Find din campingvogn på budget og indret billigt
Udeliv

Find din campingvogn på budget og indret billigt

Christina - My Wonderful Finds
Christina - My Wonderful Finds

Campingferie er en billig ferieform, og det bliver endnu billigere, hvis du køber din egen vogn - brugt. Jeg har set så mange shine deres gamle vogn op, så i denne artikel giver jeg dig bud på tre konkrete campingvogne, jeg lige nu selv er fristet til at købe, og nederst i artiklen giver jeg dig en opremsning af de ting, du med fordel kan købe på DBA til at indrette din brugte campingvogn med, så den får sjæl, charme og bliver praktisk, "kvadratisk" og god.

Sommerferien står for døren, og hvis du, ligesom jeg, er slave af skolernes lukkeuger, kender du alt til alt for dyre ferierejser! Ifølge en artikel fra Jyllands-Posten er det dyrest at rejse fra den sidste uge af juni og frem til midt august, hvor den samme rejse, på præcis samme hotel, koster 30-35 procent mere. Det er en stigning, der kan mærkes, og derfor er jeg på udkig efter andre alternativer, som kan sikre min familie en mere budgetvenlig sommerferie de næste mange år frem.

Derfor drømmer jeg selv om at købe en campingvogn

Mit mål er som sagt, at finde et langsigtet alternativ til de dyre charterferier, fordi mine børn skal gå i skole de næste mange år. Derfor er jeg faldet pladask for campingferie konceptet i egen vogn. Det er ingen hemmelighed, at de sociale medier har en stor finger med i spillet, fordi jeg de seneste par år er stødt på flere og flere profiler, som udelukkende deler indhold fra deres ferier i egen campingvogn, som de selv har sat i stand. Jeg er blevet fuldstændig hooked på denne skønne ferieform, som er fyldt med frihed, spontanitet og nærvær. Da vores økonomi ikke rækker til en ny campingvogn, er DBA blevet min bedste ven, og jeg gennemgår dagligt udvalget af brugte vogne, for her er virkelig penge at spare, hvis man selv kan lave nogle mindre opjusteringer.

Campingvogne på DBA:

  1. 2023 - Knaus Sport 500 QDK DK-Selection    -- 224.520 kr

    2023 - Knaus Sport 500 QDK DK-Selection -- 224.520 kr

    Knaus Sport 500 QDK DK-Selection, 2023, kg egenvægt 1185, kg totalvægt 1600, sengepladser 4, køjeseng, Installationer og tilbehør: Ny flot køjevogn fra Knaus inkl. Design pakken. Design pakken bes

    224.520,00 kr.17-09-2022
  2. 2022 - Adria Adora 572 UT    -- 229.900 kr

    2022 - Adria Adora 572 UT -- 229.900 kr

    Adria Adora 572 UT, 2022, kg egenvægt 1470, kg totalvægt 1900, sengepladser 4, enkeltseng, Installationer og tilbehør: SÆLGES FOR KUNDE Flot enkeltsengs vogn som sælges for kunde med flg. ekstra

    229.900,00 kr.23-09-2024
  3. 2007 - Adria Altea 542 PK   KØJEVOGN -- 79.825 kr

    2007 - Adria Altea 542 PK KØJEVOGN -- 79.825 kr

    Adria Altea 542 PK, 2007, kg egenvægt 975, kg totalvægt 1300, dobbeltseng, køjeseng, KØJEVOGN Installationer og tilbehør: Adria Altea 542 PK er en praktisk campingvogn med køjeindretning, der gør de

    79.825,00 kr.23-10-2024
  4. Dethleffs Exclusiv Snow 650 RET

    Dethleffs Exclusiv Snow 650 RET

    Dethleffs Exclusiv Snow 650 RET, 2018, kg egenvægt 1780, kg totalvægt 2500, sengepladser 4, fortelt Isabella, enkeltseng, Her er en stor lækker helårsvogn i den bedste kvalitet fra Dethleffs, vognen h

    220.000,00 kr.16-01-2024
  5. 2025 - Eriba Touring 542   Eribas mest populære indretning med splitseng -- 3...

    2025 - Eriba Touring 542 Eribas mest populære indretning med splitseng -- 3...

    Eriba Touring 542, 2025, kg egenvægt 965, kg totalvægt 1400, enkeltseng, Eribas mest populære indretning med splitseng Installationer og tilbehør: Den mest populære af Eribas hævetagsvogn med splits

    300.500,00 kr.03-09-2023
  6. 2025 - Kabe Estate 470 XL   Kabe Estate 470 XL 2025 - Kan snart ses hos Campi...

    2025 - Kabe Estate 470 XL Kabe Estate 470 XL 2025 - Kan snart ses hos Campi...

    Kabe 2025 - Kabe Estate 470 XL Kabe Estate 470 XL 202, 2025, kg egenvægt 1300, kg totalvægt 1700, sengepladser 4, dobbeltseng, Kabe Estate 470 XL 2025 - Kan snart ses hos Camping-Specialisten.dk In

    294.900,00 kr.14-09-2024

Hvorfor købe campingvognen brugt?

En af de væsentligste faktorer, som spiller ind, når vi vælger at købe en brugt campingvogn, er økonomien! Det er ikke mange af os, som har råd til at investere i en splinterny og topmoderne campingvogn, hvis priser typisk begynder fra omkring de 200.000 kr. Men det handler i høj grad også om at bevare og give nyt liv. Vi totalrenoverer, sætter i stand, ommøblerer, upcycler og giver nyt liv, fordi genbrug er in! I følge genbrugsindekset 2023 reparerer 23 procent eller upcycler 6 procent af danskerne genbrugsvarer for at bruge dem selv.

Det, at købe en brugt campingvogn, er naturligvis en større udskrivning nu og her, men efter cirka to til tre ferier har du tjent din vogn hjem, når man sammenligner med, hvad det koster at rejse på charterferie to voksne og to børn, hvilket løber op i 20.000-30.000 kroner per ferie for 14 dage i højsæsonen uge 28/29/30.

På DBA kan du finde fornuftige brugte campingvogne til omkring 35.000 kroner for eksempelvis en model Adria, som fra ny koster cirka. 200.000 kroner.

Drømmer du ligesom mig om at tage familien under armen og køre ud på eventyr, skal du læse med her, hvor jeg guider dig til de bedste campingvogne, som er til salg på DBA lige nu.

De 3 bedste campingvogne på DBA netop nu

I min søgen efter den perfekte campingvogn kigger jeg blandt andet på pris, stand, størrelse og vægt. Det indvendige skal være i nogenlunde pæn stand, da jeg ikke har evnerne eller økonomien til en totalombygning. Ny maling til lågerne og et enkelt betræk til hynderne – så får vognen allerede her et mere moderne udtryk. Og så skal der helst være køjesenge, så mine to drenge kan få hver deres sted! Generelt er køjesenge bare hyggeligt, hvis du spørger mig.

Nr. 1: Denne Sterckeman 445ce camping vogn sælges af Vadym B. i Vissenbjerg til 40.000 kroner. Det er en letvægtsvogn, og den er nysynet i april 2024.
Nr. 1: Denne Sterckeman 445ce camping vogn sælges af Vadym B. i Vissenbjerg til 40.000 kroner. Det er en letvægtsvogn, og den er nysynet i april 2024.

Hvis vognen herover ikke er blevet solgt, når du læser denne artikel, kan du finde den via dette link

Nr. 2: Denne campingvogn Caravelair Brasilia 476 sælger Martin V. fra Havdrup til 35.000 kroner, hvor der følger en masse ekstraudstyr med blandt andet. bord + stole, tørrestativ, fortelt og et annex telt.
Nr. 2: Denne campingvogn Caravelair Brasilia 476 sælger Martin V. fra Havdrup til 35.000 kroner, hvor der følger en masse ekstraudstyr med blandt andet. bord + stole, tørrestativ, fortelt og et annex telt.

Hvis vognen herover ikke er blevet solgt, når du læser denne artikel, kan du finde den via dette link

Nr. 3: En campingvogn Adria Unica B 542 er til salg i Langeskov hos Sergii S. til 35.000 kr. Vognen er nysynet i marts 2024, og så har den 5-6 sovepladser.
Nr. 3: En campingvogn Adria Unica B 542 er til salg i Langeskov hos Sergii S. til 35.000 kr. Vognen er nysynet i marts 2024, og så har den 5-6 sovepladser.

Hvis vognen herover ikke er blevet solgt, når du læser denne artikel, kan du finde den via dette link.

Sådan indretter du din campingvogn på budget

Du kan, som sagt, komme utrolig langt med mindre opjusteringer, og det er bestemt muligt at indrette din brugte campingvogn på budget, hvis du bruger lidt tid og kræfter online på DBA og opsætter de rigtige søgeagenter.

Der, hvor du kan skabe den største forandring, og hvor du kan 'snyde' jeres brugte campingvogn til at syne ny, er ved at male alt træværket i mere moderne eller sjove farver. Det vil give jer følelsen af at træde ind i en ny vogn - jeres vogn!

De fleste har restmaling stående, men en hurtig søgning på DBA giver flere resultater, og du kan være heldig både at finde flere liter maling i den samme farve eller eventuelt købe flere forskellige farver. I dag er vi heldigvis mindre farveforskrækkede, og du kan for eksempel male alle skabe og fundamenter hvide og så vælge en flot farve til køkkenet. Det vil sætte et personligt præg på jeres campingvogn.

Et andet tiltag, som også giver fornyelse og et mere moderne udtryk, er nyt betræk til sidde- og sofaområderne og nye gardiner. I ældre vogne er de ofte lidt outdatede. Her er det også muligt at finde metervarer brugt, men det kan være mere vanskeligt, da der skal bruges flere meter. Retrostilen vinder heldigvis mere og mere ind, og flere vælger at bevare det originale look. Maler du træværket i en hvid eller neutral nuance, kan det være med til at tone det spraglede sofastof lidt ned!

Du kan også spare penge ved at købe alt til køkkenet på genbrugsmarkedet for eksempel gryder, spækbræt, drikkeglas, bestik, service og stegepander, hvor jeg for eksempel fandt en pæn næsten ny stegepande til 10 kroner. og en hel kasse fyldt med køkkenting, 21 dele, til kun 250 kroner.

Hvis du vil være praktisk, bør du kigge efter plastiktallerkener og plastikglas, for udover at være nemt at håndtere, vejer det heller ikke så meget, og når du kører med en campingvogn, gælder det om at holde vægten nede, hvor du kan!

Dette fine og farverige servicesæt sælges af Henriette A. i Agerskov til 85 kroner
Dette fine og farverige servicesæt sælges af Henriette A. i Agerskov til 85 kroner

Pro camping tip: Investér i en lille omnia-ovn, så du selv kan bage brød på farten.

Når campingvognen skal indrettes og gøres til jeres egen, kan du finde flere unikke dekorationsgenstande på brugtmarkedet så som fine pyntepuder, mindre loftslamper, knager, duge, en lille hængeplante, et flot sengetæppe, sengetøj og mindre pyntegenstande som billeder, vægdekorationer, bastkurve til opbevaring og små personlige ting.

Dette smukke karrygule sengetæppe sælger Helle S. i Køge til kun 100 kroner
Dette smukke karrygule sengetæppe sælger Helle S. i Køge til kun 100 kroner

Udendørs er der også flere ting, som man har brug for på en campingferie, og de kan alle findes brugt, så også her kan du spare penge. Campingbord med stole eller bænke, parasol, tørrestativ, fortelt, en lille grill og tilbehør til grillen. Skab et hyggeligt udendørsmiljø med en udendørs lyskæde og små lanterner til bordet. Lune fleecetæpper og havehynder, så du kan sidde rart og holde varmen om aftenen. Og måske det aller vigtigste: underholdning til familien i form af brætspil, udendørsspil og sjovt udstyr som kikkert, fiskestænger og hobbykniv.

Dette skønne retrobord + stole sælges af Flavio P. til 250 kroner i Lille Skensved
Dette skønne retrobord + stole sælges af Flavio P. til 250 kroner i Lille Skensved
Pernille L. fra Virum sælger denne stemningsfulde lyskæde til 150 kroner
Pernille L. fra Virum sælger denne stemningsfulde lyskæde til 150 kroner

Det kræver nok et par ture i vognen, før du helt ved, hvad du har brug for, så det hele kan fungere optimalt, og du kan føle dig mest hjemme, men der er ingen tvivl om, at det er på brugtmarkedet, du får mest for dine penge!

Når den helt rigtige vogn til den helt rigtige pris dukker op, er det om at slå til, for de får ikke lov til at ligge længe i dag.

Relaterede artikler