På dba.dk er der flere spillekonsoller til salg. Én af de rigtig seje er Commodore 64, bedre kendt som ”brødkassen”, som er en kult computer fra 80erne. Brødkassen bliver den kaldt af den simple grund, at den ligner en brødkasse. Commodore 64 er den mest solgte hjemmecomputer nogensinde, og den var et kæmpe hit i 80erne, da den blev lanceret. De der levede dengang kan formentlig huske, da brødkassen rykkede ind i stuerne, og man kunne spille computerspil derhjemme. Til 64eren blev nemlig udgivet tusindvis af spil, og det er en af grundende til, den blev så populær. Faktisk opstod begrebet ”piratkopiering”, da Commodore 64-bølgen var på sit højeste. Det skyldes, at spillene til maskinen i stor blev kopieret og solgt – langt billigere end originalerne. Blandt andet i den daværende "Den Blå Avis", i dag dba.dk.
Commodore 64, spillekonsol, Rimelig, 2 stk commodore 64. Er testet og virker. Der er masser af ting med.
2.000,00 kr.Commodore Amiga Spil Jurassic Park i samler stand, spillekonsol, Jurassic Park spil til Commodore Amiga 1200 / Amiga 4000 i fantastisk god stand. Pæn æske, disketter og manuel i lækker stand. Det e
995,00 kr.Commodore 64, spillekonsol, God, Reserveret til 29/9 Commodore 64, Kun maskinen, virker fint, 350kr Strømforsyning virker og.manual kan tilkøbes for 50kr Der er ikke antennekabel med Sidste billed
350,00 kr.Commodore 64 med SIDFX, spillekonsol, God, Reserveret til 29/9 Her har du chancen for at købe en Commodore 64 med SIDFX installeret. Der sidder en 6581 og en 8580 i den, så du kan skifte mellem de 2
750,00 kr.Commodore 64, andet, God, Old School commodore 64 med 1541 diskette station. Der medfølger original strømforsyning, 230 volt ledning til 1541 , Serielkabel, rf-kabel og et joystick, samt en håndfuld d
1.000,00 kr.Sega mega drive MK1, spillekonsol, Perfekt, Sælger disse 2/3 stks Sega mega drives!. Billede 1-6 Sega mega drive 1. Mk 1 aller første udgave af maskinen. Med Yamaha lyd chippen. Så her får du den fede
500,00 kr.Sindssygt cool og populær er maskinen stadig den dag i dag, og den er da også lidt af et samlerfænomen. På dba.dk har vi fundet en ret speciel en af slagsen, nemlig en blå brødkasse, som er lidt mere sjælden end den gængse grå. Det er Kim A., der sælger denne blå Commodore 64, og han har selv bygget den! Delene har han fundet hist og her og bestilt hjem over nettet. Han fortæller til DBA guide, at der i 2014 var en tysker, der opkøbte de sidste chips til maskinen og solgte dem videre. En af disse chips har Kim så brugt til at bygge et nyt motherboard til maskinen.
Det specielle ved Kims maskine er, at den blå kasse er støbt i de originale Commodore 64-forme. Kim fortæller, at det er en fyr i USA, der tilfældigt, og i starten uden at vide det, har fundet formene på et lager. Den amerikanske fyr lavede brugskunst, og var ude at lede efter materialer til et stuebord. Han faldt så over nogle kæmpe aluminiumsklodser, købte dem for et par hundrede dollars og tog dem med hjem for at bruge dem til sit bord. Her får han fortalt, at det altså er de originale støbeforme til Commodore 64-maskinen, han har anskaffet sig. Fyren satte en produktion i gang og solgte en kasse til blandt andre Kim lavet af blå UV-beskyttet plastik.
Kim har gennem tiden bygget flere af disse maskiner. Den blå brødkasse er den tredje selvbyggede Commodore 64, Kim har til salg. Han køber delene rundt omkring over ebay og sætter dem så selv sammen. Det er en hobby, siger han, og noget der kan give en ekstra skilling. Faktisk bygger han flere ting selv. Det holder hjernen i gang, siger han. Udover computere og spillekonsoller har Kim en virkelig blæret selvbygget knallert til salg på sin profil. Delene kommer rundt omkring fra hele verden, og resultatet er en unik og super blæret knallert
Spillekonsollerne har Kims dreng på 9 år haft stor glæde af. Han har især spillet det populære The Giana Sisters, som egentlig er lidt det samme som det folkekære Mario Brothers – bare med to piger som hovedpersoner i stedet for de italienske brødre. Kim bygger dog mest for at sælge. Men der er én ting, han har rigtig svært ved at skille sig af med: Kim har bygget sin egen computer. Det er faktisk den, han bruger, når han tjekker sine annoncer på dba.dk.
Computeren mangler en enkelt reservedel, og når den får denne, skal den udstilles på Ballerup Bibliotek. Om den efterfølgende kommer til salg, må tiden vise. Kim har sin tvivl, for han er stolt af den hjemmebyggede computer.
Kims næste byg-selv-projekt er en el-cykel. Du kan jo holde øje på hans profil, om den kommer til salg. Foreløbigt kan du overveje at investere i efterårets sejeste spillemaskine.