Det KØRER bare med min bedstemorcykel makeover. Nu har jeg fået malet cyklen med Annie Sloan maling - og her kunne de fleste jo nok vælge at stoppe, og så slutte af med en god lak!
Men nu er jeg er jo ikke de fleste, og efter bedste more is more princip, skal der altså yderligere pimpes og tilføjes lidt sjov!
Lad os starte med at give skærmene lidt polkaprikker. Jeg vælger at prikke med den lyse mint, så de hænger sammen med stellet, der jo er den mørkere mint. Metoden er helt vild nem:
Og så er det ellers bare at stemple cirkler på din skærm i et sirligt mønster (se lille video herover). Det kan have sin fordel (til de mere tricky steder) at knække viskelæderet af blyanten. Husk lige at stemple overskudsfarven af så det ikke løber. Man kan ca. laver 3 prikker per dyp.
Jeg gør det samme på den rustne ringklokke, så den matcher med skærmene:
Stellet skal da ikke bare være ensfarvet - min vision har hele tiden været at jeg skulle have nogle fine, stribede stænger på cyklen.
Tag en farve ad gangen, og lad der endelig være et slip imellem hvert tape-stykke! Det er ret tricky at tage et stykke lige tape omkring en rund stang, så der skal accepteres lidt folder i tapen hist og her.
Til sidst skal vi også lige have pimpet hjulets eger! Måske er du så gammel at du kan huske denne ting, fra dengang du var barn? Jeg synes det er festligt og hyggeligt - og med Hama perlerne larmer det ikke så meget som det gjorde, da du var barn!
Jeg har brugt 4 perler på hver - og de bevæger sig herligt når man kører hjulet rundt! Man kunne sagtens bruge det dobbelte antal synes jeg!
Nu nørkler jeg videre og så glæder jeg mig til at vise jer det helt færdige resultat om nogle dage! Ønsker du også at sminke et lig, kan du finde mange fine bedstemorscykler på DBA.
Genbrugs hilsner Louise