Vi køber og sælger brugte ting mere end nogensinde før, men hvor gør vi det mon mest? Det har DBA netop undersøgt. Vi har også talt med en håndfuld genbrugselskere om, hvorfor de foretrækker det ene frem for det andet.
Loppemarkeder, genbrugsbutikker og online handelsplatforme.
Der er mange forskellige steder, hvor vi kan købe og sælge brugte ting, men hvor gør vi det mon mest?
Det har DBA netop undersøgt i en stor undersøgelse - kaldet Genbrugsindekset – hvor vi hvert år tager pulsen på danskernes genbrugsvaner.
Den spritnye undersøgelse viser, at vi handler allermest brugt på online handelspladser. Det kan eksempelvis være på DBA, Trendsales og Gul & Gratis. Længere nede i artiklen kan du se, hvilke online handelsplatforme, vi bruger mest.
På billedet herunder kan du se, hvor vi handler mest brugt:
Én af dem, der er en flittig køber på brugtmarkedet, er 27-årige Rikke Viola Pedersen fra København. Hun køber faktisk stort set aldrig noget fra ny.
Når hun er på jagt efter nyt genbrugsguld, tager hun i genbrugsbutikker og på loppemarkeder med sine veninder eller sidder fra sin sofa og shopper online - blandt andet på DBA.
- Det er tit en søndagsting for mig, at jeg sidder med lidt tømmermænd i sofaen og søger på DBA og andre platforme med brugte ting. Det er lidt som at swipe på Tinder. Jeg ruller lige DBAs startside igennem, og jeg bliver lidt for ofte fristet. Jeg har købt rigtig mange af mine ting på DBA. Jeg bruger ikke platformen så meget til tøj, men DBA er rigtig god til møbler, siger Rikke.
Rikke kan nu ikke kun lide at handle brugtfund online. Hun er også glad for rodekasser, tøjstativer og hylder med guld fra gemmerne.
- Jeg kan godt lide at gå i små butikker og på loppemarkeder, fordi jeg kan se tingene i virkeligheden. Jeg bliver tit grebet af at købe brugt, når jeg har tingene i hænderne, siger hun.
LÆS OGSÅ: X Factor-gruppe elsker brugt tøj
Der er en særlig grund til, at Rikke især bruger DBA, når hun skal finde nye genbrugsfund. Hun er nemlig helt vild med DBAs ”alarm-funktion”, som bedre er kendt som DBAs annonce-agent. Med denne funktion kan du sikre, at du får en notifikation, hver gang den vare, du er på jagt efter, bliver sat til salg.
På den måde kan du slå hurtigt til, og der er dermed større sandsynlighed for, at din drømmevare lander hjemme hos dig. Rikke har haft held med at bruge funktionen flere gange – også for nylig.
- Jeg har længe ønsket mig en Formel A Twin-sofa, så jeg satte en alarm til på DBA. Der kom mange ind løbende, men de var for dyre, synes jeg. Men da jeg så var til fredagsbar, ’pinglede’ det pludselig, og jeg fik en notifikation. Der var en pige, der havde sat den sofa, jeg drømte om, til salg i pangblå til 8.000 kroner, fortæller Rikke og fortsætter:
- Jeg havde fået lidt øl, humøret var højt, og min kollega syntes, jeg skulle købe den. Så nu har jeg en meget blå sofa. Jeg havde nok ikke valgt den, hvis jeg ikke havde drukket mig mod til det, men jeg er vildt glad for den, fortæller Rikke.
Rikke bruger dog ikke kun alarmfunktionen til at købe nye ting. Hun bruger den også til at blive underholdt og glad i låget. Faktisk har hun i årevis fået en notifikation fra DBA, hver gang der bliver sat en hundehvalp til salg på genbrugsportalen.
- Jeg må ikke have en hund her, hvor jeg bor, så jeg er ikke på jagt efter nogen hundehvalp. Men det gør mig så glad at se de her hundehvalpe, så i alle de år, jeg har brugt DBA, har jeg haft en alarm sat til på hundehvalpe. Hver gang, der kommer en annonce op, bliver jeg varm om hjertet, siger Rikke og griner.
LÆS OGSÅ: Sådan opretter du en annonce-agent på DBA
Mens Rikke har svært ved at begrænse sig, når hun først går på genbrugsjagt, kan 32-årige Mai Pham fra København næsten ikke få nok af at sælge ud af sine ting.
Hun har nemlig en meget minimalistisk stil, og hun bryder sig ikke om at have ting liggende i sit hjem, som hun ikke bruger. Det seneste år har hun solgt sine brugte ting for 8.615 kroner. Det har hun både gjort på Marketplace og på DBA.
- Det er lidt mere seriøst, når folk henvender sig på DBA. På Marketplace er det mere 50/50. Der er mange, der skriver og spørger på en vare, og så svarer de ikke efterfølgende. Det er som om, der er en mindre forpligtigelse, fordi det et socialt medie. Det oplever jeg både, når jeg køber og sælger brugt der, siger hun og fortsætter:
- På DBA går folk aktivt ind og kigger efter brugt, på Facebook popper det måske bare op, og folk har ikke helt overvejet, om de egentlig vil købe tingen eller ej, siger Mai Pham.
En anden supersælger, der både bruger de sociale medier og online handelsplatforme, er 28-årige Pernille Dernburg fra Ikast. I løbet af et år har hun solgt sine brugte sager for 23.500 kroner. Mange af tingene har hun købt brugt med henblik på at sælge videre, så af de 23.500 kroner har hun tjent 15.000 kroner. Hun sælger både sine ting på DBA og Instagram.
- Jeg syntes, det kunne være sjovt at oprette en Instagram-profil og sætte mine ting til salg der, men jeg har også oprettet dem som annoncer på DBA. Jeg vil gætte på, jeg har solgt 80 procent af mine ting på DBA. Der når jeg ud til mange flere købere, fortæller Pernille.
LÆS OGSÅ: Freja strikker af garnrester: ’Det tvinger mig til at være kreativ’
Vi handler altså allermest med secondhand på online handelspladser, men hvilke handelspladser på nettet er vores favoritter? Det har DBA også undersøgt.
I de to lister herunder kan du se, hvilke onlineplatforme vi bruger mest, når vi køber og sælger brugte varer.
På disse online platforme sælger vi mest vores brugte sager:
Den Blå Avis (dba.dk): 27 procent
Facebook: 27 procent
Trendsales: 7 procent
Gul & Gratis: 7 procent
Reshopper: 4 procent
Instagram: 2 procent
Tise: 2 procent
Lauritz.com: 1 procent
eBay: 1 procent
QXL: 0 procent
Andre online handelsplatforme: 5 procent
På disse online platforme køber vi mest vores brugte sager:
Facebook: 37 procent
Den Blå Avis (dba.dk): 33 procent
Trendsales: 10 procent
Gul & Gratis: 9 procent
Instagram: 5 procent
Reshopper: 4 procent
eBay: 4 procent
Lauritz.com: 2 procent
Tise: 2 procent
QXL: 0 procent
Andre online handelsplatforme: 12 procent
Sofa, fløjl, 3 pers. , Bolia Scandinavia, Super skøn sofa med puf og høj siddekomfort. Betræk er behagelig lys chokoladebrun fløjl. Hynder med koldskum. Mål: 200x90 cm. siddehøjde 39 cm. Puf: 100x68 c
2.000,00 kr.Sofa, Brugt i to måneder helt ny fejler intet.
4.950,00 kr.Sofa, læder, 2 pers. , Ukendt, L.152 cm H. 75cm D.80cm Lædersofa ukendt mærke Sofaen skal afhentes i Henne strand eller kan fragtes til Kolding mod mindre gebyr.
400,00 kr.Sofa, stof, 2 pers., Fin og velholdt blå sofa i vævet tekstil. Lyse træben. 1,77 meter lang
400,00 kr.Sofa, polyester, 2 pers. , GRO, Næsten som ny, omkring et år gammel Sælges da jeg skal flytte Flot orange farve Kan skilles ad i to moduler Bredde: 170 cm Dybde: 86 cm Højde: 72 cm Nypris: 5500,-
4.500,00 kr.Sofa, bomuld, 2 pers. , Ikea, Sælger super dejlig ektorp Ikea sofa, da jeg skal flytte. Den skal hentes ned fra 4. Sal.
1.000,00 kr.Der er omkring 150.000 sofaer til salg på DBA. Her finder du de billigste.
DBA’s årlige Genbrugsindeks for 2022 blev lanceret den 4. maj 2022. Hvert år udarbejder DBA et genbrugsindeks, der kortlægger danskernes genbrugsvaner. DBA har kortlagt den danske genbrugsøkonomi ved at gennemføre en befolkningsundersøgelse blandt mere end 2.000 repræsentative respondenter og analyseret brugeradfærden på DBA. Læs hele Genbrugsindekset her.
Genbrugsindekset 2016 Genbrugsindekset 2017 Genbrugsindekset 2018 Genbrugsindekset 2019 Genbrugsindekset 2020 Genbrugsindekset 2021
Negle, Neglelak, Essie, maybelline, rummelig, max factor, benecos.., Neglelak lot Jeg et ved at rydde op I alle mine dba annoncer, og sælger nu alle neglelak i et lot samlet. Er der næsten 80 eller...
100,00 kr.Jeans, Tommy Hilfiger, str. 31, Blå, Ubrugt, Brugt og vasket en gang.
150,00 kr.Solbriller unisex, Prisbillig solbrille hvor man får meget for pengene. Farven på stellet: sort Glas: sorte Etui medfølger. Stand: aldrig brugt Mærke: Bluepoint Handler via MobilePay - sendes med GL
150,00 kr.Toilettaske, JOOP!, Helt ny
1.000,00 kr.Frakke, str. 40, Vero Moda, Bordeaux, Næsten som ny
75,00 kr.Skjorte, ., str. 48, Leo, let polyester , Ubrugt, NY Skjorte, Købt for lille sælges under halv pris - Sendes med DAO kr 44,-
60,00 kr.Der er over 430.000 annoncer med tøj til salg på DBA. Her finder du det billigste.
Martin og Lucas, som var med i TV2-programmet Nybyggerne i efteråret 2021, elsker at gå på jagt efter brugte ting. De er især vilde med Art Deco-stilen, 30’erne og 50’erne. Læs om deres særprægede indretningsstil her.
Hvis vi skal købe brugte ting, skal vi også sørge for at få sat ting til salg, vi ikke selv bruger længere. I denne artikel giver vi dig otte tips til, hvordan du booster dine DBA-salg. I videoen herunder får du også vores guldkorn serveret: