Tech Tips: Sådan gør du din gamle spillekonsol salgsklar
BørnVideo

Tech Tips: Sådan gør du din gamle spillekonsol salgsklar

Sebastian & Stine .. og lidt B Entertained
Sebastian & Stine .. og lidt B Entertained

Står den gamle Nintendo, Xbox eller PlayStation og samler støv derhjemme? Tjek lige om den virker. Hvis den gør, kan du tjene penge på den. Præcis hvor mange, kan du få svar på i videoen herover, hvor du også kan se, hvilke få steps, der kan gøre din gamle konsol slagklar, så en ny ejer kan få glæde af den.

DBAs techekspert Sebastian Stork har allieret sig med en kyndig kending af retro-spilkonsoller: Kasper Nielsen. Kasper har gennem mange år både købt og solgt alverdens gamle konsoller. Derfor kender han om nogen til, hvad der gør, at en konsol er attraktiv for brugtkøbere.

Der er noget at hente ved at investere lidt tid og kræfter i den gamle, slidte konsol, inden du sælger den.

Læs med i guiden her, hvis du har fået ideen om at sælge din gamle Playstation, Xbox eller Nintendo. Vi giver dig tips til både rengøring af konsollen og udskiftning af løse knapper på controlleren. Du kan også læse om, hvordan du laver en lækker annonce på DBA, og så er vi også klar med vurderinger af, hvad du kan få for din konsol.

Find det på DBA

  1. Playstation 4, Slim, God, Ps4 med 1 controller.
Tilbehør:
HDMI kabel
Strømkabel til controller og ko

    Playstation 4, Slim, God, Ps4 med 1 controller. Tilbehør: HDMI kabel Strømkabel til controller og konsollen. Konsollen er nulstillet og er klar til en ny ejer.

    650,00 kr.21-11-2024
  2. Playstation 2, slim, God, konsol inkl. kabler, 2 controllere og 2 memory card.

    Playstation 2, slim, God, konsol inkl. kabler, 2 controllere og 2 memory card.

    400,00 kr.21-11-2024
  3. Nintendo Wii konsolpakke - sports+

    Nintendo Wii konsolpakke - sports+

    Wii, Spillekonsoller og spil, Klik på knappen "Gå til varen" for at se den i vores webshop: www.orderly.shop. Nintendo Wii konsol pakke - Hvid. Med den pakke får du alt hvad der skal bruges for at

    450,00 kr.27-06-2024
  4. Playstation 2, PS2 Slim Med 1 Controller Og Memory Card, PS2 Slim Med 1 Controller Og Memory Card sa

    Playstation 2, PS2 Slim Med 1 Controller Og Memory Card, PS2 Slim Med 1 Controller Og Memory Card samt alle nødvendige kabler Konsollen er testet og virker uden problemer Kan sendes med: DAO for 52

    349,00 kr.21-11-2024
  5. Nintendo Game Boy Color, GBC, Fin Game Boy Color konsol

Ingen ridser på skærmen :-)

Konsollen er t

    Nintendo Game Boy Color, GBC, Fin Game Boy Color konsol Ingen ridser på skærmen :-) Konsollen er testet og virker uden problemer Kan sendes med: DAO for 42 kr. GLS for 44 kr.

    499,00 kr.21-11-2024
  6. Nintendo DS Lite, Med oplader og touchpen, Fin DS Lite konsol med tilhørende oplader og touchpen

Ko

    Nintendo DS Lite, Med oplader og touchpen, Fin DS Lite konsol med tilhørende oplader og touchpen Konsollen er testet og virker uden problemer Kan sendes med: DAO for 42 kr. GLS for 44 kr.

    349,00 kr.21-11-2024

Find alle spilkonsoller til salg på DBA lige nu, her.

Dette er en god ide, inden du sælger din slidte controller

Efter mange år hvor din Nintendo har stået på loftet og samlet støv, har du nu indset, at du ikke kommer til at spille på den igen. Derfor er det måske på tide, at den gamle konsol bliver solgt videre. Og hvorfor så ikke også sælge alt det tilbehør, du gennem tiden har samlet til konsollen med? Der er dog ét problem: dine tommelfingre har slidt knapperne på controllerne helt ned efter mange års spil.

Hvis knapperne på controlleren er blevet lidt "løse i betrækket", skal du læse med her. Retro-spil samleren Kasper Nielsen giver dig tips til, hvordan du skænker de slidte controllere nyt liv:

Det er altid en god ide at friske de ting op, du vil sælge. Det øger både chancen for overhovedet at få dem solgt, og det højner værdien. Derfor er det en rigtig god ide at skifte de dele ud, der er mest nedslidte. Her kan knapperne på controlleren især være slidte.

Måske sidder du nu og tænker: ”Det kan jeg da ikke finde ud af,” men så skal du lige holde pause her og tage et kig på videoen øverst i artiklen, hvor Sebastian Stork med kyndig vejledning fra Kasper Nielsen viser, hvordan du skiller en Nintendo 64-controller ad og skifter en løs knap ud.

Når du skal sælge controlleren, er det altid en bonus at kunne skrive i annoncen på DBA, at knapperne lige er skiftet, eller at controlleren er i tiptop

LÆS OGSÅ: Din ødelagte vaskemaskine er værdifuld

Man kan flere steder på internettet købe reservedele til diverse controllere. Dermed kan du nemt gøre den slidte controller så god som ny.
Man kan flere steder på internettet købe reservedele til diverse controllere. Dermed kan du nemt gøre den slidte controller så god som ny.

Sådan renser du den gamle konsol

Det er ikke kun controllerne, du kan gøre noget ved, inden du sælger den gamle konsol videre. Efter mange år på loftet, har støvet helt sikkert lagt sig i lag nede i konsollen. Ved du ikke lige, hvordan du får det væk?

Svaret på dine bønner er isopropylalkohol.

Isopropylalkohol er en væske, der både opløser fedt og snavs, og så fordamper den. Derfor er det egnet til at gøre diverse elektronik rent med. Du hælder blot nogle dråber af væsken ned, hvor snavset sidder. Derefter kan du rense det væk med en gammel tandbørste eller en vatpind.

Du kan bruge det til alt elektronik derhjemme. Og så kan du købe det i Matas.

LÆS OGSÅ: På besøg hos genbrugselsker, Anna

Isopropylalkohol kan bruges til alt elektronik derhjemme. Så hvorfor ikke komme i gang med at rense alle de gamle ting derhjemme, det kan jo være, du finder noget andet elektronik, du kan sælge.
Isopropylalkohol kan bruges til alt elektronik derhjemme. Så hvorfor ikke komme i gang med at rense alle de gamle ting derhjemme, det kan jo være, du finder noget andet elektronik, du kan sælge.

Den perfekte DBA-annonce

Din gamle konsol, som nu både er rengjort og i tiptop stand med nye knapper, sælger ikke sig selv. Meget af arbejdet med at sælge brugte ting ligger i at lave en god annonce, så det fanger købernes interesse.

Her er Sebastian Storks tips til en god salgsannonce:

- Billedet er det vigtigste. Det, du sælger, skal være i fokus. Fjern eksempelvis ting fra baggrunden og kom helt tæt på konsollen med dit kamera.

- Vær gerne lidt kreativ og stil tingene pænt op. Tag nogle lækre billeder helt tæt på og få billeder af detaljerne. Vis, at kontrolleren er ren og pæn.

- Det rigtige lys er vigtigt. Brug tid på at stille en lampe op.

- Teksten er selvfølgelig også vigtig. Husk at skriv, hvad du har gjort ved konsollen. Fortæl om de dele, du har skiftet, og hvilke ting der følger med i købet.

- Vær ærlig i opslaget. Skriv, hvis der er en lille ridse, eller hvis en af knapperne er løse. Det samme gælder billederne. Tag gerne et billede af ridsen, så køberne ikke føler sig narret, når de kommer for at købe konsollen.

Den tid, du investerer i at tage gode billeder og skrive en god tekst, vil være godt givet ud, fordi lækre billeder fanger øjet meget mere end rodede og mørke billeder. Hvis teksten er skarp, behøver de interesserede købere ikke stille spørgsmål, dermed går handlen også meget lettere.

SE OGSÅ: Disse racercykler er steget i værdi

Ærlighed er godt i en annonce. Skriv om spillekonsollen kommer fra et rygerhjem, eller om controllerne har haft et hårdt liv med mange børn, der har smidt lidt med dem. Husk også at sætte prisen efter den stand, konsollen er i.
Ærlighed er godt i en annonce. Skriv om spillekonsollen kommer fra et rygerhjem, eller om controllerne har haft et hårdt liv med mange børn, der har smidt lidt med dem. Husk også at sætte prisen efter den stand, konsollen er i.

Det er din konsol værd

Den garvede handler af retro-konsoller Kasper Nielsen giver nogle retningslinjer for, hvad du kan tage for dine gamle konsoller. Priserne herunder kan selvfølgelig justeres op og ned alt efter, hvad der følger med af udstyr, og hvor slidt den er.

Din gamle Wii vurderer Kasper Nielsen, du kan sælge for 500 kroner.

Nintendo NES, er med sit retro-udseende en mere attraktiv konsol. Den kan sælges for 700 kroner, vurderer Kasper Nielsen.

Super Nintendo, Nintendo Gamecube og Nintendo 64 kan du også score 700 kroner på, hvis din konsol er i god stand.

PlayStation 1 kan du sætte til salg for 300 kroner.

PlayStation 2, kan du sælge for 400 kroner.

PlayStation 3 er mere vanskelig at sætte pris på, fordi den findes i mange modeller, men Kasper Nielsen vurderer, du kan få mellem 400 kroner og 600 kroner for den.

Den første Xbox ligger mange steder til 500 kroner.

Xbox 360 findes i flere modeller, og derfor kan prisen, du kan få for den variere, men Kasper Nielsen vurderer, du kan indkassere 400-600 kroner på den.

Det helt klare mønster i prislisten herover viser, at Nintendo-konsoller er mere populære end de andre. Kasper Nielsen har et bud på hvorfor:

- Rigtig mange går efter Nintendo. Så de holder stadigvæk den dag i dag, fortæller Kasper Nielsen.

Listen herover er lavet ud fra en vurdering, Kasper Nielsen har lavet. Du kan med en lavere pris hurtigere komme af med din konsol, hvis det er det, du ønsker.

Find det på DBA

  1. Nintendo Gameboy advance SP, RØD Gameboy Advanced SP AGS- 001 
Med 4 spil og Original Lader til Sælg

    Nintendo Gameboy advance SP, RØD Gameboy Advanced SP AGS- 001 Med 4 spil og Original Lader til Sælges. Stand og spil titler osv kan ses på billederne. Virker som den skal i billede og lyd og lys.

    500,00 kr.18-11-2024
  2. Nintendo Wii, Eu, God, Lige testet alt fungere perfekt med 2 orginale Wii remote med nunchuks samt 2

    Nintendo Wii, Eu, God, Lige testet alt fungere perfekt med 2 orginale Wii remote med nunchuks samt 2 motion plus adaptore plus en Wii retro controller kan bruges til de 3 Mario spil som ligger på mask

    600,00 kr.17-11-2024
  3. Nintendo Game & Watch Green House

    Nintendo Game & Watch Green House

    Nintendo Tilbehør, Game & Watch, God, Nintendo Game & Watch, Green house, testet og virker super fin stand dog anden bagklap til batterierne. Pris 950kr. Prisen er fast Vi sender for 50kr pr bestil

    950,00 kr.28-03-2022
  4. Nintendo Gamecube, Picoboot, Perfekt, GameCube modded med picoboot.

(Dvs. Med mulighed for at spill

    Nintendo Gamecube, Picoboot, Perfekt, GameCube modded med picoboot. (Dvs. Med mulighed for at spille via sd kort læseren) 2 controller Strømforsyningen Display kable + 1 memory card 128mb Sd ko

    599,00 kr.05-11-2024
  5. Nintendo DS Lite, Nintendo ds lite, God, En nintendo ds lite med omskiftet transparent ever green gr

    Nintendo DS Lite, Nintendo ds lite, God, En nintendo ds lite med omskiftet transparent ever green grønt cover og ny glas skærm øverst, nyt batteri og lille lyserød tsske, oplader og keychain. Pokemon

    799,00 kr.04-11-2024
  6. Nintendo Game & Watch, PG-92, God, Popeye Panorama 

Retro bip bip-spil med Skipper Skræk, som skal

    Nintendo Game & Watch, PG-92, God, Popeye Panorama Retro bip bip-spil med Skipper Skræk, som skal redde Ofelia - virker perfekt :o) Game & Watch-spillet er fra 1983 - model PG-92 Skal afhentes på

    1.700,00 kr.29-10-2024

Find alle Nintendos retro-konsoller til salg på DBA lige nu, her.

Har du fået smag for at sælge gamle ting, du har fundet på loftet? DBA Guide giver også råd til dig, hvis du vil sælge dit gamle kamera. I artiklen kan du læse om, hvad du absolut ikke må glemme at skrive i annoncen, hvad du skal fremhæve, og hvordan du tager et godt billede af kameraet. Læs med i artiklen, her.

Har du fundet den gamle konsol frem, men er blevet så nostalgisk at du nu selv vil i gang med at spille på den? Se med i videoen herunder, hvor Sebastian Stork giver bud på, hvilket tv du skal spille de gamle spil på. Du får nemlig ikke helt samme oplevelse af de gamle spil på et nyt tv, som på det gamle kassefjernsyn.

Du kan læse mere om fordele og ulemper, og hvordan du tilslutter den gamle konsol til den nye fladskærm i artiklen på DBA Guide, her.

Relaterede artikler