Hold ferie i fantastiske Sverige!
LivsstilUdeliv

Hold ferie i fantastiske Sverige!

DBA Guide
DBA Guide

Hold ferie i fantastiske Sverige!

Sommerferien er den næste store ferie på programmet, og hvorfor ikke tilbringe en del af den i fantastiske Sverige? Nabolandet med den storslåede natur, de karakteristiske røde træhuse og et enormt udbud af oplevelser. Vidste du, at man ved en hurtig søgning på DBA kan finde utallige udlejningsmuligheder i bl.a. Värmland, Småland, Blekinge og Stockholm, der alle ligger indenfor rimelig køreafstand fra Øresundsbroen?

Selvom jeg er bosat på den svenske side af sundet, kan jeg ikke få nok af landet, der er så uendeligt stort, smukt og varieret. Vi holder derfor gerne både vinter- og sommerferie i Sverige – helst på forskellige steder, så vi får oplevet en masse nyt fra gang til gang.

Et af mine absolutte favoritområder er Småland, der både byder på store skove, dybe kløfter og blanke skovsøer, et vaskeægte cowboyland for både turister og cowboyentusiaster og Pippiland aka Astrid Lindgrens Verden. Sidstnævnte er et absolut must-do for små børn og barnlige sjæle.

Og ved kysten finder man desuden den svenske skærgård med de fascinerende klippeøer. Sidste år afsluttede vi vores Smålandsrejse med et par overnatninger på den femstjernede campingplads Lysingsbadet med egne skærgårdsøer, hvor man både kan komme med sin campingvogn, sit telt eller leje en hytte. Det var helt perfekt!

Drømmer man i stedet om at købe sit eget lille svenske hus, er der også hjælp at hente på DBA. Se f.eks. dette skønne hus på Söderåsen, blot 1,5 time fra København.

Jeg vil næsten vove at påstå, at der er noget for enhver smag i Sverige, hvad enten du er til aktiv eller daseferie, natur- eller kulturoplevelser, sne eller sol. Og er vejrguderne med os, så det bliver en ligeså varm og solrig sommer i år som sidste år, er der ikke mange steder i verden jeg hellere vil være.

Sørg dog for at have rigeligt med myggespray med, hvis du skal opholde dig indlands ved skov og sø.

God sommerferiejagt!

PS. Glem ikke at du kan bruge søgeagenten på DBA til gøre din søgning mere specifik ved at indstille f.eks. pris, periode og udleje/salg.

Af Bodil Bøjer

Find det på DBA

  1. Sofa

    Sofa

    Sofa, Røde Kors Genbrug, Sofa med brede armlæn og med sort bomuldsbetræk. Længde 173 cm, dybde 80 cm, siddehøjde 38 cm.

    298,00 kr.03-12-2024
  2. Drejepude

    Drejepude

    Drejepude, Røde Kors Genbrug, Drejepude med overtræk i grøn velour. Letter adgangen for bevægelseshæmmede ved ind- og udstigning af bil. Diameter 44 cm.

    128,00 kr.03-12-2024
  3. Bjørn wiinblad tallerkener

    Bjørn wiinblad tallerkener

    Bjørn wiinblad tallerkener, Røde Kors Skanderborg (745), 3 Bjørn Wiinblad årstids frokost tallerkener - vinter, forår, sommer. Diameter 21,5 cm. Prisen er pr stk. , Afhentes i: Røde Kors Skanderborg (

    48,00 kr.03-12-2024
  4. Golf trolley

    Golf trolley

    Golf trolley, Røde Kors Aabenraa (546), Her komplet med køller og 2 bolde. Har en masse rum, der anvendelig til mange ting, Afhentes i: Røde Kors Aabenraa (546)

    1.100,00 kr.03-12-2024
  5. Kommode

    Kommode

    Kommode, Røde Kors Aabenraa (546), Skuffesystemet er lavet af træ med smukke åretegninger. Det har metalhåndtag. Har 6 skuffer og dermed plads til mange ting. Skufferne kan låses. , Afhentes i: Røde K

    1.200,00 kr.03-12-2024
  6. Papyrus billeder

    Papyrus billeder

    Papyrus billeder, Røde Kors Aabenraa (546), Billedet viser to figurer med detaljerede kostumer og smykker, der er inspireret af oldegyptisk kunst. Figurerne har farverige og komplekse mønstre. Skrives

    598,00 kr.03-12-2024

Relaterede artikler