selvsagt ikke bruges i dag. De vil typisk have gamle, grønne stofledninger og håndsving og ses fra tid til anden som en nostalgisk dekoration i moderne indretning.

Værdien på dem sættes efter stand, årstal og efterspørgsel. Da de ikke har nogen funktion længere, er de udelukkende pyntegenstand og samleobjekter. Prisen på DBA ligger typisk mellem 200 – 500 kroner. Men har du én, der er sjælden og rigtig gammel, så sniger prisen sig gerne op på + 1.000 kroner.

Skal du søge efter denne type telefon på DBA, bør du søge eksempelvis på 'gammel telefon' eller under årstal, da de fleste, der er oprettet, ikke er oprettet under navnet ’magnettelefon’. Der er simpelthen ikke ret mange, der ved, at det var telefonens navn.

Herunder kan du se et par eksempler på denne type telefoner:

LÆS OGSÅ: Telefonboksen var overalt – i dag er den værdifuld

Nummerskive og bakelit

Siden kom D- og F-telefonen, som man kaldte dem, der fik en nummerskive, så man selv kunne dreje nummeret ved opkald. Da telefonerne fik en nummerskive, blev især Bakelit-telefonen ’model 47E’ en kending. De blev produceret på Kristian Kirks Telefonfabrikker i 1947.

Med bakelit-telefonerne blev designet ændret til det firkantede udseende, som de fleste af os husker med et telefonrør liggende hen over apparatet. En ægte old school-telefon, som var meget udbredt i 1940éren og 50érne.

I 1960érne så en ny version dagens lys, ’model F 68’, der oprindeligt blev lavet af Ericsson i Sverige under navnet ’Dialog’. I Danmark blev modellen indført som standardapparat i 1968 – så stort set alle danske hjem havde netop sådan en i 1970’erne og 1980’erne. Så selvom den måske ikke ser ud af noget særligt, er den et fint lille stykke Danmarkshistorie.

Herunder i resten af artiklen kan du se eksempler på denne type telefoner til salg på DBA, og du kan også læse, hvad sælgerne vil have for dem:LÆS OGSÅ: Retro hot: Gamle bip-bip spil er nostalgi for alle pengene

Eftertragtet retro klassiker

I 1970erne kom en anden telefon frem, som stadig i dag har vist sig at være en regulær klassiker. Den skulpturelle Ericsson-telefon også kaldet ’Cobra-telefonen’ eller ’Knoglen’ vandt siden starten af 1970’erne for alvor indpas hos danskerne. I virkeligheden hedder den ‘Ericofon’ og blev produceret af L.M Ericsson, som vi i dag kender som Sony Ericsson.

Oprindeligt var Cobra-telefonen lavet til sengeliggende hospitalspatienter, som havde svært ved at løfte datidens tunge bordtelefoner. Det var først nogle år senere, at den blev frigivet til salg til private hjem.

I dag er det en eftertragtet retroklassiker, der ofte kan findes på DBA. Modellens standardfarver var elfenbenshvid, lysegrå, rød, pastelgrøn og pastelblå. Farveudvalget varierede dog fra land til land, og Ericofonen er udkommet i mange forskellige kulører. På det amerikanske marked er der talt 18 forskellige farver.

På DBA ligger Cobra-telefonen typisk til mellem 200 – 700 kroner. Prisen afhænger af stand, drejeskive, ledning, stempel og farve. Har du en sjælden farve eller én af de tidligst producerede, kan prisen godt snige sig op over 1.000 kroner.

I dag produceres Ericofonen ikke længere. Men man kan købe en reproduktion, der kan tilsluttes nutidens telenet i modsætning til den originale model. På trods af det er den originale Ericofon den mest foretrukne. Selvom den ikke kan bruges som telefon, er den stadig en meget eftertragtet vare. Symbolværdien er simpelthen blevet vigtigere end nytteværdien.

Cobraen er blevet et designikon. En benævnelse den i øvrigt fik allerede i 1972, da Museum of Modern Art i New York erklærede Ericofonen for et af de vigtigste designprodukter fra det 20. århundrede.

Lige nu er der 82 annoncer med Cobra-telefoner til salg på DBA. Knap 60 af dem befinder sig på Sjælland, så de er enten mere sjældne i Jylland – eller ikke sat til salg endnu?

Kan du huske disse modeller?

Efter drejetelefonen kom trykknap telefonen, som de fleste nok husker i dag. Blandt andet den populære telefonmodel ’F78’, der er designet af Henning Andreasen og blev lanceret i 1978. B&O havde også held med deres ’BeoCom-telefon’, først i bordmodel og siden i en trådløs version.

En model, som nok de fleste danskere kan genkende, er model ’76E’, der blev designet af Jacob Jensen og lanceret i 1976. Den er solgt i mere end 20 millioner eksemplarer over hele verden og var den mest udbredte telefon i 1984.

I starten af 1990erne kom B&O´s ’BeoCom 6000’, en trådløs telefon med en buet profil og enkel form, designet af Henrik Sørig Thomsen. Den havde et banebrydende hjul, som gjorde det muligt at have flere lister med de sidst kaldte og gemte numre, som man kunne rulle igennem. Den blev opladet ved en væg- eller bordoplader og var måske det tætteste, man kom en mobil fastnettelefon.

Du kan lige nu finde 98 annoncer på DBA med ’BeoCom 6000’-telefoner. Måske en ide til børnene i hjemmet, såfremt de ikke endnu er store nok til en mobiltelefon, men måske en gang imellem er alene hjemme indtil mor og far kommer hjem fra arbejde.

Søger du på ’B&O telefon’, kan du finde 525 annoncer på DBA. Herunder også den populære bordmodel ’BeoCom 600’, der især udmærkede sig ved sine farvede taster og flade design. Et ægte 80er-design, som vi husker det allerbedst.

LÆS OGSÅ: Verdens første Nokia sat til salg på DBA

Telefonens nye liv uden ledning

Siden 1990’erne kom der pludselig fart på mobilens udvikling, og langsomt men sikkert blev fastnettelefonen overhalet indenom.

I 2004 oversteg antallet af mobilabonnenter således antallet af fastnetabonnenter, og i dag bruger 96 procent af danskerne en mobiltelefon eller en smartphone. Vi er med andre ord blevet helt mobile.

Den første mobiltelefon blev udviklet af Martin Cooper, som arbejdede for Motorola. Modellen hed ’DynaTAC’ og var lavet som prototype allerede i 1973, men kom først på markedet i 1983.

Den gik også under navnet ”murstenen”, da den vejede ikke mindre end 1,1 kilo og var 25 centimeter høj! Efter 10 timers opladning kunne batteriet holde i en halv time. Prisen var 3.995 dollars, hvilket svarer til 10.096 dollars i dag, altså cirka 65.000 kroner.

Måske kan du huske den fra Wall Street-filmen, hvor Gordon Gekko, spillet af Michael Douglas, bruger den, eller måske du husker Richard Gere i filmen ’Pretty Woman’, der spiller stinkende rig forretningsmand og valser rundt med en ordentlig mursten af en mobil, mens han forsøger at imponere Julia Roberts?

Lige nu får du præsenteret 3.123 annoncer med mobiltelefoner til salg på DBA, når du søger på ’mobiltelefon’. Det er alle de mærker, der ikke er Apple og iPhone. Eksempelvis er der 455 fra HUAWEI og 428 fra Nokia.

Vores allesammens iPhone

Der er sket en del for mobiltelefonudviklingen siden Motorola DynaTac kom på markedet. Det måske største kvantespring var i juni 2007, hvor Steve Jobs introducerede den første generation iPhone. En lancering, der efterfølgende siges at have revolutioneret hele mobiltelefonindustrien.

I dag siges det, at Apple sidder på over 85 procent af hele den danske mobiltrafik, og at hver anden dansker ejer en iPhone.

Derfor er det måske heller ikke spor underligt, at iPhones er blandt de mest populære varer på DBA, når folk skal søge efter brugt forbrugerelektronik. Faktisk optræder iPhone fire gange blandt de 30 mest søgte ord i DBAs brugtmarked. Det viser en opgørelse, som DBA har lavet.

Ved offentliggørelsen af regnskabsåret i begyndelsen af 2019 fortalte Luca Maestri, Apples CFO, at den aktive base af iPhone-brugere på verdensplan var mere end 900 millioner enheder ved udgangen af december 2018. Det må siges at være en stor markedsandel.

På sin vis kan man sige, at telefonens oprindelige tanke fra 1877 i sandhed blev et opfyldt profeti: for telefoni ER et seriøst anliggende.

Lige nu er der 2.822 annoncer med iPhones til salg på DBA. Der er flest iPhones 7 til salg og næst flest model 6S. Ud af de i alt 2.822 annoncer med iPhones, ligger de 1.316 af dem til under 1.500 kroner. Hvis du husker alle de nævnte telefoner i artiklen her, husker du nok også disse 7 gamle mobiler, som vi alle elskede i 00érne. Læs med her.

Undersøgelser viser, at det flyder med gamle mobiler i de danske hjem. Vi kaster dem i skuffen, når vi køber nye. Men de er faktisk stadig mange penge værd. Læs med her – du bliver nok overrasket. Vidste du, at gamle spolebåndsoptagere er en formue værd. Eller noget, der minder om i hvert fald. Det kan du kigge dig klogere på i videoen her:

Klik på artiklen bag videoen for at læse mere om de kostbare spolebåndsoptagere.