Unikt på DBA: Eventyrlig lastbil søger nye naturoplevelser
Video

Unikt på DBA: Eventyrlig lastbil søger nye naturoplevelser

Kristoffer og Julie
Kristoffer og Julie

Primitiv luksus. Hvis du er til offroad, til camping og til skov & natur, er denne mærkelige hybrid mellem en lastbil og en camper måske lige dig. En camper med masser af gulvplads, charme og råhed. En bil, der er til salg på DBA, men fordi du ikke finder en, der ligner, har ejeren haft svært ved at prissætte den. I videoen herover kan du komme med på natur-tur.

Opdatering: I dag, september 2021, er lastbilen blevet solgt.

De fleste, der er på jagt efter en campingvogn eller autocamper, drømmer vel om at køre ud i naturen og campere. Men ulempen ved disse to transportmuligheder er, at det er store, tunge biler, der relativt nemt kan sætte sig fast, hvis underlaget er en smule mudret. Men med Nickolai Schlechters svar på en autocamper slipper du for sådanne bekymringer.

Han ejer nemlig en lastbil af en camper – en model, vi vist aldrig har set før på DBA. Bilens enorme lastbilhjul gør den i stand til at køre offroad. Så hvis du vil campere helt ned til en sø, kan du trykke på speederen og køre bilen frem til vandkanten uden at være nervøs for, om et par grene eller lidt mudder ”spænder ben” for dit køretøj.

Men nu spænder 49-årige Nickolai fra Munkerup ben for fremtiden med sin unikke camper. Han og konen vil nemlig købe en anden camper, og derfor har de sat denne særhed til salg på DBA. Hvad der ellers gør denne camper så særlig, og hvorfor parret nu vil af med ”monstrummet”, kan du læse dig til i artiklen herunder. I videoen kan du ved selvsyn se, hvor dejligt højt man sidder i bilen.

Nickolais bil er en model MAN FAE 8.150
Nickolais bil er en model MAN FAE 8.150

En masse vinduer og elementer på hjul

Nickolais lastbil er en tidligere borebil, hvor man for 10 år siden tog aggregat-delen af bilen for i stedet at montere et firkantet lastrum. Bilen er i dag registreret til 49/51 brug, hvilket betyder, at den er godkendt som godstransport med beboelse.

På papiret er køretøjet mere en lastbil end en camper. Det indebærer, at de fleste ting i bilen skal kunne tages ud, sådan så bilen i princippet kan fungere som en lastbil – en bil, der kan rumme en masse last. Derfor er bilens køkken og køkkenskabe på hjul.

Bad og toilet er løse genstande.

- Bilen er indrettet som en pladskrævende hobbybil. Man ser flere og flere af de her modeller i USA, men det specielle ved min model er, at man har lavet mange vinduer i bilen. Det har mange af de tilsvarende modeller ikke, fordi man ikke vil ”spilde plads” på vinduer. En væg uden vinduer muliggør nemlig, at du i princippet kan laste tungere ting langs væggene, fortæller Nickolai.

Udover de mange vinduer er Nickolais lastbil også et godt alternativ til en autocamper og campingvogn, fordi bilen har meget gulvplads. Lastrummet er nemlig forholdsvist stort og syner også større end en normal autocamper eller campingvogn, fordi det ikke er inddelt i særlig mange rum.

Find det på DBA

  1. MAN TGL 12.210 BL 4x2, årg. 2008, km 720000, Fin ældre MAN

Starter og kører som den skal
Alt funger

    MAN TGL 12.210 BL 4x2, årg. 2008, km 720000, Fin ældre MAN Starter og kører som den skal Alt fungerer og virker Har et specielt knæklad der gør den kan taget lave biler. Luft på bag aksel Skal syne

    110.000,00 kr.21-11-2024
  2. MAN TGE 5.180, årg. 2019, km 67000, Hvid, Fantastisk MAN TGE lastbil 5tons til omgående levering med

    MAN TGE 5.180, årg. 2019, km 67000, Hvid, Fantastisk MAN TGE lastbil 5tons til omgående levering med super indretning 👀 ✅ BOTT reolsystem ✅ Serviceområde m/arbejdsbord, skuffer og hulvæg ✅ Arbejds

    269.800,00 kr.20-11-2024
  3. Iveco Daily, årg. 2022, km 25000, Hvid, Suverænt den eneste af slagsen til salg i landet!
BEMÆRK 207

    Iveco Daily, årg. 2022, km 25000, Hvid, Suverænt den eneste af slagsen til salg i landet! BEMÆRK 207 HK, komplet opbygget lastvogn til omgående levering. En overdådig udstyrsliste er vinget af ved be

    399.900,00 kr.20-11-2024
  4. MAN TGE 6.180, årg. 2022, km 3000, Hvid, Lastbil total vægt 5500kg 3 vejs tip, køreklar vægt 2950kg

    MAN TGE 6.180, årg. 2022, km 3000, Hvid, Lastbil total vægt 5500kg 3 vejs tip, køreklar vægt 2950kg kan evt leveres som varebil til 3500kg med lastevne 550kg Træk monteret til 3500kg, airc., fjer

    355.000,00 kr.19-11-2024
  5. Mercedes Sprinter 517, årg. 2024, km 5, Fabriksny 5 tons Mercedes Sprinter kassevogn. Træk 3500 kg
�

    Mercedes Sprinter 517, årg. 2024, km 5, Fabriksny 5 tons Mercedes Sprinter kassevogn. Træk 3500 kg 𝐻𝑖𝑔ℎ𝑙𝑖𝑔ℎ𝑡𝑠 𝑓𝑟𝑎 𝑢𝑑𝑠𝑡𝑦𝑟𝑠𝑙𝑖𝑠𝑡𝑒𝑛; ✅ LED high performance lygter ✅ Adaptiv fartpi

    449.900,00 kr.19-11-2024
  6. Iveco EuroCargo, årg. 2016, km 564000, Hvid, Iveco Euro Cargo 
90 220
Årgang 2016 
Euronorme 6 
Auto

    Iveco EuroCargo, årg. 2016, km 564000, Hvid, Iveco Euro Cargo 90 220 Årgang 2016 Euronorme 6 Automatgear Klima Km 564.000' 2 soveplads Køre god Momsfri EXPORT 11.000€

    82.000,00 kr.18-11-2024

Du kan både købe lastbiler og busser på DBA.

Alt dette følger med bilen

Lastrummet i Nickolais bil er indrettet sådan, så det forreste rum agerer sofarum og spisestue om dagen, mens man om natten kan sænke bordet i midten, smække en madras ovenpå, og vupti har man en stor dobbeltseng.

Ved siden af sofa/soverummet findes det store rum, som mestendels er køkken inklusiv kogeplader og køleskab. For enden af bilen inddeler to smalle vægge to små rum, der dog mangler døre for at være helt aflukket.

- Jeg tror, den tidligere ejer har brugt det ene af disse ”rum” som badeværelse, hvor han havde toilettet stående, men vi synes, man sidder en anelse for blottet dér, fortæller Nickolai.

Et løst campingtoilet følger med i handlen, hvis du køber den specielle lastbilscamper, og det har Nickolai og konen valgt at bære udenfor, når det skulle i brug. Det er også udendørs, det foregår, hvis du vil tage bad. På siden af bilen kan bruseren monteres, og sådan kan du bruse sig, som var det et primitivt vildmarksbad.

Nickolai og konen har haft ekstra sovepladser i bilen, fordi de også ejer et telt, der kan slås op ovenpå bilens førerhus. Hvordan det fungerer fortæller Nicolai mere om i videoen, som du finder øverst i artiklen. Det telt følger ikke med i handlen, men det gør til gengæld en markise, der kan sættes på lastbilens ene side og dermed forlænge brugsareal, når camperen står stille.

LÆS OGSÅ: Køb 6 studentervogne på DBA

Bilen er fra 1990 og har kørt 187.000 kilometer. Den finurlige camper har en totalvægt på 9.500 kilo
Bilen er fra 1990 og har kørt 187.000 kilometer. Den finurlige camper har en totalvægt på 9.500 kilo

Derfor sælger Nickolai og konen deres specielle camper

Det er tydeligt at mærke på Nickolai, at han er glad for sin bil. Nickolai er et ægte naturmenneske, der ikke kun bor i et hus tæt på skov og mark, men som også til dagligt arbejder som skoventreprenør. Parret har gennem 5 år brugt deres særlige lastbil til at tage på forlængede weekender og ferier ude i diverse skove, hvor de har fisket, gået på jagt eller taget på kanoture.

- Vi har mestendels kørt til Sverige, for her eksisterer der en ’allemandsret’, som betyder, at du mere eller mindre må campere på alle skovområder i et døgns tid, fortæller Nickolai.

Når parrets camper er sat til salg, er det ikke et udtryk for, at parret er færdige med at campere i naturen, eller fordi de er træt af vognen. Parret sælger lastbilen, fordi den kun kan køres med et stort kørekort, og sådan et har Nickolais kone ikke.

Min kone vil også gerne kunne køre bilen, og det, synes jeg, også kunne være meget praktisk. Så kan vi køre lidt længere med bilen.

Parret er derfor nu på jagt efter en camper, der ikke kræver stort kørekort, men som ellers minder så meget som muligt om deres nuværende model.

Find det på DBA

  1. 2024 - Hobby Vantana K 65 ET DE LUXE -- 923.644 kr

    2024 - Hobby Vantana K 65 ET DE LUXE -- 923.644 kr

    Hobby 2024 - Hobby Vantana K 65 ET DE LUXE, 2024, kg egenvægt 2900, kg totalvægt 3500, sengepladser 2, SPAR 22.000 kr. Vognen er ikke på lager endnu. Vognen er bestilt hjem med automatgear, Aut. kli

    923.644,00 kr.24-09-2024
  2. LMC Cruiser SportLine  T662 G Automatgear

    LMC Cruiser SportLine T662 G Automatgear

    LMC Sassenberg, 2016, km 48000, kg totalvægt 3500, sengepladser 2, Den LMC Sport Line T 662-2G autocamper med automatgear er en rigtig vintervogn og har mange attraktive funktioner og egenskaber, som

    674.990,00 kr.24-09-2024
  3. Fiat Carado 150hk T337 Autocamper

    Fiat Carado 150hk T337 Autocamper

    Carado T337 Automatik, 2019, km 22000, kg egenvægt 2893, kg totalvægt 3500, sengepladser 4, Super flot Fiat Carado autocamper, 150hk motor årg 7/2019 km 22.000 automatgear, klima anlæg i bil delen, c

    599.900,00 kr.26-03-2023
  4. malibu Van 640 GT LE RB 500017347

    malibu Van 640 GT LE RB 500017347

    Malibu, 2024, kg totalvægt 3500, sengepladser 2, Malibu Van first class – two rooms 640 LE RB. / 50007347 Unik og luksuriøs autocamper til dig, der vil have friheden til at rejse komfortabelt! Malibu

    1.180.140,00 kr.23-10-2024
  5. Adria Sun living S 65 SL

    Adria Sun living S 65 SL

    Adria, 2022, km 55300, kg totalvægt 3500, sengepladser 2, Adria Sun Living S 65 SL er en kompakt og funktionel campingvogn, der er ideel til både weekendudflugter og længere rejser. Med sit moderne de

    694.990,00 kr.23-10-2024
  6. LMC Breezer Sport line H 727

    LMC Breezer Sport line H 727

    LMC, 2015, km 113998, kg egenvægt 2945, kg totalvægt 3500, sengepladser 4, Drømmer du om at cruise rundt i en autocamper, der kombinerer luksus med sporty charme? Så er vores LMC Breezer Sport Line H

    579.900,00 kr.25-08-2024

446 autocampere er lige nu til salg på DBA, og der er både autocampere fra Hymer, Hobby og Knaus.

Blomstrede vattæpper møder den primitive natur

Nickolais bil er et sjovt miskmask af feminint, der møder urmennesket. De farvede ryatæpper på gulvet, lyskæderne og bunken af vattæpper, der er spredt udover ”sofaområdet”, viser tydeligt, at Nickolai tager sin kone med, hver gang han skal ud og overnatte i naturen i sin bil. Men resten af køretøjet kan synes meget primitiv, og det er dét, Nickolai godt kan lide ved vognen:

Den fremstår rå og uden for meget plastik og ligegyldighed. Bilen rummer dét, den skal have, og ikke mere end dét, og det kan jeg godt lide ved den.

For nogle vil bilen nok minde lidt om en off-roader eller en SUV, og det er også den sammenligning, Nickolai har gjort sig. Han har nemlig tidligere ejet en Range Rover, og det er de store hjul og evnen til at køre i bakket terræn, som han er glad for at have bevaret ved at investere i denne lastbil.

Men bilen tilbyder også en anelse komfort i den forstand, at den er udstyret med et oliefyr, der gør det muligt at campere i den om vinteren. Oliefyret og forbrugsbatterier kan gøre, at man kan opholde sig i op til 8 dage, før du behøver at søge mod en autocamper-plads, hvor du kan få opladt batterierne. Dertil har Nickolai og konen installeret indendørslys, knager og kopholder til førerhuset. Alle tingene er tro mod bilens stil og tema.

SE OGSÅ: VIDEO: Unikt på DBA: Bliv ejer af en partybus

I DBA-annoncen skriver Nickolai blandt andet: ’Sjov bil, som man selv kan bygge videre på hvis ønskeligt. Primitiv luksus
I DBA-annoncen skriver Nickolai blandt andet: ’Sjov bil, som man selv kan bygge videre på hvis ønskeligt. Primitiv luksus

Skal vi filme dig og din ting/historie næste gang?

Har du en ting til salg på DBA, som er hel unik, eller som har en hel unik historie, og vil du stå frem og fortælle om den i vores video-koncept 'Unikt på DBA'. Så skriv til os på Julie.schoen(snabel-A)schibsted.com. Så kan det være, det er dig, vi kontak
Alt i Nickolais lastbil skal være flytbart, så du reelt kan køre med læs på i lastbilen
Alt i Nickolais lastbil skal være flytbart, så du reelt kan køre med læs på i lastbilen

Billig i årlig drift

Den eventyrlige lastbil er indregistreret på gule plader. Det afslører også, at selvom du fint kan sove mere end to i bilen, er der dog kun plads til to, når håndbremsen trækkes, og bilen forlader campingområdet.

Til gengæld er bilen billig i årlige omkostninger (vægtafgift), fordi den er registreret som lastbil med plads til beboelse.

Om lige under 3 år kan bilen registreres som en veteranbil, hvis man har lyst til dette. Det er der flere fordele ved, såsom en fjerdedel vægtafgift og forsikring!

Nickolai har sat prisen på sin eventyrlige lastbil til 190.000 kroner. Men prissætningen har ikke været let:

- Der er jo intet på DBA at sammenligne med, så det har været svært at finde ud af, hvad den skulle koste. Men jeg har sat prisen efter, hvad jeg selv har givet for den, og hvad jeg har tilført bilen, fortæller han.

På DBA er der mange fritidsboliger til salg, og hvis boligarealet må være 49 kvadratmeter eller mindre, kan du kigge her. De større sommerhuse på DBA kan du se ved at klikke, her.

Er du på jagt efter en autocamper, kan du i denne artikel blive klædt på til, hvad du bør vide, når du er ude og kigge på en brugt én af slagsen. Samme guide har vi til dig, der vil købe en brugt campingvogn.

Store biler har vi mange forskellige slags af på DBA. Blandt andet DBAs dyreste skolebus, og den kan du komme med ud og køre en tur i i videoen, herunder:

Læs mere om den unikke skolebus, her.

Relaterede artikler