40 år med genbrug: Sådan har vores vaner ændret sig

40 år med genbrug: Sådan har vores vaner ændret sig

9. oktober 2021

Du er fattig. Du er moderigtig og oplyst. Da DBA for 40 år siden blev lanceret var vores syn på genbrug en helt anden, end den er i dag. Du kan læse, hvordan vores adfærd overfor at købe og sælge brugte ting har ændret sig fra 1980’erne og frem til i dag.

Når sofaen skal skiftes ud, finder mange vej til DBA for at sætte den gamle til salg. Men hvad ville du stille op, hvis der ikke var noget, der hed DBA? I dag ville du nok bare skifte platform og bruge en af vores konkurrenter, men overvej hvordan danskernes vaner var, dengang for 40 år siden, hvor DBA og de fleste andre genbrugsbutikker- og platforme ikke fandtes.

Her i oktober fylder DBA 40 år, og det fejrer vi med en række artikler, som sætter fokus på 40 år med genbrug. Vi har både kigget tilbage og frem i tiden. Vi har præsenteret dig for de vildeste fund gennem DBAs historie, og vi har skitseret, hvordan moden var inden for de forskellige årtier.

I denne artikel stiller vi skarpt på, hvordan vores forhold til genbrug har ændret sig fra dengang, DBA blev lanceret og frem til nu. Det gør vi sammen med Manou Messmann, der er ekspert i forbrugeradfærd. Sammen med Manou kigger vi også i krystalkuglen for at give dig et svar på, hvad 40 år mere med genbrug udvikler sig til.

DBA fejrer 40 års fødselsdag, Sådan har genbrugsånden udviklet sig. Læs hvordan i DBA Guide-artiklen, her
’Både tøj og boligindretning var i 1981 en markant kontrast til 60érne og 70érne, hvor det hele var mere ’loose’ og naturligt. 80érne var metal, guld, sølv, glimmer, pasteller og brede, stive skuldre. Kroppen skulle trimmes, og man skulle ”have styr på tingene”’, fortæller Manou Messmann, ekspert i forbrugeradfærd. I teksten herunder kan du læse, hvordan man dengang omgik genbrug.

Sådan var vores genbrugsmuligheder i den tid, DBA blev grundlagt

Der var ingen Gul og Gratis, der var ikke nogen Reshopper-app, og ikke engang den gode gamle Den Blå Avis eksisterede i 1981 frem til oktober. Det var en tid, hvor genbrug var noget andet, og hvor handel mellem private ikke var sat i system på samme måde. Genbrug var klassificeret som Røde Kors og Folkekirkens nødhjælp, og kun enkelte genbrugsbutikker var åbnet dengang.

Den første genbrugsbutik blev åbnet i Aarhus i 1972 af ægteparret Ruth og Herluf Andersen. Butikken eksisterer stadig.

- At de første butikker kom til i 70érne giver god mening, da det var en tid, man havde fokus på at hjælpe andre. De børn, der havde oplevet 2. Verdenskrig var selv blevet voksne i 70érne og klar til at hjælpe andre, der havde det svært, fortæller Manou Messmann.

Genbrug blev derfor af langt de fleste opfattet som noget, forbundet med nød og pengebesparelse, og det var ikke på samme måde populært, som det er i dag:

I tiden omkring 1981 var genbrug ikke smart, som det er i dag. Det handlede om at udstråle succes og overskud, og man så fremad og ikke tilbage. Derfor var man ikke fan af at genbruge. Folk så ikke rigtig nogen grund til det

forklarer Manou Messmann.

Klik her og find de annoncer i DBAs kategori ’Samlinger og objekter’, der matcher søgningen ’1970’.
   

Først med på genbrugsbølgen

Men der var dog undtagelser. For blandt en helt særlig aldersgruppe var genbrug alligevel populært. Teenagerne havde fået smag for det allerede dengang:

- De unge, der shoppede i Roger og i pisserenden i København, så det som moderne at købe genbrugstøj. De købte nemlig gammelt militærtøj, som de stylede til deres nye DR. Martins-støvler og punkede outfit, fortæller Manou Messmann.

Hun forklarer, at fast-fashion-butikkerne endnu ikke rigtig var kommet på banen dengang, så hvis man ville have fornyet sin garderobe for små penge, var second hand løsningen dengang. Unge og teenagere har og havde dengang ikke så mange penge, og derfor blev det især dem, der hoppede først med på genbrugsbølgen.

- I 80érne og 90érne kom UFF-butikkerne til, som var et sandt slaraffenland for unge, der gerne ville skabe deres egen stil, fortæller Manou Messmann.

LÆS OGSÅ: Disse læderjakker sladrer om deres tidligere ejere

DBA fejrer 40 års fødselsdag, Sådan har genbrugsånden udviklet sig. Læs hvordan i DBA Guide-artiklen, her
’Engang havde Røde Kors og Kirkens Korshær nærmest genbrugsmarkedet alene, men i dag har luksus secondhand webshops som blandt andet ’Rebelle’ og ’Vestiaire’ gjort det cool at shoppe brugt. Og NastyGal (også en second hand online butik) boostede denne proces’, fortæller Manou Messmann.

På 40 år har vores genbrugsvaner ændret sig – her er grunden

Du har ikke råd til andet. Derfor handler du med brugte ting.

Sådan er den generelle opfattelse af genbrugsdanskerne ikke længere. I dag viser DBAs Genbrugsindeks, at det nu er blevet reglen frem for undtagelsen at genbruge, og således svarede 77 procent af danskerne i 2021, at de inden for det seneste år har købt eller solgt en eller flere brugte ting.

Men det er ikke helt tilfældigt, at vi har så afslappet et forhold til genbrug i dag, mener Manou Messmann.

Det er altså de større begivenheder og de mest fremtrædende mennesker rundt omkring i verden, der skaber en øget bevidsthed, som har været fordelagtig for genbrugskulturen

Vores forhold til genbrug begyndte for alvor at ændre sig efter finanskrisen i 2008. Her fik mange øjnene op for, hvordan verden var på et økonomisk fejlspor. Fuldstændig som vi oplever i dag med pandemien, naturkatastrofer, Greta Thunberg og Trump. Vores kollektive bevidsthed øges, og vi bliver mere bevidste om, hvad der rent faktisk giver mening

fortæller Manou Messmann.

Greta Thunberg-bøger på DBA:

I dag er genbrug for mode-eliten… men ikke for Nordsjællænderne

’Wauw. Din bluse er flot. Hvor har du købt den’?

Der findes ingen så god reklame for noget tøj, som når du ser din moderigtige veninde bære rundt på noget stof, der får hende til at stråle endnu mere.

Og det er også en af forklaringerne på, at genbrug i dag ikke bare er normalt – at det er blevet helt moderigtigt at købe og sælge brugt.

- Trendsættere har taget genbrug til sig, og vi ser altid på trendsættere for at navigere i, hvordan vi skal agere i vores dagligdag. Det gør sig gældende både indenfor mode og interiør, fortæller hun.

Det har medført, at DBA ikke længere er en af de eneste spillere på markedet. I København og andre danske storbyer bugner det med luksus secondhand-butikker.

- Også luksus secondhand-interiør webshops fået stor succes i dag. Forbrugerne vil altid gerne have det, andre ikke kan få adgang til, og her er second hand genialt: Naboen kan ikke købe det samme som dig, fortæller Manou Messmann.

I en tid, hvor vi konstant kan sammenligne os med hinanden på Instagram, og hvor vores digitale jeg kan være svært at skille sig ud med i mængden, er genbrug også blevet en del af løsningen:

Jo flere spændende genstande, du har, des flere spændende historier har du at fortælle, og jo mere spændende er du som person. Det handler om kant og at være farverig og autentisk, og det hjælper de specielle one-pices genbrugsfund på, hvad enten det er tøj, sko eller møbler.

I det lys kan det synes en anelse interessant, at DBAs egen undersøgelse viser, at nordsjællænderne er dem, der genbruger mindst. Nordsjælland er nemlig en landsdel, der er kendt for at huse mange kendisser – folk vi interesserer os for og læser om i bladene. Men DBAs data viser, at det er den landsdel, hvor der er færrest, der genbruger, når man ligger andelen af genbrugskøbere og -sælgere sammen. Dog er andel af nordsjællændere, der har købt eller solgt brugt det seneste år langt over halvdelen – 69 procent.

- I Nordsjælland handler det ofte om at vise status gennem økonomisk overflod, og det gør man stadig bedst ved at købe nyt. Det vi vælger at have på vores kroppe og i vores bolig er stærke symboler, der viser, hvem vi er, og hvor vi gerne vil hen i livet. Hvis det er brugt, passer det ikke ind i den livsstil, der primært udøves i Nordsjælland. Her handler det som sagt om ’størst’, ’dyrest’ og ’nyeste’, fortæller Manou Messmann.

Hun tilføjer, at det at shoppe brugt sommetider kan være mere tidskrævende, så hvis man er i en travl familie, kan dét også være stopklodsen for at gå på genbrugsmarkedet.

HØR OGSÅ: Podcast: Trine fra Nordsjælland er Danmarks største genbrugsnørd

DBA fejrer 40 års fødselsdag, Sådan har genbrugsånden udviklet sig. Læs hvordan i DBA Guide-artiklen, her
Badetårnet på Bellevue-strand nord for København. Og det er her, de er dårligst til at genbruge. I hvert fald viser DBAs undersøgelse, at Nordsjælland er dem, der køber og sælger færrest brugte ting.

I dag oplever vi disse genbrugsrekorder

Mens nordsjællænderne er dem i Danmark, der handler mindst med genbrug, er det sønderjyderne, som kan kalde sig Danmarksmestre i genbrug. Det har også en helt naturlig forklaring, fortæller Manou Messmann:

- Sønderjyderne bor tæt på grænsen til Tyskland, og de er derfor mere prisbevidste. De har måske også en tættere tilknytning til tradition og de gamle dyder, som dét at passe på sine ting i stedet for bare at smide ud og købe nyt.

En anden genbrugstendens i dag er, at vi især er på jagt efter brugte sofaer og iPhones. Det afslører søgningerne på DBA år efter år. Ifølge Manou handler det om, at disse to genstande også ofte bliver skiftet ud.

- Iphones er blevet en uundværlig del af vores liv, og ikke alle har råd til en ny telefon regelmæssigt, som man jo nærmest skal, nu hvor der konstant kommer nye modeller på markedet og nye apps, som ikke duer til de gamle modeller. Derfor giver det god mening at købe en iPhone brugt, fortæller hun.

Sofaen udskifter vi flere gange i løbet af et liv, fordi en sofa skal tilpasse sig efter, hvilket sted vi er i livet.

- Sofaen fortæller noget om, hvem du er, og hvordan du lever. En lille sofa indikerer, du er single, og en stor sofa signalerer, du har en stor familie. Er du single og ejer en stor sofa, kan det også betyde, at du gerne vil lægge op til Netflix & chill, eller gerne vil have en familie til at fylde den ud. Vi ændrer os løbende, og derfor føler vi også et behov for at skifte denne stærke livsstilsmarkør ud. 

Sofaer på DBA:

6.191 sofaer er i skrivende stund til salg på DBA, og du kan finde alt fra hjørnesofaer, sovesofaer, chaiselonger og sofagrupper.
  

Ekspert: Genbrug har endnu ikke nået toppen

Det kan være svært at støve af i nogle danske hjem, fordi vindueskammen er overdynget med nips og andre genstande, der sjældent gør nytte andet end for øjet. Og det er netop nips og andre ubetydelige genstande, som ifølge Manou Messmann kan være årsagen til, at vi endnu ikke har nået klimaks for, hvor meget genbrug kan fylde i danskernes hverdag.

- I fremtiden vil vi blive mætte af produkter – der er vi faktisk allerede er. Vi er ved at sande til i vores hjem, og der har aldrig før været så mange virksomheder, der tilbyder opbevaring af vores gamle ting. Vi har alt for mange ting, og det fylder også mentalt. Så de kommende år vil handle endnu mere om ’down-sizing’ og ’simple living’. Derfor vil vi komme til at opleve endnu et genbrugsboom, hvor alle vil rense ud i deres hus og kun bo med det allermest nødvendige, fortæller Manou Messmann.

Marie Kondo, som er oprydningsdronningen fra Netflix, er et godt bevis på, at denne tendens allerede er på vej. Og det er også godt for danskerne, der ikke kun bliver mentalt lettet af at bo med færre ting – de bliver også rigere. Faktisk helt præcist 8.593 kroner rigere. Det viser DBAs undersøgelse, som vi kalder for Genbrugsindekset. Her har vi spurgt danskerne, hvor meget de ville kunne sælge for, hvis de solgte alle de ting i deres hjem, som bare ligger og samler støv. Gennemsnittet af alle svarerne blev 8.593 kroner.

Tager vi brillerne på, der kan se endnu længere ud i fremtiden, vil tendensen med rydde ud og kun leve med det nødvendige, kun være forstærket:

- Om 40 år har vi forhåbentligt fundet ud af, hvordan vi kan leve i mere cirkulære systemer, hvor vi ikke længere smider ud, men i stedet genanvender materialer. Det vil påvirke vores forhold til genbrug, og der vil blive set skævt til en, hvis man lever efter devisen ’køb og smid ud, forklarer Manou Messmann.

LÆS OGSÅ: Sådan rydder du op med Marie Kondo 

’Sofaen fortæller meget om ens værdier, og hvordan man lever sit liv’ fortæller Manou Messmann. Sofaen er den mest populære søgning på DBA.
’Sofaen fortæller meget om ens værdier, og hvordan man lever sit liv’ fortæller Manou Messmann. Sofaen er den mest populære søgning på DBA.

Om Genbrugsindekset

Genbrugsindekset er DBAs årlige rapport, hvor vi tager temperaturen på Genbrugsdanmark. I forbindelse med rapporten har DBA gennemført en befolkningsundersøgelse, der afdækker den danske genbrugsøkonomi. Dataen er indsamlet via Epinions Danmarkspanel i perioden 20. januar til 4. februar 2021. Der er i alt gennemført 2.000 online besvarelser blandt danskere i alderen 18-75 år. Undersøgelsen er udsendt repræsentativt i forhold til køn, alder, og uddannelse. Derudover suppleres rapporten også med DBAs egne brugerdata.

DBA fejrer 40 års fødselsdag, Sådan har genbrugsånden udviklet sig. Læs hvordan i DBA Guide-artiklen, her
’Uanset hvor mange penge du har, over-ruler god stil alt - og du kan vise god stil, hvis du mestrer at indrette dig med secondhand. God stil kræver i dag mere end at møblere en bolig med designklassikere til millioner’, fortæller Manu Messmann. Du kan også gøre begge dele – købe designerklassikere PÅ DBA. Denne Wegner-stol kan blive din, hvis du handler med Michael fra Randers, der håber at få 12.000 kroner for sin stol.

Vil du vide mere om, hvad DBAs grundlægger, Karsten Ree selv har solgt og købt på DBA, kan du læse vores to artikler med kendissen her og her.

Var du vild med at genbesøge 80erne i denne artikel, og vil du gerne blive i fortiden, kan du tage med tilbage i fortiden i dette folkevognsrugbrød. Se videoen herunder.

Læs mere om rugbrødet i artiklen, her.