Koldvandskar er hot på genbrugsmarkedet
Udeliv

Koldvandskar er hot på genbrugsmarkedet

Julie Schoen
Julie Schoen

Vildmarksbad, koldvandskar og udendørsbruser. Er du vild med at dyppe kroppen udendørs, er du åbenbart ikke den eneste. Og rejsen begynder – tilsyneladende – på DBA.

Man siger jo, at det er blevet så moderne at vinterbade. … Det kan vi godt se på DBA.

Ja faktisk er alt med koldt vand og outdoor-badning meget populært at købe brugt lige nu. Det viser DBAs tal.

Tallene illustrerer, hvilke søgeord, der er blevet brugt ekstra flittigt på DBA de seneste 12 måneder i forhold til samme periode året før.

Og her ligger ’Koldvandsbad’ i blandt toppen: 230 procent flere søgninger har der de seneste 12 måneder været på ’koldvandsbad’ på DBA i forhold til april 2022 – marts 2023.

Kilde: Genbrugsindekset 2024
Kilde: Genbrugsindekset 2024

Alt med udendørs-bad kan noget på DBA for tiden

Hvis du lige nu har et bassin, beregnet til at tage kolde bade i udendørs, skal du sætte det til salg nu, men den efterspørgsel, som der så kraftigt er på koldvandskar lige nu. Men alle former for spa, pools og bassiner udendørs duer åbenbart. For også ’Vildmarksbad’ har kronede dage set over hele det seneste år.

Der er dog mange flere, der søger efter brugte vildmarksbade end på koldvandsbade, så i søgningerne er procent-forskellene ikke så voldsomme, men eksempelvis var der 12 procent flere søgninger på vildmarksbad i marts 2024 sammenlignet med marts 2023.

Også ’udendørsbrusere’ er folk endnu mere vilde med end ellers at købe brugte: 34 procent flere søgninger i april 2024 end i april året før.

Vi har sjældent set sådan en stor interesse for koldvandskar og vildmarksbade før. Disse ting giver rigtig god mening at købe brugte, da det kan være en dyr investering. Ved at købe brugt, sparer man også det mere. På den anden side er et vildmarksbad ret ikke-handy at flytte på, så det er da fedt at se, at dét ikke afholder danskerne fra at lede efter et på brugtmarkedet

fortæller Julie Schoen, presseansvarlig hos DBA.

Lidt tal og fakta om dem, der er vilde med de kolde bade:

Byer, der har søgt mest på ’vildmarksbad’ på DBA er:

  1. Herning
  2. Bording
  3. Tjele
  4. KBH S
  5. Silkeborg
  6. Roskilde

Mere om dem, der søger efter vildmarksbade:

51 % mænd, 16 % kvinder og 33 % er brugere, der ikke har oplyst køn.
Det er primært aldersgruppen 40-49 år, der søger.

Byer, der har søgt mest på ’koldvandsbad’ på DBA er:

  1. Liseleje
  2. Allerød
  3. Esbjerg
  4. Gentofte
  5. Greenaa

Mere om dem, der søger efter koldvandsbade:

53 % kvinder og 40 % mænd, 7 % ikke-oplyst køn (sjovt at kønnene her fordeler sig omvendt)

Det er især den ældre aldersgruppe, der vil have sig et koldvandsbad: 50-60 år og ældre søger mest efter dette.

Relaterede artikler