25. april 2024 er den store 'Klimahandledag', hvor flere firmaer og organisationer går sammen om at sprede budskabet om, at alle gerne må tænke over, hvordan de kan gebærde sig mere klimavenligt. I den forbindelse har DBA valgt at fremhæve nogle artikler om genbrugsinitiativer, som vi mener fortjener ekstra opmærksomhed. For eksempelvis den om den 25-årige fodboldpige, Lykke Laura, der syr tøj lavet af stof, der allerede har levet et liv.
“Det var da en lidt mærkelig gave og lidt spild af et ønske.”
Sådan tænkte 25-årige Lykke Laura Kildegaard, som bor i Odense, men er født og opvokset på Ærø, da hun juleaften i 2018 pakkede gaven op fra sin mor.
Hun havde købt en symaskine til sin datter, som hverken vidste, hvordan den skulle trådes, eller hvordan hun fik nålen til at bevæge sig. Lykke Laura havde ikke siddet foran en symaskine, siden hun havde håndarbejde i 5. klasse. Hun havde heller ikke selv tænkt, at hun skulle gøre det igen.
Men det havde hendes mor, og den “mærkelige” julegave viste sig også at være lige det, Lykke Laura havde brug for. Nu er hun nemlig blevet så bidt af at forvandle brugt stof til flot tøj, at hun gerne vil gøre det uafbrudt.
Symaskine, KOYO ZigZag model 333 de Luxe, Kraftig symaskine KOYO - japansk symaskine - ligeud og zigzag 0-5 mm. En kraftig lille symaskine - robust og fin japansk mekanik fra 70-erne. Der ingen plas
900,00 kr.Symaskine, Virker perfekt med tilbehør.
549,00 kr.Symaskine, Bernina XL Trolley, Bernina XL Trolley til Bernina symaskiner i 700 og 800 serierne. Brugt få gange. Kan afhentes i Helsingør
1.000,00 kr.Symaskine, Viscunt Super model 2500, Den er rigtig god symaskine byget med stærk motor syr forskellige stof fx; Cowboysbokse osv , har god funktioner fx overlock , knaphulle osv, let at betjening , g
499,00 kr.Symaskine, Janome Cover Pro 2000 cpx, Janome Cover Pro 2000 cpx er meget nem at betjene. Der medfølger tapebinder, seam guide, elastic gathering og clear view cover stitch foot udover standard foden.
2.000,00 kr.Symaskine, Bernina activa 125, flot stand!!, en af de bedste symaskiner, fast pris eller bedre bud over En fantastisk maskine der neget sjældent kommer til salg , skullle efter sigende være fuldt på
2.300,00 kr.Lige nu er der over 18.800 symaskiner at vælge imellem her på DBA. Her finder du de billigste.
Det første år stod Lykke Lauras symaskine bare og samlede støv. Hun vidste ikke rigtig, hvad hun skulle stille op med den. Hun havde heller ikke tid til at sætte sig ned og lære symaskinen at kende.
Alt hendes tid gik med at spille fodbold på højt plan og arbejde ved siden af. Det ændrede sig dog i 2020, hvor hun fik en kontrakt med en norsk fodboldklub. Nu tjente hun pludselig penge på at spille fodbold, og det gav hende et frirum i hverdagen.
- Det hele kørte i et højt tempo, så jeg havde brug for noget, hvor jeg kunne finde ro, når jeg ikke spillede. Og min mor vidste åbenbart, hvad jeg havde brug for, siden hun købte symaskinen, for det er blevet en kæmpe succes, fortæller Lykke Laura.
Da Lykke Laura besluttede sig for at bruge den symaskine, hun havde fået i julegave, gik hun ned i den nærmeste genbrugsbutik og købte et brugt sengesæt. Der var nemlig masser af stof i, og så kunne hun lave en hulens masse fejl, uden det kostede hende alverden.
LÆS OGSÅ: Smukke genbrugskjoler til sommerens fester
Lykke Laura startede ud med at sy en hårelastik ud af et viskestykke. Herefter syede hun en nederdel ud fra en nederdel, hun havde i forvejen, og så begyndte hun at sy, det hun i dag syer allerflest af – nemlig kjoler.
- Jeg tog bare en af mine egne kjoler, lagde den oven på stoffet, tegnede, klippede og syede. Det var en succesoplevelse. Jeg blev helt høj af det og sendte billeder til min mor, fordi jeg var så glad for, at det lykkedes. Det gjorde, at jeg havde lyst til at fortsætte med at sy, siger Lykke Laura.
Lykke Laura har aldrig brugt skabeloner. Hun har altid tegnet sine egne ud fra tøj, hun havde i forvejen. Hvis hun laver en fejl, kan hun sige, at det var meningen, for hun følger ingen opskrift, så der er alligevel ingen, der ved, hvordan resultatet skulle have set ud.
- Jeg har lært mig selv at sy ved at prøve mig frem og ved ikke at være bange for at lave fejl. Når jeg støder på problemer, bruger jeg YouTube, fortæller hun.
Lykke Laura blev så bidt af at sy, at hun i 2021 besluttede sig for at søge ind på Designskolen Kolding. Hun flyttede tilbage til Danmark, og i alle hendes vågne timer syede hun det ene stykke tøj efter det andet for at forberede sig til optagelsesprøven på Designskolen.
Hun kom desværre ikke ind på skolen, og hun stod pludselig med 20 sommerkjoler, som hun ikke vidste, hvad hun skulle stille op med. Hun tænkte at andre, måske kunne få glæde af dem, så hun satte sig ved sin symaskine og syede endnu flere kjoler, så hun kunne sælge dem.
- Jeg havde egentlig tænkt, at mine kjoler mest var til den yngre generation, men en dag prøvede min mor én af mine kjoler, og hun blev i så godt humør, da hun fik den på. Hun kunne li’ den. Jeg kunne li’ den. Hun kunne passe den, og jeg kunne passe den, fortæller Lykke Laura og fortsætter:
- Så jeg tænkte, at kjolerne faktisk kunne bæres af mange aldre, og at jeg havde fundet en god onesize størrelse. Jeg elsker, at mine kjoler kan sidde på alle. Det skal ikke være poleret. Alle skal kunne være med. Og det hjælper min mor mig med. Hun er en kæmpe støtte, fortæller hun.
LÆS OGSÅ: Sille syer skjorter af gamle duge
Med stor opbakning fra sin mor og bror besluttede Lykke Laura sig for at sætte de 20 kjoler til salg. Det var første gang, hun skulle sælge det tøj, hun havde lavet, og nervøsiteten sad helt ude på tøjet.
- Jeg var så nervøs for, om det ville gå godt. Der var helt dårlig stemning over det. Jeg har lært mig selv at sy. Jeg har ingen rigtig teknik. Jeg har ingen baggrund for at kunne håndværket, så jeg var så nervøs for, om folk kunne li’ det. Jeg brænder for det, og det betød noget, siger Lykke Laura.
Der var dog ingen grund til at være nervøs. På tre-fire dage solgte hun alle 20 kjoler. Succesen gav Lykke Laura og familien ideen til, at hun skulle lave en pop-up-butik i sin mors frisørsalon på Ærø fire dage i slutningen af sommeren.
Hun skulle selv være på øen hele sommeren, da hun skulle arbejde på det lokale bryghus. Når klokken slog 17, fik hun fri fra sit arbejde, og så kørte hun over og åbnede pop-up-butikken i sin mors salon i et par timer.
- Jeg var helt høj over det. Jeg kørte nærmest sådan et dobbeltliv. Jeg var der kun 2-3 timer ad gangen og fik solgt noget næsten hver gang. Det var sådan en god oplevelse, og folk var så søde. Folk kom også bare for at sige hej, fordi de havde fulgt mig på Instagram. Det var så sødt, fortæller Lykke Laura.
Lykke Laura syer stort set alt det tøj, hun går i, men når hun sælger tøj, er det primært sommerkjoler, som skal give ejeren en helt særlig fornemmelse.
- Jeg har trukket meget inspiration fra Ærø. Kjolerne skal emme af sommer og af at være på ferie, hvor du ikke skal bekymre dig om noget. Hver gang, jeg kommer hjem til Ærø, er jeg i fuldstændig ro, og det udtryk prøver jeg at få ind i mine kjoler ved hjælp af pastelfarver og ved at gøre dem luftige, fortæller Lykke Laura.
Ikke nok med, at tøjet er designet med Ærø i tankerne, er meget af stoffet også fra Ærø. Da landet lukkede ned på grund af corona, kunne hun ikke længere gå i genbrugsbutikker. Derfor lavede hun et opslag i en Ærø-gruppe på Facebook, hvor hun skrev, hun manglede stof.
- Fordi min mor er frisør, gik snakken hurtigt, og det væltede ind med duge, gardiner og sengetøj, som folk havde været oppe og finde på loftet eller i skufferne, og som de ikke længere brugte, fortæller Lykke Laura og fortsætter:
- Det var så sigende, at så mange på Ærø ville støtte op om det, jeg havde gang i. Det betød rigtig meget for mig. Og de kjoler, jeg har kreeret, gemmer på så fine historier, siger hun.
LÆS OGSÅ: Maja har på kort tid tjent 10.000 kroner på at sælge sit tøj
For bare to år siden havde Lykke Laura stort set kun fodbold på hjernen. Nu er fodbolden skiftet ud med en symaskine, og selvom hun ikke kom ind på sit drømmestudie sidste sommer, er hun ikke slået ud.
Nu bor hun i Odense, hvor hun læser markedsføringsøkonom. Hun håber nemlig, at den uddannelse kan give hende noget ballast og viden, så hun på sigt kan blive selvstændig inden for syning.
- Jeg har to drømme. Enten vil jeg gerne lave mit eget selvstændige design i min egen butik, eller også vil jeg gerne samarbejde med andre, som måske kan sælge mit tøj i deres butik eller samarbejde over Instagram, fortæller Lykke Laura, som i dag er meget taknemlig over, at hendes mor tilbage i 2018 gav hende en julegave, som hun bestemt ikke ønskede sig.
- Den her lille, billige symaskine, som hun gav mig, startede en helt ny drøm hos mig. Syning er vokset på mig, og jeg håber, jeg kan leve af det på sigt. Jeg er rigtig taknemlig over, at hun kunne mærke, hvad jeg havde behov for, når jeg ikke selv var klar over det, siger Lykke Laura.
Hvis du også drømmer om at sy dit eget tøj, men aldrig har prøvet det før, anbefaler Lykke Laura, at du begynder med noget simpelt, så du får succes fra begyndelsen, og hvis det så bliver svært, kan du søge hjælp på YouTube.
Stof, Patchwork, 3 stk julestof til patchwork. Nyt fra røgfri hjem. Det røde måler 10x70 cm Det grønne med julemænd 10x65 cm. Det grønne med forskellig julemand,kane,seng gyngehest. 105x12 cm. Sælg
50,00 kr.Stof, sækkelærred, Ubrugt sækkelærred på 115 x 60 cm. samt 70 x 60 cm. stykkerne er pt syet meget løst sammen. Til julemandens sæk eller kreative ting.
50,00 kr.Stof, uld, Nyt ternet stof i 100% uld på 140 x 75 cm.
70,00 kr.Stof, Tyll, 2-4 m2 hvid tyll. Perfekt stand, fra røgfrit hjem. # hobby, stof, genbrug, syning
35,00 kr.Stof, Velure stof, 1,30 m bomulds velure 1,20 m bred, flot grøn farve.
40,00 kr.Stof, Stof, Lækkert Stof købt i Madrid - mål 159 cm x 170 cm - ikke ryger hjem- kan sendes
125,00 kr.Lykke Laura anbefaler også, at du køber brugt stof, så det ikke koster dig så meget at lave fejl. På DBA er der massevis af stof at vælge imellem. Lige nu er der over 35.000 stykker stof, der er til salg.
Lykke Laura er langt fra den eneste, der forvandler aflagt stof til nyt og fint tøj. Det gør veninderne Maya og Bella også. De går efter noget helt bestemt stof, når de er på jagt efter noget nyt. Det kan du læse mere om her.
Hvis du er helt vild med vintagetøj, vil videoen herunder sikkert vække din interesse. 55-årige Bettina fra Gl. Ry er nemlig gået all in på 1940’erne. Hun både lever og går klædt, som man gjorde den gang. Du kan læse mere om hendes livsstil her. Og videoen herunder kan du se hendes hjem: