Hver gang en ny iPhone lanceres, ser vi en stigning i søgningerne på brugte iPhones på DBA. Det er nu og i ugerne frem, du kan finde gode tilbud på tidligere modeller, som mange sælger for at opgradere. Desværre er der også meget uforløst brugt mobil-salg. Læs hvor mange danskere, der brænder inde med deres gamle mobil.
Apple har netop annonceret deres nyeste model, iPhone 16, som snart vil være tilgængelig på markedet. Denne nyhed vil resultere i en markant stigning i søgningerne efter brugte iPhones på DBA. Det er en tendens, vi ofte ser, når Apple lancerer nye modeller. Mange tech-entusiaster vælger at sælge deres næstnyeste iPhone, for at kunne opgradere til den nyeste version.
En stigning i antallet af søgninger, der næsten kan være svær at se, fordi brugte iPhones er evigt populære på DBA:
Ifølge de nyeste data fra DBA eriPhone hvert år det 2. mest anvendte søgeord på platformen.
- Det er fra nu af, vi kan se, at folk sætter sig til tasterne på DBA for netop at købe den næst nyeste iPhone-model, iPhone 15, efterhånden som flere brugere sælger deres modeller for at skifte til den nye iPhone 16, forklarer Julie Schoen, presseansvarlig for DBA, og fortsætter:
Sørg for, at telefonen er nulstillet og fri for sælgerens Apple-ID
Test alle knapper og funktioner. Også husk at vend iPhonen om, så du tester knapperne på alle led og kanter
Tjek lyden ved at foretage et opkald
Sørg for, at kameraet virker, og farverne i skærmen ser normale ud
Få sælgerens kvittering som bevis på, hvor telefonen er købt henne
Det er en fordel at få den originale æske med, da det kan gøre telefonen nemmere at sælge videre
Her er det bedste tidspunkt at købe en brugt iPhone på: Udover en stigning i søgningerne har lanceringen af de nyeste iPhones de seneste år også påvirket priserne og udbuddet af brugte iPhones på DBA. Priserne falder ofte på ældre modeller, når en ny udgave af iPhone kommer på markedet, hvilket gør det til et godt tidspunkt at købe en brugt iPhone.
- Hvis man overvejer at købe en iPhone 15, er det klogt at gøre det kort efter lanceringen af iPhone 16, da mange vil sætte deres ældre model til salg. Det skaber flere muligheder for køberne og kan ofte resultere i bedre priser, uddyber Julie Schoen.
Omvendt råder hun sælgere til at overveje at sætte deres iPhones til salg lige inden en ny model lanceres, da de kan få en højere pris inden markedet bliver oversvømmet af ældre modeller.
En tidligere undersøgelse fra DBA afslører også, at 56 procent af danskerne stadig har en ubrugt mobiltelefon liggende derhjemme, som ikke er sat til salg. Dette er paradoksalt, da efterspørgslen på brugte iPhones er enorm, så der er masser af potentielle købere derude.
Det er primært mænd, der søger på ’iPhone’ på DBA: 54 % mænd 14 % kvinder 31 % ikke-oplyst køn
’iPhone 13’ er den model, der de seneste 2 mdr. på DBA er søgt mest på i DBAs søgefelt. Iphone 15 indtager en 2. plads.
Byer, hvorfra der de seneste 2 mdr. søges mest på iPhone:
iPhone 13 Mini, 128 GB, sort, Perfekt, God stand. Sælges grundet køb af ny telefon. Har altid været i cover. Cover medfølger
2.000,00 kr.iPhone XR, 128 GB, sort, Perfekt, Telefonen som fremstår næsten som ny fungerer perfekt. Bemærk 128 Gb og telefonen har et godt batteri med max kapacitet på 87%. Telefonen er monteret med nyt panserg
900,00 kr.iPhone 15 Pro, 256 GB, sort, Perfekt, Uåbnet emballage, så er helt ny og ubrugt
6.300,00 kr.iPhone 11 Pro, 256 GB, sort, God, Telefonen fungerer perfekt, men bagsiden er krakeleret, hvilket kan dækkes af et cover. Bemærk 256 Gb. Batteriet har en max kapacitet på 78 %. Telefonen er monteret
1.400,00 kr.iPhone 12, 128 GB, sort, Perfekt, Jeg sælger min iPhone 12, som jeg har haft de sidste to år. Der medfølger et gennemsigtigt cover, og jeg har alt tilbehøret, inklusiv kvittering og kasse. Den er i s
2.000,00 kr.