Thomas Ejes klaver og Twerk Queens guldstiletter. Det er nogle af de ting, du igennem tiden har kunne købe på DBA, men tingene er jo i sig selv ikke unikke. Det er imidertidigt de 34 fund, vi præsenterer dig for i artiklen her, hvor vi er klar med de vildste ting, sat til salg på DBA gennem tiden. Listen er lavet i anledningen af, at DBA fylder 40 år.
30.000 gange skriver købere og sælgere til hinanden på DBA. En portal, der i år fylder 40 år, og som hver dag får varer til at skifte hænder. Men i anledningen af portalens fødselsdag er vi klar med en liste over ting, der sjældent skifter ejere. Der er nemlig tale om nogle unikke ting, og de har alle været til salg på DBA. Nogle af tingene er det faktisk stadig i dag.
Så læn dig godt tilbage i sædet og gør dig rede til at skøjte gennem DBAs mest historiske fund.
Vil du selv bestemme, hvornår du står op om morgenen? Er du træt af din chef, og gad du godt, at du selv høstede frugterne af alt dit arbede? Så gå selvstændig, og lad DBA hjælpe dig med dét projekt. På DBA kan du nemlig finde en masse ledige butikslokaler og erhvervsudstyr, og for to år siden kunne du også erhverve dig en kebabvogn på brugthandelssitet. En vogn, der i modsætning til almindelige pølsevogne var kombineret med en bil. I bytte for 100.000 kroner havde du altså mulighed for at skifte hverdagen ud med livet på landevejen og i stedet lange durum, kebab og sodavand over disken.
- I DBAs 40 år lange historie er der blevet købt og solgt uanede mængder af brugte varer. Og det er klart, at når der på blot et år oprettes 12 millioner nye annoncer, er der noget for enhver smag. Der er selvfølgelig de helt populære søgninger som 'sofa', 'spisebord' og 'iPhone', men bevæger du dig lidt dybere ind i DBAs gemmer, kan du ind imellem gøre dig nogle helt unikke fund, siger Julie Schoen, der er DBA Guides redaktør.
Og det behøver ikke koste 100.000 kroner at finde en unik vare. 4.200 kroner skulle du af med, hvis du for noget tid siden ville eje Birgittes salutkanon. Kanonen var fra Belgien. Det er dog næsten synd at købe Birgittes kanon, for våbnet passer som fod i hose hjemme hos Birgitte, der bor i et hus i Kolding, kaldet 'kuglehuset'. Navnet har hjemmet fået, fordi der i murværket sidder en ægte kanonkugle, som stammer fra krigen i 1964.
For nogenlunde samme portion penge var der endnu en køber på DBA, der også fik et stykke historie med hjem. For den nette sum af 4.000 kroner fik han fingrene i en gammel militærfaldskærm, som gudskelov ikke blev taget i brug, men brugt til et kunstværk.
Militær, Tysk feltpost, Stor stak feltpostbreve, Feldpost, 1943-1944, bl.a. Ostkommandantur, WW2
300,00 kr.Militær, Jordansk Shibriya dolk, Dolk brugt af nomaderne i områderne omkring Jordan, Palæstina og Israel. På klingen er der indridset et eller andet, det kunne måske være et navn – men bedøm selv på
250,00 kr.Militær, 43 danske gradstegn m.v., Her er en samling af gradstegn m.v. – gamle som nye – se billederne og bedøm selv. Alle sælges samlet for kr. 200,- Kan sendes for købers regning.
200,00 kr.Militær, 5 danske stofskjolde, Her er en lille samling af danske stofskjolde – det ene i guldtræk – samlet pris for alle 5 er kr. 100,- – se billederne og bedøm selv. Kan sendes for købers regning.
100,00 kr.Militær, 4 ude landskendt militær kasketter, 4 uden landskendt militær kasketter mindste er 54 og største er 57 i størrelsen de er i pæn stand se billederne som er en del af beskrivelsen Pris 150 kr s
150,00 kr.Militær, gasmaske, Har en gasmaske som ikke bliver brugt. der er også en grøntaske til den. DER ER DET SOM DER ER PÅ BILLEDERNE. FAST PRIS, BUD UNDER PRISEN VIL BLIVE SLETTE UDEN NOGET SVAR.
300,00 kr.3.681 militærsamleobjekter er lige nu til salg på DBA, og vil du se alle samleobjekter, der findes i DBAs ’Diverse samlinger og objekter’, kan du finde den, her.
Med 2,1 millioner brugere på DBA hver måned er der rift om tingene på DBA, og derfor er det en fordel at have dybe lommer. Sælgerne er nemlig ikke bange for at prissætte deres ting til den dyre side, hvis de godt selv er klar over, at de ligger inde med noget unikt. Tingen skal nok blive solgt med al den DBA-trafik. Og det bliver varerne som regel også.
Det skete for eksempel med denne dyre, unikke Fairline Targa 52. Båden skulle du slippe intet mindre end 2,7 millioner kroner for. En båd, der også gik over historien som den dyreste båd på DBA - måske nogensinde. I hvert fald den dyreste, privatejet båd, vi meget længe havde set. Til gengæld blev køberen så en stolt ejer af en unik Fairline Targa 52, som der kun findes ganske få af i Europa.
Er du vild med unikke fund, og betaler du gerne det tidobbelte af nyprisen, er der også andre unikke samleobjekter, som fylder mindre end en båd. For eksempel var der engang en glad samler, der betalte det tidobbelte af nyprisen for Lego. Det unikke sæt Lego Technic Bell Boeing V-22 Osprey gik over i historien som et af de dyreste samlesæt, der nogensinde er solgt. 14.000 kroner måtte køber af med i bytte for den farvede bunke klodser.
Det koster også, hvis du vil være sund. I hvert fald i det her tilfælde. Men du køber også direkte af eksperterne. Så at sige. Selveste Kræftens Bekæmpelse satte nemlig engang disse kropsscannere til salg på DBA. Scannerne havde været anvendt som forskningsudstyr. Det drejede sig om seks avancerede kropsscannere, som til sammen havde en nyværdi på 600.000 kroner. Hvis maskinerne blev solgt, ville Kræftens Bekæmpelse have råd til at ansatte en ny forsker i et år. Hvad maskinerne blev solgt for, kan du læse om i artiklen.
LÆS OGSÅ: Simon har sat sin 3,77 meter lange, udstoppede krokodille til salg!
Figurer fra Kinderæg, der er blevet flere tusind kroner værd, og en vandcykel, formet som en svane. DBA er spækket med fede fund, og de mest unikke har vi samlet i denne artikel. De seks på listen har vi serveret dig herover, og nu præsenterer vi dig for en hurtig gennemgang af de resterende fund på den 34-punkts lange liste over de mest særlige varer på DBA gennem tiden.
Vigtigt er det dog at nævne, at det er svært for os at opstøve, hvilke ting der blev sat til salg i "DBAs barndom", eftersom alt dengang foregik udenfor internettet. Listen bærger derfor præg af, af fundene har været til salg på DBA indenfor den nærmeste nutid.
Ja, du læse rigtigt. Et lokum, der kan rulle. Men så stopper herlighederne også her, for de to toiletter kan ganske rigtig køre, men så kan de heller ikke så meget mere end dét. Til gengæld kan de købes. Stadig. For det er åbenbart ikke lige gud og hvermand, der leder efter to futtende toiletter.
Læs om de mærkelige toiletter via linket herover, hvor du også finder toiletternes DBA-annonce.
Tung, sort og stor. Det krævede kræfter at løfte telefonen dengang - det er denne Nokia-telefon et godt bevis på. Mobiltelefonen var for mange år siden til salg på DBA, og du kan læse mere om, hvem der solgte den, og hvorfor telefonen skulle have ny ejer i artiklen, som vi har linket til herover.
Blå blink og håndjern. Der følger lidt af hvert med i handlen, hvis du køber denne politibil. Og ja, du læste rigtigt: Bilen er faktisk stadig til salg. En bil, der ikke kun er unik, fordi det er den første og eneste gang, vi på DBA har set en politibil. Den sorte- og hvide amerikanske politibil er også finurlig, fordi ejeren er så faniseret af politiet, at han har anskaffet sig politi"kostume" og fangedragt. Det hele følger med i handlen.
Tag et kig på politibilen, der stadig kan erhverves på DBA. DBA-annoncen finder du et link til i artiklen bag, som du kan klikke dig ind på via linket herover.
Gamle bedstemorcykler kan godt gå hjem og vugge. Ja, de fleste forbinder nok DBA med et sted, hvor cykler skifter ejere, men det er nok de færreste, der har fantasi til at forestille sig, at sådan en blå og rød krabat, som du kan se på billedet herunder, har været til at finde inde på DBA. Men sådan forholdt det sig. Cyklen har tilhørt en særlig person. Den har nemlig været ejet af den OL-guldvindende, danske cykelrytter Lasse Norman Hansen.
Cyklen er ikke til salg længere, men du kan læse mere om den tohjulede ved at klikke på linket herover.
Det er spooky-sager, vi har med at gøre her. For ikke kun var en alien til salg engang på DBA, det var også ret spooky alene dét at hente varen. Alien stod nemlig opbevaret i en kælder, fyldt med falske tissemænd og skræmmende udklædninger. Hvordan det hænger sammen kan du se i videoen, som du finder ved at klikke på linket herover.
Bling og blær. Der var fuld knald på Nicolines bil. En bil, der for det meste kørte rundt i Græsted, men efter den for en håndfuld år siden kom til salg på DBA, fik den en ny ejer, og i dag er det ikke til at sige, hvor du kan opleve bilen.
I linket herover kan du læse, hvordan Nicolines kæreste forholdt sig til Nicolines kærlighed til lyserød og pink.
One of a kind. Det må man sige. Denne båd var unik på hele to fronter: For det første var den ejet af Jan Utzon, som er søn af den verdensberømte, danske arkitekt Jørn Utzon. Dertil var båden tegnet af Jørn Utzon, og tegnet på sådan en måde, man sjældent har konstrueret en båd før. I videoen, som du finder ved at klikke på linket herover, fortæller Jan, hvordan hans far havde en teori om en gaffel versus en ske, og at det er ud fra den sammenligning, at han tegnede sin båd. En båd, der ikke længere er til salg på DBA, men det er nu også ved at være flere år siden, den kom til salg på DBA.
Ohøj, det er ikke hver dag, vi ser et piratskib til salg på DBA. For ikke at sige aldrig. Og faktisk kan man sige, at det stadig aldrig er sket, for billedet herunder viser faktisk ikke et ægte piratskib. Det forestiller derimod en konstruktion, der foregiver at være et piratskib. Et skib, der er bygget lidt ligesom en kulisse, og som sælgeren Rene fik specialfremstillet til en firmafest. I dag er skibet blevet solgt til et bibliotek, så børn kan læse om pirater, mens de sidder i det, der skal ligne et piratskib.
Du kan læse mere om det store skib i artiklen, som vi linker til herover. Her fortæller Rene, hvordan det hænger sammen, at han får bygget det, der minder om et piratskib, blot for at afholde én fest.
Hvordan ville du have det med at betale fem kroner for en halv liter øl? Det er nemlig, hvad øllen kostede dig at brygge, hvis du havde været hurtig på tasterne og købt Hennings mikrobryggeri. Et mikrobryggeri, som Henning selv har lavet. Bryggeriet blev solgt meget hurtigt, men det var der heller ikke noget at sige til, for Henning var en sælger, der ikke blot havde en unik vare, men han var også frisk på at hjælpe en køber med, hvordan man brygger den perfekte øl. Du kan i videoen, som du finder linket til herover, læse, hvilken baggrund Henning har for at bygge et mikrobryggeri.
Dette cirkustelt blev for år tilbage sat til salg på DBA af den dengangværende 60-årige Frank. Teltet var den perfekte lokkemad, hvis man gerne ville have lidt oftere besøg af sine børn og børnebørn, og om det var dét, der solgte teltet, vides ikke, men Frank fik i hvert fald det eventyrlige udendørstelt solgt. I artiklen kan du læse, hvilke andre finurligheder, der fulgte med i handlen.
Når din bil rammer byen, og du holder i kø, for dernæst at bruge den næste halve time på at finde en parkeringsplads .. som du så også skal betale i dyre domme for, er det altså praktisk at have sig en sammenklappelig knallert. Alan satte for nyligt sit Pokémon-lignende køretøj til salg på DBA. En knallert, der er udviklet til at kunne være i bagagerummet på en bil, så man kan tage knallerten, så snart bilen når byen. Sådan undgår du kø, trafik og kamp om parkeringspladserne.
Knallerten vil Alan have 45.000 kroner for, men han fortæller også, at den er i en rigtig god stand. Det vurderer Alan særligt ud fra én ting, og hvad dét er, kan du læse dig til i artiklen eller se i videoen, som gemmer sig bag ovenstående link.
Denne seng er unik af flere årsager. I sig selv er sengen en sjælden fætter, men sovemøblet bliver for alvor unikt af al den opmærksomhed, som DBA-annoncen har fået. Sælgeren af sengen er nemlig Lukas, der har erfaret, hvor dårligt man sover i denne fold-ud-seng. Det lægger han ikke skjul på i sin DBA-annonce, og det fik annoncen til at gå viralt.
Selv har Lukas da også høstet rigtig mange følgere på DBA på baggrund af al den opmærksomhed, sengen fik.
I dag er Lukas' forfærdelige sengemøbel solgt, men du kan stadig se, hvilke tillægsord Lukas valgte at ”sælge” sengen med. Annoncen har vi screenshottet i den artikel, du finder ved at klikke på linket herover.
What? En haj til salg? Ja, det var faktisk, hvad der var på DBA i efteråret. Eller i hvert fald var der en annonce med en hammerhaj og en tilsvarende høj pris at spotte på DBA. Hajen var sat til salg af Den Blå Planet, som virkelig manglede - og stadig mangler - penge. Det store, danske akvarium lider nemlig af coronaens konsekvenser, og for at holde sig selv kørrende, måtte den blå virksomhed tænke "ud af boksen". Derfor blev hammerhajen sat til salg. En haj, du ikke kunne købe med dig hjem, men som du kunne sponsorere. Også hajens ven, den ottearmede blæksprutte Otto, blev sat til salg på DBA, og Otto blev "solgt". Dermed er Otto sikret mad og overlevelse det næste lange stykke tid, mens hammerhajen, sidst vi tjekkede, stadig manglede sponsorere.
Du kan se, hvordan det gik for sig, da vi aflagde hajen et besøg. For kan det lade sig gøre at have sin egen hammerhaj i sin egen swimming pool derhjemme? Og hvad koster hajen at fodre om måneden? Det kan du al sammen få svar på i videoen, som du finder ved at klikke på linket herover.
Drømmer du om at stå op til sol, strand, liv og glade dage? At tjene penge på at gøre andres ferie og solskinsdage fede? Så var denne strandbar nok lige en for dig. En strandbar, vi for snart fem år siden havde til salg på DBA. En bar, der savnede en iværksætter.
Du kan i artiklen læse, hvad baren var til salg for, og hvorfor den var sat til salg på DBA. Artiklen finder du ved at klikke på linket herover.
Et transportmiddel, der i sine gamle dage har transporteret skolebørn i skole. Det lyder idyllisk, men denne bus har mere på CV'et. Faktisk har køretøjet også oplevet det helt modsatte af idyl. Bussen har nemlig transporteret fangere, og al det kan du høre ejeren Bo fortæller mere om i videoen, som du finder ved at klikke på linket herover. Bussen er i dag solgt, og det blev i bytte for 250.000 kroner.
En telefonboks værste fjende er mobiltelefonen. Og det er nok også sidstnævnte, vi i dag kan "takke" for, at telefonboksen i dag ikke er at finde mere ude i det danske samfund. Men på DBA har du engang kunne få fingrene i en. I dag er den 750 kilo tunge, røde telefonboks solgt, og du kan læse, hvad ejeren håbede at få for den, i artiklen, som vi linker til herover.
Hvis du bor i Klitmøller eller tæt på, har du måske set denne båd før. Det var nemlig den dengangværende 55-årige Andree fra Klitmøleer, som havde denne orange båd til salg på DBA. En båd, der på grund af dens form, er kommet med på denne liste. Sådan en båd har vi aldrig før - eller siden - set på DBA.
- Jeg har bygget båden sådan, at den nu har plads til 12 passagerer, fortalte Andree blandt andet dengang.
Du kan læse, hvad Andree håbede at få i bytte for båden, hvis du klikker dig ind på artiklen. Artiklen har vi linket til herover.
Ja, den er god nok. Det ER den ægte Bennybil. Eller, det er faktisk lidt forkert at sige, for der er ikke kun én Bennybil. Det er otte forskellige biler, der gennem årerne har medvirket i de 13 Olsen Bande-film, der blev lavet. Men de syv andre biler er i dag afgået ved døden, så i dag er der kun denne tilbage, som for nogle år siden søgte en ny ejer på DBA. Denne bil har medvirket i flest Olsen Bande-film, eftersom den blev brugt fra og med film nummer otte og frem til og med at den sidste film blev indspillet. Bilen, som du ser her på billedet, var nærmest også "død", ligesom dens forgængere, men heldigt for den er Kasper så stor fan af Olsen Banden, at han jagtede bilen og brugte flere år på at overtale ejeren til at sælge til ham. Det lykkedes til sidst, og Kasper satte hele sin automekaniker-forretning i stå for at dedikere rigtig mange måneder og penge på at gøre bilen klar til et nyt liv.
Kasper satte bilen til salg for to millioner kroner. Du kan i videoen høre og se, hvor stor en Olsen Banden-fan, Kasper er.
Vil du vinde Danmarksmesterskaberne i at være den bedste kæreste? Så skulle du have slået til, da 30-årige Maria satte denne figur til salg på DBA. En figur, hun ellers havde levet fint med i en rum tid. Hvorfor Maria satte den store actionfigur til salg, kan du se i videoen, som du finder ved at klikke på linket herover.
Den er billigere end en lakridspibe. Ja, den er god nok. Køge Kommune ville bare af med deres store bobbelhal, og det kom de også. Faktisk var der så mange, der skrev, at de ville købe den store hal, at kommunen endte med at trække lod.
Dog skal det lige siges, at selvom 1 krone lyder billigt, kostede det jo også nogle penge at få flyttet hallen, og den omkostning måtte køberne selv stå for, fortalte kommunen. Du kan læse, hvorfor kommunen skulle af med hallen, ved at klikke på artiklen. Artiklen finder du i linket herover.
Hun kan græde og tisse. Hvis du savner at yde omsorg for nogle andre, er denne dukke lige noget for dig. Hvis du altså har penge. Dukken var nemlig på ingen måde en billig sag, da den for et år siden kom til salg på DBA. 65-årige Edit havde dukken til salg, som ikke kun var unik, fordi den var så tæt på en rigtig baby, man overhovedet kan komme det. Dukken udmærkede sig også ved at være DBAs dyreste. 12.000 kroner skulle du punge ud med, hvis Edits dukke skulle blive din.
Du kan læse mere om, hvorfor Edit fra Jelling ejede en så realistisk en baby i artiklen, som vi har linket til herover.
Det var i 1941 eller cirka deromkring, at dette skib blev skabt. Det var for fire år siden eller cirka deromkring, at krigsskibet kom til salg på DBA. Et skib, som ejeren Alex håbede at få 2.900.000 kroner for. Om det lykkedes, vides ikke. Skibet var til salg i en rum tid, men i dag er det solgt. Solgt til en ejer, der skal være parat til, at det ofte banker på døren. I hvert fald fortalte sælgeren Alex, at tidligere besætningsmedlemmer engang imellem bankede på, når de fik øje på skibet. Medlemmere, der gerne ville se deres gamle krigsskib.
Du kan læse, hvilken fortid det gamle krigsskib helt konkret har på CV'et i artiklen, som vi linker til herover
Han taler uden at sige noget, og hans bedste ven er en bamse. Hvis du er vild med Mr. Bean, var denne bil måske også noget for dig. En bil, som Kasper fra Næstved havde lavet, og som han efterfølgende satte til salg. Det spøjse af det hele var næsten, at Kasper ikke selv var fan. Alligevel havde han jagtet genbrugsbutikkerne for at finde tøj, der mindede om Mr. Beans, og han havde tænkt over de fleste detaljer i den grønne bil.
Du kan klikke på linket herover for at gå til videoen, hvor vi er taget en tur rundt i Kaspers eventyrlige bil. I videoen får du også svar på, hvad Kasper oplever, at ambulancerne gør, når de kører forbi ham, og selv da vi filmede, oplevede vi, at en P-vagt forbarmede sig over os ... eller også var det bilen.
2 millioner kroner. Det skal du slippe for at blive den nye ejer af disse højtalere. Højtalere, der kom til salg for flere år siden, men de er faktisk endnu til salg. Nok på grund af prisen. Sælgeren er Mark, der selv havde ejet højtalerne i fem år, dengang han satte dem til salg. Hvorfor højtalerne er to millioner kroner værd kan du blive klogere på i videoen, som du finder ved at klikke på linket herover.
Du slipper for at tage til Sverige og hente denne vinkælder hjem. For det har Martin gjort for dig. Martin fik for fem år siden nys om, at der var en udstillingsmodel af en vinkælder til salg i Sverige, og få dage efter var han på vej. Men projektet var ikke helt gennemtænkt, for der var ikke rigtig plads i Martins have til at grave vinkælderen ned. Derfor satte han for 1,5 år siden denne unikke vinkælder til salg, som ret hurtigt efter blev solgt. En vinkælder, hvis indgang linger noget, du har set på film. Hvad indgangspartiet ligner, kan du få svar på i videoen, som du finder ved at klikke sig ind på siden via linket.
Er du træt af det hele, så flyv væk fra det. Flyt dig fra problemerne, plejer man at sige, men her kan du rent faktisk flyve fra dem. Se på dit liv i fugleperspektiv - bogstavelig talt. Hvem drømmer ikke om at flyve mod de varme lande, eller bare flyve sig en tur, når hverdagen bliver fyldt med for meget larm, stress og jag. For tre år siden kunne du købe dette røde fly på DBA, og det helt finurlige ved det var faktisk flyets ejer: Han led nemlig af højdeskræk. Hvordan det hænger sammen kan du blive klogere på i artiklen, som du finder via linket herover.
Vi har ikke før set sådan en her lampe på DBA. Men det er der også en grund til. Lampen er nemlig hjemmelavet. Hjemmeproduceret. Designeren bag er den dengangværende 39-årige Jeppe fra Brøndbyvester, der havde fået sig en hobby. Jeppe var i det hele taget vild med at tænde lys i alle mulige ting, så han havde allerede dengang også lavet en MC-hjelm om til en lampe, og næste projekt var også nørdet: At få postkassen til selv at afsløre, hvornår den var fyldt. Du kan læse mere om opfinder-Jeppe i artiklen, som vi linker til herover.
60.000 kroner. Det var heldigvis ikke, hvad denne gamerstol kosede, dengang den var til salg på DBA. Stolen ønskede ejeren, Brian, det halve af udbrudsprisen for; Nemlig 30.000 kroner. For det beløb ville du til gengæld blive ejer af Danmarks nok største gamerstol. En stol, Brian først fortalte kæresten om, da den stod i indkørslen. Hvordan hun reagerede, kan du høre om i videoen, som vi har linket til herover.
Skrivebordsstol, Gamerstol
150,00 kr.Skrivebordsstol, Arozzi, Oplev ultimativ komfort og stil med Arozzi Monza Gamerstol – en ergonomisk gamingstol, der er designet til at give dig maksimal støtte under lange spilsessioner. Inspireret af
2.996,00 kr.Kontorstol, Nordic Gaming, Super lækker gamerstol fra Nordic Gaming. Brugt men i rigtig fin stand. Nypris 1399kr.
450,00 kr.Andet, Gamerstol XRocker, Lav sammenklappelig gamer stol med højttaler. Hjørnet på stolen har en skade - se billede.
90,00 kr.Andet, Gamerstol Play M8, Lav sammenklappelig gamer stol med drejefod og 4 forskellige ryg indstillinger. Stoffet har en skade - se billede.
90,00 kr.Kontorstol, Delight, Gamerstol eller kontorstol som moderen kunne holde ud og se på. Fungerer perfekt.
400,00 kr.86 gamerstole kan du lige nu finde på DBA. De billigste koster 99 kroner, og de dyreste koster 3.950 kroner.
Har du ikke fået nok af unikke fund, kan du også tage et kig på dette beduin-telt, der har været til salg på DBA. Unikt er det måske ikke, men det er virkelig ikke tit, der er et beduintelt til salg på DBA.
En pensioneret cirkusvogn er ej heller hverdagskost, og du kan se, hvad Noa har tryllet vognen om til i videoen, herunder:
Læs mere om cirkusvognen i artiklen, her.