Telefonboksen var overalt - i dag er den værdifuld

Telefonboksen var overalt - i dag er den værdifuld

10. marts 2019

En gammel telefonboks kan måske være mellem 20.000 og 70.000 kroner værd, men der findes lige nu så få telefonbokse, at det vil være synd at sælge dem.. med mindre du selvfølgelig gerne vil tjene en god skilling.

Har du en telefonboks stående, så pas godt på den. Selvom boksene har stået i tusindtal rundt omkring i landet, er de næsten umulige at opdrive i dag. På DBA findes i skrivende stund kun én enkelt annonce, og generelt fører en søgning på nettet ikke til nogle resultater med telefonbokse til salg.

Sælgeren på DBA har prissat sin telefonboks til 75.000 kroner. Det er ikke hvilken som helst boks, vi taler om. Telefonboksen, der blev kaldt for ”samtaleskabet”, er designet af Jens Ingwersen. Den blev opstillet første gang i december 1934.

Københavns kommune opstillede krav om, at vinduerne skulle have samme størrelse som ”spisesedler” i de oprindelige telefonkioske, der kunne ses i bybilledet fra 1898. Hvis du ikke ved, hvad en ”telefonkiosk” er, så bliv hængende i denne artikel.

Netop de matterede vinduers størrelse er vigtig i forhold til DBA-annoncen. Denne bokstype har nemlig kun været brugt i københavnsområdet. I Jylland kom der i starten af 1950’erne en boks fra Kirks Telefonfabrikker med inspiration fra Ingwersens design. Ruderne var større og ikke matterede.

Telefonboksen fik i slutningen af 1800-tallet en svær start. Efter storhedstiden måtte boksene se sig udkonkurreret af mobiltelefonen, og på få år gik vi fra 3.000 til nul bokse i Danmark. Den sidste telefonboks blev fjernet den 13. april 2018 i Aarhus.

På DBA finder du et stort udvalg af gamle analoge telefoner. Lige nu er der næsten 150 annoncer med brugte telefoner på DBA.

10 sjove højdepunkter i telefonboksens historie:

1. Det startede i kiosken

Fra 1896 blev der opstillet telefonkiosker rundt om i København. I disse informations- og nyhedscentraler blev dagens avis, frimærker og kioskvarer solgt. I den ene halvdel af den sekskantede kiosk var der hængt en telefon op.

En samtale kostede 10 øre, der blev betalt til kioskdamen. Hun var i øvrigt dygtig til at lytte efter det særlige klik, der indikerede starten på en ny samtale og dermed en ny betaling.

2. Ingen at ringe til

I 1898 kom den første offentlige mønttelefon. Succesen var dog begrænset til 4-5 samtaler om ugen. Årsag: Ikke mange havde en telefon. I slutningen af 1800-tallet var der kun 4.000 abonnenter på private telefoner i København.

På dette tidspunkt var telefoncentralerne ikke automatiserede. Derfor blev samtalen omstillet manuelt af en telefonist, der samtidigt kunne høre om 10-øren var lagt i automaten. Deraf kommer udtrykket ’Så faldt 10-øren’. 

LÆS OGSÅ: Unikum til salg – grøn telefonboks fra 1930’erne

DBA bugner af samlerobjekter. Du kan finde alt fra vinylplader til gamle pengesedler og modeltog.
DBA bugner af samlerobjekter. Du kan finde alt fra vinylplader til gamle pengesedler og modeltog

3. Uendelig samtale for 10 øre

Da teknologien ikke var særligt langt i udviklingen, blev der i årene omkring betalingstelefonernes indførsel ikke opkrævet minuttakster. De 10 øre var for én samtale.

10 øre i år 1900 svarer omregnet til 7 kroner i dag.

Forestil dig, at du i dag skulle betale 7 kroner for én samtale. Ja selv i dag lyder det dyrt.

Telefonbokse er klart et samlerobjekt, men det er ikke den eneste sjove ting, at du finder på DBA. Der udbydes et stort udvalg af sjove samlerobjekter.

4. Åbent døgnet rundt

De fleste husker nok bedst de døgnåbne telefonbokse eller ”samtaleskabe”, som de i 1930’erne blev kaldt.

I december 1934 begyndte KTAS opsætningen af telefonbokse i hovedstadsområdet med døgnåbent. Boksene var designet af Jens Ingwersen. Ruderne var matterede, så privatlivet ved samtalerne blev sikret.

LÆS OGSÅ: Her er Danmarks nok sejeste cykel

telefon telefonboks
Samtaleskabet. Designet af Jens Ingwersen og opstillet fra december 1934

5. Snyd med automaterne

Naturligvis blev der forsøgt snyd med telefonboksene. I stedet for en 10 øre forsøgte mange sig med en 1-øre i automaterne. Mønten blev ikke returneret, men beholdt af automaten.

I 1935 udgjorde snydemønterne, der ikke udløste en samtale, et overskud på 110 kroner – svarende til godt 4.100 kroner i dag.

6. Snyd blev fjernet fra en film

Filmen ”Tag til Rønneby Kro” fra 1941 indeholdt oprindeligt en scene hvor Ib Schønberg som overtjener foretager et opkald fra en mønttelefon. ”Betalingen” var en 10-øre i en snor. Når forbindelsen var etableret, blev mønten trukket op.

Filmselskabet Apollon måtte fjerne scenen efter henvendelse fra KTAS, der mente, at det opfordrede til hærværk og misbrug.

Ib Schønberg, en af tidens store stjerner, måtte i pressen forsikre, at hans hensigt naturligvis ikke var at opfordre til snyd.

Dyrt? Du kan også kalde det ”værdifuldt”. På DBA finder du mange ting som er både dyre og værdifulde.

8. Gigantisk designbrøler

I 1980 udskrev KTAS sammen med Dansk Designråd en designkonkurrence, hvor et nyt telefonboksdesign skulle findes. Målet var en åben boks uden dør. De gamle bokse var nemlig alt andet end handicapvenlige.

Klavs Nørregaard Helweg-Larsens design ”Spørgsmålstegn” vandt.

Da boksen kom på gaden, blev KTAS væltet af klager. Møntindkastet kunne ikke nås af handicappede, og danskere som var større end gennemsnittet, kunne ikke stå i ly for vejr og vind.

Daværende trafikminister Arne Melchior blev under en inspektion i 1985 sat i en kørestol, og kunne ved selvsyn konstatere problemet for de handicappede. Selvom KTAS blev sendt tilbage i arbejdstøjet, bibeholdte Københavns kommune alligevel 225 ”spørgsmålstegn” rundt om i kommunen.

Selv små ting kan have en stor værdi. Her finder du hobbymodeller i mange priser af udgaver.

8. Utzon har designet en klassiker

Sønnen til arkitekten Jørn Utzon, ham med operahuset, Jan Utzon, designede i 1987 en telefonboks, som mange vil huske. En klassiker!

I forhold til telefonboks-desginet 'Spørgsmålstegn' blev denne boks rost af handicaporganisationerne.

Efter sammenlægningen af landets teleselskaber (KTAS, Fyns Kommunale Telefonselskab, Jydsk Telefon) til Tele Danmark i 1990 blev Utzon telefonboksstandarden i hele landet.

Boksen kom i farverne rød, blå og grå. Desuden fandtes den i ”københavnergrøn”. Altså den grønne farve, som var på Jens Ingwersens første telefonboks fra 1930’erne.

I haven hos Irene og Aksel Bagger Lauridsen i Vildbjerg står den sidste Utzon-boks, der kunne ringes fra. Boksen er opsat som designkunst i haven og er ikke til salg, fortæller Irene Bagger Lauridsen.

Telekort fandtes i 90’erne med mange forskellige motiver. Kortene blev også anvendt til markedsføring.
Telekort fandtes i 90’erne med mange forskellige motiver. Kortene blev også anvendt til markedsføring

9. To millioner telekort

Mønterne udgik så småt i 90’erne. Telekortet kom i 1991. To år senere solgte Tele Danmark to millioner telekort om året.

Telekortene fandtes i et utal af designs og i storhedstiden anvendt som en markedsføringsplatform.

Over tid blev mønterne udfaset helt. På dette tidspunkt var der 3.000 korttelefoner i Danmark.

Der findes en del annoncer på DBA hvor gamle telekort bliver solgt til overkommelige priser.

10. Internet-boksen blev aldrig til noget

I slutningen 90’erne havde Tele Danmark planer om telefonbokse med internetadgang. Tanken var en informationsstander, hvor blandt andet turister kunne orientere sig og sende en e-mail.

Idéen om internetboksen blev aldrig til noget. Årsagen var den frembrusende mobil- og internetudvikling. Det var nemlig i slut 90’erne, at internettet begyndte at tage fart.

Ekspertens vurdering

Telefonbokse er ikke noget, Lauritz.com støder på ret tit. Siden 2003 har der kun været 20-30 styks på auktion, primært engelske. Kun 5-6 danske bokse har været gennem aktionshuset.

I 2015 var Jens Ingwersens samtaleskab på auktion. Den fik hammerslag på 72.000 kroner, men køberen fortrød. Efterfølgende fik den hammerslag på 19.000 kroner. Vurderingen var 20.000 kroner.

Det er ikke mange, vi ser af telefonboksene, og derfor har vi ikke meget at forholde os til. Til gengæld er det sådan en varetype, der har potentialet til at stikke helt af, hvis de rigtige købere er til stede

fortæller en vurderingsekspert fra firmaet.

Jan Utzons telefonboks kan måske også være interessant i auktionsøjemed, lyder det fra eksperten.

Alene Jan Utzon’ gør den interessant, og Utzon plejer at være en god ting,

Telefonbokse er uden tvivl en sjov ting, der bringer minder frem. Det samme kan siges om gamle VHS-film. Her kan du møde Hans-Jørn, der er VHS-samler. På DBA finder du lige nu også gamle cirkusvogne. Eksempelvis en som selve cirkusdirektøren har ejet.

Tak til Post & Tele Museum Danmark for bidrag til denne artikel.

Hvis du elsker nostalgi fra gamle dage, så dyk ned i minderne i denne video, hvor vi har opstøvet de gamle spolebånd fra Mercur.