4 gamle biler med fine, franske fornemmelser
Motor

4 gamle biler med fine, franske fornemmelser

Simon Hallenslev
Simon Hallenslev

Du kan føle, tænke og tro nok så meget om franske biler. Men spoler vi tilbage i tiden, var franskmændene dem, der lavede de mest charmerende biler! Vi har samlet 4 fede, franske biler, som du stort set kun får fingrene i her på DBA.

Slår du ordet ’frankofil’ op, står der: En person med stor interesse eller forkærlighed for Frankrig, fransk sprog og kultur. Der står med andre ord ikke noget om biler – men det burde der!

Glem det aflange bagværk og den overkomplicerede franske grammatik. Det er bilerne, der gør mig frankofil, og for at illustrere hvad jeg mener, har jeg samlet fire, fine, franske biler, som kan noget, ingen andre biler kan.

For mellem 30 og 60 år siden nægtede franskmændene nemlig at lave biler, som alle de andre lande gjorde. Det var som om, at franske biler altid forsøgte at bøje bilbegrebet og udfordre idéen om, hvad man skulle forvente af en bil.

Selvom man både dengang og i dag kan stille spørgsmålstegn til, om de til tider excentriske løsninger i de gamle, franske biler er kloge eller fornuftige, er det fuldkommen indiskutabelt, at det er charmerende.

Nogen er til at betale – andre er ikke. Hvilken franskmand forelsker du dig i?

Citroën 2CV

Det er Jason fra Fuglebjerg lidt uden for Slagelse, der sælger denne cremefarvede bandit af en 2CV fra 1985 til 45.000 kroner.
Det er Jason fra Fuglebjerg lidt uden for Slagelse, der sælger denne cremefarvede bandit af en 2CV fra 1985 til 45.000 kroner.

Stod det til mig, var der et billede af Citroën 2CV, når du slog ordet ’frankofil’ op i en ordbog. Den er så spøjs og finurlig, at den kun kan være fransk. Men finurligheden er langt fra kun for sjov. Den er i 1948 udviklet specifikt til det arbejdende, franske folk, som ikke havde råd til ’almindelige’ biler.

2CV er udviklet med minimalisme i højsædet for at spare penge. I de første modeller kunne man derfor kun få bilen med én baglygte og kun i farven grå, mens benzinmåleren var en fysisk målepind, som du stak ned i tanken. Undervognen blev udviklet specifikt til, at landmænd kunne køre til markedet med bilen fuld af friske æg over marker og hullede landeveje, uden at ét æg gik i stykker. Og det kunne bilen!

Efter blot få måneder på markedet var bilen så populær, at Citroën måtte lave ventelister, hvor folk skulle vente i op til 5 år på deres bil. Brugte 2CV’er blev solgt dyrere end nyprisen til dem, der ikke kunne vente.

På DBA der er i dag et pænt udvalg af Citroën 2CV, når man tager deres alder i betragtning. Priserne ligger typisk omkring 50.000 kroner alt efter stand, og det er småpenge for et stykke fransk automobilhistorie! Hvis den på billedet er solgt, kan du finde andre Citroën 2CV på DBA lige her.

Find Citroën 2CV på DBA:

  1. Citroën 2CV, 0,6 Club, Benzin, 1987, 4-dørs, BYD BYD BYD

Sælger stående Citroën 2cv Club projekt. B

    Citroën 2CV, 0,6 Club, Benzin, 1987, 4-dørs, BYD BYD BYD Sælger stående Citroën 2cv Club projekt. Bilen står som den står, der skal laves en del men ikke et håbløs projekt. Der skal laves rust i skær

    10.000,00 kr.15-10-2024
  2. Citroën 2CV, 0,6 Club, Benzin, 1987, km 120000, hvid, 4-dørs, Godkendt syn d. 12.5.21- næste syn 12.

    Citroën 2CV, 0,6 Club, Benzin, 1987, km 120000, hvid, 4-dørs, Godkendt syn d. 12.5.21- næste syn 12.5.29 Har veteran status Kører 17 km på literen Historie : bilen er af den sidste årgang af 2 cv’er

    81.000,00 kr.05-10-2024
  3. Citroën 2CV, 0,6 Dolly, Benzin, 1986, km 42000, rød, træk, 4-dørs, Fin Original 2CV Dolly
Rustfri br

    Citroën 2CV, 0,6 Dolly, Benzin, 1986, km 42000, rød, træk, 4-dørs, Fin Original 2CV Dolly Rustfri bremserør, og rustfri udstødning, støddæmpere skiftet. Lille bule i venstre forskærm, og en rustplet v

    49.000,00 kr.14-09-2024
  4. Citroën 2CV, 0,6, Benzin, 1984, km 80000, bordeaux, 4-dørs, Meget fint 
Holder syn til 2027
Træk
Ele

    Citroën 2CV, 0,6, Benzin, 1984, km 80000, bordeaux, 4-dørs, Meget fint Holder syn til 2027 Træk Elektronisk tænding Løbende renoveret

    67.000,00 kr.13-09-2024
  5. Citroën 2CV 0,4  d Benzin modelår 1964 km 99000 Blå, Dette ikoniske køretøj kender alle og alene tan

    Citroën 2CV 0,4 d Benzin modelår 1964 km 99000 Blå, Dette ikoniske køretøj kender alle og alene tanken om den, fremkalder øjeblikkeligt et smil på læben. Man er straks klar over, at det er en Citroën

    99.900,00 kr.21-08-2024

På DBA finder du 9 annoncer med den charmerende, gamle Citroën 2CV til salg.

Renault 4

Denne Renault 4 er ikke som de andre. Den er nemlig blevet rally-gejlet! Og så sælges den for 38.500 kroner af Christoffer fra Skjern.
Denne Renault 4 er ikke som de andre. Den er nemlig blevet rally-gejlet! Og så sælges den for 38.500 kroner af Christoffer fra Skjern.

Renault stod på sidelinjen og så, hvordan Citroën havde formået at gøre bilen til et allemandseje med 2CV. Frankrigs fattige landområder var pludseligt proppet med 2CV’er, og selvfølgelig ville Renault have en bid af den kage. Derfor udviklede de Renault 4 specifikt som modsvar til 2CV.

I begyndelsen af 1960'erne var Citroën 2CV så småt begyndt at fremstå udateret med dens lille, 2-cylindrede motor, der maksimalt præsterede 70 kilometer i timen. Så det var her, Renault slog til med Renault 4, som havde mere plads og en motor med to flere cylindre og dobbelt så mange kræfter.

Renault brugte samme opskrift som Citroën og smed en ultrablød undervogn på R4, så landmændene også her kunne holde deres æg intakte. Minimalismen brugte Renault ligeledes som element i at spare penge, hvorfor de første modeller havde et ufatteligt spartansk interiør, således prisen kunne holdes lige under det, som en ny 2CV kostede i 1961.

Den samme, minimalistiske opskrift på en bil, virkede også for Renault, og der blev i alt produceret over 8 millioner eksemplarer af Renault 4. Alligevel er der færre af dem til salg på DBA, end der er af 2CV. Hvis ikke den på billedet er solgt, kan du se den her, ligesom du også kan søge efter flere Renault 4 lige her.

Citroën DS

Du skal hoste op med 300.000 kroner til Lars fra Risskov, hvis denne underskønne slæde skal blive din.
Du skal hoste op med 300.000 kroner til Lars fra Risskov, hvis denne underskønne slæde skal blive din.

Er bilen på billedet ikke til at blive blød i knæene over? Hvis du har 300.000 kroner til at ligge og flyde, er denne totalrestaurerede Citroën DS23 stationcar med kun 24.500 kilometer på klokken et kig værd. Den er tilmed en god investering, fordi de sjældent ses i stationcar og i SÅ god stand.

Det er vildt at tænke på, at Citroën producerede 2CV og DS23 på samme tid, da de i sandhed er hinandens modstykker. Hvor 2CV var minimalistisk og spartansk, var deres DS-modeller rullende ingeniørkunst og teknologisk meget forud for sin tid.

I princippet fortjener Citroëns DS-modeller en artikel for sig. Den havde hydropneumatisk undervogn, så bilen kunne hæves og sænkes efter behov, men det gjorde også, at bilen kunne køre stærkt over ujævne og hullede veje med komforten i behold. Den uhyggeligt komplicerede og komfortable undervogn betød blandt andet, at DS-modellerne var populære som kamerabiler, da kameraet altid kunne holdes stille uanset underlaget.

Det store teknologiske stykke arbejde, der blev lagt i DS-modellerne, gjorde også, at de var ret så dyre – både i indkøb samt at reparere på. Alligevel har vi fra tid til anden et par stykker til salg på DBA, som du kan se her. Og hvis udvalget af DS-modellerne er solgt i mellemtiden, kan du søge efter CX- og BX-modeller, som besidder lidt af de samme finurlige, franske værdier som DS.

Peugeot 205

For 99.900 kroner kan denne Peugeot 205 CTI blive din. Den sælges af forhandler RBA Biler i Viborg.
For 99.900 kroner kan denne Peugeot 205 CTI blive din. Den sælges af forhandler RBA Biler i Viborg.

Rosinen i den franske pølseende er også den nyeste i denne artikel. Peugeot 205 blev præsenteret i 1983 og forblev i produktion frem til 1998. I løbet af de 15 år, Peugeot 205 var i produktion, blev der solgt 5,3 millioner eksemplarer. 205 var med andre ord en massesællert.

I løbet af 1970’erne og starten af 80’erne, var Peugeot generelt betragtet som den mest konservative producent, af de tre store franske mærker; Renault, Citroën og Peugeot. For mens Citroën pressede citronen og satte obskure løsninger i produktion, holdt Peugeot fast i deres store, kantede sedaner til Frankrigs øvre mellemklasseborgere.

Selvom Peugeot 205 langt fra var ligeså skør som både Renault 4 og Citroën 2CV, så var den alligevel Peugeots første bud på en finurlig minibil, som var til at betale. Og er du i Frankrig i dag, er det den bil fra denne liste, du ser flest af. Det er en pålidelig arbejdshest, som tilsyneladende bliver kørende, selv med en laissez faire franskmand som ejer.

Vil du have den ikoniske GTI, der er den kvikke og sportslige udgave af 205, skal du i dag op og betale mindst 100.000 kroner på DBA – og det samme for CTI-udgaven, som den på billedet, der er en GTI cabriolet. For de mere almindelige udgaver kan du nøjes med at slippe mellem 12.000 og 20.000 kroner. Se alle de charmerende Peugeot 205 på DBA her.

Find Peugeot 205 på DBA:

  1. Peugeot 205, 1,4 XR, Benzin, 1988, km 39850, rød, 3-dørs, 14" alufælge, Super unik 205 XR. 

Kun kør

    Peugeot 205, 1,4 XR, Benzin, 1988, km 39850, rød, 3-dørs, 14" alufælge, Super unik 205 XR. Kun kørt 39850 km ( fuld dokumentation for km ) Født Svensk, kom til Dk dec 2022 og blive toldsynet i maj

    44.998,00 kr.17-11-2024
  2. Peugeot 205, 1,9 GTi, Benzin, 1987, km 180000, gråmetal, nysynet, 3-dørs, 15" alufælge, Ualmindelig

    Peugeot 205, 1,9 GTi, Benzin, 1987, km 180000, gråmetal, nysynet, 3-dørs, 15" alufælge, Ualmindelig fin GTI, har aldrig været svejset eller skadet, bilen er lakeret i samme original farve for år tilba

    135.000,00 kr.22-10-2024
  3. Peugeot 205, 1,4 Cabriolet, Benzin, 1988, 2-dørs, Fin Peugeot 205 1,4cj cabriolet 
Skal betragtes so

    Peugeot 205, 1,4 Cabriolet, Benzin, 1988, 2-dørs, Fin Peugeot 205 1,4cj cabriolet Skal betragtes som overkommeligt projekt. Rust er lavet og pæn ikke fejlfri lak i oem. Hvid Kør i den som den er ell

    33.800,00 kr.03-11-2024
  4. Peugeot 205 1,9 GTi Gentry Benzin modelår 1991 km 0 Mørkgrønmetal, Sjælden Peugeot 205 1,9 GTi i den

    Peugeot 205 1,9 GTi Gentry Benzin modelår 1991 km 0 Mørkgrønmetal, Sjælden Peugeot 205 1,9 GTi i den sjældne Gentry model som kun er produceret i 300 eksemplar, den mest luksuriøse Peugeot 205. 5-gear

    139.800,00 kr.01-10-2024
  5. Peugeot 205, 1,4 Lacoste, Benzin, 1986, km 180000, hvid, 3-dørs, centrallås, Sælger min Peugeot 205

    Peugeot 205, 1,4 Lacoste, Benzin, 1986, km 180000, hvid, 3-dørs, centrallås, Sælger min Peugeot 205 Lacoste, Roland Garos edit. Kører til dagligt og går godt i motor, men fortjener at komme videre ti

    44.500,00 kr.04-06-2024
  6. Peugeot 205, 1,6 GTi, Benzin, aut. 1987, km 168000, hvid, 3-dørs, Meget sjælen Peugeot 205 1.6 aut.

    Peugeot 205, 1,6 GTi, Benzin, aut. 1987, km 168000, hvid, 3-dørs, Meget sjælen Peugeot 205 1.6 aut. fra 1987 det er ikke en Gti dba vil ikke lade mig skrive andet under variant der findes mig bekendt

    40.000,00 kr.30-04-2024

Af de 2.230 Peugeot-modeller der er til salg på DBA, er kun 12 af dem den ikoniske 205.

Med undtagelse af de seneste udgaver af Peugeot 205, er alle de fire, franske biler i denne artikel veteranbiler. Så hvis denne artikel har gjort dig frankofil, gør du dig måske klogt i også at læse vores guide til, hvad du skal være opmærksom på, før du køber veteranbil.

Du kan også smække benene op og se en video med en mand, der har taget veteranbilkonceptet til næste niveau. Vi har nemlig besøgt Rune, der har brugt oceaner af tid og penge på hans Buick Skylark, som nu kan blive din. Se videoen herunder:

Relaterede artikler