Derfor skal du kigge efter bogstaverne ”HDR”, når du køber et brugt tv 

Derfor skal du kigge efter bogstaverne ”HDR”, når du køber et brugt tv 

3. marts 2017

I hælene på 4K-overgangen kommer nu overgangen til HDR eller High Dynamic Range. Denne funktion kan nu findes i tv-modeller på brugtmarkedet, som er til at betale for. Men hvad er det egentlig? 

Der er ikke noget at sige til, hvis man har svært ved at følge med i alle de teknologiske udviklinger, der sker på tv-fronten i denne tid. Det går hurtigt, og forkortelserne flyver omkring én. Det gør det sværere, når man skal ud og købe et tv brugt, for det gælder om at have alle de rigtige forkortelser med, så man køber et eksemplar, der er nogenlunde fremtidssikret. Og her bør man dels lige nu kigge efter 4K/UHD og dels kigge efter HDR. 

4K/UHD er afløseren til HD (High Definition). Det er i princippet blot en opløsning, der sætter fire gange så mange pixels ind på skærmen som det HD-tv, du købte for ikke så længe siden. Det er også derfor, opløsningen på dit tv kaldes for UHD – Ultra High Definition. Der er ikke så mange steder, du kan se noget i den opløsning endnu – og slet ikke på almindelige tv-kanaler – men streamingtjenester som Netflix og Amazon viser nu 4K/UHD-serier og -film.  

De samme kilder giver dig nu også adgang til film og serier med HDR, der står for High Dynamic Range. Det er en betegnelse for størrelsen på farvespektret, du får lov at opleve, når du ser film eller serier med HDR. Alle Netflix’ og Amazons egenproducerede serier og film, lige fra ’Orange is the New Black’ til ’The Man in the High Castle’, streames nu i denne høje billedkvalitet. 

Elek

   

Større farvespil 

I princippet betyder det bare, at der er en større dynamik i farverne på skærmen, og at farverne bliver gengivet tættere på den store nuance-variation, vi kan se med det blotte øje, når vi kigger på virkeligheden. Derfor bliver billedet simpelthen mere virkelighedsnært. Men der er også nogle filmskabere og tv-instruktører, der vælger at bruge HDR som kunstnerisk greb og skruer op for farverne, så det får et look, der er lidt mere farvedynamisk end selv virkeligheden er.  

I både 4K/UHD-tilfældet og HDR-tilfældet er det altså et spørgsmål om højere billedkvalitet og et billede på din skærm, der kommer tættere på oplevelsen af at kigge ud af et vindue – eller i HDR-tilfældet, et ekstra greb for filmskaberne til at få farverne til at ”poppe” mere. 

For at du kan få denne oplevelse, kræver det, at dit tv understøtter det. Og som det altid er med den slags teknologiske udviklinger, så er de møgdyre til at starte med, og i begyndelsen sælges der alt for få til, at man kan finde dem brugt. 

Men nu er HDR-tv efterhånden ved at være så udbredte, at de er begyndt at dukke op i brugtmarkedet til rimelige priser – visse modeller endda helt ned under 5.000 kroner. Derfor er det efterhånden en dum idé at købe et brugt tv, der IKKE understøtter HDR.  

   

Sådan fungerer det 

Du kender måske allerede teknologien bag HDR. Første gang, almindelige forbrugere hørte om HDR var det nemlig i forbindelse med smartphone-kameraer, bl.a. da Apple indførte HDR i deres iPhones. Til at starte med kunne man kun tage stillbilleder med HDR. Det gjorde man ved at tage to billeder samtidigt. Det ene billede har en anden eksponeringsgrad end det andet, sådan at det f.eks. fanger dybere sorte og grå nuancer. De to billeder lægges så sammen, så man får de bedste farvegengivelser fra dem begge. Du kan se forskellen tydeligt i din smartphone, hvis du tager det samme billede med og uden HDR. 

I video er det næsten det samme. Professionelle, digitale HDR-kameraer optager to videoer på én gang, men gennem den samme linse. Sensoren i kameraet er i stand til at opfange to eksponeringsgrader samtidigt. I videoverdenen lægger man videoen med den anden eksponeringsgrad som en separat kanal, der så kan lægges oven i, når videoen gengives på et tv, der understøtter HDR. 

 

Lavet i samarbejde med Elektronista.dk