Et ur der er ældre end dig selv!

Hvorfor? Fordi det er mekanik. Inde i ”kassen” ligger et hav af dele, tandhjul og fjedre, som har taget uhyggelig lang tid at sætte sammen – og opfinde. Det er en lille maskine, der arbejder flittigt for at kunne vise bæreren tiden. Anno 2016 kunne det måske ikke være mere overflødigt med et armbåndsur – ved første tankestrejf – for man kan jo aflæse tiden overalt. På telefonen, på ovnen, på TV-apparatet og så fremdeles. Men hvorfor så egentlig købe et ur? Fordi det også handler om signalværdi.

Med signalværdi mener jeg ikke (kun) som statussymbol. Et ældre ur signalerer nemlig, at du har tænkt over, hvad du går med – og har taget stilling. Derudover kan et ur nemt løfte resten af dit ”look” op. Et par jævne jeans og en ditto T-shirt tager sig pludselig flottere ud, når der sidder noget klædeligt på håndleddet.

Du kan dele de mekaniske ure op i to lejre: Dem du selv trækker op – og dem der trækker sig selv op, når du bevæger dit håndled. Førstnævnte er ret beset mere krævende, da du skal give kronen en del omdrejninger på (typisk) daglig basis. Nogle elsker dog dette ritual, mens andre sværger til at lade armens bevægelser gøre arbejdet automatisk.

Hvad skal dit ur kunne? Det skal kunne vise tiden. Som minimum. Men det kunne jo også tænkes, at du har behov for en datoangivelse. Og en visning af ugedag. Måske også hvilken måned, vi befinder os i. Og så er det jo rart at kunne tage tid på ting med en stopursfunktion. Alt er muligt. Og som tommelfingerregel kan du notere dig, at jo mere dit ur skal kunne, jo dyrere bliver det. Det gælder også service, for som en bil, der også har tandhjul, så skal et ur serviceres – nogle får det gjort hver femte år, mens andre venter til uret ikke holder tiden.

Når du handler et ur, kan du passende spørge til servicehistorikken, for det kan blive en kostelig affære at få serviceret et ur, der i udu. Måske kan det være en forhandlingssag. Den del må du dog selv sjusse dig frem til.

Men hvad skal du købe? Der er jo noget med, at nogle ure ligefrem er en investering? Korrekt. Over tid. Og måske. Og måske ikke. Læg derfor drømmen om investering på hylden, og kig efter noget, der tiltaler dig. Skal det være med en mørk eller lys urskive? Skal uret have læderrem eller lænke? Skal det være af stål, guld eller guldbelagt stål? Svaret er simpelt: Hvad synes du selv? Og hvad tillader økonomien.

Er det for meget at tage stilling til, kan du lade et årstal være ledestjerne for din jagt. Gå efter et ur, som er produceret i dit fødeår. Eller det år, du blev student, far, mor, gift eller skilt (det kan jo være værd at fejre). Der findes talrige tabeller (googl’ it!), hvor du kan slå urets serienummer op og dernæst placere det årstalsmæssigt.

Der finde et hav af mærker at kigge efter, og du kender sikkert Rolex. Og Omega. Generelt set anses schweiziske ure som ”de bedste”, og det er da også her de største, dyreste og fleste anerkendte mærker stammer fra. Schweiz har produceret ure i århundreder, og det faktum er enslydende med god kvalitet. Hvis du er på jagt efter noget mindre kostbart, og noget som færre går med, kan du kigge på mærker som Certina, Tissot, Longines, Eterna, Alpina, Oris, Tudor, IWC (nu bliver det lidt pebret), men en søgning på ”vintage herre” i ur-kategorien på dba.dk skulle også kunne virke stærkt inspirerende.

Jeg skal beklage, hvis du bliver smittet med den ofte forekommende samlermani, når du først har fået fingre (og håndled) i dit første ”rigtige” ur. Mere vil have mere. Men bare rolig – du kan sælge ud, få noget nyt, prøve noget andet og drømme om noget tredje. Fik jeg nævnt, at det der med at sælge, ofte er noget, man bilder sig ind, man kan? Du får med andre ord et helt særligt forhold til dit ur (potentielt: ur i pluralis), og passer du fint på klokkeværkerne med et service fra tid til anden, så kan de leve mindst lige så længe, som de allerede har gjort. Dermed har du noget at give videre, når din tid rinder ud – om mange, mange år