Det føles som om det meste af Danmark var en tur i Roskilde i løbet af weekenden for at høre lidt musik, og DBA Guide var naturligvis også på pletten!
Der er få events i Danmark hvor en større del af inventaret og udstyret er erhvervet igennem dba.dk end Roskilde festival og vi mente naturligvis at det var noget vi skulle se med vores egne øjne. Man kan jo høre musik på mange måder, men en af dem, og den Morten Andresen og hans camp foretrækker, er HØJT!
Det var svært at komme igennem Roskilde Festivalen og den dertil hørende campingplads uden at opleve en stærk følelse af lydskizofreni, fra de mange anlæg der buldrede løs fra morgen til aften.
Der var dog et anlæg der alligevel endte med at skille sig ud, på både fysisk og volumenmæssig størrelse.
Da vi først skimtede anlægget i horisonten, var vi alle enige om at det nok var noget officielt, men da vi kom tættere på og kunne se nogle friske fyre i campingstole højt oppe på vognene, stod det klart at det var højest uofficielt og ene og alene var et produkt af hvad der skulle vise sig at være Morten Andresen’s og resten af Campen’s fantasi.
Det er 9. år at Morten er på Roskilde Festival, og set i lyset af at Morten kun har 21 somre bag sig, er det ganske imponerende. I år har Morten og hans kumpaner dog slået sig sammen med en anden Camp og derfor endte navnet på Campen med at blive det mundrette: Camp Helge X No Name.
Camp Helge og Camp No Name har tidligere haft en lille kamp om hvem der havde det højest spillende anlæg, men i år har begge camps besluttet sig for at 2+2 skal give 5! Camp Helge X No Name har også erfaret, at når man stiller et så imponerende anlæg op, skruer op og tænder lyset, så virker det ganske tiltrækkende på festival folket. Så det er enormt sjældent at Campen ikke bliver betragteligt udvidet når Morten og drengene tænder for herlighederne.
Morten fortæller også at han bestemt ikke har været alene om at bygge anlægget, og at de alle spiller en rolle om der så skal svejses, loddes eller males, spiller de alle en vigtig rolle i at få det store anlæg til at fungere. Også fordi anlægget skal opdateres hvert år med nye funktioner, nyt lys og nye farver.
Og netop disse nye tiltag, som f.eks. nye lamper på vognen er noget som de finder på dba.dk eller eBay.
Det eneste Morten og drengene ikke køber er de store og mange bil batterier der skal til at drive det enorme anlæg. De låner, eller lejer, batterierne af lastbilforhandlere, hvilket nok er meget godt da de skal bruge batterier for ca. 40.000DKK for at få vognen til at spille i en uge.
Morten og hans venner er ikke en del af Dream City, og skal således kunne flytte hele deres vogn med batterier og højtalere igen, uden at der skal bruges hammer og koben, så Danmarks vildeste anlæg er ikke bare vildt og kan spille højt, det er også mobilt.
Vi glæder os til at se hvad Camp Helge X No Name finder på til næste år, og mon ikke der også bliver fundet nogle ting at udbygge med på dba.dk næste år også!?
Tak for turen til Morten og Campen, og hvis du selv er blevet nysgerrig kan du finde nogle oplagte dele på dba.dk og vi glæder os allerede til du samler handsken op næste år og udfordrer Morten og hvem der ellers dukker op!