Er du også én af dem, der lige lader øjnene glide hen over dit horoskop, når du læser et magasin? Hvad siger stjernerne? Hvordan bliver kærlighedslivet og økonomien denne måned? Marianne og Amalie har med en fælles interesse i astrologi startet en succesfuld podcast med udgangspunkt i gamle bøger, som de finder på DBA. Hvorfor det er gamle astrologibøger, de bruger, kan du læse her.
Engang var det noget, vi forbandt med tunge ravkæder og langt Henna-hår. Men hvor det i mange år har været anset som hippie-romantiseret rundkredshygge eller damebladssnak, så har astrologien i løbet af de senere år vundet mere og mere indpas i den brede befolkning – også hos de helt unge.
Dén tendens har Marianne Gellert og Amalie Bendixen fanget med deres podcast Astropod, der er blevet en uventet, stor succes.
- Vi nørder astrologi og krystaller og andre spirituelle ting med udgangspunkt i sæsonens stjernetegn. Og så gennemgår vi månedens krystal, vi har en brevkasse og en månedlig anbefaling, for eksempel en bog, fortæller 31-årige Amalie Bendixen, der til dagligt er beklædningsdesigner og bor på Nørrebro.
Astrologi der fra græsk oprindeligt betyder ”læren om stjerner”, er kort fortalt forbindelser blandt himmellegemer og jorden, kunsten at spå om fremtidige hændelser og skæbner baseret på stjernernes stilling.
Podcasten 'Astropod' blev til, da de to veninder i en kø til Roskilde Festival fandt ud af, at de delte den fælles interesse. De ønskede at gøre det mere tilgængeligt for alle. Og de ønskede at gøre det knapt så ”langhåret”:
- Vi tager det helt fra begyndelsen af. Man behøver ikke være spirituel, for at kunne lytte med. Og de fleste synes, det er sjovt at lære noget om sig selv eller om andre.
Soltegn: Vædderen, Linda Goodman, emne: astrologi, Sælger min lille bog om Vædderen da jeg ikke får kigget i den længere. Den er så god som ny :) Jeg håber nogen vil få noget ud af den! Byd gerne -
40,00 kr.Astrofysik for travle mennesker, Neil de grasse, emne: astrologi
30,00 kr.Christian Borup, Astrologi for nysgerrige , emne: astrologi, Astrologisk tydningsbog der lærer læseren at beregne og tyde horoskoper ved hjælp af tydningsplader, tydningskort og hjemmeside på internet
110,00 kr.Et nyt univers, Jan Teuber, emne: astrologi
60,00 kr.På rejse I universet, emne: astrologi
30,00 kr.Sprogets univers, emne: astrologi
150,00 kr.Er du også interesseret i stjerner og horoskoper? Lige nu er der 309 annoncer med astrologi bøger til salg på DBA. Der er flest til
For Amalie og Marianne handler det ikke om at være belærende, at pådutte nogen noget eller om at finde en endelig sandhed, fortæller de. De kan bare godt lide at nørde.
- Min mor er udannet astrolog, så jeg har fået det ind med modermælken, men vi er ikke selv uddannede indenfor det. Vi er bare oprigtigt interesserede, fortæller Amalie.
De er snart færdige med første sæson af podcasten, som i dag har flere tusinde lyttere. Cirka 12.000 lyttere per afsnit og ligger i en fast top 20. Én af de ting, som pigerne benytter meget, når de optager podcasten, er gamle astrologibøger. Som de finder - og ofte køber på DBA. For de kan ikke findes andre steder:
- De bøger, vi bruger, er ofte gamle og svære at få fat i – og de bliver ikke genoptrykt længere, forklarer Amalie, der har samlet sig en solid stak. Hvorfor de gamle astrologibøger ikke længere optrykkes, ved hun ikke, men et bud er, at det er ét af de områder, hvor nettet og online-vidensdeling har taget over:
- I dag burger man nok internettet langt mere. Og ud over at her florerer meget fake news, så er astrologi på nettet også nogle gange lidt ”poppet” og letbenet.
Før hver optagelse læser de to veninder i astrologi-bøgerne, de enten har fundet på DBA eller lånt af Amalies mor. Og sommetider anbefales de også til lytterne. Nogle af dem er dog så store favoritter, at de vil have hver deres eksemplar.
- Og så – lige pludselig, så fandt jeg den på DBA. Marianne var SÅ misundelig, for den er bare rigtig svær at finde. Nu har hun også fundet én. Så nu har vi alle hver vores.
LÆS OGSÅ: De 7 bedste genbrugskøb på DBA lige nu
Amalie selv er opvokset i Risskov. Og med en mor, der var astrolog og et rent kvindehjem, har hun været vant til - helt fra barnsben af - at astrologi og interessen i det blev betragtet som noget alternativt hippie-hurlumhej:
- Vores hjem blev kaldt for Villa Villakulla. Alle andre i kvarteret var overlæger og havde dobbelt carport. Vi havde en gammel Lada og en masse kvinder med store ravkæder og langt hår, der rendte rundt.
Derfor er Amalie også glad for, at kunne spore en tendens nu, hvor flere anser astrologi og det spirituelle som mere ”normalt”. Det er blevet mere anerkendt, mindre langhåret og bredere accepteret, mener hun. Og det kan være en forklaring på, hvorfor deres podcast går så godt:
- Vi vil gerne gøre op med tanken om, at det kun er sådan noget dameblads eller hippieagtigt noget. Vi kalder min mors generation for ”rav-mødrene”. For den interesse og tilgang, vi ser i dag til det spirituelle, er helt anderledes. Nu kan du sagtens lytte med og dyrke yoga, uden at det er en religion - det er blevet mere tilgængeligt.
Førhen var det tit betragtet som en hel livsstil og var ofte noget, som folk grinede af, fortæller Amalie.
- I dag er Yoga jo næsten blevet en fitnessform på lige fod med Cross-fit.
Andet, InnovaGoods, Kom i form med InnovaGoods og de nye sports- og fitnessartikler, som f.eks. Multifunktionelle træningseleastikker med vejledning Tensport InnovaGoods! Se det store udvalg af produk
36,00 kr.Andet, Foam Roller, Yoga Foam Roller købt hos Yoga-udstyr. Foam Rolleren er lavet af formpresset EVA skum, der er kendt for at være af top-kvalitet med god form-holdbarhed. Kan evt. skæres i mindre
150,00 kr.Gymnastikmåtte, Liggeunderlag /yogamåtte, Liggeunderlag til bl.a. yoga Helt ubrugt (fik ikke begyndt på yoga)
45,00 kr.Andet, GAME Streetmekka, Månedskort til sport, yoga mm. Spar over 40 %! Motion, fitness, bold, træning, dans, basket, street, holdsport og bevægelse :-) Har flere - gaveide julegave
80,00 kr.Lige nu er der 610 annoncer på DBA, der matcher søgningen Yoga. Det er både bøger og Yoga udstyr og tøj, du kan finde her.
At tiden er en anden mærkes også tydeligt på måden, folk dyrker og interesserer sig for astrologien på, fortæller de to veninder. Det er blevet mere jordnært og fornuftsbestemt. Det dyrkes ikke som noget overnaturligt, men som et ”helle”, hvor vi lærer nye ting om os selv og vores nære.
- Det gælder også krystaller, orakelkort, tarotkort, healing og håndlæsning. Det spirituelle i bred forstand har fået en ny berettigelse. I øvrigt kan det også godt svare sig at kigge efter for eksempel krystaller på DBA, fortæller Amalie.
Uanset om du er på jagt efter bøger om healing og håndlæsning, krystaller, tarotkort – ja, eller for den sags skyld rav-kæder, så er der masser af annoncer på DBA lige nu.
Lige nu er der 22 annoncer med tarotkort, eller 'englekort', som de også kaldes. Der er knap 700 annoncer med krystaller på DBA ,og der er for eksempel 200 annoncer oprettet under titlen ´spirituelle bøger´. Der er masser at tage fat i og en kategori, der generelt ikke koster mange penge. De to veninder er enige om, at det er her, de finder størstedelen af deres samlinger.
LÆS OGSÅ: 9 måder at spare penge på brylluppet med DBA
Og kigger man på de to veninders lytterskare, kunne det tyde på, de har fat i noget. Efter første afsnit blev lagt op, røg de direkte i top 3.
For Amalie og Marianne er den stigende interesse for såvel deres podcast, som astrologi i bredere forstand et tegn på en ændring, der er ved at ske i vores selvopfattelse, fortæller de.
- Der har været en lang periode med fokus på individet og portrætteringen af, hvordan vi gerne vil ses og opfattes – og det kommer der en modbevægelse til nu. Det gør der, fordi folk søger svar. Og fordi folk har brug for at kradse lidt i glansbilledet og se, hvad der er inden i, fortæller Amalie, der foruden den samfundsmæssige vinkel og et mere psykologisk aspekt, desuden også mener, at det skyldes NETOP astrologien, at fokus er flyttet sig.
Det kan simpelthen aflæses i sol, måne og stjerne, forklarer hun:
- Rent astrologisk har Uranus stået i Vædderen, der står for emner som eksempelvis barnlig naivitet, ego og selvopfattelse i de sidste 7 år – og nu er den gået ind i Tyren. En placering, der netop er reflekterende og indadvendt. Vi lever i et samfund, hvor vi længe har været fortravlede. Nu kigger vi indad.
Smykker og sten, Sten- og krystaller, Smykker og sten, Sten- og krystaller Stor sten- og krystalsamling der er blevet samlet over flere år. Indeholder også en del ædelsten, bl.a. fire diamanter. Ansl
1.500,00 kr.Smykker og sten, Krystalsæt, 7 stk, Krystalsæt med forskellige polerede krystaller, 7 stk.: OBS! Krystallerne sælges kun samlet. 1) Aura rosenkvarts tårn, der skinner i regnbuens farver i lyset.
150,00 kr.Smykker og sten, Calcite krystal 15 cm høj ca 12 cm bred
500,00 kr.Smykker og sten, Selenit spiral krystaltårn. Krystal tårn på 16 x 4, Selenit spiral krystaltårn. Krystal tårn på 16 x 4 cm. Vejer 232 gram. Købt i krystal forretningen krystalhulen for 170 kr. Fra røg
120,00 kr.Smykker og sten, Aventurin lommesten krystal., Aventurin lommesten krystal. Måler ca 1.5 cm og vejer ca 6 gram. Fra røgfrit og dyrefrit hjem. Se gerne på min salgsprofil om du skal have mere med i han
10,00 kr.Smykker og sten, Aventurin lommesten krystal, Aventurin lommesten krystal. Måler ca 1.5 cm og vejer ca 6 gram. Fra røgfrit og dyrefrit hjem. Se gerne på min salgsprofil om du skal have mere med i hand
10,00 kr.Lige nu er der 703 annoncer på DBA med krystaller til salg. De 600 af dem befinder sig i Jylland, så noget kunne tyde på, at Københavnerne skal kigge dén vej.
Synes du også astrologi er sjovt, fordi det lærer dig noget om andre og dig selv? Bruger du også DBA? Så læs med her, hvor du får en indblik i, hvilket køn den typiske DBA-bruger oftest er, hvad han/hun søger efter og hvilke profiler på DBA, der er bedst til at genbruge.
Det er svært at se ind i fremtiden. Drømmer du om et nyt job? Du kan selvfølgelig spørge stjernerne, eller kigge på jobannoncer. Men vidste du, at du også bare kan søge på DBA? Du kan også kigge indenfor hos Kristiane, der bor med genbrugsting – også genbrugsbøger, ligesom de to podcast-piger gør. Se hendes hjem i videoen nedenfor og læs mere om hendes møbelvalg i artiklen, her.