Færre mænd handler med brugt tøj nu end tidligere
Livsstil

Færre mænd handler med brugt tøj nu end tidligere

Julie Schoen
Julie Schoen

Det går kun én vej. Og det er fremad. Sådan er det med næsten alle tal på alle områder, når DBAs Genbrugsindeks hvert år udkommer. Men der er undtagelser. Det nyeste Genbrugsindeks fra DBA viser nemlig, at mændene halter bagud, når det gælder om at handle med brugt tøj. For fem år siden var mændene mere flittige til at sælge og købe brugt tøj.

Tøj er den mest populære ting at handle med brugt. Det viser DBAs store, årlige rapport, der tager temperaturen på danskernes genbrugslyst .. eller mangel på samme. Men der er heldigvis meget lyst og villighed til at genbruge. Det kan rapporten år for år konkludere.

Dog er der enkelte områder med tilbagegang, og denne artikel stiller skarpt på, at en tilbagegang netop ses, når det gælder tøj. Men i denne artikel får du også fortalt alt andet, hvad der er værd at vide om brugt tøj.

Du får svar på, hvem der sælger mest, hvilke danskere der køber flest brugte klæder, og vi fodrer dig også med tips til, hvilket tøj der er mest oplagt at sætte til salg og købe på DBA i hvilke måneder.

Du kan betragte denne artikel som DBAs store leksikon, når det kommer til brugt tøj. Heri finder du, alt hvad der er værd at vide anno tidligt forår 2023.

Rumle og Mathias husker du måske fra X Factor. Gennem hele X Factor optrådte de kun i genbrugstøj, og det har de da også på på dette billede. Læder fra top til tå.
Rumle og Mathias husker du måske fra X Factor. Gennem hele X Factor optrådte de kun i genbrugstøj, og det har de da også på på dette billede. Læder fra top til tå.

Mændene gider ikke det brugte tøj

Selvom hele 32 procent af os har købt og/eller solgt brugt tøj inden for de seneste 12 måneder, er andelen af mænd, der har handlet med brugt tøj faldet. Seneste målte vi i Genbrugsindekset, at 17 % af mændene i Danmark inden for de seneste 12 måneder har købt og/eller solgt en eller flere stykker tøj. Men det er desværre én procent færre end for fem år siden. I 2017 kunne 18 procent af de danske mænd nemlig svare det samme.

Der er altså tale om en - nuvel meget lille – men dog en nedgang. Og nedgangen overrasker, når man tager i betragtning, at alt andet med genbrug kun stiger stødt.

Kvinderne er for eksempel blevet langt mere flittige til at købe og sælge brugt tøj end mændene, for hele 46 procent har inden for det seneste år gjort dette. I 2017 var andelen 35 procent.

- Det her er ikke en tendens med, at mændene generelt genbruger mindre end tidligere. For det gør de ikke. Det her er kun et udtryk for, at der på enkelte parametre er tilbagegang hos ét af kønnene. Mænd er for eksempel stadig flittige til at handle med brugt elektronik, og den andel stiger stødt år for år, siger Julie Schoen, DBAs presseansvarlige.

Brugt tøj kan nogle gange være ”nyt” på en anderledes måde. Det beviser Maya og Bella, for de har taget initiativ til at give nostalgisk sengetøj nyt liv. Her på billedet kan du se, hvordan Mumi-troldene, Bamses Billedbog og Bananer i pyjamas nu kan varme os danskere på farten frem for i sengen – sengetøj syet om som tøj. Se flere billeder af det omsyede sengetøj ved at klikke på linket herover
Brugt tøj kan nogle gange være ”nyt” på en anderledes måde. Det beviser Maya og Bella, for de har taget initiativ til at give nostalgisk sengetøj nyt liv. Her på billedet kan du se, hvordan Mumi-troldene, Bamses Billedbog og Bananer i pyjamas nu kan varme os danskere på farten frem for i sengen – sengetøj syet om som tøj. Se flere billeder af det omsyede sengetøj ved at klikke på linket herover

Mændene får selskab af de ældre

Mændene er ikke alene med at være knapt så begejstrede for at handle med brugt tøj. Kigger man på hvor i landet, færrest indbyggere procentvis har handlet med tøj de seneste 12 måneder, er svaret Nordjylland. Her har kun 26 procent af indbyggerne købt og/eller solgt en eller flere stykker tøj.

Mest flittige til at handle er de i Østjylland, hvor andelen er hele 38 procent.

Inddeler man danskerne i aldersgrupper, er det – som med så meget andet – de unge, der er bedst til at få handlet med brugt tøj. Her er andelen nemlig 58 procent, hvilket eksempelvis er langt fra de kun 14 procent, der har handlet med brugt tøj, når man spørger de 61-75 årige. Sidstnævnte er nemlig ”ringest” til at handle med brugt tøj.

- De 18-30-årige er generelt bare virkelig flittige til at genbruge. Så det overrasker mig ikke, at de også tager førertrøjen, når det gælder at genbruge tøj. Vores Genbrugsindeks for 2022 viser også, at når de unge køber fire nye varer, er én af dem købt brugt. Det kunne vi andre godt lære lidt af, siger Julie Schoen med et smil og uden en for høj, løftet pegefinger.

Kjoler på DBA:

  1. Sommerkjole, Diab'less, str. S,  Hvid,  Næsten som ny, Super sød hvid tidløs fransk model i str S-M

    Sommerkjole, Diab'less, str. S, Hvid, Næsten som ny, Super sød hvid tidløs fransk model i str S-M Den kan spændes ud/ind i siderne Har været brugt 1 gang til opvisning Man kan komme og prøve ved int

    450,00 kr.22-05-2024
  2. Gallakjole, Hjemmesyet - nok fra 60'erne, str. M,  Lyseblå,  Silke,  Næsten som ny, Vintage kjole sy

    Gallakjole, Hjemmesyet - nok fra 60'erne, str. M, Lyseblå, Silke, Næsten som ny, Vintage kjole syet i lyseblåt silkestof - højst sandsynligt fra slut 60'erne eller start 70'erne Passer til større

    1.400,00 kr.22-05-2024
  3. Festkjole, Tyrkiey, str. L,  Mint, Flot kjole
Brugt en gang
Mærket SETRMS

Str s-l da der er snore b

    Festkjole, Tyrkiey, str. L, Mint, Flot kjole Brugt en gang Mærket SETRMS Str s-l da der er snore bagpå

    1.000,00 kr.22-05-2024
  4. Anden kjole, Zara, str. findes i flere str.,  Sølvgrå,  Polyester,  Ubrugt, Haves i str. S og M.

    Anden kjole, Zara, str. findes i flere str., Sølvgrå, Polyester, Ubrugt, Haves i str. S og M.

    100,00 kr.22-05-2024
  5. Festkjole, Gulnaaz, str. M,  Næsten som ny, Elegant Festkjole / Nikkah / Forlovelse / Bryllup
Kun br

    Festkjole, Gulnaaz, str. M, Næsten som ny, Elegant Festkjole / Nikkah / Forlovelse / Bryllup Kun brugt en gang i få timer. Nypris 9495 kr.

    7.500,00 kr.22-05-2024
  6. Anden kjole, American Vintage, str. M,  Sort,  Næsten som ny, Virkelig lækker og klassisk kjole med

    Anden kjole, American Vintage, str. M, Sort, Næsten som ny, Virkelig lækker og klassisk kjole med korte ærmer sælges. Kan afhentes på Frederiksberg, ellers betaler køber for porto.

    150,00 kr.22-05-2024

Vi køber mere tøj, end vi sælger

Tøj er for manges vedkommende dén varer, der ”lokker folk ud” på brugtmarkedet. Tøj er nemlig, som tidligere fortalt, i stor stil dét, der bliver genbrugt. Men der er stor forskel på, hvor flittige vi danskere er til at købe og sælge det brugte kluns.

- 27 procent af os har købt brugt tøj inden for det seneste år, mens det kun er 15 procent af os, der har solgt. Men forskellene bliver endnu vildere, når vi opdeler i køn. Kvinderne er tre gange så flittige til at sælge vores brugte garderobe som mændene, fortæller Julie Schoen.

24 procent af kvinderne har nemlig solgt en eller flere dele af deres garderobe, mens det samme kun gælder syv procent af mændene.

- Generelt er danskerne bedre til at få købt brugte ting end solgt. Men for, at der er brugte varer nok til alle, betyder det, at vi, der sælger – mig inklusiv – er gode til at sætte mange ting til salg. Jeg tror dog, andelen af danskerne, der sælger, vil stige, næste gang vi måler på det i forbindelse med Genbrugsindekset 2023, for med den økonomisk presset situation kan vi se, at flere folk end normalt er gået til tasterne på DBA for at oprette annoncer, siger Julie Schoen.

Læs også: Maya og Bella syger brugt sengetøj om til tøj

28-årige Magnus og Aishanatasha er så vilde med brugt tøj, at de lod sig vie i det. Det kan du se her på billedet. I tre år har parret kun købt brugt tøj, for at give sig selv en udfordring, og du kan via linket herover læse, om det er en svær disciplin.
28-årige Magnus og Aishanatasha er så vilde med brugt tøj, at de lod sig vie i det. Det kan du se her på billedet. I tre år har parret kun købt brugt tøj, for at give sig selv en udfordring, og du kan via linket herover læse, om det er en svær disciplin.

Børnefamilierne skuffer i garderoben

Det er nærmest på alle fronter de unge og børnefamilierne, der er mest gavmilde til at genbruge, og børnefamilierne er da også flittige, når det gælder at sælge deres brugte kluns:

20 procent af folk med små- og mellemstore børn har nemlig solgt brugt tøj inden for de seneste 12 måneder, mens det kun gælder 14 procent for os andre.

Men børnefamilierne ”skuffer”, når det gælder om at købe de brugte klæder, for her er resten af os mere flittige: 28 procent af os uden små- og mellemstore børn har købt brugt tøj, mens det blandt børnefamilier er 26 procent.

De unge kan man bedre regne med, for igen er de flittige til også at sælge deres brugte tøj. 28 procent af de 18-30-årige har nemlig solgt deres brugte tøj, mens at det er i Vestjylland, de mest salgslystne klædesælgere findes i landet. Her har 21 procent nemlig solgt brugt tøj inden for de seneste 12 måneder. Vestjyderne er dog generelt dem, der løber med mesterskabet i at handle mest med brugte ting.

De mindst flittige er Nordjyderne, hvor kun otte procent har solgt, og aldersmæssigt er det de 61-75 årige, for her har kun tre procent indenfor de seneste 12 måneder solgt deres brugte tøj.

Frakker og jakker på DBA:

  1. Jakke, str. 38, Svea ,  Lyserød,  Næsten som ny, Svea jakke. Kun brugt få gange. Str medium. Skal af

    Jakke, str. 38, Svea , Lyserød, Næsten som ny, Svea jakke. Kun brugt få gange. Str medium. Skal afhentes. Pris 350 kr

    350,00 kr.22-05-2024
  2. Pels, str. 44, House of Nilsson,  Mørkebrun,  Mink,  God men brugt, Utrolig smuk og velholdt brun mi

    Pels, str. 44, House of Nilsson, Mørkebrun, Mink, God men brugt, Utrolig smuk og velholdt brun minkfrakke / kåbe sælges. Den er skinnende og smuk i pelsen. Der er en lille revne i det indvendige fo

    5.000,00 kr.22-05-2024
  3. Jakke, str. 36, Brandtex,  Sand,  Polyester,  Ubrugt

    Jakke, str. 36, Brandtex, Sand, Polyester, Ubrugt

    50,00 kr.22-05-2024
  4. Ruskindsjakke, str. 38, Soft Rebels,  Grå,  Ruskind,  Næsten som ny, Fin ruskindsjakke uden brugsspo

    Ruskindsjakke, str. 38, Soft Rebels, Grå, Ruskind, Næsten som ny, Fin ruskindsjakke uden brugsspor Kan sendes eller afhentes på Vesterbro

    450,00 kr.22-05-2024
  5. Jakke, str. 38, Peak Performance W Helium HJ,  Lilla,  Dun,  Næsten som ny, Lækker og blød jakke fra

    Jakke, str. 38, Peak Performance W Helium HJ, Lilla, Dun, Næsten som ny, Lækker og blød jakke fra Peak Performance..

    150,00 kr.22-05-2024
  6. Skindjakke, str. 40, Ganni,  Sort,  Læder & silke,  God men brugt, Smuk læderjakke fra Ganni i upåkl

    Skindjakke, str. 40, Ganni, Sort, Læder & silke, God men brugt, Smuk læderjakke fra Ganni i upåklageligt god stand. Smukt orange inderfor. Købspris 4.500 Kan sendes eller afhentes på Vesterbro

    1.600,00 kr.22-05-2024

Alt det tøj, der bare flyder uden at blive brugt

Der er ikke noget at sige til, at tøj er en populær handelsvare, når det gælder om at sælge, for potentialet er stort. I forbindelse med Genbrugsindekset har vi spurgt danskerne, hvilke ting de ikke bruger derhjemme, og næstefter mobiltelefonen, svarer danskerne ’tøj’:

46 procent af os har tøj liggende til bare at samle støv.
Et tal, der stiger år for år, for i 2018 var det ”kun” 38 procent, der kunne svare det samme.

Det er faktisk kun 9 procent af os, der i undersøgelsen svarer, at vi i løbet af det seneste år har brugt hele vores garderobe. Hver tredje af os har kun brugt 70 procent eller mindre af vores tøj det seneste år.

- Tøj er for mange en hyggelig ting at shoppe, så jeg kan godt forstå, man nemt kan komme til at impulskøbe og erhverve sig for meget af det. Vi kan jo trods alt kun have ét sæt på ad gangen, så det kan være svært at få brugt alt sit tøj, siger Julie Schoen, der også giver gode råd til, hvordan du kan få brugt hele din garderobe eller luret ud i den:

Lad være med at vaske tøj. Sådan tvinger du dig selv til at bruge alt dit tøj, frem for altid at række ud efter det samme. I flere år vaskede jeg kun hver tredje måned af samme årsag. Men du kan også aftale med dig selv, at du skal sætte alt det tøj til salg, du ikke har brugt det seneste år, og hvis der er noget, du har svært ved at sælge, men ikke har fået brugt, kan du give dig selv to måneder til at få det brugt, og ellers er det ’afsted’.

Jeanette Frandsen er en supersælger på DBA, hvad angår tøj. Hun har lige nu 574 ting til salg på DBA, og alene jakker og frakker sælger hun 91 styk af.
Jeanette Frandsen er en supersælger på DBA, hvad angår tøj. Hun har lige nu 574 ting til salg på DBA, og alene jakker og frakker sælger hun 91 styk af.

Tallene for genbrugstøj stiger i fremtiden

Heldigvis er der forhåbentlig bedre genbrugstøj-tider i vente. Vi kommer forhåbentlig til at have en garderobe, hvor vi med tiden bruger alt, hvad der er inde i skabet. For Genbrugsindekset 2022 viser også, at 22 procent af danskerne har et mål om at købe mere genbrugstøj. Her er det især kvinderne med 30 procent, mens kun 14 procent af mændene har dette mål.

- Vi kan også se, de mest ”tøjambitiøse” er fynboerne og østjyderne, for her er der henholdsvis 31 og 25 procent, der har et mål om at købe mere genbrugstøj. Men man skal selvfølgelig samtidig have ’in mente’, at disse danskere måske i forvejen er slemme til ikke at gøre det, og derfor er der måske her størst plads til forbedring. Der kan jo være en sammenhæng, siger Julie Schoen og fortsætter:

- Fynboerne har i hvert fald plads til forbedring, men folk bosat i Østjylland er faktisk i forvejen flittige. Vi har jo netop i et af de forrige afsnit kunne konstatere, at østjyderne er de mest flittige i Danmark til at handle brugt.

Nederdele på DBA:

  1. Nederdel, str. 40, h&m,  Sort/hvid,  Næsten som ny, h&m - stribet nederdel i sort/hvid str M.
Elasti

    Nederdel, str. 40, h&m, Sort/hvid, Næsten som ny, h&m - stribet nederdel i sort/hvid str M. Elastik i taljen og i blødt strækbart materiale. Talje: 39x2cm Længde: 42cm 95% bomuld 5% elastan Pæn s

    40,00 kr.22-05-2024
  2. nederdel, str. 44, Jaeger,  Sort,  Næsten som ny, Smuk sort nederdel fra jaeger. Den brugt minimalt.

    nederdel, str. 44, Jaeger, Sort, Næsten som ny, Smuk sort nederdel fra jaeger. Den brugt minimalt. Kan afhentes på frederiksberg, ellers betaler køber for porto.

    150,00 kr.22-05-2024
  3. Sort/hvid nederdel, str. 36, H&M Collection,  Sort/hvid,  Polyester,  Ubrugt, 42 cm lang og med lynl

    Sort/hvid nederdel, str. 36, H&M Collection, Sort/hvid, Polyester, Ubrugt, 42 cm lang og med lynlås.

    50,00 kr.22-05-2024
  4. Stribet nederdel, str. 27, Gina Tricot,  Blå/hvid,  Bomuld,  Næsten som ny

    Stribet nederdel, str. 27, Gina Tricot, Blå/hvid, Bomuld, Næsten som ny

    30,00 kr.22-05-2024
  5. Nederdel , str. 38, Hjemmesyet ,  Påfugle,  Silke,  Ubrugt, Smuk silkenederdel med påfuglemotiv. Lyn

    Nederdel , str. 38, Hjemmesyet , Påfugle, Silke, Ubrugt, Smuk silkenederdel med påfuglemotiv. Lynes bagpå. Str m. Behagelig og flot.

    200,00 kr.22-05-2024
  6. Klassisk nederdel, str. 40, Part Two, Mørkegrå nederdel til under knæet fra Part Two i str. 40 Brugt

    Klassisk nederdel, str. 40, Part Two, Mørkegrå nederdel til under knæet fra Part Two i str. 40 Brugt få gange, men den skal renses, da der er en plet foran (som helt sikkert går af i rens). 30% uld og

    70,00 kr.22-05-2024

Dette tøj sælger bedst på DBA

Er du blevet inspireret til at sælge noget af dit tøj, vil vi anbefale dig at begynde med at sætte din jakke eller kjole til salg. Det er nemlig disse to ting, der er i top tre over tøj-søgeord med størst volumen:

- Men generelt viser vores søgeord, at folk i langt højere grad søger efter et specifikt mærke frem for en type tøj. Så for eksempel ’kjole’ søger færre på end ’Chanel’. I februar er det Chanel, Louis Vuitton og Carhartt, der er blevet søgt ekstra flittigt på målt i forhold til januar, fortæller Julie Schoen, der meddeler, at disse tre brands generelt er meget populære søgeord på DBA.

Mest anvendte tøj-søgeord på DBA:

  1. Brudekjole
  2. Kjole
  3. Jakke
  4. Bukser
  5. Nederdel
  6. T-shirt
  7. Top
  8. Skjorte
  9. Ventetøj
  10. Bluse

DBAs data viser desuden, at det er i august, september og oktober, at der kigges mest i DBAs tøjkategorier. Også i foråret er der til tider mange pageviews i disse kategorier. November og december i 2022 var til gengæld lidt sløve måneder.

LÆS OGSÅ: Mød Jeanette fra Allerød, der har mange hundrede ting til salg

Jakken her har tilhørt Maja Grønholt, der for nogle år siden solgte den for 100 kroner. Jakken er fra Zara, og salget skete i forbindelse med, at Maja på ubestemt tid tog ud og rejse med kæresten. Derfor skulle alt i hjemmet sælges – også garderoben. Læs hvordan, det gik ved at klikke på linket herover.
Jakken her har tilhørt Maja Grønholt, der for nogle år siden solgte den for 100 kroner. Jakken er fra Zara, og salget skete i forbindelse med, at Maja på ubestemt tid tog ud og rejse med kæresten. Derfor skulle alt i hjemmet sælges – også garderoben. Læs hvordan, det gik ved at klikke på linket herover.

Her kan du prutte tøjsælgerne mest ned i pris

Er du ligesom 27 procent af danskerne tændt på at købe genbrugstøj, vil det nok gavne dig at vide, hvilke kategorier, der bugner med flest nye annoncer, for her skulle man derfor tro, at du ville kunne score dig den bedste handel. Mange nye annoncer betyder nemlig, at du kan shoppe lidt rundt i andre lignende annoncer, hvis sælger forlanger for meget for sin ting.

- De tal, jeg serverer i mit citat herunder, hvad angår nyoprettede annoncer i vores tøjkategori, bygger på januar 2023. Men generelt er januar en måned, hvor der i nærmest alle DBAs kategorier oprettes flere nye annoncer end normalt. Så kunsten her er at se, hvilke kategorier der har særlig mange flere nye annoncer end normalt, fortæller Julie Schoen og fortsætter med svarerne:

- Kategorierne: ’Bluser og toppe’ til kvinder, ’Bukser’ til kvinder og ’Ventetøj’ bugnede med annoncer i januar. 92 procent flere nyoprettede annoncer end normalt oplevede sidstnævnte kategori. Kategorierne med færrest nyoprettede annoncer var herrekategorierne: ’Bukser’, ’Jakkesæt og habitter’ og ’Skjorter, sweatre og T-shirts’. Her var der ”kun” 11 procent færre nyoprettede annoncer.

I 2022 på DBA, var der flest nyoprettede annoncer i følgende kategorier, når vi kigger på hele DBAs tøj-kategori:

  1. Jakker og frakker (kvinde-kategorien)
  2. Jakker og frakker (herre-kategorien)
  3. Kjoler:
  4. Bluser, toppe og trøjer (kvinde-kategorien)
  5. Skjorter, sweatre og T-shirt (herre-kategorien)
  6. Bukser (kvinde-kategorien)
  7. Bukser (herre-kategoriern)
  8. Brudeudstyr
  9. Nederdele
  10. Jakkesæt og habitter (herre-katrgorien)
  11. Ventetøj

Hvis du er på jagt efter nyt, brugt tøj, er det smartest for dig at gøre det i januar, marts, april, maj, juli, august, september og oktober. For her oprettes der generelt set mange nye tøj-annoncer på DBA målt i forhold til en gennemsnitlig måned. Juni, november og december er der færre nyoprettede tøjannoncer.

Sweatre, skjorter og T-shirts på DBA:

  1. Polo t-shirt, Topman, str. S,  Multi,  Bomuld,  God men brugt, Retro topman
Afhentes på adressen

    Polo t-shirt, Topman, str. S, Multi, Bomuld, God men brugt, Retro topman Afhentes på adressen

    50,00 kr.22-05-2024
  2. Skjorte, Les Deux, str. M,  God men brugt, Der er ingen synlige fejl eller tegn på slid. Rigtig god

    Skjorte, Les Deux, str. M, God men brugt, Der er ingen synlige fejl eller tegn på slid. Rigtig god stand. Skriv for flere billeder. Den kan nok godt passes af en person som normalt bruger str small.

    200,00 kr.22-05-2024
  3. Skjorte, Diesel, str. L,  lyseblå,  Næsten som ny, Fed skjorte fra Diesel sælges, da jeg desværre ik

    Skjorte, Diesel, str. L, lyseblå, Næsten som ny, Fed skjorte fra Diesel sælges, da jeg desværre ikke får den brugt længere. Fede detaljer ved knapperne og kraven. Nypris 800 kr. Kan afhentes på Fred

    200,00 kr.22-05-2024
  4. Polo t-shirt, Kenzo, str. L,  Navyblå,  God men brugt, KENZO polo t-shirt sælges, da den ikke bliver

    Polo t-shirt, Kenzo, str. L, Navyblå, God men brugt, KENZO polo t-shirt sælges, da den ikke bliver brugt længere. God stand Str. Large (lille large), fitter nærmere medium

    400,00 kr.22-05-2024
  5. T-shirt, Fendi, str. L,  Navy,  Næsten som ny, Fendi t-shirt sælges. Brugt meget få gange, hvorfor t

    T-shirt, Fendi, str. L, Navy, Næsten som ny, Fendi t-shirt sælges. Brugt meget få gange, hvorfor t shirten er i god stand (ingen huller, pletter eller lign.) Str. Large, men fitter nærmere medium T

    800,00 kr.22-05-2024
  6. T-shirt, Ralf Larsen, str. L,  100% bomuld,  Næsten som ny, Sendes 43 kr 
Kun sms eller mobil pay 28

    T-shirt, Ralf Larsen, str. L, 100% bomuld, Næsten som ny, Sendes 43 kr Kun sms eller mobil pay 28833841 ikke opkald

    65,00 kr.22-05-2024

Om Genbrugsindekset 2022

Genbrugsindekset er DBAs årlige rapport, hvor vi tager temperaturen på Genbrugsdanmark. I forbindelse med rapporten har DBA gennemført en befolkningsundersøgelse, der afdækker den danske genbrugsøkonomi. Dataen er indsamlet via Epinions Danmarkspanel i perioden 25. februar til 7. marts 2022. Der er i alt gennemført 2.000 online besvarelser blandt danskere i alderen 18-75 år. Undersøgelsen er udsendt repræsentativt i forhold til køn, alder, og uddannelse. Derudover suppleres rapporten også med DBAs egne brugerdata.

De tidligere Genbrugsindekser kan du finde link til herunder:

Genbrugsindekset 2016
Genbrugsindekset 2017
Genbrugsindekset 2018
Genbrugsindekset 2019
Genbrugsindekset 2020
Genbrugsindekset 2021

LÆS OGSÅ: Maja har på kort tid tjent 10.000 kroner på at sælge sit tøj

Tøj er den genbrugsting, vi handler aller mest med. 'Handler' betyder 'køber' og/eller 'sælger'. Så samlet set er tøj den mest populære genbrugsvare, viser DBAs Genbrugsindeks
Tøj er den genbrugsting, vi handler aller mest med. 'Handler' betyder 'køber' og/eller 'sælger'. Så samlet set er tøj den mest populære genbrugsvare, viser DBAs Genbrugsindeks

Relaterede artikler