Christiane Margueritte Schaumburg-Müller er en dansk skuespillerinde, der første gang gjorde sig bemærket i TV3's dramaserie 2900 Happiness. Christiane er også danserinde og har danset professionelt siden 1992. Christiane har desuden været vært for musikprogrammet Boogie (DR1) siden den 7. marts 2008, og arbejdet som morgenradiovært på The Voice i programmet Morgenfabrikken sammen med komikerne Uffe Holm og Martin Veltz.
Christiane har siden 2009 været Neye's ansigt udadtil, og forlængede i 2010 samarbejdet for året 2011.
Senest har Christiane blandt andet medvirket i TV 2's comedy show Live fra Bremen. I efteråret 2010 blev hun valgt som Claus Elmings medvært i den syvende sæsonaf TV2's fredagsprogram Vild med dans.
I efteråret 2013 udgav hun Christianes beautybog, hvor hun skriver om sine egne anbefalinger inden for kosmetik og stil.