Mine boligprojekter i 2016
Bolig

Mine boligprojekter i 2016

Louise // Mortilmernee.dk
Louise // Mortilmernee.dk

Mine boligprojekter i 2016

Som altid, har vi mange sjove planer for vores hus. Nogle er selvfølgelig mere realistiske end andre, så det er langt fra dem alle vi får udført. Mange taber næsten pusten, når de ser hvad vi når, for os, ja så rammer vi aldrig halvdelen af de ting vi måske har sat os for. Ofte er det mere økonomien end lysten der sætter grænserne. Men sådan er nok mange steder.

Mine boligprojekter i 2016
I år har vi allerede nået flere ting. Hele juleferien, som også gik et par dage ind i 2016, gik med at lave nyt badeværelse, en af de større projekter må man sige. Det krævede lidt flere kræfter end først forudset, men i mål det kom vi. Min mand var virkelig sej.

Siden har vi også revet en indbygget reol ud af væggen, og muret den op igen.... Det var faktisk det vi brugte hele sidste weekend på. Noget som jeg havde ønsket mig i de 6 år den har været der.... Men som vi bare af en eller anden årsag, aldrig rigtig har fået gjort, før nu.

Men hvad har vi så af planer for resten af året.... Vi har mange, men den der nok står først for, det må være vores køkken. For 2 år siden fik vi nyt køkken, bordpladen er af Birketræ, og vi havde en forventning om, at den ville være lys, og forblive lys. Det var den så ikke. Efter første omgang olie blev den mørk og det look som vi gik efter, det fik vi aldrig. Det har irriteret mig lige siden, og vi har virkelig snakket og søgt på alternativer. Løsningen bliver nok, at vi dækker hele bordpladen med rustfrit stål, lige pt afventer vi et tilbud på pladerne og montering, så det er jeg rigtig spændt på.

De hvide fliser der pt kun går ca. 80 cm op af væggen, dem tror jeg også vi lader fortsætte helt op til loftet. Jeg glæder mig til det, men ved ikke helt hvornår, det rent praktisk kommer til at ske. Forhåbentlig i løbet af foråret.

Jeg tænker, at der sikkert kommer til at ske flere ting, vi har også kigget efter nyt spisebord i et par år, men det er heller ikke helt lykkedes at finde erstatningen, måske bliver det i år det lykkedes. Der er i hvert fald muligheder nok, hvis man søger på dba.

Hvis du nu også går og drømmer om "nyt" køkken, så vi vil du måske blive overrasket over, hvor mange der faktisk sælger køkkener og køkkendele på dba. Under vores badeværelsesprojekt ledte jeg faktisk også efter håndvask på dba, men endte dog ud med en ny model, da de gamle retrovaske, simpelthen er alt for store til vores lille rum. Men muligheden for at forandre, den er bare meget større, hvis man nu ikke behøver købe alt fra nyt. Måske ønsker man også, at genskabe et rum, fra den tid ens hus eller lejlighed er fra. Her kan det også være muligt, at finde nogen der gerne vil af med den slags....

Jeg siger det bare, drømme skal man altid, at udføre det, det er også muligt..... Det er ikke altid så dyrt at forandre, som man måske kunne frygte.

Louise 


Find det på DBA

  1. Nespresso kaffemaskinen f

    Nespresso kaffemaskinen f

    800,00 kr.18-04-2024
  2. Løse tæpper, b: 150 l: 150, Flot rund tæppe til sofa bord

    Løse tæpper, b: 150 l: 150, Flot rund tæppe til sofa bord

    500,00 kr.18-04-2024
  3. Bestik, camping bestik, sælger et bestiksæt fra Outdoor club

Kan bruges til feks camping eller telt

    Bestik, camping bestik, sælger et bestiksæt fra Outdoor club Kan bruges til feks camping eller teltture. pris: 20

    20,00 kr.18-04-2024
  4. Tidsskriftkassetter, 6 ens tidsskriftkassetter i hvid plast
Alle i fin stand
Mål: 31 x 23,5 x 7 cm
P

    Tidsskriftkassetter, 6 ens tidsskriftkassetter i hvid plast Alle i fin stand Mål: 31 x 23,5 x 7 cm Pris samlet

    100,00 kr.18-04-2024
  5. Anden arkitekt, Moduline, Lounge stol, Retro Lounge stol.
Sort læder.
Designet af Ole Gerløv-Knudsen

    Anden arkitekt, Moduline, Lounge stol, Retro Lounge stol. Sort læder. Designet af Ole Gerløv-Knudsen & Torben Lind. Alm. Brugsspor på sæde. Sender ikke.

    2.500,00 kr.18-04-2024
  6. Væglampe, SKOT original, Hvid skotlampe

    Væglampe, SKOT original, Hvid skotlampe

    550,00 kr.18-04-2024

Relaterede artikler