Tech Tips: Sådan bliver du klar til at købe eller sælge en brugt iPhone
Video

Tech Tips: Sådan bliver du klar til at købe eller sælge en brugt iPhone

Sebastian & Stine .. og lidt B Entertained
Sebastian & Stine .. og lidt B Entertained

Vil du som mange andre også tjene penge på din gamle iPhone? Det er både bæredygtig og økonomisk, og det er det også, hvis du køber din næste iPhone brugt. Læs med her for at blive klar til både at sælge og købe. Find ud af, hvordan du sletter indholdet på en iPhone, og hvordan du renser den.

Der er lige nu mere end 4.500 iPhones til salg på DBA. Derfor har du en god chance for at finde en iPhone i lige den model og med de Gigabyte, du ønsker at få fingrene i. Du kan både få en god og meget billigere iPhone, hvis du køber den brugt.

Samtidig er ’iPhone’ det mest søgte ord måned efter måned på DBA. Det tyder på, at mange vil købe. Du kan altså med fordel sætte din gamle iPhone til salg på DBA. Først er det dog en god idé at slette de billeder og apps, du gennem tiden har fyldt din iPhone med.

Men hvad skal du egentlig være opmærksom på, når du køber en brugt iPhone? Og hvordan sletter du indholdet på telefonen, inden du sælger den videre?

DBAs tech-ekspert Sebastian Stork giver i videoen øverst i artiklen sine bud på, hvilke ting der er vigtige, inden du enten sælger eller køber en brugt iPhone. I artiklen her kan du finde de vigtigste trin for dig, der vil købe en brugt iPhone, eller dig der vil sælge din gamle på DBA. Du kan også finde en liste over aktuelle priser på forskellige iPhone-modeller til salg på DBA.

Find det på DBA

  1. iPhone 12 Pro, 256 GB, sort, Perfekt, Flot iPhone 12 Pro 256 GB i sort farve sælges. Telefonen er i

    iPhone 12 Pro, 256 GB, sort, Perfekt, Flot iPhone 12 Pro 256 GB i sort farve sælges. Telefonen er i flot stand da jeg for det meste har haft beskyttelse på. Den fejler intet funktionsmæssigt og virker

    2.600,00 kr.21-11-2024
  2. iPhone 12 Pro, 256 GB, guld, Perfekt, Phone 12 pro 256 GB 
velholdt og altid været iog med beskyttel

    iPhone 12 Pro, 256 GB, guld, Perfekt, Phone 12 pro 256 GB velholdt og altid været iog med beskyttelsesglas sælges for kunde Telefonen fejler ingenting Kabel panserglas med Tf virker 100%

    2.500,00 kr.21-11-2024
  3. iPhone 13, 128 GB, sort, Flot iPhone 13 128 GB i sort farve sælges. Telefonen er i flot stand. Den f

    iPhone 13, 128 GB, sort, Flot iPhone 13 128 GB i sort farve sælges. Telefonen er i flot stand. Den fejler intet funktionsmæssigt og virker perfekt. Der er også cover og kvittering med.

    2.800,00 kr.21-11-2024
  4. iPhone XR, 256 GB, sort, Perfekt, Phone XR 256  GB Sort
velholdt og altid været iog med beskyttelses

    iPhone XR, 256 GB, sort, Perfekt, Phone XR 256 GB Sort velholdt og altid været iog med beskyttelsesglas sælges for kunde Telefonen fejler ingenting Kabel panserglas med Tf som ny

    1.149,00 kr.21-11-2024
  5. iPhone 12, 128 GB, sort, FLOT iPhone 12 128 GB i sort farve sælges!. Telefonen er i flot stand. Den

    iPhone 12, 128 GB, sort, FLOT iPhone 12 128 GB i sort farve sælges!. Telefonen er i flot stand. Den fejler intet funktionsmæssigt og virker perfekt. Der er også kvittering med i købet.

    1.800,00 kr.21-11-2024
  6. iPhone 13 Pro Max, 128 GB, blå, Perfekt, _PERFEKT iphone 13 Pro MAX 128 GB  -sælges. Telefonen er i

    iPhone 13 Pro Max, 128 GB, blå, Perfekt, _PERFEKT iphone 13 Pro MAX 128 GB -sælges. Telefonen er i perfekt stand -Den fejler intet, den virker upåklageligt. -Der er også panserglas på den. -Der medfø

    3.800,00 kr.21-11-2024

Find alle iPhone-modeller til salg på DBA, her.

Dette er vigtigt, inden du sælger din iPhone

Vil du af med din gamle iPhone, fordi den alligevel bare ligger i skuffen? Faktisk er der en del penge at hente på brugte iPhones. Længere nede i artiklen får du et overblik over, hvor meget de forskellige iPhone-modeller sælges for på DBA.

Hvis du vil sælge din iPhone, er der dog et par væsentlige ting at huske.

Det første, du skal gøre, inden du sælger din iPhone videre til en ny ejer, er at nulstille den. På den måde undgår du, at dit personlige indhold kommer i forkerte hænder, og du giver den nye ejer en tom iPhone, der er klar til brug.

Du begynder med at logge ud af din bruger på både iCloud, iTunes og App Store. Du logger ud ved at trykke på din bruger øverst i ’Indstillinger’, hvorefter du nederst kan trykke på ’Log ud’. På den måde undgår du også, at din bruger bliver misbrugt.

Det næste, der er vigtigt at huske, er at nulstille din telefon og slette alt indholdet på den. Det gør du ved at gå ind i ’Indstillinger’, så trykker du på ’Generelt’. Længere nede på siden finder du ’Nulstil’, og derefter kan du vælge ’Nulstil alle indstillinger’ og ’Slet alt indhold og alle indstillinger’.

LÆS OGSÅ: Sådan nulstiller du din iPhone

Du kan sælge alle gamle modeller, du har liggende i skuffen. Husk altid at få slettet data på telefonen og logge ud af brugerne på den, inden du giver den videre.
Du kan sælge alle gamle modeller, du har liggende i skuffen. Husk altid at få slettet data på telefonen og logge ud af brugerne på den, inden du giver den videre.

Det skal du være opmærksom på, når du køber en brugt iPhone

En vigtig ting at tjekke, når du vil købe en af de ældre iPhone-modeller, er batterilevetiden. Du kan i mange iPhones tjekke, hvor mange procent af batteriets oprindelige kapacitet, den har tilbage. Altså hvor mange procent den har mistet af sin batterilevetid. Du ser den maksimale batterilevetid ved at gå ind under ’Indstillinger’ på den iPhone, du vil købe. Derefter trykker du på ’Batteri’ og derefter på ’Batteritilstand’. Derinde kan du aflæse maksimumkapaciteten.

Dette kan du også bede sælger om at gøre, inden du kører ud for at købe den brugte iPhone.

Hvis du vil sælge en iPhone, kan denne detalje være smart at skrive i annoncen. Sådan vil den både skille sig ud, og hvis kapaciteten er høj, kan du måske endda tage lidt mere for den.

LÆS OGSÅ: Trendy teknologi: De her fortidsfund er mere end nostalgi

Du kan altid spørge sælger om detaljer om telefonen, inden du køber den. På den måde sikrer du dig, at du får den telefon, du ønsker dig.
Du kan altid spørge sælger om detaljer om telefonen, inden du køber den. På den måde sikrer du dig, at du får den telefon, du ønsker dig.

Sådan renser du din iPhone

Når du sælger din gamle iPhone videre, er det altid lækrest for den nye ejer at modtage en ren og pæn telefon. Derfor kan du være en god sælger og rense den for skidt og snavs, inden den kommer i nye hænder. Et godt rensemiddel til den opgave er isopropylalkohol. Alkoholen i væsken får den til at fordampe, og den ødelægger derfor ikke elektronikken.

Når du har erhvervet dig isopropylalkohol kan du med fordel rense dine andre tech-gadgets, nu du er i gang. Win-win.

Du kan købe det i Matas og i større supermarkeder.

LÆS OGSÅ: Derfor er din gamle Walkman mange penge værd

Isopropylalkohol er smart at bruge, når du skal rense dine tech-produkter.
Isopropylalkohol er smart at bruge, når du skal rense dine tech-produkter.

Det koster de forskellige iPhone-modeller på DBA

Hvis du vil købe en iPhone, kan du lige her få et overblik over, hvad nogle af de nyeste modeller i skrivende stund står til salg til på DBA:

iPhone 13 Pro Max – Priserne ligger mellem 13.000 kroner og 8.500 kroner på DBA. Den billigste er lige nu til salg på DBA til 8.500 kroner. Den har 128 Gigabyte.

iPhone 13 Pro – Priserne ligger mellem 7.000 kroner og 11.800 kroner på DBA. Den billigste til salg på DBA sælges for 7.000 kroner. Den har 128 Gigabyte.

IPhone 12 Pro Max – Findes til priser mellem 5.500 kroner og 9.200 kroner på DBA. Den billigste til salg på DBA står til 5.500 kroner. Den har 512 Gigabyte.

iPhone 12 Pro – Denne model findes til priser mellem 4.500 kroner og 9.000 kroner. Den billigste på DBA, er sat til salg for 4.500 kroner med 256 Gigabyte.

iPhone 12 Mini – Generelt er de sat til salg for mellem 2.799 kroner og 5.200 kroner. Den billigste til salg på DBA koster 2.799 kroner og har 64 Gigabyte.

iPhone 11 Pro Max – Denne model står til salg for mellem 3.300 kroner og 7.200 kroner. Den billigste på DBA er sat til salg for 3.300 kroner med 64 Gigabyte.

iPhone 11 Pro – Modellen sælges for mellem 2.900 og 7.000 kroner på DBA. Den billigste på DBA er til salg for 2.900 kroner og har 64 Gigabyte.

iPhone SE (2. generation) – De sælges for mellem 1.700 kroner og 5.000 kroner. Den billigste til salg på DBA står til 1.700 kroner med 64 Gigabyte.

Find det på DBA

  1. in-ear hovedtelefoner, Andet mærke, Perfekt, Helt nye AirPods Pro, aldrig brugt før

    in-ear hovedtelefoner, Andet mærke, Perfekt, Helt nye AirPods Pro, aldrig brugt før

    1.000,00 kr.21-11-2024
  2. trådløse hovedtelefoner, Andet mærke, OnePlus Buds Pro, Perfekt, OnePlus Buds Pro i perfekt stand (s

    trådløse hovedtelefoner, Andet mærke, OnePlus Buds Pro, Perfekt, OnePlus Buds Pro i perfekt stand (se billeder) - super stilrene høretelefoner / headset med suveræn lyd med dyb bas, avanceret støjredu

    575,00 kr.21-11-2024
  3. trådløse hovedtelefoner, Apple, AirPods pro, Perfekt, AirPods pro 1. Gen. Perfekt som julegave og an

    trådløse hovedtelefoner, Apple, AirPods pro, Perfekt, AirPods pro 1. Gen. Perfekt som julegave og andet Skriv for mere information

    389,00 kr.21-11-2024
  4. Apple AirPods Pro Gen. 2 Hvid Meget flot

    Apple AirPods Pro Gen. 2 Hvid Meget flot

    hovedtelefoner Apple AirPods Pro Gen. 2 Hvid Meget flot, Apple, Apple AirPods Pro Gen. 2 Hvid Meget flot

    1.579,00 kr.21-11-2024
  5. in-ear hovedtelefoner, Apple, A2032, Perfekt, Et par spritnye Airpods som aldrig har været brugt. Ka

    in-ear hovedtelefoner, Apple, A2032, Perfekt, Et par spritnye Airpods som aldrig har været brugt. Kan sendes for købers regning.

    500,00 kr.21-11-2024
  6. trådløse hovedtelefoner, Apple, Airpods 2. Gen, Perfekt, Sælger disse spritnye Airpods 2. Gen, som j

    trådløse hovedtelefoner, Apple, Airpods 2. Gen, Perfekt, Sælger disse spritnye Airpods 2. Gen, som jeg har i overskud. De er stadig i ubrudt folie. Kvittering haves. Sender gerne mod betaling.

    900,00 kr.21-11-2024

Find alle AirPods til salg på DBA lige nu, her.

Har du fået lyst til at sælge ud af dit lager af gammel elektronik? Ved at sælge ud får du både plads og råd til nye ting. Det kan være din smartphone har overtaget kameraets egenskaber, og derfor er det måske på tide at prøve at sælge dit kamera på DBA. DBA Guide giver dig tips til, hvordan du laver en god annonce til dit kamera, her.

Vil du sælge din iPhone, men er batteriet helt dødt og kan ikke længere bruges? Det er der råd for! Du kan lære, hvordan du skifter et batteri ud, enten før du sælger, eller når du har købt en brugt iPhone. Se hvordan i videoen herunder.

Du kan læse, hvad du skal være ekstra opmærksom på, når du selv udskifter batteriet i artiklen, her.

Relaterede artikler