Good Gaming: cadiaN giver skarpe skærmtips
Luk

Good Gaming: cadiaN giver skarpe skærmtips

Af DBA Guide / 29. oktober 2020

Hvilke faktorer er de vigtigste, når du skal vælge skærm til dit gaming-setup? Det har vi spurgt CS:GO-gameren cadiaN om, og i denne video fortæller han, hvad han synes, er det vigtigste, samt hvad de foretrukne valg er blandt de professionelle gamere. Få de gode tips, her.

Her på DBA har vi ingen, der er eksperter i gaming. Men vi har flere, der er eksperter i tal og tendenser, og fra dem er beskeden soleklar: Gaming-kategorierne er eksploderet på DBA!

Så hvad gør man, når man har en kategori, som er eftertragtet, uden man selv ved noget om det? Jo, man trækker selvfølgelig på en ekspert, og det er lige præcis dét, vi har gjort!

Vi har teamet op med Casper ’cadiaN’ Møller, der er professionel CS:GO-gamer, og som i skrivende stund både spiller og er anfører for holdet 'Heroic', der er verdens bedste. Som sidegesjæft er han CS:GO-kommentator på TV2 Zulu og nu altså også ekspert i gamingudstyr her på DBA.

I 0forrige video fortalte cadiaN om hovedrolleindehaveren i et gaming setup: Computeren. Denne gang giver han tips til selve skærmen og fortæller, hvilke typer skærme de professionelle ruller med. Få de gode råd i videoen herover.

Hvis du går på DBA og søger på 'gaming' er der 373 stationære computere til salg og 125 bærbare computere til salg.

Se dem, før de ser dig!

Ved du, hvor mange hertz din computerskærm kan trække? Hvis den er af ældre dato, er der gode muligheder for, at din skærm kører 60Hz, og det er, hvis du spørger cadiaN, et klart no-go!

Hertz, der forkortes Hz, er et andet ord for opdateringsfrekvens. Det er en måde at måle, hvor mange billeder skærmen kan vise hvert sekund og altså hvor mange gange i sekundet, din skærm opdaterer billedet. Hvis din skærm kører med 60Hz, betyder det, at skærmen vil opdatere med 60 billeder per sekund.

De allernyeste skærme, som pro-gamerne selvfølgelig spiller med, er i dag på 240Hz. Det er fire gange så mange billeder i sekundet end en 60Hz-skærm, og så er det klart, at du med en gammel skærm får et kæmpe handicap. For som cadiaN siger, handler det om at se dem, før de ser dig, når du spiller CS.

Derfor skal du stræbe efter en computerskærm, som kører med minimum 144Hz, hvis du skal kunne lege med de rigtigt gode.

cadiaN spiller naturligvis på den nyeste skærm med 240Hz!

Mindre skærme virker bedst

Når det kommer til gaming, er det mere gørelsen end størrelsen, det handler om – åbenbart! I hvert fald når det kommer til skærme.

Spørger du cadiaN - og de fleste andre pro CS:GO-gamere i øvrigt - er 24-tommer det optimale valg af skærmstørrelse. Og det er til trods for, at der findes væsentligt større skærme på markedet.

Det er et spørgsmål om overblik. For hvis du skal have fuldt overblik fra hjørne til hjørne på din skærm, går det ikke, at den er kæmpe stor. Bliver skærmen for stor, risikerer du at overse en fjende i det modsatte hjørne af, hvor dine øjne er rettet på skærmen.

Hvis ikke du har intentioner om at spille professionelt, men i stedet vil hygge-game med vennerne, kan du ifølge cadiaN sagtens køre med 27-tommer.

Det kan også være, at du spiller andre spil end bare CS:GO, og så kan det være rart med et lidt større overblik.

Hvis du vil købe skærm på DBA, har vi lige nu 46 skærme på 144Hz og 12 skærme på 240Hz til salg på DBA.

En grynet omgang

Når nu skærmen ikke er så stor, må opløsningen vel til gengæld være i top? Nej, heller ikke… Pro CS:GO-gamere, inklusive cadiaN, holder fast i de traditionelle dyder og spiller med 4:3 opløsning.

Med sådan en opløsning bliver oplevelsen noget grynet, og det er et aktivt valg, som spillerne træffer alene ud fra tradition og ikke funktion. Der er ikke behov for god grafik i et First Person Shooter-spil og med en lavere opløsning, minder CS:GO-gamerne sig selv om de gode gamle dage med 'Condition Zero'.

Køber du en nyere skærm med enten 144Hz eller 240Hz som tidligere nævnt, vil de være kompatible med en højere 16:9 opløsning. Så hvis ikke du er pro og gerne vil have noget flot og smooth at kigge på, mens du spiller, er det bare at skrue op for opløsningen!

Igen kan det også være, at du spiller andre spil, hvor en god opløsning er fordelagtig, og dertil er der i dag skærme på 4K, som giver et krystalklart billede.

Det er ikke let at forklare, hvorfor pro CS:GO-gamere spiller med lav opløsning. Ikke en gang for cadiaN.

De velkendte virker bedst

I stedet for at være for fokuseret på opløsning, opfordrer cadiaN dig i stedet til at gå efter de velkendte og anerkendte brands på området.

Han peger specifikt på mærkerne Asus og BenQ, som du bør kigge efter, når du skal købe skærm. Laver man lidt research på området, vil man se, at der også er andre mærker, som gør sig bemærkede på markedet for gamingskærme, og scorer topkarakterer i forbrugertests.

Du kan derfor med ro i sindet også kigge efter mærker Acer og Alienware. Det er respekterede og dygtige producenter, som laver hæderlige gamingskærme.

Der er 96 computerskærme fra Asus og 42 skærme fra BenQ til salg på DBA lige nu.

Mangler du stadig lidt information, før du tør give dig i kast med at købe det helt store gaming-setup? Så kan du læse med her, når vi hjælper dig til at købe gaming-computeren brugt.

Det kan også være, du gik glip af den første video med cadiaNs skarpe tips til gaming-setups? I den første video fra vores serie 'Good Gaming', fortæller cadiaN hvad du skal være opmærksom på, når du køber gaming-computeren. Se den herunder: