Vild forvandling: Sådan blev en rusten autocamper til studiebolig
UdelivMotor

Vild forvandling: Sådan blev en rusten autocamper til studiebolig

Christine
Christine

Ville du bytte en stor, lækker lejlighed ud med et primitivt autocamperliv på otte kvadratmeter? Malene og Aske skiftede uden tøven den attraktive studielejlighed på Trøjborg i Aarhus ud med en 30 år gammel autocamper. Hvorfor de sagde farvel til fjernvarme og goddag til livet på landevejen, hvor flyverdragten blev en fast del af dagens outfit, kan du læse her.

Det er ikke et helt almindeligt par, der sidder bag rattet, når en 30 år gammel Peugeot tøffer ud på landevejene. Malene Fredslund Løkke, 27 år, og Aske Frederiksen, 30 år, skiftede lejligheden på Trøjborg ud med et rullende nomadeliv, hvor udsigten skifter fra dag til dag.

Det lyder som lykken at leve det fri liv på fire hjul, men vejen dertil var brolagt med udfordringer. Parret fra Aarhus havde ingen anelse om, hvor vild en rejse de kørte ud på, da de en aften forelskede sig i en brugt autocamper på DBA. Hvordan håndværkerskills og varme flyverdragter blev starten på ’Unconvantional vanlife’, fortæller de her.

Den gamle autocamper var mere medtaget, end Aske og Malene oprindeligt troede, så de måtte arbejde hårdt på at opdatere den, før den kunne blive til en rullende studiebolig.
Den gamle autocamper var mere medtaget, end Aske og Malene oprindeligt troede, så de måtte arbejde hårdt på at opdatere den, før den kunne blive til en rullende studiebolig.

Overraskelse: Vognen var ikke, hvad Malene og Aske troede

Den perfekte studiebolig er en 30 år gammel autocamper. I hvert fald, hvis man spørger Malene Fredslund Løkke og Aske Frederiksen, som flyttede ind på fire hjul, da de rykkede fra Aarhus til København:

- Vi ville gerne bo på en sjov og anderledes måde, og overvejede først en sejlbåd, men fordi vi ikke kunne finde en bådplads, endte vi med at købe en 30 år gammel autocamper på DBA, fortæller Aske.

Kærlighed gør blind, det kan parret skrive under på. Hvor de fleste før et bilkøb undersøger markedet nøje, gransker gearkassen, nærstuderer motoren og tjekker vognen grundigt efter i kanterne, før de ryster hænder med sælger, valgte Malene og Aske en mere modig tilgang:

- Vi købte camperen meget spontant for 115.000 kroner, da der var da der var stor rift om campere i coronatiden. Derfor så vi først bagefter, at der var mange fugtskader, som skulle udbedres, før vi kunne flytte ind, siger Malene. Aske stemmer i:

- Ja, vi kunne nok have været mere grundige. Så havde vi sluppet for at renovere så meget.

Vognen var et vidunder ved første øjekast, mente parret, og selvom fugtskader gjorde, at bagside, bundplade og tag skulle skiftes, blev Malene og Aske ikke slået ud:

- Egentlig blev det jo bare anledningen til, at vi kunne shine vognen op med maling både indvendigt og udvendigt. Det har selvfølgelig været hårdt, men det har også været et sjovt projekt. Aske er tømrer, og det har været en kæmpe hjælp. Når man ved, hvordan værktøjet skal vende, og man har let adgang til materialer, er man hele tiden et skridt foran. Det har været en stor fordel, at vi har kunne lave så mange ting selv, for det betød, at vi ikke tabte modet undervejs, fortæller Malene.

Askes håndværkerskills blev en vigtig forudsætning for, at drømmen om en rullende studiebolig blev til virkelighed. Det gælder nemlig om at holde tungen lige i munden, når budgettet skal balanceres, og hvordan parret lykkedes med kun at bruge 10.000 kroner på at renovere autocamperen fra bund til top, fortæller de under annoncen.

Køb en campingvogn på DBA:

  1. Hobby Prestige 425

    Hobby Prestige 425

    Hobby Prestige 425, 1994, kg egenvægt 875, kg totalvægt 1200, NR 8 Festival/afhentningsvogn Synet og klar til registrering/ny ejer Front: rund-siddegruppe/ dobbelt seng, overskabe Midt: højskab, ove

    16.800,00 kr.07-11-2024
  2. Hobby Hobby 460 LU Excellent, 2008, 1131 kg egenvægt, 1400 kg totalvægt, 4 sengepladser, Ukendt fort

    Hobby Hobby 460 LU Excellent, 2008, 1131 kg egenvægt, 1400 kg totalvægt, 4 sengepladser, Ukendt fortelt, enkeltseng, Bliv klar til sæson 2025. Fin rejsevogn. Solsejl og fortelt 300 cm. dybde medfølger

    76.500,00 kr.20-11-2024
  3. ALDE gasfyr til vandbåren varm, 12 volt, ALDE 3030 HE fyr til vandbåren anlæg i campingvogn, autocam

    ALDE gasfyr til vandbåren varm, 12 volt, ALDE 3030 HE fyr til vandbåren anlæg i campingvogn, autocamper eller båd 12 volt, ALDE fyret m.m. er købt og installeret sommeren 2023 og har kostet 35.997 kr

    20.000,00 kr.20-11-2024
  4. Aircondition/varmepumpe, Dometic fj3000 køl og varme , støjsvag ,til campingvogn eller autocampere m

    Aircondition/varmepumpe, Dometic fj3000 køl og varme , støjsvag ,til campingvogn eller autocampere monteres let i 40 x 40 tagluge , blev monteret 2023 så ikke brugt meget , ser rigtig godt ud , nypris

    10.000,00 kr.20-11-2024
  5. Knaus Südwind 650

    Knaus Südwind 650

    Knaus Südwind 650, 2003, kg egenvægt 1550, kg totalvægt 1800, sengepladser 6, fortelt Dorema 2.7 m, dobbeltseng, Rigtig flot og velholdt campingvogn I forenden stor rund sidde gruppe, som kan ligges

    67.900,00 kr.07-11-2024
  6. 2005 - Knaus Südwind 550 FSK    -- 69.980 kr

    2005 - Knaus Südwind 550 FSK -- 69.980 kr

    Knaus Südwind 550 FSK, 2005, kg egenvægt 1200, kg totalvægt 1500, Installationer og tilbehør: Dobbeltseng og 3 køjer med masser af plads. Stor rundsiddegruppe Vognen leveres nysynet og gastestet.,,

    69.980,00 kr.23-09-2024

Gør som Malene og Aske og find en brugt campingvogn på DBA. Her kan du se dem, der koster under 20.000 kroner.

Sådan holdt parret renoveringsbudgettet i bund

Malene og Aske havde ingen anelse om, hvor stor en renoveringsopgave de stod overfor. Maling gør underværker, men det var ikke helt nok til at toptune den gamle Peugeot, og parret brugte næsten fem måneder i en råkold lade på at gøre camperen indflytningsklar:

Det kom nok lidt bag på os, hvor medtaget den var, men det var jo bare med at komme i gang. Vores venner siger tit, at vi altid kaster os ud i skøre projekter, og vi har selv joket med, at det her på alle måder var en udvidet ”Ikea-test”.

Aske

Det var dyre ting, som skulle fikses, men alligevel endte parret med kun at bruge 10.000 kroner på renoveringen. De investerede nemlig en del tid på DBA, fortæller Malene:

- Man kan finde virkelig meget godt på DBA, og vil man bruge tid på at researche, kan man spare en del penge på at købe brugt. Vi leder altid på genbrug i stedet for at købe nyt, og det har givet camperen sjæl, at vi har indrettet os med ting, der har en historie.

For Aske og Malene er det vigtigt, at ting kan genbruges, så de hele tiden får nyt liv. Blandt andet er gamle bælter blevet udcyclet til skuffehåndtag, og gardiner fra Malenes bedsteforældres hus hænger også i camperen

- Alt i alt har vi maksimalt brugt 20.000 kroner på renoveringen, men det er også med udgifter til syn og mekaniker. Bremserne skulle laves først, og det var en dyr post, understreger Aske.

Efter flere måneders hårdt arbejde manglede der kun én ting, før parret var klar til at flytte ind. De har tidligere levet off grid, og vidste derfor, at en enkelt detalje ville blive helt afgørende til vinter.

LÆS OGSÅ: 7 gode råd til dig, der skal sælge din campingvogn

Alting blev bygget op fra bunden, da Aske og Malene moderniserede den gamle campingvogn. På billedet er køkkenet ved at tage form.
Alting blev bygget op fra bunden, da Aske og Malene moderniserede den gamle campingvogn. På billedet er køkkenet ved at tage form.

Denne ting fik Malene og Aske gennem vinteren

Når kulden kommer krybende i efteråret, og sneen lægger sig som en hvid dyne over verden, bliver der tændt for varmen i de små hjem. Aske og Malene havde vinket frivilligt farvel til fjernvarme, så for at holde temperaturen oppe måtte de tage alternative midler i brug:

- Der er ikke meget isolering i sådan en gammel vogn, og fyrer man ikke op, er der samme temperatur inde som ude. Det er altså ikke altid lige fedt at komme træt hjem fra arbejde, og så hoppe i en flyverdragt, fordi der kun er 3 grader i ens hjem, fortæller Malene, der bliver suppleret af Aske:

- Det kræver noget andet at bo permanent i en van end blot at rejse i den. Derfor valgte vi også at installere en brændeovn, og det har gjort en kæmpe forskel. Den er en god varmekilde sammen med gassen, og så kan vi også lave mad på den. Når man bor småt, er det praktisk, at den samme ting kan bruges til flere formål, og så er det bare vildt hyggeligt med en brændeovn.

Køb en brændeovn på DBA:

  1. brændeovn

    brændeovn

    Brændeovn, termatech tt21rs, m. prøvningsattest, Brændeovn, termatech TT21 fedtsten, m. prøvningsattest Termatech TT21 med fedtsten Tilbud kr. 15.995 før 20.995 (Kun få stk Tilbage ) Kom og se den vo

    15.995,00 kr.25-10-2024
  2. brændeovn

    brændeovn

    Brændeovn, ild 15, m. prøvningsattest, Udstilling kr.9.495 ILD 15 ECO har glas på tre sider og brændkammereret bæres af en elegant søjle. Dette kommer til at blive en favorit i boligen, med sin nemme

    9.495,00 kr.25-10-2024
  3. brændeovn

    brændeovn

    Brændeovn, termatech TT20 Bazic, m. prøvningsattest, Termatech TT20 Bazic kr. 9.995 ertil ca 50-120m2 hus TT20BAZIC Vejl. pris 9.995 DKK Alle fordelene til en god pris TT20Bazic har et moderne, men

    9.995,00 kr.25-10-2024
  4. Brændeovn, Rørstrand, Brændeovn, Svensk Porcelænsovn

flot renaisance ovn ca. 240 cm. høj
pris incl.

    Brændeovn, Rørstrand, Brændeovn, Svensk Porcelænsovn flot renaisance ovn ca. 240 cm. høj pris incl. opmuring kr. 55.000-,- se mere på svenskeovne. vi sælger også nye ovne sehttps://www.krona-porcelæn

    18.000,00 kr.20-11-2024
  5. brændeovn

    brændeovn

    Brændeovn, termatech tt21rs, m. prøvningsattest, Brændeovn, termatech TT21 fedtsten, m. prøvningsattest Termatech TT21 med fedtsten Tilbud kr. 15.995 før 20.995 (Kun få stk Tilbage ) Kom og se den vo

    15.995,00 kr.25-10-2024
  6. træpilleovn

    træpilleovn

    Træpilleovn, Ferlux Flora, m. prøvningsattest, Vi har 2 stk udstillins model ferlux flora 7kw tilbage kr. 10.900 kom og se dem i vores 400m2 udstilling ring på 20180721 om tilbud på montering af den

    10.900,00 kr.25-10-2024

Hold varmen til vinter og find en brugt brændeovn på DBA. Her kan du se dem, der koster under 2.000 kroner.

Parret er enige: Dette ville vi aldrig gøre igen

”Just do it”, lyder det kækt i reklamer og på sociale medier, men Malene og Aske er ikke helt enige. Selvom det kendetegner parret, at de gerne kaster sig ud i omfattende projekter, har de efterhånden erfaret, hvor vigtigt det er at være realistisk:

- Hvis man ikke er særligt DIY eller har håndværkererfaring, skal man virkelig overveje, hvor meget tid, og hvor mange penge man vil bruge. Det er en rigtig god idé at starte småt og udvide efterhånden, som man får mere erfaring, i stedet for bare at gå i gang, siger Malene

Aske er helt enig:

- Det er fedt at se tilbage på nu og vide, at vi virkelig gav den en skalle, men det kan hurtigt blive uoverskueligt, hvis man går i gang med et projekt, der er alt for stort. Vi lærte, hvor vigtigt det er at alliere sig med folk, der har forstand på noget andet end os. Det kunne have sparet os for mange penge, hvis vi havde haft en mekaniker til at kigge på bilen, før vi købte den, siger han.

Køb aldrig til maksimum af dit budget. Sådan lyder det vigtigste råd fra det erfarne nomadepar. Især når det gælder biler, er der brug for råderum, for der opstår altid noget uforudset. Det ukendte er ellers det, parret har holdt allermest af ved nomadelivet, og netop nu har de endnu en gang kurs mod det ukendte. Forskellen er blot, at hjulene er erstattet af vinger. Hvad det går ud på, løfter de sløret for under billedet af Julie, der sidder i den færdige vogn.

LÆS OGSÅ: Gammel campingvogn blev til luksus sommerhus

Parret har været på mange ture rundt omkring i Danmark, og de har nydt, at alle deres ting var med dem undervejs.
Parret har været på mange ture rundt omkring i Danmark, og de har nydt, at alle deres ting var med dem undervejs.

Derfor er autocamperen sat til salg

Den gamle autocamper har gennem mere end halvandet år dannet rammen om Malene og Askes nomadeliv, men nu trækker nye eventyr. Derfor satte de ”studieboligen” til salg på DBA:

- Vi har ikke kun ligget fast ét sted, men har flyttet os meget og været på mange ture i weekenderne. Hvis vi var flyttet i en studielejlighed i København, havde vi ikke haft samme frihed, og selvom det til tider har været hårdt, har det også været det hele værd at leve som nomader på hjul. At vi ikke er bundet til et sted betyder meget for os, og derfor var det også nu, vil skulle videre uden camperen, forklarer Malene.

Det var altså ikke den minimalistiske livsstil, som satte en stopper for vanlife. Tværtimod er parret helt enige om, at de sagtens kunne være blevet boende. De er nemlig draget af en ”unconventional lifestyle”:

- Det næste halve år skal vi arbejde som guider i Grønland, og vi synes, det var synd, hvis autocamperen bare skulle opmagasineres. Den skal ikke stå stille, men skal køre videre på nye eventyr, og derfor håber vi også, at de nye ejere kommer til at holde lige så meget af vanlife, som vi gør, fortæller Aske og slutter:

- Man lærer virkelig at sætte pris på de små ting, som der er i et almindeligt hjem: At der er varme i gulvet, at man kan bade, når man har lyst. Man bliver meget opmærksom på sit forbrug. Vi har udfordret os selv og forestillingen om, hvad det gode liv er for os, og vi har fundet ud af, at det ikke er materialitetsbåret. For os er det gode liv de små ting, der opstår, når man tør eksponere sig selv for dem. Som for eksempel livet i en gammel autocamper, hvor udsigten skifter fra dag til dag

LÆS OGSÅ: 7 råd til dig, der skal købe en brugt campingvogn

Sådan endte der med at se ud i camperen, da Aske og Malene var færdige med at renovere den.
Sådan endte der med at se ud i camperen, da Aske og Malene var færdige med at renovere den.

Kan friluftslivet være luksus? Helt bestemt, og Bettina i denne artikel ved præcis, hvordan det bliver lækkert at være ude i naturen. Hun går nemlig ikke på kompromis med komforten. Derfor ombyggede hun et rustent folkevognsrugbrød til en luksuriøs van, hun nu udforsker verden i.

Kaffe på terrassen, morgensol i ansigtet og en dejlig, blød seng. Lyder det som livet for dig? Det er jo ikke alle, der holder af at rulle ud i verden på fire hjul med en campingvogn på krogen. Vil du slå dig ned i en kolonihave eller et sommerhus, skal du møde Sophia i denne artikel. Hun ved, hvordan man indretter sig, og så har hun endda været ejer af DBA’s dyreste kolonihavehus. Kom med indenfor hos Sophia i videoen herunder, hvor du blandt andet også kan finde ud af, hvad prisen på huset var.

Relaterede artikler