Alle jer, der har læst med herinde noget tid, har nok lugten lunten; at jeg er ret så tosset med farverige vintagekjoler. Jeg er heldigvis ikke alene; sådan nogle vintage-freaks som mig har jo en tendens til at klynges sammen om sådanne interesser!
Om ganske få dage begynder de første festivals allerede at kalde mit navn. Jeg ved ikke med jer andre, men når jeg skal til festivals, så er en stor del af tankevirksomheden gået til hvad man skal have PÅ. Og må jeg hér tillade mig at slå et slag for den unikke genbrugstil, der gerne må larme lidt - så du skiller dig lidt ud fra den meget sorte/monotome stil, som modeverden ellers dikterer lige nu.
Mød mine dejlige veninder og deres bud på vintage-outfit på festival! Jeg er VILD med at deres personlighed skinner igennem på de sæt de har valgt! Sådan er det nok bare, når man har vintage i blodet?