Lige nu: Disse retro-ting er vildt moderne – Sælg dem på DBA
Livsstil

Lige nu: Disse retro-ting er vildt moderne – Sælg dem på DBA

Christine
Christine

Er du med på beatet, når det gælder gode genbrugshandler? Så har du sikkert helt styr på, hvilke retro-ting, der rykker nu… Eller hvad? Hvis ikke skal du læse med her, hvor vi opdaterer dig på, hvilke ting fra fortiden der er vildt moderne nu, og som du derfor med fordel kan sætte til salg på DBA. Det går jo ikke, hvis du går glip af et scoop.

Har du gang i den helt store oprydning? Så bliver vi desværre nødt til at afbryde dig…

Det er ikke alting, du skal sætte til storskrald, for som bekendt er én krejlers skrald en andens guld. Har du genbrugsgodter i gemmerne, du ikke selv kan bruge, er det oplagt at sætte dem til salg på DBA og håbe på en fin fortjeneste.

Spørgsmålet er bare, om du ved, hvad der trender lige nu? Ikke alt, der glimter, er guld, ved du jo nok. Det ved vi til gengæld, så skænk dig en god kop kaffe, lad oprydningen stå – den løber ikke nogen steder, det lover vi – og find ud af, hvilke retro-ting der er vildt moderne nu.

De rå industrilamper giver indretningen kant. Denne lampe fra Jielde kan du købe for 3.500 kroner på DBA.
De rå industrilamper giver indretningen kant. Denne lampe fra Jielde kan du købe for 3.500 kroner på DBA.

Vi lægger hovedet på blokken…

Bogstaveligt talt, og undskylder med det samme for den dårlige far-joke, vi fyrede af. Den lå lige til højrebenet, så fristelsen blev simpelthen for stor, og nu skal du høre, hvorfor vi lod os rive med.

Det skyldes tidens helt store trend: Buster. Er du ikke helt med på, hvad det er? Læs og lær: Det er en støbt skulptur af et menneskes hoved, hals og bryst. Oprindeligt var det kun de rige og berømte, der lod sig afbillede i indretningen, men i dag er det ikke kun Beethoven, der slår tonen an. Den her trend er endnu en gang vendt retur fra fortiden, og i dag kan alle være med på moden.

Rundt omkring i hjemmene pynter busterne på hylder og reoler eller bruges som bogstøtter. Hopper du ikke selv med på bølgen? Så skal du skynde dig at sætte hovedet til salg, hvor priserne for de mindste modeller begynder ved 1.000 kroner.

Find en buste på DBA:

  1. Buste, Flot afrikansk buste - 34 cm høj
Sendes gerne - køber betaler fragten

    Buste, Flot afrikansk buste - 34 cm høj Sendes gerne - køber betaler fragten

    250,00 kr.20-11-2024
  2. Buste, pige m rottehaler, hvidglaseret fajance

    Buste, pige m rottehaler, hvidglaseret fajance

    Buste, pige m rottehaler, hvidglaseret fajance, SÅ skøn buste af hvidglaseret fajance - mon ikke hun er italiensk eller portugisisk Ca. 30 cm høj PRISEN ER FAST TRYK PÅ KNAPPEN ”GÅ TIL VAREN” FOR AT

    275,00 kr.12-06-2023
  3. Stor samling af egyptiske figurer, Stor samling af en masse flotte, forskellige egyptiske ting sælge

    Stor samling af egyptiske figurer, Stor samling af en masse flotte, forskellige egyptiske ting sælges samlet. Samlet pris: 1395kr Sender gerne. Kan leveres i Aalborg for 50kr. Der er tale om følge

    1.395,00 kr.20-11-2024
  4. Buste, Buste skåret i ben/horn, kvinde ansigt.
Er 16,5cm høj.

    Buste, Buste skåret i ben/horn, kvinde ansigt. Er 16,5cm høj.

    500,00 kr.19-11-2024
  5. Flot Christian X Bronze Buste, En virkelig flot og næsten intimiderende bronze buste af Danmarks tid

    Flot Christian X Bronze Buste, En virkelig flot og næsten intimiderende bronze buste af Danmarks tidligere konge Christian X. Mange flotte detaljer så man kan se at kunstneren virkeligt har kælet for

    700,00 kr.19-11-2024
  6. Egyptisk buste, fajance

    Egyptisk buste, fajance

    Egyptisk buste, fajance, Stor, firserlækker fajancebuste a la Egypten 31 cm høj PRISEN ER FAST TRYK PÅ KNAPPEN ”GÅ TIL VAREN” FOR AT KØBE

    325,00 kr.22-06-2024

Lige nu er der 282 buster til salg på DBA, og som du kan se, er prisen oftest over 1.500 kroner stykket. De mindre modeller kan du være heldig at finde til under 1.000 kroner, og du kan se udvalget af dem her.

Trenden vi ikke kommer af med

Teak er en trend, det tager tid at ryste af sig. For selvom det efterhånden er ved at være nogle år siden, vi satte de første sofaborde ind i stuen og hængte hylder op på kontoret, er vi stadig lige forelskede i træsorten.

Har du fundet de mørke møbler på loftet eller i kælderen, skal du skynde dig at trække dem fra i dagslyset – det tåler de nemlig. Træets varme passer perfekt ind i den moderne tidsånd med de lyse farver og den lette, minimalistiske stil, som mange danskere indretter sig med.

Vi kan endda glæde dig med, at småmøbler som syborde og sengeborde er lige så moderne som kommoder, skriveborde, stole og spiseborde. Ja, faktisk er folk fornøjede, så længe det er teak – næsten i hvert fald.

Har du andre planer, end at slænge dig i designs af Aksel Kjersgaard eller Kai Kristiansen, der ses som de helt store teak-trendsættere fra træsortens storhedstid i 50’erne og 60’erne, er det særligt fordelagtigt at sælge dem nu. Deres varer rives væk fra brugtvarehylderne.

LÆS OGSÅ: Michael viser dig, hvordan du vedligeholder dit teakbord

Dette søde sybord i dansk design sælger Kim i Sønderborg for 3.200 kroner.
Dette søde sybord i dansk design sælger Kim i Sønderborg for 3.200 kroner.

Denne danske kunster hitter stort lige nu

Vi indretter os med keramik, men Bjørn Wiinblad får hjerterne til banke lidt hurtigere lige nu. Kunstneren er kendt for sine poetiske tegninger, som er trykt på alt fra krus til tallerkener, vaser, fade og platter eller formet til eventyrlige figurer med et væld af snørkler og detaljer.

Som et lille insidertip kan vi fortælle, at det var en tysk porcelænsproducent, Rosenthal, der var med til give Bjørn Wiinblad sit folkelige gennembrud i 1957. I samarbejde med dem designede han 12 platter, hvor han fortolkede årstiderne. Hver platte repræsenterer sin egen måned, og platte for platte tegnes et forelsket pars forhold frem, så du måned for måned ser, hvordan det udvikler sig på et år. Fint, ikke?

Det bløde udtryk fik danskerne imidlertid nok af i 1980’erne, hvor de forkastede den naive streg og detaljerigdommen til fordel for det monokrome look. Efterspørgslen på Wiinblad dalede, og i mange år var det ikke comme ils faut at nævne navnet, hvis du ville være trendsætter.

Heldigvis er det lige omvendt nu! Kunstneren er vendt tilbage, men hænger du fast i 80’erne, er det heldigt, der er mange på DBA, der vil blive lykkelige for at få en bid af eventyret. Så hvad venter du på? Det er tid til at sælge.

Find Bjørn Wiinblad på DBA:

  1. Porcelæn, Lille skål, Vinter Bjørn Wiinblad, Vinter Bjørn Wiinblad 
Nr. :3027
Producent: Nymølle

De

    Porcelæn, Lille skål, Vinter Bjørn Wiinblad, Vinter Bjørn Wiinblad Nr. :3027 Producent: Nymølle Design: Bjørn Wiinblad Diameter 11 cm. God stand men med lille flænge Ved forsendelse betaler køber

    45,00 kr.21-11-2024
  2. Bjørn Wiinblad keramik

Lille kande fra 1981

    Bjørn Wiinblad keramik Lille kande fra 1981

    Porcelæn, Bjørn Wiinblad keramik Lille kande fra 1981, Bjørn Wiinblad keramik Lille kande fra 1981, Bjørn Wiinblad keramik, lille kande der mangler et låg. Dekorationsnummer K1. Denne er produceret

    1.400,00 kr.20-11-2024
  3. Bjørn Wiinblad

Lysegrøn vase med dame

    Bjørn Wiinblad Lysegrøn vase med dame

    Porcelæn, Bjørn Wiinblad Lysegrøn vase med dame, Bjørn Wiinblad Lysegrøn vase med dame, Rosenthal studio-line, Bjørn Wiinblad lysegrøn vase dekoreret med en dame. Højde 21,0 cm. Perfekt stand. De

    475,00 kr.20-11-2024
  4. Fajance, Vase / skjuler, Bjørn Wiinblad, Fin vase , urtepotte skjuler fra Bjørn Wiinblad.   
Ansigt

    Fajance, Vase / skjuler, Bjørn Wiinblad, Fin vase , urtepotte skjuler fra Bjørn Wiinblad. Ansigt i blå farver. Nymølle 3185-1320. Højde 15 cm .. bredde 12 cm Sjældent udbudt BW.

    575,00 kr.20-11-2024
  5. Porcelæn, Platter, Bjørn wiinblad, Bjørn wiinblad
Tallerkener/platter med ophæng Aladdin

Samlet 450

    Porcelæn, Platter, Bjørn wiinblad, Bjørn wiinblad Tallerkener/platter med ophæng Aladdin Samlet 450kr

    450,00 kr.20-11-2024
  6. Fajance, Skål, Bjørn Wiinblad, Meget flot lille skål årstiderne-vinter
Ingen skader

Fra røg og dyre

    Fajance, Skål, Bjørn Wiinblad, Meget flot lille skål årstiderne-vinter Ingen skader Fra røg og dyrefrit hjem

    300,00 kr.20-11-2024

Der er er over 2.000 aktive annoncer med Bjørn Wiinblad netop nu, hvilket fortæller, at kunstneren er særdeles efterspurgt.

Der skal kulør på

Hvid, hvid, hvid og mere hvid… Ja, vi er ikke særligt opfindsomme, når det gælder farven på væggen. Tone-i-tone er det, vi vælger, men hvordan bryder vi egentlig med det stringente look? Farvet glas! Fra de kølige, grønne nuancer til de dybe blå og modige røde, pink og orange noter.

Du tør jo godt! Gør du ikke, eller fornemmer vi lidt modvilje? Hvis du ikke er bleg for at sætte kulør på livet, er det oplagt at indrette hjemmet med farvede vaser, glas og karafler, men foretrækker du et mere roligt udtryk, er det heldigt, DBA findes. Her venter en farvefornøjet køber, som glad kaster sig ud i den kulørte tendens, der skyller fra boligmagasinets sider til danskernes stuer.

LÆS OGSÅ: Mød en samler: Søren har en kælder fyldt med Holmegaard

Charlotte fra København har sat den smukke, blå vase fra begyndelsen af 1900-tallet til salg på DBA for 299 kroner.
Charlotte fra København har sat den smukke, blå vase fra begyndelsen af 1900-tallet til salg på DBA for 299 kroner.

Har-hvad-for-noget hitter?

Hardangerduge hitter – har du hørt om dem? Hvis ikke skal du spidse ører nu, for de er vildt moderne. Oprindeligt siges det, at teknikken bag Hardanger er udviklet i Asien, men udtrykket er nu alligevel bedst kendt fra Norge, hvor mønsteret går igen på alt fra duge til sengetøj, forklæder, håndklæder og visestykker.

Dugene er vævet i en tyk, god kvalitet, så de ikke mister deres pasform, men det er deres klare, stærke farver og særlige mønstre, som gør dem efterspurgte lige nu.

Og måske også en anden ting… For dugene bliver nemlig flitttigt kombineret med en anden trend: Upcycling af garderoben. Selvfølgelig kan du gå den sikre vej og lægge dugene på bordet, som din bedstemor ville have foretrukket, men er du med på med den bæredygtige DIY-bølge, skal du forvandle stoffet til tøj. Hvordan du redesigner sagerne, fortæller designer Søren Le Schmidt dig her.

Er du ikke til duge på bordene eller hjemmesyet tøj, er det heldigt, dugene er i høj kurs netop nu. Udnyt det til din fordel og sæt de gamle duge til salg på DBA lige her.

LÆS OGSÅ: Møbelsnedkeren: Sådan redesigner jeg mine genbrugsfund

Håndbroderede duge er i høj kurs. Nana fra Holte sælger flere duge, og priserne begynder ved 50 kroner.
Håndbroderede duge er i høj kurs. Nana fra Holte sælger flere duge, og priserne begynder ved 50 kroner.

’Præsidenten’ giver en fin fortjeneste netop nu

Det er ikke sikkert, ’Model 6631’ får en klokke til at ringe, men hjælper det, hvis vi fortæller, at denne moderne retro-ting også går uden navnet ’President’? Hvis ikke går lyset forhåbentlig op for dig, når vi fortæller, at den rå lampe er tegnet af Christian Dell, der er en af Bauhaus-tidens største designere.

Efter et par år med PH, Panton og Le Klint i loftskrogene er vi rykket videre mod et mere urbant og funktionelt look, når det gælder lyskilder. Netop det er ’President’ et godt eksempel på. For to år siden kostede lampen 3.500 kroner på DBA, men i dag skal der slippes 5.000 kroner, før den er din, så er det ikke bare nu, du sætter designet til salg? Der venter i hvert fald en fin fortjeneste.

Find industrilamper på DBA i dag:

  1. Pendel, Ukendt, Cool vintage industrilampe. Sort.

    Pendel, Ukendt, Cool vintage industrilampe. Sort.

    400,00 kr.19-11-2024
  2. Pendel, Philips, Industrilampe med flot emaljeret skærm og base i støbejern. Fra togfabrikken Scandi

    Pendel, Philips, Industrilampe med flot emaljeret skærm og base i støbejern. Fra togfabrikken Scandia i Randers og er sandsynligvis fra 50'erne. Produceret af Philips. Lampen står uden ridser og måler

    500,00 kr.18-11-2024
  3. Pendel, Industrilampe, Jeg har to stk. sælges da de desværre ikke passer i sommerhuset. 

Afhentes e

    Pendel, Industrilampe, Jeg har to stk. sælges da de desværre ikke passer i sommerhuset. Afhentes enten Præstø eller Frederiksberg 250 pr. Stk.

    250,00 kr.17-11-2024
  4. Pendel, Flot gammel industrilampe. Den kan både hænges op som loftslampe eller skrues fast på væggen

    Pendel, Flot gammel industrilampe. Den kan både hænges op som loftslampe eller skrues fast på væggen. 21 cm. i diameter

    350,00 kr.15-11-2024
  5. Anden loftslampe, STOR INDUSTRILAMPE I EMALJE, STOR FLOT INDUSTRI LAMPE I EMALJE.
MAX 1200 W.
H. 48

    Anden loftslampe, STOR INDUSTRILAMPE I EMALJE, STOR FLOT INDUSTRI LAMPE I EMALJE. MAX 1200 W. H. 48 CM. Ø. 48 CM.

    699,00 kr.12-11-2024
  6. Arkitektlampe, Lyfa?, Flot gammel arkitektlampe, står original med patina. Jeg ved ikke, hvad den he

    Arkitektlampe, Lyfa?, Flot gammel arkitektlampe, står original med patina. Jeg ved ikke, hvad den hedder, da jeg ikke har kunnet finde noget om den, men den er sjælden og rigtig flot. Måske er det en

    900,00 kr.12-11-2024

Det er ikke kun Christian Dells lamper, der er efterspurgte. Industrilamper er i høj kurs på DBA, hvor både arkitektlamper og Jielde hitter.

Har du flere retro-ting, du tror, det er tid til at skille sig af med? Hvis du har ramt en retro-åre i oprydningen, og fantastiske fund pludselig vælter frem fra pulterkammeret, er det oplagt at sætte dem til salg på DBA. I denne artikel kan du se flere eksempler på ting, der hitter på brugtvaremarkedet.

Men før du kommer for godt i gang med at sælge stort og småt, så tjek lige videoen herunder ud. Genbrugselskeren Isabella har nemlig sans for at indrette sig moderne med brugte sager, hun finder på DBA, og lige her viser hun dig, hvordan hun sammensætter genbrugsguldet.

Relaterede artikler