Lys i efterårsmørket

Af Bodil Bojer

Jeg er altså ikke glad for at indrømme det, men de seneste ugers lunefulde vejr gør det svært at fornægte, at sommeren nu er så godt som forbi, og den mørke tid er på vej. Og det er der heldigvis nogle fordele ved, selvom jeg kommer til at savne lyse aftener på terrassen, bare ben i sommerkjoler og varme solstråler i ungernes gyldne manker. For ikke at tale om alle havens smukke blomster og hjemmedyrkede grøntsager og bær. Til gengæld glæder jeg mig til at tænde levende lys i mine vindueskarme og krybe sammen under min fine plaid af Tina Ratzer med en kop rygende varm te og en god bog.

Mine smukke Aladdin olielamper, der er formgivet af Anne Nilsson i starten af 80’erne for den skånske keramikfabrik Höganäs Keramik, er nok de lysestager, jeg er allermest glad for. Jeg faldt pladask for lamperne for nogle år siden pga. deres runde, elegante form og har samlet dem i flere farver og størrelser. De produceres ikke længere, men dukker ofte op på loppemarkeder i Sverige. Hvad med dig – samler du mon på noget?

Med små børn i huset er det desværre ikke så ofte, der bliver tændt op i olielamperne – i hvert fald ikke førend husets mindste beboere drømmer sødt. I stedet er det fyrfadsstagerne, der bliver tændt herhjemme – og i god afstand til små pilfingre. Der er altså noget helt specielt over levende lys mod de efterårsmørke ruder.