Den ultimative frihed – hvad er det? For Josefine Ekstrand, 36 år, hendes mand Emil og deres to små børn var det at sælge alt, de ejede på DBA, og rejse ud i verden i en veteranbus fra 1963, som de selv renoverede. Nysgerrig? Her fortæller Josefine, hvordan eventyret pludselig tog en uventet drejning.
Fortrydelse kender hun ikke til. Hun handler, før hun tænker. For Josefine Ekstrand, 36 år, tør at springe ud i tingene – og hellere i dag end i morgen. Indrømmet, det bliver lidt hovedløst nogle gange, men er det ikke også netop det, der er charmen? Det er jo her, friheden opstår i et splitsekund, og tør du gribe den, sætter den sig fast.
Det var med den filosofi, Josefine, manden Emil og deres to små børn købte en veteranbus, gennemrenoverede den og rejste ud i verden. Efter, at de havde solgt alle deres ejendele på DBA vel at mærke. Eller næsten alle, for der var alligevel en enkelt ting, som Josefine ikke kunne skille sig af med.
LÆS OGSÅ: Vildt: Jane har ikke købt noget i 7 år
- Vi ville bo på en anden måde, og vi ville ud at rejse. Så vi solgte vores andelslejlighed i København og købte en gammel veteranbus.
Det var sådan, det begyndte. Fortællingen om familien Ekstrand, der i foråret 2019 satte sig bag rattet i en veteranbus fra 1963 med målet om at ramme sydens sol i løbet af de næste måneder. Josefine lader tankerne flyde tilbage til tiden, hvor hun og manden Emil begyndte deres fælles rejse med to små børn på bagsædet:
- Vi er begge to fikse på fingrene og har altid bygget om og renoveret alt fra vores lejlighed til gamle ting, vi har købt på DBA. Derfor valgte vi også selv at renovere bussen, så den kunne blive præcis, som vi gerne ville have den, fortæller hun.
Det var derfor ikke en helt almindelig veteranbus, der knurrende satte kurs mod Portugals kyster. Tværtimod. Den var skræddersyet til den lille familie, og bag i bilen var der både køkken, soverum, børneværelse og opholdsstue. Kompakt? På alle måder. På de 20 kvadratmeter, der nu skulle være familiens hjem, var der ikke plads til alle de ting, som havde haft en naturlig plads i københavnerlejligheden. Der var kun en løsning:
- Vi ville være så fri for ting, at vi kunne tage en rygsæk på med alt vi ejede og rejse ud i verden. Derfor solgte vi de fleste af vores ting på DBA, fortæller Josefine.
’Practice what I preach’ er en sætning, som passer perfekt på Josefine, for hun har brug for at prøve tingene på egen krop. Det er netop i eksperimentet, den største udvikling finder sted, og det blev en afgørende faktor for, hvorfor hun solgte alt på DBA, fortæller hun:
- Jeg ville gerne leve mere frit, men jeg følte hele tiden, jeg blev bremset af mine ting. Jeg er meget inspireret af den japanske livsstil, som er meget kategorisk i forhold til, hvad man omgiver sig med i hjemmet. Her har man det, man skal bruge, hverken mere eller mindre, og det blev mit udgangspunkt.
Det blev begyndelsen på en lang proces, hvor Josefine erfarede, at når man beslutter sig for at gøre sig fri af ting, finder man pludselig ud af, at man har ting alle vegne. Nogle har affektionsværdi, som vintagelampen fra Josefines barndomshjem, mens andre ting blot er opmagasineret i kælderen, fordi ”vi troede, vi fik brug for det en dag”, siger hun og uddyber:
- Vi måtte virkelig downsize! Alt blev vurderet, men det har været en sund proces at rydde op på den måde, og det lærte os en vigtig lektie, som vi efterlever 100 procent i dag, fortæller Josefine.
I dag er reglen, at der kun kommer nye ting ind i hjemmet, hvis en anden ting kommer ud. På den måde kan Josefine hele tiden frigøre sig fra tingene, og for hende er det vejen til den ultimative frihed:
- Hvis man kunne komme den følelse på dåse - dét er at have frigjort sig fra alt og sætte nøglen i tændingen til en bus, man selv har renoveret - ville jeg sælge det til alle, siger en sikker Josefine.
LÆS OGSÅ: Ibi Makienok bruger helst genbrugstøj på den røde løber
Det kræver struktur og system at bo småt, hvis ikke man skal drukne i rod. Derfor var det også nødvendigt for Josefine nøje at overveje, hvilke ting hun kunne pakke med i bussen:
- Det sveg lidt, da jeg solgte en vintagelampe fra mit barndomshjem, men det var vigtigt at gøre op med mig selv, at ting ikke skal have lov til at fylde i mit liv. De skal ikke være mindernes holdeplads, konstaterer hun.
Ting og minder kædes ikke længere sammen i Josefines verden, men alligevel har et enkelt møbel været umuligt at skille sig af med. For mange år siden faldt familien over en sofa fra Paustian på DBA, og indtil videre har den overlevet den kontante oprydning:
- Der er noget ved den, som gør, at vi ikke vil af med den. Den passer bare perfekt til vores familie, og selvom vi ofte har snakket om at sælge den, ender vi altid med ikke at gøre det, smågriner Josefine.
Til trods for, at Josefine gerne vil frigøre sig fra ting, indrømmer hun samtidig, at hun ikke kan undvære ting i sit liv. De er nødvendige for hverdagen, og måske var det heldigt, at sofaen aldrig fik nye ejere, for pludselig fik familien Ekstrand brug for den igen.
LÆS OGSÅ: Unikt på DBA: Husbåd til salg
Under Portugals bagende sol står en gammel veteranbus fra 1963, og under en københavnsk regnvejrshimmel sidder familien Ekstrand i en sofa fra Paustian. Eventyret er ikke slut. Det har bare taget en uventet drejning:
- Vi er strandet her i Danmark på grund af Corona, så lige nu bor vi i en lejelejlighed. Alle vores ting er i Portugal, så jeg har måtte købe, hvad vi havde brug for på DBA, så vi kunne indrette vores midlertidige hjem. Til gengæld har jeg gjort mit bedste DBA-fund i den ombæring – en Norrgavel træreol, fortæller Josefine begejstret.
I københavnerlejligheden kan familien nu boltre sig på 3 gange så meget plads som i bussen, men alligevel er 55 kvadratmeter til 4 mennesker ikke meget. Det tvinger Josefine og manden Emil til at tænke kreativt, men heldigvis har de skruet hænderne rigtigt på, og de er ikke bange for at tage en udfordring op:
- For 500 kroner købte vi en træseng på DBA, som vi skar fra hinanden og lavede til en hems. Det gav os nogle ekstra kvadratmeter, og det tog kun en eftermiddag at lave. Det var et virkelig fedt projekt, og det kostede jo ingenting at realisere, fortæller Josefine og uddyber:
- Jeg ved jo godt, at det ikke er noget for alle at have en boremaskine i hånden, men jeg synes, det er vildt sjovt at istandsætte ting. Med tiden får man også flair for det, slutter hun.
Hvornår familien Ekstrand igen kan sætte sig til rette i bussen, ved de ikke endnu, og måske skifter de sydens varme ud med Skandinaviens, kølige himmelstrøg. Sverige er endnu uudforsket territorie, og det er slet ikke usandsynligt, at det bliver næste destination. For sådan er det nemlig, når friheden findes på fire hjul. Den kan tage dig lige derhen, hvor du vil.
LÆS OGSÅ: Her er 5 gode råd til dig, der skal sælge din autocamper
Drømmer du også om at rulle ud på landevejen lige som familien Ekstrand? Du kan gøre det i en rubinrød T1 fra 1964. Folkevognsrugbrødet er nemlig en perfekt bil til lange roadtrips, når det store udland skal udforskes. Er du hooked? Du finder historien om den røde ræser lige her.
Har du allerede kørt landevejene tynde, må du i stedet udforske de syv verdenshave. I Nordhavn lige bag ved Langelinje ligger Henriks husbåd, men den mangler en ny ejer. Er du klar til at få gyngende grund under fødderne? Se med her i videoen, hvor Henrik viser rundt både over og under dækket.