DIY: julepynt af læderrester
DIY

DIY: julepynt af læderrester

Lise & Michael
Lise & Michael

Jeg har for nyligt fundet en hel masse læderrester på DBA. Man skal virkelig huske at tænke ud af boksen ifht sine indkøb. Især når det gælder hobbyartikler. Vi har både købt store partier af stof, knappesamlinger - og nu også forskellige læderrester. Det er noget af det bedste at have et lager af kreative sager, så man ikke altid skal ud og køber sig fattig, men bare kan gå i gang så snart kreativiteten melder sig!

Nå, men til sagen. Det er jo jul, og jul er lig med julepynt.. Selvfølgelig! Og denne gang i læderets tegn. Jeg har lavet lidt forskelligt julepynt i læder, som jeg tænker I kan lade jer inspirere af. Og videretænk det endelig! Der findes nok utallige gode idéer til, hvad man kan lave!

Det skal du bruge:


Julekugler lavet i strimler af fint læder.

Du skal blot skære 4-5 strimler læder med en kniv eller saks, lave huller med en hulmaskine eller hultang og samle enderne med snor og evt et par træperler. Vupti! Nemt og enkelt! Se herunder hvordan


Juletræ af læderstrimler.

Lige så enkelt som før! Du klipper/skærer en strimmel af læder. Lav det god lang. Brug en hultang til at lave hullerne i læderet, hvor du fører en snor og perle gennem. Slut af med at lave en lille løkke, så det lille juletræ kan hænges op. Se herunder hvordan;


Stjerne i sølvfarvet læder.

Til denne lille fine stjerne, har jeg valgt et stykke læder med lidt sølv i. Så fint!

Du skærer/klipper ganske enkelt 5 strimler, ligger dem oven på hinanden i en stjerne, og limer dem sammen med limpistol. Klip enderne til, så spidserne bliver fine. Med hultang eller hulmaskine kan du lave et lille hul til snoren, så du kan hænge stjernen op. Se herunder hvordan;


Se herunder hvor fint det pynter på mine grangrene med genbrugspynten!

Held og lykke med produktionen - og god jul til jer! // Lise

Relaterede artikler