Vil du gerne have plads i budgettet til både semesterets bøger og nye stilletter? Selvom studietiden banker på døren med alt hvad dertil hører af kulinariske pastaretter tilsat ketchup og dåsebønner, er det fint muligt at være fashionabel studerende – på budget. Vælg brugt og få de dyre mærker, de rigtige tendenser og sæsonens farver ind i skabet.
Der er ingen, der siger, du behøver være indrullet i din mormors gamle turtleneck sweater og sidste vinters udtrådte kondisko, bare fordi du skal have næsen ned i bøgerne og leve af en SU det næste lange stykke tid. Ikke, hvis du ikke har lyst i hvert fald. Det er nemlig fint muligt at få sæsonens tendenser, brands og farver ind i garderoben, selvom finanserne er stramme og køleskabet relativt tomt.
Der er masser at komme efter, hvis du kigger brugt. Så længe man har en nogenlunde ide om, hvad det er, man leder efter, kan man ved hjælp af de simple søge redskaber på dba.dk finde både specifikke brands og mere generelle tendenser, så man nemt kan skabe sig en opdateret garderobe.
En af sæsonens helt store tendenser er velour. Det bløde materiale er elegant uanset om det er til aftenbrug eller et luksuriøst hverdagslook og det kan bruges på både kjoler eller tasker. Det er nemt at style og virker både afslappet og elegant.
Hvis man vil gå all in på tendensen, så hop gerne i en kimono med eller af velour. Især det populære danske brand Ganni har været bannerfører for dette look, der stadig hitter langt ind i efteråret.
Kimono, By Tanya Singh, str. One Size, Helt ny, smuk kimono. Indisk unika. Str. One Size. Kan sendes imod at køber selv betaler fragten.
250,00 kr.Kimono, Karen by Simonsen, str. 36, Viscose, Ubrugt, Super flot
250,00 kr.Kimono, Ved ikke, str. Onesize, God men brugt, Sandfarvet kimono Størrelse onesize Brugt få gange
50,00 kr.Kimono, Ved ikke, str. Onesize, God men brugt, Sort kimono. Størrelse onesize Brugt få gange
50,00 kr.Kimono, H&M, str. S
125,00 kr.Kimono, Zara, str. L, Lækker kimono / skjorte i hør med sidelommer :)
150,00 kr.I det hele taget er kimonoen stadig et rigtig godt køb. Den er god nu til sensommeren og igen til efteråret med en langærmet varm trøje under, den kan bruges både til sneakers for et casual cool look og til stilletter for et festligt aftenlook. Især de danske designere Stine Goya og Designers Remix er stærke her.
To andre tendenser, som øjensynligt nægter at dø og fortsætter hele efteråret og vinteren ud er frynser og flæser. Så det kan du med ro i sindet investere i allerede.
Frynser på alt fra tasker, tøj og sko til feminine flæser på småblomstrede kjoler tilsat grove, rå støvler, eksempelvis a la dem her fra Chanel.
Eller femme fatale flæser på en sart silkeskjorte sammen med et par sexede læderbukser eller et par slidte jeans. Dine jeans kan du så passende klippe til shorts næste sommer, og derved lave en dobbelt-investering, om man vil.
Og apropos jeans er denim i alle afskygninger et stort hit på diverse internationale catwalks. Brug det gerne lag på lag, sammensat i forskellige nuancer eller som lækre detaljer til et ellers enkelt outfit. Især højtaljede nederdele, jeans og shorts hitter stort. Samtidig er denim jo både slidstærkt og holdbart, to gode egenskaber, når man shopper på budget og gerne vil have tingene til at holde længere.
På farveskalaen er især orange, gul, rød og bordeaux at finde mange steder – og kan du opstøve en gammel mormor skjorte med såkaldt Pussy bow, altså en sløjfe eller et bindebånd foran i en af de ovennævnte nuancer, bliver du muligvis hele fakultetets smarteste hipster. Og med dén titel gør det jo ikke noget, man lever af pasta og ketchup, vel?