How to – and how not to: I denne artikel er vi klar med en superbrugers råd til, hvordan du bedst muligt prutter ned i pris, og hvad du skal undgå at gøre, hvis du vil have genbrugsvaren lidt billigere.
I Danmark er vi flittige til at prutte om prisen, når vi handler brugt. Det viser DBAs Genbrugsindeks 2023, som for andet år i træk har kortlagt, hvor mange genbrugslystne borgere, der kan finde på at bede om en bedre pris.
På DBA Guide har vi de seneste uger udgivet forskellige artikler om emnet, der blandt andet har vist, at kvinder er dobbelt så flittige til at prutte om prisen, når de går på loppemarkedet, som når de handler brugt online. Det er helt anderledes hos hankønnet, for her slår lige mange ned på prisen, uanset om det er på loppemarkedet som online.
Vi har også udgivet en artikel om Sophia, der er superbruger på DBA, som fortalte, hvad hun fra et sælgersynspunkt synes om at blive pruttet ned i pris, og hvad hun mener om skambud. Du kan læse hendes svar og holdninger, her.
Sophia er dog også en flittige genbrugskøber, og i denne artikel fortæller hun, hvordan hun mener, ”spillereglerne” omkring prutning er: Hun giver sine råd til, hvordan hun synes, man bedst - og dårligst - prutter ned i pris.
Sophia er 54 år og bor i Københavns vestkvarter, også kaldet ’Vesterbro’, og hun handler en hel del på DBA og andre brugtsites.
- Jeg prutter ikke altid om prisen. For mig er det ikke et princip, som det er for andre. Jeg går først ind og byder, hvis jeg synes, prisen er til det. Hvis tingen er i fin stand, det er en god pris, og sælger bor i nærheden af mig, siger jeg bare ’haps’ og slår til fremfor at se, om man kan spare en 50’er, siger hun.
- Ja: 35 %
- Nej, jeg synes, det er lettere at prutte om prisen, når jeg handler frysisk: 24 %
- Der er ingen forskel: 33 %
- Ved ikke: 8 %
Som tidligere nævnt er Sophia selv en ivrig sælger, og derfor ved hun også, hvordan man som køber kan bede om afslag i prisen på en god og en knapt så fed måde. Den viden benytter hun selv, når hun som køber skal få en vare ned i pris:
- Hvis jeg gerne vil have køber ned i pris, spørger jeg, om vedkommende er villig til at give et lille afslag. For mig er det mere ærligt med den direkte tilgang, hvor man simpelthen siger det lige ud. Man kunne også sige: ’Jeg kunne godt tænke mig at købe den billigere. Må jeg det’, siger hun og er samtidig klar med en opfordring til, hvordan sådan en handel om prisen ikke skal foregå:
- Man skal ikke prutte ned i pris ved at forsøge at finde fejl på varen. Det bliver jeg som sælger selv provokeret over. Hvis man står og leder efter fejl på varen og gør min vare dårligere, end den er, bliver jeg selv irriteret. Man må kun påpege fejl, som reelt er fejl, oh som ikke blev beskrevet i annoncen.
- Altid: 6 %
- Ofte: 8 %
- Sjældent: 24 %
- Aldrig: 43 %
- Jeg køber aldrig brugt dette sted: 18 %
- Når man handler så meget brugt, som jeg gør, ved man godt, at når folk skriver ’Jeg vil gerne komme og se på varen’, betyder det ’Jeg vil komme og prutte dig ned i pris’, og det er også okay. Men hvis de har sagt ’Jeg vil gerne købe den’, og vi har aftalt, at de på tirsdag skal komme og afhente varen, går det ikke, at de dér prutter mig ned i pris, nu hvor vi jo allerede har aftalt købet, fortæller Sophia.
Hun siger dog, at der er et trick til at få lidt held med sin handel. En anderledes måde at prutte en pris ned:
- Du kan jo købe flere ting fra samme sælger og spørge, om du kan få noget merrabat. Det tilbyder jeg som sælger også tit selv. Og som sælger synes man også bare, det er fedt at komme af med flere ting, fortæller hun.
- Altid: 16 %
- Ofte: 27 %
- Sjældent: 22 %
- Aldrig: 12 %
- Jeg køber aldrig brugt dette sted: 23 %
Sophia er dog hele interviewet igennem meget skarp på ét budskab.
- Det skal være sjovt at handle. Jeg synes selv, det er sjovt at krejle. Og jeg gør det med et smil. Det vigtigste er måden, man prutter om prisen på. Og som regel tænker man som sælger, når nogle gør det med charme: ’Jamen fint, så får de lidt afslag’, fortæller Sophia.
Som sælger er hun selv en, der i princippet burde være svær at prutte ned i pris, for hun har ikke travlt med at komme af med sine ting: Hun har god opbevaringsplads, og hun mangler ikke penge.
- Altid: 19 %
- Ofte: 26 %
- Sjældent: 23 %
- Aldrig: 11 %
- Jeg køber aldrig brugt dette sted: 21 %