Spring de billigste brugte telefoner over, og bevar din sunde fornuft når du køber en brugt smartphone. Disse 5 konkrete råd klæder dig på og sikrer en succesfuld brugthandel.
Nye smartphones er lækre, men blot fordi Apple eller Samsung præsenterer en ny model, er den gamle jo ikke over natten blevet dårlig. Husk på, at den gamle var indtil for få dage siden state-of-the-art på sit felt.
Dem som eksempelvis udskifter en iPhone 6 med en brugt iPhone 7, eller går fra Samsung Galaxy S5 til Galaxy S7, gør den bedste handel, fordi der er stor forskel i telefonens ydeevne og features samtidigt med at prisen er skarp. Oven i det kan den brugte telefon stadig sælges og inkassere et fornuftigt beløb.
Jagter du en god, brugt telefon, så skal du ikke kaste dig over den første og den bedste uden at se dig for. Ved en uigennemtænkt handel risikerer du at købe katten i sækken. Heldigvis kan du forholdsvis enkelt gennemskue de dårlige tilbud og finde de bedste.
Gør på forhånd op med dig selv præcis, hvad du søger. Hvilken model? Hvor meget hukommelse? Hvilket budget har du?
Her er fem konkrete råd til, hvordan du køber en god, brugt smartphone.
Nokia Nokia X30 5G, Brugt - tegn på brug, Nokia X30 5G smartphonen har 5G-forbindelse, en stor 6,43 FHD+-skærm og en høj 90 Hz opdateringshastighed. Den har desuden et 4.200 mAh batteri, som understøt
2.441,00 kr.iPhone iPhone 14 Pro Max, GB 256, Brugt - lidt brugsridser kan forekomme, iPhone 14 Pro Max smartphonen tilbyder en fabelagtig 6,7 OLED-touchskærm med en variabel 120 Hz opdateringshastighed, en kraft
9.591,00 kr.iPhone iPhone 15 Pro, GB 128, Som ny - I originalindpakning, iPhone 15 Pro smartphonen er udstyret med en fantastisk triple-kamera opsætning i professionel kvalitet, en kraftfuld A17 Pro Bionic-proces
9.505,00 kr.iPhone iPhone 14 Pro Max, GB 128, Brugt - tegn på brug, iPhone 14 Pro Max smartphonen tilbyder en fabelagtig 6,7 OLED-touchskærm med en variabel 120 Hz opdateringshastighed, en kraftfuld A16 Bionic-pr
8.414,00 kr.iPhone iPhone 14 Pro Max, GB 128, Brugt - lidt brugsridser kan forekomme, iPhone 14 Pro Max smartphonen tilbyder en fabelagtig 6,7 OLED-touchskærm med en variabel 120 Hz opdateringshastighed, en kraft
8.711,00 kr.iPhone iPhone 14 Pro Max, GB 128, Som ny - I originalindpakning, iPhone 14 Pro Max smartphonen tilbyder en fabelagtig 6,7 OLED-touchskærm med en variabel 120 Hz opdateringshastighed, en kraftfuld A16
9.206,00 kr.Der er lige nu næsten 3.000 brugte mobiler til salg på DBA.
Søg på DBA efter den telefon og udgave, du ønsker. Sorter i salgsannoncerne, så du får de nyeste øverst. På den måde kan du se dagspriserne. Dermed har du en idé om, hvad modellen udbydes til i øjeblikket.
Hvis nogen sælger en smartphone væsentligt billigere end gennemsnittet, bør du være på vagt. Ofte er der tale om en telefon med mange skader og fejl. Risikoen er i hvert fald større. Det kan selvfølgelig også være en sælger, som mangler penge her og nu.
LÆS OGSÅ: Så meget sparer du ved at købe en brugt Macbook
Spørg sælgeren, om der stadig er garanti på telefonen, eller om der er tegnet en ekstra forsikring. På Appleprodukter vil det være et ekstra plus, hvis der medfølger resttid på en Apple Care-aftale.
Naturligvis skal sælgeren også kunne fremvise en kvittering. Hvis en sådan ikke forefindes, så forsøg at validere sælgerens troværdighed på en anden måde. Eksempelvis ved at tjekke om sælgeren er CPR-valideret på DBA. Kvitteringen kan jo være forsvundet på oprigtig vis. Der kan også være tale om en telefon, sælgeren har fået i gave, vundet i en konkurrence eller den er købt gennem vedkommendes arbejdsplads.
En smartphone skal have så få ridser og skrammer som muligt. Chancen for at du køber et fejlfrit produkt, er større, hvis produktet er pænt og velholdt. Omvendt skal du være opmærksom, hvis der er mange ridser og buler. I så fald skal du have et betydeligt afslag i prisen.
Sørg for at få den originale salgsæske og alt originalt tilbehør med. Uden dette skal prisen være væsentligt lavere end gennemsnittet for tilsvarende telefoner. I dag er en smartphone ikke bare telefonen. Det er en samlet pakke.
Nokia Nokia X30 5G, Brugt - tegn på brug, Nokia X30 5G smartphonen har 5G-forbindelse, en stor 6,43 FHD+-skærm og en høj 90 Hz opdateringshastighed. Den har desuden et 4.200 mAh batteri, som understøt
2.441,00 kr.iPhone Apple iPhone 12 128 GB (PRODUCT)RED Brugt - Meget , GB 128, Med iPhone 12 får du en smartphone fuld af power uden at gå på kompromis med kvalitet og design. IPhone 12 kommer i et flot design me
3.379,00 kr.Cat Cat S75 5G, Brugt - tegn på brug, Cat S75 5G smartphonen har et holdbart ydre og leverer en stor 6,58 FullDH+ IPS-skærm med en 120 Hz opdateringshastighed, en octa-core processor, et tredobbelt ka
4.023,00 kr.Motorola Motorola Edge 40, Som ny - originalindpakning mangler, Hold dig kørende med Motorola Edge 40 5G smartphonen- Du får en stor 6,55" FHD+-skærm med 144 Hz opdateringshastighed, en kraftfuld Medi
3.959,00 kr.Samsung Galaxy A54 5G, Som ny - I originalindpakning, Oplev en smidig brugeroplevelse med Samsung Galaxy A54 5G smartphonen. Få en 6,4" FHD+ Super AMOLED-skærm med en opdateringshastighed på 120 Hz, e
2.995,00 kr.Motorola Edge 30 Ultra, Brugt - tegn på brug, Motorola Edge 30 Ultra smartphonen har et udvalg af avancerede komponenter. Dette omfatter en 144 Hz pOLED-skærm, en Snapdragon 8+ Gen 1-processor og et 4
3.693,00 kr.Går en telefon i stykker, skelner man mellem to typer af reparationer. 1/ Service på et autoriseret værksted. 2/ Service på et uautoriseret værksted. Kun ved autoriseret service kan du være sikker på, at producentens retningslinjer omkring reparationen er fulgt. Det er også den eneste måde hvorpå du kan sikre, at du fortsat har reklamationsret. Dette er særligt vigtigt hvis produktet er mindre end to år gammel.
Særligt kritisk er skærmudskiftning på iPhones. På et autoriseret værksted skiftes der skærme, og i nogle tilfælde ombyttes telefonen til en anden. I hvert fald når vi taler om et autoriseret servicebesøg. I så fald er det en original skærm, godkendt af Apple, og du skal ikke være bekymret.
En iPhone skærm kan sagtens udskiftes på et uautoriseret værksted, men da Apple ikke sælger reservedele til deres telefoner til disse værksteder, er der altså tale om en kopiskærm. Dette vil klart forringe værdien af produktet. Gå helt uden om telefoner, der har fået udført denne type service.
Der er stor forskel i kvaliteten på værkstedernes arbejde. Derfor kan et uautoriseret skærmskift have forsaget andre fejl på telefonen, der måske først vil vise sig på et senere tidspunkt.
Med andre ord. Køb aldrig en telefon, der har været udført uautoriseret service på, med mindre den er MEGET billig, og du er parat til at tage risikoen.
Inden du køber en brugt telefon så kontakt eventuelt Politiet på 114. Her kan de verificere, om IMEI-nummeret, der er unikt for alle telefoner, er registreret som stjålet.
Rigspolitiet opfordrer desuden til altid at kende sælgerens fulde navn og adresse. Ender du i en straffesag om hæleri, er du bedre stillet, end hvis du blot har handlet med ”en du har mødt på en rasteplads”.
Ved køb af en brugt iPhone er det samtidigt vigtigt, at sælgeren er logget ud af sit Apple ID på telefonen. Herefter skal den være nulstillet til fabriksindstillinger, så alle data er slettet.
Det kan være en god idé, at starte telefonen op med dit eget SIM-kort i. I opstartsprocessen indtaster du dit eget Apple ID og password. Kan du komme forbi dette punkt, er du sikker på, at mobilen ikke er låst til en andens Apple ID. Skulle dette være tilfældet, kræver det korrekt brugernavn og password fra sælgeren, før du kan komme videre. Ellers er telefonen låst og kan ikke bruges.
LÆS OGSÅ: Så meget kan din gamle iPod være værd!
Køb af brugte smartphones er en tillidssag, og du kommer langt med sund fornuft. Virker sælgeren oprigtig, er telefonen velholdt og fremvises kvittering uden problemer, så er du kommet langt.
Undlad at forudbetale for en telefon, der efterfølgende skal sendes. Hvis du siger til sælgeren, at den vil du gerne komme forbi og hente, og sælgeren efterfølgende bakker ud med en masse undskyldninger, så find en anden telefon. Det er første tegn på, at der kan være noget galt.
En af de mest handlede telefontyper på DBA er iPhones, men det er ikke lige meget, hvornår du sætter en iPhone til salg, hvis du vil have den højeste pris. Tag et kig på vores guide om iPhone-salg, hvor du får en række gode råd til strategien.
Slutteligt så husk på, at de fleste brugte telefoner er ganske fine, og sælgerne helt almindelige reelle mennesker.
Hvis du har en flere gamle smartphones og computere liggende, men ikke hvad de er værd, så tjek vores prisguide til salg af brugte telefoner og andet elektronikudstyr.