Måske var det dig? Dig på Puchen. Iført jeans med svaj og pagehår. Du havde en mælkekasse på bagagebæreren, og så trillede du ellers derudad. På din cykel. Din Puch! Vi vil se dig igen – vi vil have 70’erne tilbage i gadebilledet.
Puchen blev vel skrottet cirka samtidigt med, at pagehåret og de lange lokker måtte lade livet. Sådan er det, tiderne skifter. Men historien gentager sig, og 70’erne er i den grad tilbage! Modemagasinerne prædiker om svaj i buksen, frynser og ruskind. Kvindekampen marcherer på gader og stræder. Men hvor blev knallerten lige af? 70’ernes største motorhit står stadig tilbage i garagerne rund omkring i landet. Ja, der var nogle, der gemte deres knallerter i garagen gennem 80’ernes fitnessbølge, 90’erne online, hængerøvs-00’erne og helt herind i 10’erne. Men skulle vi nu ikke også få Puchen og knallerter i det hele taget tilbage på gaden?
Hvis du kigger ind i DBA-brugernes garager, er det muligt at finde din gamle ven. Den skinner måske endda som aldrig før. For mens du havde travlt med at dyrke firserfarvet aerobic, var der nogle der passede og polerede deres Puch. Og nu kan det komme dig til gode. Vi har nemlig fundet både VZ’ere, MS’ere, selvfølgelig the one and only Puch Maxi’en OG såmænd også en Monza Juvel på DBA. Var du ung i 70’erne, kender du de her knallerter, var du ikke, så kender du dem nok alligevel. Har din far ikke fortalt dig, hvordan han gjorde pigerne bløde i knæene, når han trillede forbi på sin Puch?
Uanset om du var en af de langhårede, eller om du først for nyligt er hoppet i ruskind og trompetbukser, kan du nu fuldende dit look med en af de der knallerter. Her her 4 trin til at få helt tjek på stilen:
Ja, det siger vel efterhånden sig selv? Du skal have fat i den fedeste 70’er-knallert for at rocke den her stil fuldt ud. Vi har fundet to sælgere med særligt fede knallerter: hos Jensen i Rønnede kan du f.eks. finde en flot Puch VZ med 3 gear. Skal det være endnu vildere, sælger Kenneth fra Ringsted en Puch Monza juvel 4-x fra sin samling. Den står helt som ny! Skal det være liiidt billigere, kan du selvfølgelig gå efter den klassiske Puch Maxi.
HINT! DET HER ER DET HELT RIGTIGE PUCH MAXI LOOK:
Når man har sagt a må man også sige b. Kører du knallert, skal du have dig en hjelm. Og den skal helst også på hovedet. Du finder knallerthjelme til rigtig gode priser på DBA. Og til det lidt sjovere udstyr: Puch Maxien kan nemt udstyres med en kasse på sin store bagagebærer. Det kan f.eks. være en klassisk mælkekasse eller en af de københavnerpopulære ølkasser.
3. Find det rigtige look!
Denim, ruskind, frynser, bukser med svag, højtaljede bukser, pagehår. De første fem kan du søge på inde på dba.dk. Pagehåret må du selv stå for. Så lad håret gro, spar pengene hos frisøren og besøg så kategorien ”Tøj og mode” på dba.dk, hvor du kan søge dig frem til alverdens 70’er-beklædningsdele med ovenstående nøgleord.
Og det er mod grillen til en ristet og en congo-bajer!