Genialt: Denne nye funktion kan din gamle Android-smartphone få
Tech

Genialt: Denne nye funktion kan din gamle Android-smartphone få

Elektronista
Elektronista

Ingen gider have stuebordet fyldt op med fem-seks forskellige fjernbetjeninger. Især fordi, hvis en af dem er røget ned under sofaen, kan man som regel ikke bruge de andre til noget som helst heller. Løsningen er en universal-fjernbetjening. Men hvorfor dog betale 900-1.000 kroner for en avanceret én af slagsen, når du for under det halve kan købe en gammel Android-smartphone og få de samme avancerede funktioner?

Vi får flere og flere gadgets ind i hjemmet, og især, når det gælder den lille hjemmebiograf, fylder vi gerne op med dimser. Det kan være alt fra streamingbokse til kabelbokse fra ens tv-udbyder til tv’et i sig selv. Dertil kommer receiveren eller soundbar’en, eller hvad du end bruger til at formidle lidt bedre lyd end de pip, der kommer fra de flade højttalere i ens skærm.

Alle disse enheder kræver deres egne fjernbetjeninger, hvilket kan være ret irriterende og noget rod på stuebordet.

Løsningen kan være en af de mange universalfjernbetjeninger, du kan købe i elektronikbutikkerne. Disse kan koste fra et par hundrede kroner og helt op til lige under en tusse. De billigste er typisk svære at programmere, og de andre er dyre, fordi du blandt andet. kan bruge dem til at styre andre ting i hjemmet med, for eksempel intelligente lyspærer og lignende.

Men hvis du køber en gammel Android-telefon af et bestemt mærke, kan du faktisk ofte både spare penge og få flere muligheder for at fjernstyre dine ting. Her er, hvad du skal kigge efter i brugtmarkedet.

Få en universal-remote med en Samsung-smartphone for under 400 kroner og opefter:

  1. Samsung Galaxy S5 mini, Perfekt, Samsung Galaxy S5 mini (SM-G800F)sort eller hvid, standen er som ny

    Samsung Galaxy S5 mini, Perfekt, Samsung Galaxy S5 mini (SM-G800F)sort eller hvid, standen er som ny, hvid farve. har flere! uden tilbehør. 400kr pr. stk 3stk. 1000kr

    400,00 kr.11-11-2022

Samsungs GALAXY S5 og S5 Mini kan også bruges som universal-remotes og fås til under prisen for en ’rigtigt’ intelligent universalremote.

Kig efter HTC og Samsung

Der var en overgang for tre-fire år siden, hvor det var meget populært at putte en såkaldt IR-blaster i smartphones. En IR-blaster udsender infrarøde signaler på samme måde som en tv-fjernbetjening gør. Fra 2013-2015 kom der en hel bølge af telefoner, der havde en sådan ombord, og hvor man med en app kunne lave sin smartphone om til en universalfjernbetjening. Bølgen har siden lagt sig igen, men det betyder jo bare, at du skal en tur ud på DBA for at finde de gamle modeller med IR-blastere ombord, og de koster ikke længere alverden, netop fordi, de har et par år på bagen.

To af de mest populære mærker, der lavede sådanne smartphones, var Samsung og HTC. HTCs udvalg er lidt begrænset. Her skal du sørge for at kigge efter modellen HTC One af den type, der også hedder M7, M8 eller M9 . Det er henholdsvis 2013-, 2014- og 2015-modellerne. De koster fra omkring 400 kroner brugt, hvilket er under halv pris af, hvad en universalfjernbetjening med lignende funktionalitet koster.

Med HTC er det dog vigtigt, at du holder dig til hovedmodellerne og ikke mini-versioner eller lignende. Og tjek for en sikkerheds skyld, at der er en IR-blaster (og at den virker) i telefonen, når du er ude for at kigge på varen.

LÆS OGSÅ: Lær at spille på instrumenter med en iPad

Samsungs gamle GALAXY S5-model kan bruges som universal-fjernbetjening, næsten uanset hvilken variant af den, du vælger
Samsungs gamle GALAXY S5-model kan bruges som universal-fjernbetjening, næsten uanset hvilken variant af den, du vælger

Det er lidt nemmere med Samsung, da du her blot skal gå efter en GALAXY S5-model, og det ikke er helt så vigtigt, hvilken variant der er tale om. For eksempel har S5 Mini også IR-blaster indbygget. Men tjek alligevel for en sikkerheds skyld med sælgeren, når du er på udkig. S5 fås fra omkring 900 kroner, mens en S5 Mini fås ned til under 400 kroner. Også her er det en god idé at tjekke, om IR-blasteren rent faktisk virker, når du er ude for at se på telefonen.

Flere fordele ved smartphone som remote

For både HTC One og GALAXY S5 gælder det, at du skal spørge sælger om batterilevetiden. Det er typisk her, gamle telefoner halter. Det er dog ikke nogen katastrofe, da du jo for eksempel kan have telefonen siddende i en dock for at lade, når du ikke lige er igang med at tænde for en af dine enheder, finde en god Netflix-film eller skifte kanal på tv’et.

LÆS OGSÅ: 5 slags holdere til din tablet, som du kan købe billigt brugt

HTC One M9 er stadig en ganske god smartphone, selvom den er fra 2015 – især som fjernbetjening
HTC One M9 er stadig en ganske god smartphone, selvom den er fra 2015 – især som fjernbetjening

Pssst

Har du tjekket dine skuffer for, om der kunne ligge en gammel smartphone dér? En ny undersøgelse viser nemlig, at gamle smartphones er noget af det, de fleste har liggende hjemme i skuffen!

Når du har fået fat i en den gamle Android-telefon, er næste skridt at installere en app, der kan virke som fjernbetjening. Der er masser af dem, så det er bare at gå på jagt og opdagelse i Google Play Store. Men et par af de bedste er for eksempel ’Smart IR Remote – Anymote’, der ud over de mest basale funktioner som at skrue op og ned, vælge indgang og tænde og slukke, også har dedikerede knapper til for eksempel. apps på dit smart-tv, såsom Netflix.

Den kan i øvrigt bruges til at fjernstyre næsten alt, der har en infrarød modtager, herunder også kameraer og andet udstyr, der bruges uden for stuen. Et andet bud på en app er SURE Universal Smart TV Remote-app’en. Den virker mest med nyere udstyr, men til gengæld kan den sende musik, fotos eller video til dit tv direkte fra smartphonen.

Fordelen ved at bruge en gammel smartphone frem for en almindelig universal-fjernbetjening er, at du også kan bruge apps, der er lavet specifikt til dit udstyr.

Har du for eksempel en Google Chromecast, kan din Android-telefon snakke direkte med den, og der findes også apps, der kan fjernstyre en Apple TV til Android-platformen. Mange tv-modeller kan også fjernstyres via apps på en Android-smartphone, selv om det nok er mest sandsynligt, at du kommer til at bruge IR-blasteren. Endelig, hvis din nyerhvervede, brugte Android-smartphone ikke er for langsom til det, kan den også bruge de apps, der styrer intelligente ting i dit hjem, såsom intelligente pærer.

HTC One kan fås for ned til under 400 kroner:

  1. HTC One USB forbindelse Flex Kabel

    HTC One USB forbindelse Flex Kabel

    HTC One USB forbindelse Flex Kabel, HTC One USB forbindelse Flex Kabel, HTC One USB forbindelse flex kabel - inkl. mikrofon. Emballage: Bulk

    59,00 kr.02-05-2023
  2. HTC One M8, Defekt, 
OBS!
Telefonen vil ikke starte op hvilke er årsagen til at den sælges så billig

    HTC One M8, Defekt, OBS! Telefonen vil ikke starte op hvilke er årsagen til at den sælges så billigt. Bortset fra det, så er den i god stand fysisk med hel skærm. Sælges i befindtlig stand. OBS OBS

    150,00 kr.05-11-2024
  3. Cover, t. HTC, Nillkin Super Frosted Shield Case for One Mini 2, Fleksibelt bagside cover til HTC On

    Cover, t. HTC, Nillkin Super Frosted Shield Case for One Mini 2, Fleksibelt bagside cover til HTC One Mini 2. UBRUGT OG I UÅBNET ORIGINAL EMBALLAGE!

    49,00 kr.18-10-2024
  4. HTC One M8, Fin stand

Kan sendes

    HTC One M8, Fin stand Kan sendes

    150,00 kr.12-09-2024
  5. HTC One M8, 2 GB RAM / 16 GB  , God, Virker som den skal
oplader medføre ikke

Er i Kolding, kan sen

    HTC One M8, 2 GB RAM / 16 GB , God, Virker som den skal oplader medføre ikke Er i Kolding, kan sendes til 49 DKK

    100,00 kr.13-08-2024
  6. Samsung Reservdele til diverse mobitelefoner, Reservdele til diverse mobitelefoner:

Apple iPad Air

    Samsung Reservdele til diverse mobitelefoner, Reservdele til diverse mobitelefoner: Apple iPad Air - home knap og flex (sort) Apple iPad Mini - touch chip Apple iPad Pro 10.5 - home knap (sort) Apple

    20,00 kr.08-07-2024

De fleste af HTC-modellerne fra 2013-2015 har en IR-blaster om bord.

Når du nu er igang med at tænke over nye måder at bruge dit tv på, bør du vide, hvad HDR er. Også gamle kassettebånd kan fornys med en gammel computer og en brugt kassettebåndoptager. Se her, hvad du skal bruge.

Relaterede artikler