Hvorfor rive ned og sætte nyt op i dit hjem, når du bare kan give det en ’makeover’? Det har Maria Regina og hendes familie gjort i en stor del af deres 70’er-villa i Dragør. I denne artikel inviterer de os med indenfor og viser og fortæller, hvordan de har båret sig ad med at forvandle deres 70’er-villa til en hip pasteldrøm.
En lyserød hoveddør, babyblå klinker i gangen og et multifarvet loft i soveværelset.
Der er knald på pastelfarverne i 37-årige Maria Regina Allen Heleby og hendes families hjem i Dragør, og hvis man ikke ved det, er det umiddelbart svært at se, at de bor i en 70’er-villa.
Mange af elementerne, fra da huset blev bygget, er der ellers stadigvæk. Mens mange vælger at slå de gamle, farverige badeværelse klinker ned og skifte de brune teaktræ skabe ud med skydelåger i højglans i de gamle villaer, har Maria Regina nemlig valgt at beholde næsten hele molevitten og upcycle det.
Det har hun til dels gjort, fordi hun går ind for, at vi skal bruge de ting, vi har, men også fordi det er en langt billigere løsning end at rive det hele ned og sætte noget spritnyt op.
Kom med indenfor i Maria Regina og hendes families farverige hjem og se den vilde forvandling, de har lavet med meget få og simple løsninger.
LÆS OGSÅ: Martin og Lucas elsker 30'erne - sådan får du deres stil
Familien i Dragør købte deres 70’er-villa i sommeren 2018. På det tidspunkt var der et gammelt og lille køkken fra 90’erne og mørke plader i loftet, men det - og meget andet - er der lavet om på nu.
- Det trængte til en kærlig hånd. Vi hev en væg ned, så vi fik et køkkenalrum og et nyt køkken. Vi har også fået nye lofter, og lavet et ekstra værelse inde i stuen, fordi vi har tre børn, men resten har vi stort set beholdt, fortæller Maria Regina.
De fleste ting er beholdt, men ikke i deres oprindelige stand. Maria Regina har nemlig i den grad en forkærlighed for farver – særligt pastelfarver – og hun er ikke bange for at svinge penslen. Det har hun også gjort de fleste steder i hjemmet, og det er blandt andet dette greb, der har gjort, at deres hus i dag er så anderledes.
- Det er meget mere økonomisk at male tingene og give dem et nyt liv på den måde. Man kan godt selv style og få tingene til at se flotte ud på den måde, fortæller hun og fortsætter:
- Jeg er vokset op med farver, og jeg har altid været glad for farve. Det begyndte med en gul lampe, så sneg der sig lidt farver ind på væggene, så en billedvæg, og så fandt jeg ud af, at det er flot at kombinere farverne, siger Maria Regina
10L Jotun Proff Primadekk 02 Loftsmaling, Jotun JotaProff liter, Hvid S0502-Y, Kvalietsmaling / hvid maling sælges 10L Jotun JotaProff Primadekk 02 loftmaling Hvid S0502-Y Pris: 175kr Kan leveres
175,00 kr.20L Jotun Proff Prims Ait 05, Jotun JotaProff, 20L liter, Hvid S0502-Y Bomull, Kvalitetsmaling / hvid maling sælges 2x 10L Jotun JotaProff Prima Air Hvid S0502-Y Bomull Pris: 325kr Kan leveres i A
325,00 kr.Maling, Maling Esbjerg paints Shopprimer 5L rød. 2 stk haves. Pris pr stk + moms..
425,00 kr.Maling Esbjerg paints Shopprimer 20L grå. 3 stk spande haves. Pris pr spand + moms..
1.150,00 kr.Murmaling, Color, 5 liter, Kalkhvid, Uåbnet, fejlkøb. Nypris 800,- kendt kvalitets facademaling med olieforstærkede indhold. Binder perfekt på let smittende overflader som tidligere har været kalked
400,00 kr.Malekabine , Maldow, MALDOW. Malekabine, Udsugningsanlæg med aftræk til skorsten. Monteret med inddækning på 40 grader pandeplade tag. Ældre model, men fungere perfekt, der medfølger et sæt nyt filter
3.900,00 kr.Hvis du også gerne vil give dig i kast med at male en væg, et loft, et skab eller noget helt fjerde, er der masser af forskelligt maling og malergrej at vælge imellem her på DBA. I skrivende stund er der over 6.500 annoncer, som indeholder søgeordet ’maling’.
Én af de helt dyre - og også mest komplicerede og tidskrævende - poster, når der skal renoveres, er at lave et nyt badeværelse. Men det behøver slet ikke være så besværligt eller dyrt. Hvis der er nogle fliser i dit hjem, som du ikke bryder dig om, kan du nemlig bare male dem.
Det er præcis dét, som Maria Regina har gjort på familiens to badeværelser. Maria Regina bruger nemlig ikke kun maling på vægge og i loftet. Hun bruger også maling på alt fra fliser til træ.
- Vores gæstebadeværelse havde brune fliser og et 20 år gammelt Ikea skab med vask. Vi har beholdt det hele, men vi har malet fliserne hvide, væggene flaskegrønne, og så har jeg sat fransk flet og nye greb på det gamle badeværelsesmøbel, fortæller Maria Regina.
Det større, familiebadeværelse var gråt og kedeligt, da de overtog det, men her har Maria Regina også været i gang. Hun har nemlig malet fliserne blå. Hvis du også gerne vil give dine fliser en overhaling, har hun her et tip til dig:
- Det er godt at bruge grundrens og tørre fliserne godt af. Jeg bruger en grunder på helt glatte fliser, så malingen hæfter. Med hensyn til malingen, kan man prøve sig frem. Jeg bruger akrylmaling til vådrum på badeværelserne, fordi det er lidt elastisk, så det revner ikke, hvis fliserne går i stykker, forklarer Maria Regina og fortsætter:
- Man kan også bruge det i brusekabinen, men efter nogle år vil det krakelere, og så skal det behandles igen, siger hun.
LÆS OGSÅ: Nybyggerpar: Her er vores vildeste upcycling-projekt
Et rum, der i den grad også har fået en stor forvandling, men stort set kun ved hjælp af maling, er entreen. Da familien overtog huset, var fliserne i entreen brune. Nu er de blevet malet lyseblå.
- Vi ville gerne have varme i gulvet i gangen, men det koster at renovere, så jeg tænkte, jeg kunne male fliserne. Det er blevet rigtig flot, og nu har jeg faktisk slet ikke lyst til, at de skal skiftes ud. De brune klinker fik gangen til at se lille ud, men nu virker det meget større, siger Maria Regina.
Familie har også beholdt de skabe, der var i villaen. For at give dem et nyt og moderene udtryk har de malet dem grønne.
Hoveddøren, som er lavet af træ, var grå, da familien overtog huset. Den er stadig den samme, men nu er den lyserød. Det er måske ikke alle kvinders mænd, der ville gå med til at have en lyserød hoveddør, men Maria Regina har fundet et trick.
- I begyndelsen spurgte jeg om lov til alt før, jeg malede, men efterhånden fandt min mand ud af, at jeg gør det alligevel. Hvis der er noget, han virkelig ikke kan li’, så må jeg lave det om. Det er heller ikke altid, børnene synes, det er fedt, det jeg har lavet, og de skal jo også være med på det, siger Maria Regina.
Når Maria Regina maler trædøre og træskabe, vasker hun det grundigt ned. Nogle gange sliber hun det ned med sandpapir, og nogle gange bruger hun en grunder. Hvis træet er mørkt, og du gerne vil gøre det lysere, skal det grundes.
LÆS OGSÅ: Her kan du få fixet dine ødelagte, gamle sager – gratis
Der er ingen tvivl om, at pastelfarver i massevis kendetegner Maria Regina og hendes families hjem, men de har også en helt særlig stil.
Hun beskriver selv deres stil som unik, farverig, spændende - men ikke for alle, og så elsker hun at kombinere forskellige stilarter. Heriblandt den moderne og nordiske stil kombineret med særligt genbrugsfund.
- Det skal være noget, alle ikke har. Det må gerne være noget, der passer ind i indretningen. Noget med farver og noget gammelt, som er lavet om til noget nyt. Eksempelvis PH Lamper, som er malet eller lysestager med forskellige, farvede blomster på. Og det er fedt, for tingene er jo oftest billigere, når de er købt brugt, siger Maria Regina.
Maria Regina bruger især Instagram og DBA, når hun er på jagt efter genbrugsfund. Blandt hendes bedste genbrugsfund er en solgul Verner Panton-lampe, julepynt og en tulipanlampe. Nogle gange beholder hun sine genbrugsfund, som de er. Andre gange giver hun dem nyt liv med en klat maling. Og indimellem sælger hun dem også videre.
Ét af Maria Reginas yndlingsfund er en tulipanlampe, som hun faktisk fandt her på DBA. Desværre er hendes mand ikke fan af lampen, og derfor har hun solgt den videre til en ny ejer. Hvis du er på jagt efter en af slagsen, er der lige nu 28 til salg på DBA. De koster fra 500 kroner til 4.200 kroner.
Det er nok svært at tro det, når du ser billederne af Maria Regina og familiens 70’er-villa, men Maria Regina har faktisk også haft en stil en gang, hvor det meste var sort, hvidt og gråt. Men det har altså i den grad taget en drejning.
I dag er det blevet hendes passion at give gamle ting nyt liv, kombinere nye farver og hele tiden lave om i indretningen. En passion, som hun deler med over 20.000 følgere på sin instagram-profil ’regina_husprojekt’. Her går særligt et spørgsmål fra de mange følgere igen og igen.
- Der er mange, der spørger, hvordan man gør. Altså hvordan man bruger farverne. Det er jo bare at tage skridtet, og så må du se, om du kan li’ det eller ej. Hvis jeg ikke kan li’ det, jeg har lavet, laver jeg det om igen, siger hun.
Maria Regina tager heller aldrig farveprøver med hjem. Hun vælger farverne ud fra toner, og hvis det viser sig, at farven ikke er, som hun troede, maler hun det om. Nogle gange lader hun også sin nymalede væg stå et par dage, og så ser hun, om farven vokser på hende.
- Mit bedste råd er at bruge de sociale medier til at blive inspireret. Det gør jeg også selv. Og gå så ned til farvehandleren og få den tone, du gerne vil have og prøv det. Du kan begynde med at male en meter. Hop ud i det og få nogle råd fra din familie, siger Maria Regina.
Maria Regina og hendes familie har boet i deres 70’er-villa i Dragør i snart fire år, og selvom huset har fået noget af en forvandling, siden de flyttede ind, tror Maria Regina aldrig, at hun bliver helt færdig. Det har hun faktisk slet ikke lyst til at blive.
- Et hjem tager tid at skabe, hvis du gerne vil have det hjemmeligt og finde frem til din egen stil. Et hjem er et, der altid udvikler sig og ændrer sig. I hvert fald for mig. Farver udvikler sig også hele tiden, siger hun og fortsætter:
- Jeg kan godt li’, at der skal ske noget med nye farver og nye interiør, og at det hele tiden ændrer sig. Du lægger bedre mærke til tingene, når de får en ny plads eller en ny farve. Det giver adrenalinkick, når det ændres. Jeg sætter også større pris på mine ting, og jeg bliver glad i kroppen, når jeg upcycler mine ting eller giver dem en ny plads, fortæller Maria Regina.
Andet, Ikea, Andet, Ikea Komplet køkken fra ikea, alt på billedet følger med undtagen køleskab og opvaskemaskine. ovn og mikroovn følger med. Køkkenet er taget ned og skal bare afhentes
9.500,00 kr.Hus > Køkken og bad, Bordplade, laminat retkant, 3302 glitter bianco, 29mm Hul til håndvask - se tegning Denne plade har en modificeret bagkant- se billeder
1.500,00 kr.Køkken, komplet, Samlet køkken m. Ovn, mikroovn, opvasker og kogeplade sælges til afhentning. Eksl. Køleskab. Der er 2 højskabe (dog kun et vist på billedet), 4 højere skabe med bordplade, 6 overska
2.000,00 kr.Køkken, komplet, Ældre køkken fra 1997. Enkelte skbe har fået lidt fugt, da der har været utæt vandhane. Sælges uden hvidevarer. God til f.eks. værksted. Afhentes i 6854 Henne Strand
1.000,00 kr.Køkken, komplet, Kitchen/NettoLine, Køkkenelementer komplet fra Kitchen/nettoline SHAKER hvid satin med alt i hårde hvidevarer, whirl pool køl/frys, Miele opvasker, Voss ovn, Voss induktions kogeplade
9.800,00 kr.Køkken, komplet, HTH + Siemens, 12 år gammelt HTH køkken sælges super billigt ved nedtagning og afhenting af hele molevitten (bortset fra Quooker + hane og opvaskemaskine). Køkkenet er grundlæggende
2.000,00 kr.Maria Regina og hendes mand valgte at købe et nyt køkken til deres 70’er-villa, men du kan også snildt købe dem brugt og eventuelt upcycle dem. I skrivende stund er der på DBA over 12.000 køkken-annoncer. Find de billigste køkkener her.
Hvis du ligesom Maria Regina også er helt vild med at kombinere forskellige stilarter, vil denne artikel helt sikkert falde i din smag. Den handler nemlig om Martin og Lucas, som har været med i TV 2-programmet Nybyggerne og deres helt særlige stil.
Hvis du særligt er vild med 70’erne, kan du gå på opdagelse i videoen herunder, hvor vi besøger genbrugselskeren Isabella Bondom i sin 70’er-hybel. Du kan også læse mere om hendes hjem her.